Mangler nærvær efter ny født barn.

Min kæreste fødte et dejligt velskabt barn for 3 uger siden og det er jo rigtig dejligt. jeg kan forstå at der går noget tid før hun har energi og overskud til andet end barnet, men hvor længe skal der endelig gå?
Jeg føler at jeg bliver skuppet væk og at jeg ikke er nødvendig undtagen når der bliver kaldt. Jeg føler ikke at min kæreste holder af mig men mere ser mig som er person der bare skal stå til rådighed.
Det er sikkert groft sagt men sådan føler jeg altså efterhånden, men hvor længe plejer der og gå inden kvinden får stabaliseret sine hormoner som signede er problemet for hendes opførsel?

Tillykke [sun]
Det har jeg ingen erfaring med, men har Du ikke fået lov til at tage Din del af tørnen såsom at stå op om natten, skifte bleer m.m. ?

Ok........
[f] Jeg føler ikke at min kæreste holder af mig men mere ser mig som er person der bare skal stå til rådighed.
[sun] Korrekt. Hun har ikke overskud til dig lige nu. Og lige nu skal du bare stå til rådighed - og det er ikke på den sexede måde. Lev med det.
[f] Hvor lang tid varer det?
[sun] Det er trods alt forskelligt. Det varierer meget. Måske i morgen, måske aldrig. Lev med det.
Ikke for at tage modet fra dig, men jeg har aldrig hørt om tilfælde, hvor manden får mere sex og opmærksomhed efter det første barn kom til. ( i hvert fald ikke fra konen....). Lev med det.

Min kæreste fødte et dejligt velskabt barn for 3 uger siden og det er jo rigtig dejligt. jeg kan forstå at der går noget tid før hun har energi og overskud til andet end barnet, men hvor længe skal der endelig gå?
Jeg føler at jeg bliver skuppet væk og at jeg ikke er nødvendig undtagen når der bliver kaldt. Jeg føler ikke at min kæreste holder af mig men mere ser mig som er person der bare skal stå til rådighed.
Det er sikkert groft sagt men sådan føler jeg altså efterhånden, men hvor længe plejer der og gå inden kvinden får stabaliseret sine hormoner som signede er problemet for hendes opførsel?

Ja altså nogel kvinder mister lysten til manden ind til de vil have barn nummer 2
Min er erfraing er at...Somme kvinder tilsidesætter manden ind til ungen bliver 22 år
og der efter køber de en hund eller en kat som kæledyr.
Jeg har selv gået og ventet på at sex live ville blomstre igen efter noget år men
så sker det der at konen bliver 45 og går i overgangs alderen og har hedeture og så
går der ingen let 12 år på den måde. Der er to typer af kvinder så der er 50% chance
for at hun ikke bliver som hun var før...Især hvis hun er typen som vil opdrage både
dig og ungen. Tænk over det når der er gået 2 år. Hvis jeres sex liv ikker er ok til
den tid så finde en elskerinde eller leve med det.

Lod du bare tingene gå af sig selv, eller tog du iniativ til at i skulle være sammen?
Har du gjort det klart for hende at du følte?

Hvad med du tager og foreslår hende at du er alene med barnet 30 minuter til en time(til start), mens hun får lidt frisk luft, tager et laaangt afslappende bad eller noget andet hun kunne lide eller trænge til? Så hun bliver dus med tanken om at hun ikke er alene om at varetage barnet.
Tag en del af tørnen med barnet.
Jeg kan forestille mig at hun lige nu er fuldt optaget af det her lille ny liv som hun har en enorm beskyttelsetrang for.
Og der kan så være hun ikke kan se længere end sin egen næse. Så at sige.
Netop at du føler dig som en stik i rend dreng, bliver du nød til at fortælle hende på en måde der ikke kan føles som et angreb.
Nogen gange er nybagte mødre rigtig følsomme over for alt der kan bare antydningsvis være en kritik.
Jeg tror en anden fælde, i kan falde i. Er at du ikke tager dig af det praktiske som at skifte lille bebs, går ture med barnevognen. Tager bebsen om natten(når det amningen har fortaget sig).
Bliv en del af barnets hverdag og ikke bare en tilskuer til mor og barn.
Så er det netop at nogen ender med at moren overvåger far, når han sider med barnet. Giver "gode råd" og kritisere at han ikke fik hæftet bleen som den skal.
Tag en aktiv del af tørnen med barnet.
Nu er dette skrevet ud fra den erfaring jeg har med min omgangskreds.
Og skal så ikke tages som en kritik af dig eller din kærste.
For jeg kender jer jo ikke.
Men dette er de tanker jeg får når jeg læser dit indlæg.

