Løgn af lykkepiller

Man siger, at vi er verdens lykkeligste, men er det sandt eller er vi bare naive og indtager for mange lykkepiller så vi kan glemme vores depression?
Når Oprah Winfrey kommer til Danmark pga. IOC-kongressen vil hun samtidig undersøge, hvorfor Danmark er verdens lykkeligste folkefærd.
Det er Danmark nemlig blevet kåret til at være.
Men da jeg læste debatten, som var på forsiden i går, som handlede om selvmordstanker kom jeg til at tænke på om vi overhovedet er så lykkelige?
Så vidt jeg ved, har vi meget høje skilsmisserater, selvmordstal og børn som starter med at drikke som meget unge. Vi har også utrolig mange problemer med mobning, både i skoler og på arbejdspladser.
Efter min mening synes jeg også, at Janteloven er med til at nedtrykke os og holde os fra lykken.
Hvad synes I? Kan vi være stolte af titlen som verdens lykkeligste folkefærd eller bygger det på en løgn af lykkepiller og falske smil?

Helt enig!!!
I bund og grund er vi bundhamrende bitre. Vi er bare gode til at bide det i os.

Du provokere mig til at tænke, "men hvad er så ægte lykke?".
Er det ved bryllup? Ved børn?
Jeg har ikke været igennem nogle af delene, men synes nu ikke jeg er så bitter endda...
Jo, når en idiot overhale indenom på motorvejen og blokere en hel bane for sine medbillister!! 😃
Men... Hvad er "ægte" lykke???

Den dag jeg kan fornemme at danskerne reelt har overskud til at bekymre sig om andet end dem selv og deres egne lille latterlige, ligegyldige hverdag.

1) Godt helbred
2) Sød kone
3) Dejlige børn
4) God uddannelse
5) God stilling med høj løn
6) Hus i en af de dyre forstæder
7) To lækre biler i garagen
8) Mulighed for at rejse på udenlands-ferier 6 gange om året
Det er ikke svært at være lykkelig

Jeg er lykkelig når jeg vågner om morgenen
og solen skinner ind i mit soveværelse.[s]
Jeg er lykkelig når det er en gråvejrsdag,
for så han jeg tænde stearinlys og hygge mig.[l]
Så det at være lykkelig er vel, at kunne se det positive i situationen 😉
Bitterhed gør bare en mavesur. 🙁

Skal manden ligne Poul Reichardt som ung, når i går i seng sammen?
Eller er du lykkelig, bare han er ædru den dag?
Når definitionen på lykke svæver frit i luften, må det også blafre i vinden, om man er lykkelig eller ej.

Keep up.....

er vel når man føler at man har opnået sin drøm. det behøver ikke være med familie, penge osv, men man kan vel sagtens være lykkelig alene...?

...synes du danskerne har det? vi er det land i verden som betaler allermest ulandsbistand. da der blev sat en grænse for procentdelen af BNP man skulle sende til ulande lå DK over...

jeg formoder det er dig selv du taler om eller remser du bare DIN drøm op?

Hvad mener du med det??? At du er ligeglad med begrebet lykke?

Og ganske underholdende.
Jeg er helt enig med dig og jeg har også svært ved at definere "ægte lykke".
At være "lykkelig" tror jeg ikke udfolder sig over længere tid, men nærmere opleves i små bidder.
Såsom når alt bare er perfekt lige nøjagtig dén søndag morgen man vågner tidligt, eller når man har overstået et stort emne og endelig sætter sig ned i stolen, glad for sine beslutninger/handlinger og nyder "øjeblikket".
Er dét lykke for dig?

At udtrykke en tvivlende påstand på begrebet "lykkelig" er jo ikke det samme som at være ligeglad.
Hvad gør f.eks. dig selv lykkelig? 🙂

lykke er forskellig for os alle samme.
Det der giver mig følelsen af lykke, vil ikke nødvendigvis ikke give dig samme fornemmelse.
Og jeg tror fuldt og fast på lykke kommer i små bidder.
Ingen er lykkelige 24/7/365.

