17tilføjet af

Lærer med tatovering!

Jeg er en ung kvinde på 23 år, som er igang med uddannelsen til folkeskolelærer.
Jeg vil virkelig gerne have en tatovering, fordi jeg synes det er utrolig smukt, og jeg vil gerne have den på mit håndled, dog er jeg nu i tvivl om hvorvidt en sådan beslutning kan få indflydelse på fremtidige jobmuligheder.
Det skal ikke være en voldsom tatovering og på ingen måde et dårligt motiv, vil gerne have en triquetra som skal symbolisere at min fortid, nutid og fremtid alle er en del af dem person jeg er idag og bliver og jeg ikke vil være foruden nogle af delene.
Så det er ikke fordi selve motivet er afskræmmende for nogen, men er det et problem i folkeskolen idag hvis læreren har en tatovering. Altså jeg vil jo på den ene side mene at vi efterhånden er så tolerante i det danske samfund så selv en skolelærer har lov til at vælge sin identitet frit, men tager jeg fejl.. Kan det blive et problem, blandt forældre eller lign?
Vil gerne hører jeres mening om emnet..? Om tatoveringer og piercinger generelt er ved at være nok accepteret til at man selv vælger og det ikke går ud over ens fremtidige jobmuligheder eller om vi virkelig stadig lever i en verden fuld af fordomme, hvor man skal skjule sin ønskeidentitet.
Håber på en god debat.
tilføjet af

Go for it girl

Hej der teacher tb.
Tatoos er så accepterede nu om dage, at jeg ikke mener det bør holde dig tilbage. Dermed ikke sagt at den enkelte inspektør har samme indstilling som jeg?
Placeringen er straks en anden sag. Du vil have din tush på håndleddet? På indersiden? En ting er at ville symbolisere noget ved at have en tush. Noget andet at have den på et sted hvor den er meget synlig. Jeg ved at man i andre brancher accepterer folk med tusher, men at de bør være skjulte.
Igen, det er nok mere op til den enkelte institutions tolerance.
Held og lykke
CvK
tilføjet af

Det skal du da gøre op med dig selv

- hvormeget sådan en tatovering betyder for din identitet, men jeg tror ikke du skal påregne at fordomme er væk, den dag du vil have arbejde. Fordommene er så en ting, problemet er vel, at folk ikke længere forsøger at dæmpe dem lidt men nærmere gør en dyd ud af at fornærme så mange som muligt med dem.
- Det er ikke kun en inspektør, men en hel skolebestyrelse, der skal ansætte dig. Måske glider du fint igennem på dine fine kvalifikationer alene, men jeg ville - hvis jeg var dig - også gøre mig klart, at ved første konflikt med en forældre, så vil den nok være mål for "du er iøvrigt også..." og hvad personen så vil kalde dig... Er det noget der er dig fuldstændig ligegyldigt, hvad skulle så forhindre dig i at få den lavet? De finder nok noget andet at sige dig på, hvis de finder det nødvendigt. 😉
tilføjet af

Lad være

Det må du sørme ikke gøre.
Du bliver med garanti ledig resten af dit liv.
Skulle det mod forventning, vise sig, at du alligevel kommer ud i f.eks aktivering, er jeg sikker på, at du er en elendig lærer, hvis du har en lille uskyldig tusch, og dermed afspejler det omkringliggende samfund.
Mit råd vil være : lad være.
Køb hellere en burka og en kande urtete
tilføjet af

gør det!:)

Jeg synes helt klart, at du skal få dig den tatovering. Når du har et ønske om at mærke din krop, fordi du har et symbol der betyder noget for dig, skal du 100% bare gøre det.
Selv synes jeg ikke at en tatovering gør nogen skade, hvis du skal undervise i en ganske alm. folkeskole. Ingen problemer der. Og hvis du er nervøs, for at nogle vil synes at det er underligt, og også mener at in tatovering er vigtigere end dine kvalifikationer, så er der sgu bare dem der er noget galt med.
Ellers kan du vel bare tage en bluse på me lange ærmer.
Tag afsted, få det gjort, og nyd at du har lyttet til dig selv. Du bliver glad for din beslutning senere:)
tilføjet af