At 3 uger nok er lidt i underkanten.
Men jeg synes også, at det går hurtigere jo mere man selv, hjælper til med de forskellige gøremål derhjemme - og her mener jeg ikke bare med de ting hun beder dig om.
Nææ nej, de ting kommer skam oveni - men du skal være forudseende og gøre tingene af dig selv, allerede inden hun beder dig om at gøre det - og hvis du tænker dig lidt om, så ved du jo egentlig udmærket, hvad der skal gøres. 😉
Det vil stille og roligt men alligevel hurtigere give hende mere overskud til andre ting - bl.a. dig. 😉
Hov forresten - TIL LYKKE TIL LYKKE. 🙂
Mvh. Gavtyven

Kære dig. 🙂

Allerførst tillykke med den lille ny. [f]
Dernæst skriver Gavtyven det meste af det jeg tænker her. Dog kan jeg da tilføje, at du må væbne dig med tålmodighed.
Det er de lidt hårde betingelser for jer mænd, når der kommer "yngelpleje" på programmet i den (nu) lille familie.
I vil jo også stadig pusses og nusses, men de barske realiteter siger at, I nu kommer i anden række.
Dét er aldrig på nogen måde personligt og eller ondt ment, men sådan er livet for et hanmenneske ofte, når der kommer noget SÅ krævende til, som et lille ny væsen. 🙂
De spiser og sover og spiser og sover, sådanne nogle små nye mennesker og mens de sover er det altså IKKE lige det første man tænker på, at skulle være der for manden og der kan gå noget længere end en 3 ugers tid, før man begynder at "se" ham, på den måde som, du er vant til.
Før var du jo vant til at få hele hendes opmærksomhed, nu skal du dele og hun give dobbelt, det er noget der kræver øvelse. Men du kan tro det kommer tilbage.
Vær der 100 for din kone/kæreste og spørg ind til, hvor og hvad du måske kan hjælpe med/gøre i hverdagen, ud over det sædvanlige og det vil på sigt give pote. 🙂

Held og lykke med det hele til jer. [l]

ME.

Nu lyder det jo desvære til at folk regner med jeg ingenting gør for og hjælpe, nu arbejder jeg jo desvære om aftnen og kommer hjem kl 1 om natten så af naturlige grunde kan jeg jo ikke gøre noget der.
Men jeg er den som støvsuger vasker gulv tager opvasken slår græsset går med hunden fik flyttet tingende på plads i vores nye hjem handler ind vasker tøj OG ja jeg tager mig skam også af den lille når jeg kan for og aflaste min kæreste. Jeg har været oppe et par timer med hende om natten efter arbejde og står stadig op når hun og barnet gør.
Og ja jeg laver skam også morgenmad til hende og frokost, og når den lille så endelig sover prøver jeg og bruge tid på hende. Tilbyder noget massage eller stiller noget af hendes yndlings mad frem, noget lækker frugt eller jordbær med fløde. Og engang imellem har jeg da tænkt på hende og købt lidt chokolade selvom det kun er til weekenden eller andet lækkert.
Problemet er at hun i en lang periode ikke har kunne rumme mig og den omsorg jeg prøver og give, og vi har naturligvis snakket meget om det og jeg har sagt jeg ikke følte mig værdsat. Hun svarede godt nok at hun naturligvis er glad for mig og alt det jeg gør men det ændrede jo ikke på at jeg ikke følte det.
Jeg tror endelig bare jeg har brug for og vide vi ikke er de eneste som dette er sket for, og nej måske virker 3 uger ikke som lang tid men når man også lige skal medregne de godt og vel 2månender før fødelsen hvor det manglenende overskud også begyndte og mælde sig, så er det længe efterhånden desværre.