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=141&posting=1806800
1 mit hurtigere 😉

Nr 2😉

lykke, forbindes det som regel med ubekymrethed, og at alt bare "flasker sig".
Men er lykke ikke nærmere at kunne rumme livet, som det ER? Med de udfordringer det bringer med sig?
For det "moderne menneske" er der en tendens til, at livet IKKE må gøre ondt/gøre modstand, for så bliver han/hun ulykkelig.
Men livet GØR ondt/GØR modstand, og det kan der ikke tages piller for at undgå. Det eneste, der kommer ud af det, er en "sløring"af de udfordringer man står over for.
Så drop illusionen om en tilstand af "lykkelighed" uden bekymringer; men mød udfordringerne og tro på, at der er en mening og udviklingsmulighed i det, som kommer.
Ha' en lykkelig dag ;-) der ude.

jeg har kæmpet hver eneste dag i mit voksne liv for at opnå. Og her i 50-års alderen er det endelig lykkedes at kunne nikke ja til alle punkter. Derfor betragter jeg mig selv som lykkelig

i hverdagen
ikke penge, selvfølgelig, ulandsbistand er jo bare en automatisk administration, det siger intet om hvordan vi er som mennesker
vi er os selv nok, det er uden for enhver diskussion

problemet er, at hvis 65% af befolkningen er lykkelige, har du ikke nødvendigvis et lykkeligt land

Der er et gammelt ord, der siger. Man skal ikke tro på alt, hvad man hører.

Jeg er i en tilstand hvor jeg ikke kan se ud over min egen snude. Jeg er den heldige indehaver af en depression. Jeg får piller...de hjælper ikke. Jeg venter på at det bliver "min tur" til terapi...for ventetiden er lang. Igår gik det da helt galt med mig. Efter mange anbefalinger tog jeg med en ven ud på psyk skadestue. Men der kan de kun hjælpe med at holde mig indespærret hvis jeg er på nippet til at tage mit eget liv. Men det er jeg sgu nok når ventelisten er nået til mig...imens kan jeg gå og passe mig selv. Lykkelig? Nope...På lykkepiller? Jeps...stor dosis endda.

Det er fortvivlende at læse denne slags debatindlæg om " lykkepiller".
Det med på at øge fordomme og uvidenhed om både depression og den medicinske behandlingen af den.
For det første virker medicinsk behandling kun på dem der har en edogen depression.
Dvs hormonivået i hjernen er " fejlstillet" og medicinerne er med på at finstille rigtig nivå. Derfor op og nedgraderes medicineringen indtil riktig dosis er fundet.
For det andet bliver man ikke lykkelig af at spise " lykkepiller".
Kun fordummede, ignoranter og andet pak, der ønsker at folk skal skamme sig over at have en depression og deraf gemme sig væk, mener det!
( ja, stærke ord - men begrebet " lykkepiller" er så til de grader misvisende at jeg bliver lige forbannet hver gang nogen siger det, eller jeg læser det )
Antidepressiva hjælper eksempelvis den deprimerede familiefaren til at magte være tilstedeværende overfor sine børn.
Vil give ham den energi for at han kan magte et arbejde og måske til og med gå i terapi.

Så over til de andre påstande i dette indlæg som jeg også har læst i dagsaviserne.:
Ja Danmark har høj skilsmissestatistik.
Forklaringen er at kvinder i Danmark er selvstendige og økonomisk uafhængige.
Derudover har vi et godt socialt system som sikrer dem der ikke kan klare sig selv.
Danmark har LAV selvmordsrate og selvmordsforsøgsrate sammenlignet med andre lande.
Selvmordsstatitikken er faldende år for år og har været det de sidste 100 år.
Dagspressen ynder at påstå noget andet. Hvis man ser på statistikken fra selvmordscenteret ser man realiteten.
Dem der begår selvmord i Danmark er oftest mænd over 70 år.
Dansk ungdom drikker for meget.
Ja, rigtig og forældrene burde tage sit ansvar og ikke bare kreve, at de forrætningsdrivende skal bede de unge om legitimasion.
Danmark mobber ikke mere end andre folkeslag. Hvor i al værden har aviserne kommet frem til den påstand?
Kan Danmark være stolte af tittelen som verdens lykkeligste folkeferd?
ja, det kan I.
Og når aviserne på et så dårligt grundlag som jeg har set i dag påstår noget andet - ja så virker det som om aviserne vitterligt ønsker man skal skamme sig over at være dansk og lykkelig for at være det!!

