løsninger på et lille problem
min kæreste har flere gange været yderst utilfreds med, at han i weekenderne ikke kan få ro til sin nattesøvn, når han vil i seng og sove, for min ene søn larmer....
Det står sådan til, at min kæreste og jeg ikke bor sammen og han falder altid i søvne på sofan omkring 21.30 tiden og går efter 1/2 times tid i seng. Men i værelset er der larm fra min søn, men det er også hans værelse - vi deler værelse, da lejligheden er lille...
Jeg har sagt til min kæreste, at jeg ikke vil jage min søn ud af sit værelse, når min kæreste vil sove..Det kan min kæreste også godt forstå, men han siger også, om min søn ikke snart skal i seng, for det er blevet sent. Jeg siger nej, for det er weekend og vi er b-mennesker, hvor min kæreste er a - menneske og han skal ikke sige hvornår min søn skal i seng, bare fordi han gerne vil have ro omkring sig, ja nogle gange allerede kl 22 i weekenderne og min søn sidder og spiller computer og nogle gange giver han jo en begejstret lyd fra sig eller et lille råb øv øv...
Jeg har sagt til min kæreste, at han da bare kan blive liggende på sofaen til vi alle skal i seng eller køre hjem til sig selv og sove i stedet for at ligge og brokke sig nogle gange, for det tager ham kun 5 minutter at køre hjem til sig selv og når han alligevel vil gå så tidligt i seng...
Jeg synes efterhånden, at det lille problem er ved at vokse sig større med al den utilfredshed fra min kærestes side...
Jeg vil gerne gøre både min kæreste og søn tilfreds, men det kan ikke lade sig gøre, så i den sidste ende vinder min søn, da jeg ikke vil jage ham ud af sit værelse..
Hvordan havde i andre tacklet denne lille situation?
Det står sådan til, at min kæreste og jeg ikke bor sammen og han falder altid i søvne på sofan omkring 21.30 tiden og går efter 1/2 times tid i seng. Men i værelset er der larm fra min søn, men det er også hans værelse - vi deler værelse, da lejligheden er lille...
Jeg har sagt til min kæreste, at jeg ikke vil jage min søn ud af sit værelse, når min kæreste vil sove..Det kan min kæreste også godt forstå, men han siger også, om min søn ikke snart skal i seng, for det er blevet sent. Jeg siger nej, for det er weekend og vi er b-mennesker, hvor min kæreste er a - menneske og han skal ikke sige hvornår min søn skal i seng, bare fordi han gerne vil have ro omkring sig, ja nogle gange allerede kl 22 i weekenderne og min søn sidder og spiller computer og nogle gange giver han jo en begejstret lyd fra sig eller et lille råb øv øv...
Jeg har sagt til min kæreste, at han da bare kan blive liggende på sofaen til vi alle skal i seng eller køre hjem til sig selv og sove i stedet for at ligge og brokke sig nogle gange, for det tager ham kun 5 minutter at køre hjem til sig selv og når han alligevel vil gå så tidligt i seng...
Jeg synes efterhånden, at det lille problem er ved at vokse sig større med al den utilfredshed fra min kærestes side...
Jeg vil gerne gøre både min kæreste og søn tilfreds, men det kan ikke lade sig gøre, så i den sidste ende vinder min søn, da jeg ikke vil jage ham ud af sit værelse..
Hvordan havde i andre tacklet denne lille situation?