3tilføjet af

Falsk medicin

Jeg er journalist på DR Dokumentar, hvor jeg arbejder på et program om falsk medicin. Det er blevet helt almindeligt at købe alt fra Viagra til antidepressiver, smertestillende og blodtrykssænkende medicin på nettet. Men det kan være forbundet med den risiko, at man ikke får den ægte vare.
Jeg forsøger at komme i kontakt med nogle af dem, der har modtaget falsk medicin. Så pillerne forkerte ud? Virkede de ikke? Blev du dårlig af dem?
Har du lyst til at fortælle om dine oplevelser - i fuld fortrolighed?
Så skriv til mig på: fri@dr.dk.
Mvh Mette Frisk
Journalist, DR1
tilføjet af

Fup eller alternativ?

Hej Mette
God ide at smide et indlæg her.
Jeg vil gerne have præciseret, om du udelukkende vil have oplysninger om falsum - altså medicin, der faker at være den rigtige, eller om du også er interesseret i de mange fup-præparater, der - trods alt - har deres eget navn, men som påstår at de kan helbrede alt og gengive én sin ungdoms vitalitet og potens mm?
MVH
GL
tilføjet af

Fup

Hej GL
Min research drejer sig mest om fup. Dvs. de situationer, hvor man køber noget, der skal forestille at være et kendt produkt, men hvor det så viser sig, at man faktisk får noget falsk (som så kan være en mere eller mindre god efterligning med eller uden effekt).
Når det er sagt, vil jeg da også gerne høre om de fup-præparater, du skriver om. Det lyder som du har haft nogle dårlige oplevelser?
Bedste hilsner Mette
tilføjet af

Fup præparater sælges online

I stort omfang, hvor der er tale om markedsføring af mærkevare præparater, der så viser sig ikke at være andet end efterligninger som dårlige kopipræparater, hvor en stor del er direkte livsfarlige.
Jeg spammes dagligt med mere end 20 tilbud fra Canada med alle mulige tilbud, jeg har aldrig benyttet mig af disse spammail tilbud og har sat dem til spammail indkurven, hvor de slettes uden læsning.
Men mange danskere køber stort ind over Internettet, og får også farlige kopi præparater, Tolden får store pakker som de fortolder, og beslaglægger.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.