Løkke behøver ny drejebog

Han handlede visionært, da han besluttede sig for at gøre en reform af efterlønnen til omdrejningspunktet i sin nytårstale. Han satte et klart pejlemærke op, da han satte kurs mod et forårsvalg, hvor netop efterlønsreformen skulle placere regeringen solidt på temaet om økonomisk ansvarlighed. Og siden årsskiftet har han leveret en af sine mest overbevisende præstationer som regeringschef.
Af samme grund må det i dag være kreperligt for Løkke at tænke på, at hans stort anlagte politiske og økonomiske køreplan smuldrer.
Først og fremmest har det konservative kollaps været en veritabel katastrofe for Løkke, VK-regeringen og blå blok som helhed.
Først fjernede Lene Espersens afgang fokus fra statsministerens kampagne for efterlønsreformen. Dernæst satte Lars Barfoed som ny leder gang i konservative udspil om massive skattelettelser, som torpederede Løkkes efterlønsreform og gjorde det uhyre nemt for oppositionen at overbevise vælgerne om, at en skrotning af efterlønnen udelukkende skal bruges til at finansiere skattelettelser til de rige.
Sidst, men ikke mindst har de Konservatives rivalisering med den nye konkurrent – Liberal Alliance – forstærket indtrykket af uro og desperation i blå blok.
Resultatet af disse tvivlsomme dispositioner foreligger nu i form af en serie meningsmålinger, der vil føre Løkke & Co. direkte ud på oppositionsbænkene, mens Helle Thorning-Schmidt uden at skulle anstrenge vil kunne indtage Statsministeriet som historiens første kvindelige regeringschef.
Eneste trøst for Løkke' er, at der som bekendt IKKE er valg her og nu.
Derfor har statsministeren fortsat muligheden for at redigere i sin drejebog. Med mindre der sker mirakler i den kommende tid – og de må snart være svære at tro på for statsministeren – tvinges han til at droppe planen om et forårsvalg.
Ingen regeringschef trykker på valgknappen for frivilligt at lade sig skyde ud af regeringskontorerne, og derfor er overvejelserne om et nyt valgscenarie reelt også gået i gang i V-toppen og hos Dansk Folkeparti.
Skal køreplanen skrives om, kommer netop Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti til at spille en central rolle. Hvis Løkke skal lande en form for økonomisk reform senere på foråret, får han i den grad brug for hjælp fra DF. Løkke må i den situation erkende, at han ikke kan leve op til sine egne krav fra nytårstalen om at fjerne efterlønnen, men han vil have chancen for at kunne gennemføre økonomiske planer, som vil forberede dansk økonomi, samt få vedtaget initiativer, der skal styrke væksten og forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv.
En sådan afslutning på foråret vil selvsagt være en frontafkortning af dimensioner, men forløbet vil gøre det det muligt for Løkke at udforme en ny drejebog for efteråret 2011. Her vil han ganske vist endegyldigt stå med ryggen mod muren, for til efteråret skal valget afholdes. Men som meningsmålingerne tegner sig, vil det alt andet lige være mere attraktivt at sætte kursen mod et efterårsvalg og dermed købe sig mere tid.
Slaget om den ultimative efterlønsreform er tæt på at være tabt – ikke fordi statsministeren personligt har fejlet, men fordi han har fået så ringe hjælp af sine allierede, og fordi S, SF og fagbevægelsen har haft så stor succes med deres massive mobilisering mod reformen.
Som landet ligger, får Løkke brug for at vinde tid, så han kan få blå blok til at fungere i større harmoni og få skærpet vælgernes opmærksomhed om alle manglerne i den økonomiske politik fra S og SF.
En udskydelse af valget' vil som en vigtig tillægsgevinst kunne skabe lidt ro hos de hårdt prøvede konservative, hvor Lars Barfoed må konstatere, at han ikke har haft en heldig hånd med partiets vidtgående udspil. Disse udspil har ikke alene været ødelæggende for Løkkes efterlønsreform – de har også skadet forholdet mellem Lars Løkke Rasmussen og Lars Barfoed, for statsministeren troede, at de to var enige om, at alt skulle sættes ind på at overbevise danskerne om det rigtige og nødvendige i at reformere efterlønnen.
Nu tvinges Løkke med stor sandsynlighed til at udforme en ny drejebog. Den skal være god – hvis den ikke skal ende med at blive hans sidste som statsminister.

er som vi alle ved jo ikke fyldt med edderdun, men med dårlige undskyldninger.
Lykke og co. er kort og godt UDUELIGE og egner sig ikkke til at regere Danmark. Det har danskerne endlig indset. Resultatet af 10 års afmontering af den danske velfærdsmodel ( den rigdom og humanisme Danmrk efter Nyrupo stod for) står nu skrevet i neon for alle danskere. Derfor kan blå blok ikke genvinde det tabte land, de har mistet deres troværdighed.
Og deres overforbrugt af statskassen med håb om en underminering af kommunerne ville føre til mere privatisering, den drøm slutter ved næste valg. Det var minimalstaten, der langsomt skulle lokkes ind ad bagdøren. som Claus Hjorth tidligere har indrømmet. Nu er VK-O i den situation at de alle helst ville smutte ud af bagdøren selv - hvis de kunne løbe fra ansvaret, og blive fri for den ydmygelse vælgerne snart vil give dem. Med efterfølgende mange sager, der skal kulegraves. Sidst her sagen med Rønn, som en domstol sikkert og vist skal se nærmere på.
Men det bliver nok også først efter et valg de sager bliver blotlagt, for krysterne i regeringen tør de ikke stå for dfolkets uvildige undersøgelser, der vil kunne afsløre deres bedrag! Nu får de i stedet folkets dom. 😉
Længe leve demokratiet!!!!

Ny drejebog? han kan få en ny billardkø i stedet for, der er ikke nok Dansker, der vil have den Græsted Bonde ved roret mere, han kan søge med lys og lygte efter guldkornende, han finder dem ikke, hele verden kender den borgerlige politik, størst mulig forskel på vekselereren advokatten spekulanten og alle andre i samme branche, og så den såkaldte mand på gulvet, især i USA og Storbritannien, ser man hvad et sådan samfund fører til, tårnhøj kriminalitet, og så skal den Danske politistyrke 3 dobles og der skal bygges dobbelt så mange nye fængsler, det er prisen, for et egoist samfund som de borgelige vil have, de tror vel ikke, at man kan gøre mennesker fattige, og så sker der ikke mere ved det, det er så hammerne naivt, udskriv valg, og lad Danskerne stemme om hvilket samfund de vil have.