5tilføjet af

Lægesekretær

Hej, jeg skriver for at høre om der er nogle herinde der ved om det er svært at få arbejde som lægesekretærelev? Jeg overvejer at uddanne mig til det, men mangler et kursus i latin, som man skal have i de fleste byer for at blive taget i betragtning. Men når man så først har dette kursus, burde det vel være til at få arbejde, eller hvordan ser det ud??
tilføjet af

Avisen har

flere gange haft annoncer med hvor man fik en dusør hvis man kunne opstøve en lægesekretær der kunne arbejde for dem, min svigermor er også lægesekretær og hun kan næsten vælge alt efter behag hvor hun vil arbejde, da der simpelthen er mangel alle steder her (vi bor i nordjylland), så om det ikke er en lignende tendens i resten af landet?
det jeg prøver på at sige at hvis de er i mangel af fuldt uddannede så er de nok også i mangel af elever, og det er jo kendt at mange bliver på arbejdspladsen efter de er blevet fuldt uddannede :)
tilføjet af

Mangel på lægesekretærer

Jeg tror ikke, det er så svært. Jeg er selv fornylig begyndt at tænke i de baner, og har p.t. 1 ansøgning ude til en elevstilling og 2 til stillinger som uddannet lægesekretær/kontorassistent. Og lige nu synes jeg næsten, det vrimler med stillingsannoncer i mit område - har i dag skrevet endnu 2 ansøgninger, som jeg skal sende i morgen, når jeg lige har ringet og snakket med nogen de pågældende steder - for at målrette min ansøgning endnu mere.
Ved ikke, hvad din baggrund er (selv er jeg uddannet kontorassistent, som er en uddannelse i familie med lægesekretær) og hvor du bor. Men jeg har fundet ud af, at sygehusene søger deres nye elever, som skal starte 1. august eller 1. september, allerede i januar/februar - så løbet er kørt for det lige nu. Private praksisser har så vidt vides mere forskellig tidspunkt for, hvornår de søger. Så du må selv være opmærksom og holde øje i aviser/på nettet.
Jeg har allerede været til samtale om et job som lægesekretær, fik det dog ikke.
Men jeg tror, ikke det er så katastrofalt, at du ikke har haft latin, det er meget få steder, du kan få dette kursus. Det er ikke latin eller ej, der gør om du kan blive lægesekretærelev. Men noget andet, som jeg tror, er et absolut krav, er handelsskolens grunduddannele (HG) som tager 2 år.
Håber dog på flere svar på dit indlæg, måske kommer der også noget, jeg kan bruge i mine videre planer.
Held og lykke med at få taget uddannelsen.
tilføjet af

Helt ærligt, Spørg dog et andet end på

Soldebatten... Her får du kun nogle useriøse svar. Eksperterne sidder jo ikke her på Soldebatten.....
tilføjet af

svar

Jeg synes nu ikke jeg har fået nogle useriøse svar udover dit, selvfølgelig...
tilføjet af

Det er desværre svært

Hej, jeg er selv lægesekretærelev og bliver udlært her i september. Som en anden også skriver, er sygehusene ude allerede i januar/marts og de privatpraktiserende læger søger på forskellige tidspunkter. Det er desværre svært at komme ind på uddannelsen. Da jeg søgte ind var der næsten 300 ansøgere om 30 stillinger, men når du først er kommet ind vælter det med jobtilbud, her er der nemlig stor mangel.
Det er desværre heller ikke ligemeget, som en anden ellers skrev, om du har latin. Du bliver simpelthen sorteret fra, hvis du ikke har haft det. Jeg ved ikke, om de er lige strikse i alle regioner, men det er en meget god ting at have. En enkelt på mit hold fik dog lov at tage det på aftenskole, mens hun var igang med uddannelsen.
Håber du fik lidt svar. Held og lykke i hvert fald!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.