Få du bare den tatoo

Den viser jo hvor selvstændig du som kvinde er, at du har identitet som du er sikker på - og ikke har brug for noget til at styrke den, at du tør noget.
Og mænd er helt vilde med kvinder med tatoveringer. Og naturligvis er det helt acceptabelt, ja, nærmest fremmende for jobmulighederne.
tilføjet af

Jeg ville nok ikke få den på håndleddet

Den er meget synlig der og du kunne måske selv gå hen og blive ked af den en dag og så er det lidt ærgeligt at have den et så synligt sted.
Du kunne få den på ankelen i stedet så lugter det da stadig lidt af fisk.
Jeg tror de fleste vil acceptere den, men der skal nok også være nogle der synes det er lige dristigt nok at have en triquetra på håndledet som skolefrøken.
tilføjet af

Hvor mange jobmuligheder ønsker du?

Jeg er da ret sikker på, at en tatovering ikke vil afskære dig fra alle jobmuligheder i fremtiden.
Men jeg er til gengæld ligeså stensikker på, at den i mange tilfælde vil være det, der sender dig ud i kulden i forhold til et job, hvor skolebestyrelsen sidder med mere end én kvalificeret ansøger. Så jeg vil gerne spørge dig: Er du villig til at risikere, at du i de fleste tilfælde må nøjes med de jobs, som andre ikke vil have?
Hvis du som mange andre folkeskolelærere på et tidspunkt gerne vil søge et job i det private erhvervsliv (som kommunikations-et-eller-andet f.eks.), vil en tatovering være en direkte diskvalificering til et sådant job i rigtig mange tilfælde.
Er du sikker på, at du kan overskue i al fremtid at skulle diskvalificere dig til en række jobs på forhånd???
Jeg ville ikke. Jeg ville ikke selv få en tatovering, for jeg har set, hvordan de kommer til at se ud på ældre rynket hud i min korte karriere i ældreplejen. Not a pretty sight!
Og hvis jeg skulle, ville jeg få den et sted, hvor jeg altid ville kunne skjule den under tøjet. Og hvem synes lige at lange ærmer er så sjovt på en varm sommerdag?
mvh hønemor1001
tilføjet af

Indskolingen.

Jeg skal være lærer i indskolingen og er generelt interesseret i det pædagogiske aspekt indenfor læring. Jeg ønsker at være i de mindste klasser hvor jeg mener jeg har den største indflydelse og jeg skal undervise i dansk og historie.
Så med hensyn til jobmuligheder skulle der være nok, for der er ikke så mange lærere der ønsker indskoling og der er ikke så mange der ønsker historie.
Men jeg har haft de samme tanker som dig med at det måske kunne afskære mig fra nogle job, jeg har bare en indre konflikt der så siger "Men kan det virkelig passe - I dagens danmark, at vi ikke er længere"
Men tak for dit svar.
tilføjet af

Placeringen kan ændres :-)

Ja placeringen kan jeg altid vælge at ændre.. altså før jeg får den lavet :-)
Men kan godt være at du/i har ret i at håndledet ikke er det rette sted. Det vil jeg ihvertfald tage med i mine overvejelser.
tilføjet af

Hvordan fremmende for jobmulighederne?

På hvilken måde kan det være fremmende.. fordi de mandlige ledere er vilde med tatoveringer.. Hmm.. den del tvivler jeg så lidt på.. :-)
Men kan jo være du ved noget, jeg ikke ved. :-)
Ja fra mit synspunkt vil jeg også sige at den viser meget om min identitet og min selvstændighed, men hvis de personer der har fordomme har andre og stærkere holdninger er det måske nok til at ødelægge mulighederne for mig?
tilføjet af

Pas på ...

