Jeg har her for næsten to måneder siden gået fra min kæreste,da jeg pludselig ikke følte at jeg elskede hende og ja det kom meget bag på mig selv...
Har i et stykke tid siden følt mig meget ensom og haft nogle triste følelser!!! og har haft svært ved at give slip på hende..hun har været meget ked og vred på mig!! men nu siger hun selv at hun har det godt og det fik mig pludselig til at føle mig lettet eller ja er det bare noget jeg tror??? hvorfor føler jeg mig så ensom og forladt??det er jo mig der er gået..... er det ved at gå helt i sort for mig eller hvad???
I dag fik jeg en sms af hende
tilføjet af piglet45
Nej ikke helt
Jeg vil ikke sige at du ligefrem er gået i sort. Jeg tror at det
du lider af lige nu, er ren og skær separationsangst. Den kan
give sig udtryk på flere måder. Den gør dig også forvirret.
Det er en overgangsperiode, som jeg tror du skal igennem for
komme videre.
Hun er kommet videre og det gør du også, er jeg helt sikker på.
Held og lykke! :-) Kajsa
tilføjet af anonym
næ ...
det er vel normalt!man kan altså godt have perioder hvor man ikke føler man elsker men oftest kommer følelserne da tilbage!men hvis du i en meget laang periode ingen følelser havde,ja så var det måske det rigtige at komme videre?hvis du ikke nu kan vide dig sikker og sige at du sku elsker hende,så fortjener du hende vel heller ikke?
tilføjet af lulle.b
man ved, hvad man har....
men man ved ikke, hvad man får. Måske er det grunden til, at du nu føler tvivl. Din kæreste er på vej videre - måske endda lidt hurtigere end du havde regnet med.
Husk at der er en grund til,at du har valgt at afslutte jeres forhold - du siger selv, at du ikke elsker hende mere.
Derfor skal du også bare se at komme videre..... held og lykke :-)
venlig hilsen
Lulle
tilføjet af Jacob-ham-selv
Det er da klart
Hejsa
Selv om man selv er gået kan man godt føle sig lige så ensom som den der er forladt. Man er jo vant til at have en at tale med hverdag ... eller tit.
Jeg selv opdagede efter 3 år at jeg nærmest kun var i et forhold for selskabets skyld og ikke fordi at jeg egentlig elskede hende. Så snart jeg havde slået op var jeg ude med snøren igen, da jeg savnede en at dele hverdagen med. Det er måske også forklaringen på at nogle par begynder at kæreste igen efter et brud, man er ensom og exkæresten er jo god at snakke med da han/hun kender alt til en.
Sååå du må bare ud med snøren igen.
Mvh Jacob
tilføjet af Anonym
jeg kender det
Goddag... Jeg kender alt til det der. Prøver det selv lige for tiden. Jeg har været sammen med min ex-kæreste siden maj 2000. Jeg var ikke så gammel var lige blevet 16. Men vi gjorde det at vi flyttede sammen mega hurtigt.Vi sov sammen næsten hver dag. og allerede året efter i december fik vi en rimelig lejlighed på 62 m2. Og der boede vi så i et stykke tid, lige end til han fik sit lort. Sagde at han ikke kunne mere og han heller ville sidde på nettet og flirte, ikke særlig fedt. Jeg gik helt ned og var ud i selvmord op til flere gange om dagen i ca en uge. Så en aften kom han og sagde at nu kunne han ikke tag at jeg bliv ved med det lort. Jeg var for god til at dø allerede. Men det synes jeg jo så ikke. Jeg kom en tur på psyk og han flyttede hjem til hans forældre. Men der gik ikke mere end 14 dage før vi snakkede meget sammen og sådan. Vi begyndte så at være sammen igen. Vi flyttede endnu engang sammen men i hans lille lejlighed denne gang. Og i marts i år fik han så sit lort engang til, jubii, eller nej. Denne gang var det så mig der flyttede. Men der gik endnu en gang ikke så lang tid før vi begyndte at snakke sammen. Han kunne ikke undvære mig og jeg ville ikke tilbage lige der. For jeg blev ved med at tænke på hvornår an ville få sit lort igen og det hele ville gå i kage igen. Jeg var begyndt at flirte med en anden, det gik også okay lige end til han ville kysse mig. og der følte jeg at jeg var vildt utro over for min exkæreste. Og det sagde jeg så til ham. Men det kunne han ikke helt forstå. Også var jeg hjemme hos min ex i onsdags og der havde vi det vildt hyggeligt. Vi kunne lave alle de ting som vi havde gjort for i tiden. Og det gjorde vi så. Han sagde at jeg bare skulle finde ud af hvad jeg ville også måtte vi tag den derfra. Han sagde også at han elskede mig vildt meget. Og ud fra de to ting, sagde jeg til mig selv at så ville han stadig have mig tilbage. Jeg elsker også ham utrolig højt. Og mandag formiddag sagde jeg så at jeg gerne ville tilbage og alt det der. Så kom han svar: Nej det skal du ikke jeg ville ikke have dig tilbage. Og forresten kommer der en fra nettet som jeg har flirtet med i 14 dage. Senere på dagen snakkede jeg så med ham igen og sagde at han ikke skulle gøre noget dumt. Og der sagde han så at det hvade han allerede gjort. De var nemlig sammen og jeg bliv jo vildt ulykkelig. Jeg gik helt ned med flagte. jeg var ude i selvmord igen. Lige som jeg havde fundet ud af at jeg ville tilbage, tager han en anden. Og det er vildt svært at komme op igen. Jeg har tabt mig 5 kilo på unden et døgn. Og jeg er stadig langt nede. Alle de fælles venner vi havde, dem har han sagt til at de ikke skal snakke med mig og det er også vildt hårdt, efter som jeg en meget lille venne kreds. Men livet skal jo går videre. Nu ved du at du ikke er alene om alle de ting/tænker der er sikkert mange der tumler med dem.
Knuz Mia