Synes generelt at lykke er en (relativ kort) tilstand, som man får lov at opleve en gang i mellem.
For mig er lykke:
- at blive elsket af min kvinde/at elske hende.
- børn, især når det lykkes mig at få dem til at smile/grine.
- når man er heldig at være i byen og finde et fedt dansested med glade mennesker.
- at have et godt helbred.
- at finde ro i naturen.
- at kunne give gaver, som folk bliver glade for.
- at få en bimmelim på, så man slapper af. Det påvirker også dem i nærheden til at være positive.
- at glæde mig/os til ferien.
- at lave god mad sammen med venner.
Kort sagt: at leve i nuet.

-

bide det i sig, mens man smiler til omverden, ja, det er danskerne gode til. Så kommer man hjem og en dag krakelerer facaden og man kommer på lykkepiller og bliver sygemeldt.

Det der med at vi er blevet "kåret" som verdens lykkeligste folkefærd er jo ikke bare noget nogle journalister har fundet på - det er jo baseret på danskernes svar på nogle spørgsmål inden for forskellige kategorier.
Og med hensyn til lykkepiller: Det giver ingen mening af tale om en "løgn af lykkepiller". Lykkepiller, som medicinen af gruppen SSRI (specifikke serotonin reuptake inhibitors) misvisende kaldes, gør ikke mennesker med et normalt stemningsleje lykkelige eller lykkeligere - med andre ord, hvis man ikke lider af en depression og ens stemningsleje er normalt, vil man ikke opleve en yderligere stemningsløftende effekt ved at tage medicinen...SSRI bruges ved depressioner til at lette den stemning, der er karakteristisk lav ved en depression. (Og til behandling af angst. Og OCD. Men det er så en anden snak.)

Vi er også det land (om ikke andet i europa), men flest på lykkepiller.
Nu skal man så bare passe på med at forvæksle lykkepiller med de kraftige antidepresiver.
Undersøgelser har vist, at det med skildsmisser har noget med samfundets udvikling at gøre.
Man føler ikke længere at man er forpligtet til et partner, hvis man ikke længere er forelsket, og vælger derfor at gå fra hinanden.
At hive unge der drikker ind over, er måske lige groft nok.
Sidst jeg checkede havde druk intet med ulykke at gøre. Jo, der er da folk der bliver alkoholiserede, men i forhold til antallet der reelt drikker, er det vist ikke nogen videre høj procentdel.
Jeg ved ikke med resten af DK, men jeg vil mene at jeg er lykkelig, også selvom jeg er på antidepresiver...
Folk der ikke kan leve uden medicin mod fysiske sygdomme kan vel også være lykkelige.
Jeg er personligt glad for janteloven, når den ikke er i ekstremerne.
Du skal ikke tro at du er bedre end andre = Du skal ikke rende rundt og være pisse højrøvet, bare fordi du har været heldig, eller har et talent.
Det er fint at man er bedre til nogle ting, heldigvis er vi forskellige. Men man behøver jo ikke gå og hævde sig på andres bekostning, bare fordi man tilfældigvis har startet et firma, hvor man har endt med at tjene kassen, eller man tilfældig vis er blevet kendt.
IMO er det ihvertfald bedre end det der lortekoncept med, at du kun er god nok hvis du gør dit aller bedste, og er dit bedste ikke i eliten, så er det ikke godt nok.
Vi har gratis skoler. Vi har gratis sygepleje. Der bliver sørget for os hvis vi ikke har job. Vi kan blande os alt de vi vil i politik. Er man ikke tilfreds med politikerne og de partier der er, kan man bare starte noget op selv. Vi har ret til at ytre os, og det accepteres. Vi har religionsfrihed. Der render ikke en masse fanatiske kristne rundt og fortæller os, at vi alle vil ryge i helvede, hvis vi ikke er voldsomt troende, på trods af at Danmark er baseret på den kristne tro.
Hvis jeg skal holde det op imod hvordan mange andre lande har det, så kan jeg sq godt forstå hvorfor vi blev dømt som de lykkeligeste.
Men det behøver jo ikke at betyde, at alt er luder og lagkage.

Ingen er nogensinde blevet lykkelig af antidepressiv medicin, men mange har fået det lidt mindre slemt så de kan arbejde med problemet og komme igennem dagene. Jeg bliver så trist når så mange mennesker bruger det forvrængede begreb "lykkepiller". Depression er alvorligt, og kan heldigvis lindres en lille smule af medicinen. Skal man heller ikke give andre syge mennesker medicin❓Er det også falsk❓Forstår ikke holdningen..