med at overvurdere accepten af det lidt anderledes (og selv om mange accepterer tatoveringer, er der stadig mange, som ser det som anderledes). Der er en del flere grænser, end vi går og forestiller os, så selv om man kan tænke: "Er vi ikke længere i dagens DK?" så tror jeg desværre, at vi i ret mange tilfælde er frygteligt konservative. Min egen søn har fået en stor tatovering på den ene skulder og ned ad ryggen, men da han er smed, er jeg sikker på, at den ikke vil komme til at betyde noget for hans karriere i den branche. Det samme gælder sømænd - her er det vel nærmest en diskvalifikation, hvis ikke man har én.
Noget andet er, hvis man har med børn og unge at gøre i folkeskolen eller som småbørnspædagog. Som folkeskolelærer kommer du til at stå som et eksempel/fyrtårn, som vejleder de små i at træffe de rigtige valg, og jeg tror, at mange forældre vil synes, at en tatovering er et forkert eksempel at følge.
Og selv om du ønsker indskolingen nu, så er det jo langt fra sikkert, at det er dit ønske at arbejde med det resten af livet. Nu om dage siger man, at de unge i gennemsnit vil foretage 3 store karriereskift (med ny uddannelse osv.) i løbet af deres liv. Og jeg tror, at de færreste er i stand til at forudsige hele deres livskarriere, når de er 23.
Jeg ved i hvert fald, at jeg på ingen måde havde forestillet mig, at jeg ville have min nuværende beskæftigelse, da jeg var 23. Jeg ville have slået mig på lårene af grin, hvis nogen havde fortalt mig, hvad jeg lavede, når jeg var 52, for DE personlige egenskaber, som jeg skal bruge i mit nuværende job, var slet ikke tilstrækkeligt udviklet hos mig på det tidspunkt. Man ændrer sig i løbet af livet.
mvh hønemor1001
tilføjet af

Identitetsforvirring???

"om vi virkelig stadig lever i en verden fuld af fordomme, hvor man skal skjule sin ønskeidentitet."
Vil det sige, at din identitet sidder i en tatovering?
Så vil jeg da foreslå, at du får den identitet lavet et sted, hvor du kan skjule eller flashe den, alt efter forgodtbefindende.
Bare husk, at efter 10 år er den som regel herregrim.
V.h.
NinaO
tilføjet af

Godt og gennemtænkt svar.

Tak for det, selvom jeg ikke er trådstarter.
V.h.
NinaO
tilføjet af

Misforståelse.

Det skal ikke forståes som om at jeg føler mig identitetsløs såfremt jeg ikke har en tatovering. Det er ikke tilfældet. Jeg synes bare det er meget smukt og motivet er noget der betyder meget for mig, så det er et stort ønske for mig at have tatoveringer - dermed ordvalget "ønskeidentitet". 🙂
tilføjet af

Hvad fandt du ud af?

Hej Teacher-to-be!
Jeg er journalist-studerende og ved at skrive en artikel om netop spørgsmålet med synlige tatoveringer på folkeskolelærere. Derfor vil jeg meget gerne høre, hvad du har fundet ud af. Har du fået din tatovering, og hvordan kom du frem til din beslutning? Har du eventuelt kontaktet Danmarks Lærerforening eller andre med dit spørgsmål?
Hvis du har lyst, vil jeg meget gerne høre fra dig og interviewe dig til artiklen (som måske, måske ikke bliver bragt nogen steder). Det behøver ikke tage lang tid, og vi kan godt gøre det over telefonen eller pr. mail, hvis det passer bedst.
Du kan kontakte mig på: tblaub@mail.djh.dk
tilføjet af

Jeg fik den ikke..

Jeg har endnu ikke fået min tattoo, jeg har ikke fundet ud af hvad jeg skal gøre endnu. Men vil meget gerne læse det du nok har lavet på nuværende tidspunkt. Så hvis det ligger på nettet, vil jeg meget gerne se et link.
Mvh Teacher-to-be.
tilføjet af

Er det din joke?

Jeg kan virkelig ikke se hvordan du overhovedet kan komme frem til det... mange successfulde mennesker har tatoveringer, og ikke kun sangere og skuespillere, men også kontorfolk og andet - også skolelærer! Hvis det er en harmløs lille en så kan jeg ikke se problemet... desuden burde alle også være klog nok til at tolerære kultur nu om dage. En tattovering afspejler på ingen måde negativ adfær eller lign. derimod at der er noget i livet der virkelig betyder noget for en. Personer som dig ser virkelig ikke meget andet end det der stirre jer lige i fjæset.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.