Jeg mener ikke at vi er verdens lykkeligste folkefærd; og jeg synes også det billeder Oprah har fået at både folket og især de danske kvinder er forkert.
Hun har besøgt en kvinde som er administrerende direktør og dermed væsentligt mere priviligeret end så mange andre i vores samfund.
Ja, vi har høje skatter og efter sigende også et socialt sikkerhedsnet, gode skoler og sygehuse mm.
Men sandheden er jo, at i betragtning af netop skatterne og det vi kalder os et "velfærdssamfund" burde betyde at vi havde det bedre. Flere og flere svigtes af det såkaldte sikkerhedsnet, fordi reglerne strammes og fordi mennesker ikke kan puttes i kasser. Børnene lærer ikke nok i skolerne fordi der spares på både materialer, bygninger og lærere og sygehusene... næsten hver eneste dag hører vi om folk som enten dør eller blive invalideret mens de står på ventelister eller fordi der er for lidt eller dårligt uddannet personale til at tage sig af dem.
Det er ikke et velfærdssamfund i mine øjne. Det er et samfund som tager utrolig mange penge fra den enkelte borger og derefter stikker blår i øjnene på os alle, ved at dække sig ind under velfærdsmodellen.
Så længe der er gamle, børn, syge og massefyrede som må leve på eksistensminimum og som måske må undvære basale ting som ordentlig mad, lægeordineret medicin, tandlægebesøg eller endda en ordentlig bolig, ja så er vi ikke et velfærdssamfund.
Vi lever i et af de dyreste samfund mht. skatter, afgifter, moms mv., og det er ikke billigt for den enkelte borger. Derfor står vi faktisk ikke så meget bedre end i de lande hvor man f.eks. skal betale alt selv. Vi betaler bare skjult for en dårligere model over skatten, fordi skattesystemet skjuler en masse pambere som selv rager til sig før den almindelige borger kan få glæde af pengene hvor de retteligt er nødvendige.
Så nej, vi er ikke verdens lykkeligste, tror jeg. Jeg oplever i alt fald alt for mange eksempler på at vi ikke er det, i min hverdag.

Hvis jeg kigger omkring i min omgangskreds, som typisk er folk i 40-50 års alderen, så ser jeg en masse af par der lever sammen, fordi det gør man, har gjort hinanden ulykkelige ved at blive sammen, utroskab som forhindring for lykken, det bliver aldrig glemt selvom de gerne vil. Mange ægteskaber fortsætter i deres hykleriske verden, hvor det er nødvendig at bekræfte over for omverden at de er så lykkelige, men inderste inde hører jeg mange mennesker der gerne vil leve et andet liv, men ikke tør springe ud i det, altså livet.
Vi overbeviser os selv om at græsset ikke er grønnere på den side, hvorfor bliver der så kigget på græs over på den anden, og hvorfor bliver der så vandet så meget over på den anden side. Er det et lykkeligt samfund eller en masse mennesker der ikke tør leve det liv de inderst inde drømmer om? Hvorfor fortæller folk hele tiden at græsset ikke er grønnere på den anden side, jo det er så ellers ville man jo ikke kigge og mange gør ydermere mere end det.
Jeg så en tv-udsendelse forledene dag, hvor de talte om skilsmisser, familien og venners skilsmisser, og det at alle parrene stort set var enige om var, at når de anbefalede de par at de ikke skulle lade sig skille, så handlede det jo om dem selv og det de ville meste hvis deres venner blev skilt, hvis deres datter blev skilt, så ville de ikke se børnebørnene osv. Umiddelbart virker vi for mig, som nogen egoistiske væsner, hvor vi lever livet igennem andre og deres etik og moral, og ikke hvad vi føler for inderst inde. Hvad er der galt i ikke at elske ens mand nok og så ville skilles, hvad er der galt i ikke at ville være chef mere hvis man først en gang har prøvet det uden at få påsat et stempel, som mærkeligt, hvad er der gør at folk ved utroskab normalisere den forsmået parts adfærd ved at forpeste andres liv inkl. de utro, det er heldigvis ikke normalt har jeg lige læst, 5% opføre sig uhensigtmæssig resten ved godt fjenden står lige foran dem, hvor er venner og familie når folk er i krise, hvorfor bakker de folk op i deres dumheder, hvorfor kæmper folk ikke for at få folk i krise på rette fode igen i stedet for at gøre kones mand dum fordi han eventuelt har været utro. Tror de det hjælper den stakkels kone eller mand. Hjælp dem til at komme videre i livet og sådan kunne jeg fortsætte i samme bane i jobsammenhæng, vennekreds, hvorfor kan folk ikke bare forstå at ikke alle er lykkelige ved kun at gøre det sammen hele livet, har behov for at føle man dur til noget både jobmæssigt og kærlighedsmæssigt. Der er mobning på skolerne, skilsmisserne eller mangel på skilsmisser, hvad med de kvinder som bliver forfulgt af eks-mænd, hvis vi er verdens lykkeligste samfund, så vil jeg nødig bo i et andet land. Jeg vil bo i et land hvor ærligheden over for sig selv er størst, hvor respekten for det enkelte individ er til stede, hvor det er ok at blive skilt uden folks hykleri herom, Joan Ørting man kan jo mene meget om, men hun er da ærlig, om man så selv vil leve den livsstil er jo noget helt andet, er det bedre at rende rundt og være utro som 50% af befolkningen er, for det er vel ikke tegn på lykke vel.
Nej jeg synes bestemt ikke vi kan kalde os verden lykkeligste samfund eller dvs. det håber jeg da ikke, men i forhold til mange andre lande så er vores samfund rent matrielt med f.eks. skoler, hospitaler, hus, bil osv.i orden.
Taler vi om ægte lykke, så ser jeg desværre ikke så meget af den rundt omkring, jo selvfølgelig i små bidder hver dag ser jeg heldigvis noget og jeg er selv lykkelig i små bidder, ja da, Jeg er et tilfreds menneske, selvom jeg ikke har fået opfyldt alle mine drømme, men lykkelig det er vel noget andet.
Happy face som jeg plejer at kalde det er der masser af mennsker der sætte i ansigtet for at overleve med alt deres hykleri og mening om samfundet omkring hvordan andre skal leve, men lever de selv op til det, sjældent ikke. Er du ikke lykkelig på jobbet så skift dog job siger vi til vores venner, men gør vi det selv eller brokker vi os bare, venindens mand er utro, pas nu på hvad du gør og I har jo 2 børn sammen, så tænk på dem, ja de har 2 brøn sammen men ville I selv leve med den mand som havde være jer utro i et par år, og hvad tænkte i selv før om utroskab, skal vi gætte på noget i stil med er min mand mig utro, så bliver han smidt ud. Alt dette er jo kun ord, for den dag det går ud over jer selv, hvad gør i så ude over at brokke jer og give alle andre skylden for jeres egen livsstil, og så ellers gør ingenting.
Jo det er et lykkeligt samfund, måske, men jeg ser desværre også en masse andet derude, som er knap så lykkeligt.
Lykkepiller er noget fanden har skabt siden hvornår er det blevet ok at dope folk med medicin fordi de har en livskrise, hvorfor ikke hjælpe dem i deres livskrise.

Tak fordi du retter den misforståelse. Jeg ville ønske man kunne finde et nyt navn til de piller. Hvor er "lykke-piller" misvisende. Men navnet desværre nok ved. Og ingen nævner bivirkningerne.

Mand hvor har jeg lyst til at sparke den smarte journalist, der fandt på ordet "Lykkepiller". Det giver da virkelig anledning til en fucked up opfattelse af hvad de piller gør. I forbindelse med markedsføringen af den første "lykkepille", blev der i USA skrevet meget om pillens lyksaligheder. Danske medier overtog ukritisk den betegnelse. Måske skal vi kalde hjertemedicin for "superman-piller"?
Og vores forbrug af lykkepiller, gør os til verdens lykkeligste folk? . JA DA. Intelligent konklusion! Og hvis vi bliver kåret til verdens sundeste folk, må det skyldes vores forbrug af hovedpinepiller og blodtryksmedicin?
Det er er ikke en eller mirakelpille, der forvandler dig fra forbigående trist, til en lallende jubelidiot, hvor røven fløjter glade julesange. Det er medicin der hjælper dig ud af et sort hul, og gør hverdagen tålelig. Og det har forresten en del ubehagelig birvirkninger. Depression er en alvorlig sygdom. Det ville være rart hvis det blevet taget alvorligt.

Er når man er rask og glad , PÅ indisk betyder lykke godt helbred. slut hej