men så er der nok ikke andet at gøre end fortsat at vente. 🙁
Størstedelen af os mænd med børn, har været igennem det - jeg selv to gange - og jeg har endda hørt at det kan vare et helt år, før forholdet kører nogenlunde normalt igen.
Pøj pøj - og endnu engang TILLYKKE. 🙂
Mvh. Gavtyven

Nu lyder det jo desvære til at folk regner med jeg ingenting gør for og hjælpe, nu arbejder jeg jo desvære om aftnen og kommer hjem kl 1 om natten så af naturlige grunde kan jeg jo ikke gøre noget der.
Men jeg er den som støvsuger vasker gulv tager opvasken slår græsset går med hunden fik flyttet tingende på plads i vores nye hjem handler ind vasker tøj OG ja jeg tager mig skam også af den lille når jeg kan for og aflaste min kæreste. Jeg har været oppe et par timer med hende om natten efter arbejde og står stadig op når hun og barnet gør.
Og ja jeg laver skam også morgenmad til hende og frokost, og når den lille så endelig sover prøver jeg og bruge tid på hende. Tilbyder noget massage eller stiller noget af hendes yndlings mad frem, noget lækker frugt eller jordbær med fløde. Og engang imellem har jeg da tænkt på hende og købt lidt chokolade selvom det kun er til weekenden eller andet lækkert.
Problemet er at hun i en lang periode ikke har kunne rumme mig og den omsorg jeg prøver og give, og vi har naturligvis snakket meget om det og jeg har sagt jeg ikke følte mig værdsat. Hun svarede godt nok at hun naturligvis er glad for mig og alt det jeg gør men det ændrede jo ikke på at jeg ikke følte det.
Jeg tror endelig bare jeg har brug for og vide vi ikke er de eneste som dette er sket for, og nej måske virker 3 uger ikke som lang tid men når man også lige skal medregne de godt og vel 2månender før fødelsen hvor det manglenende overskud også begyndte og mælde sig, så er det længe efterhånden desværre.

Ynk og jammer, du lyder jo ligesom en tudeprinsesse, men velkommen til virkelighedens verden, og så kan hun jo godt lufte hund og gøre rent nu ungen er kommet, da det jo ikke er sygdom at have fået et barn, for i min ende af skoven føder de ungerne ude på marken, smider dem om på ryggen, i en bylt, og arbejder videre, så bed hende lette røven. 😖

Du må give hende tid til at vokse ind i den nye rolle som moder. Tak.
Kærlig hilsen Albert Johansen

Ja, nu har jeg ingen børn selv, men har 14 niecer og nevøer. Jeg skal da lige love for, at de sidste 2 måneder af en graviditeterne har været hårdt for mine søstre. Når man ikke kan binde sine egne sko, og samle noget op fra gulvet uden det tager en evighed, og barnet presser på organerne, og sveden driver ned af ansigtet mens hormonerne tyrannisere følelserne, hvordan skal man så kunne dyrke sex?.
Så må du også regne med at der kan gå en del tid inden kvinden holder op med at styrtbløde efter fødslen. Det er biologisk umuligt at forlange sex og omsorg så kort tid før og efter en fødsel.
Ikke nok med at din kærestes krop over en lang periode har været svært overbelastet, så skal hun også tage sig af et hjælpeløst barn lige efter.
Ja fair nok, det lyder til du er god til at hjælpe til, og du virkelig gør alt for at hun har det så godt som muligt.
Men husk nu hun blot er et menneske som er blevet overbelastet.
3 uger efter en fødsel er jo ingenting.
Hør nu ikke på dem som siger at halvdelen af kvinderne bliver asexuelle resten af livet efter de får børn.
Jeg skal da lige love for, at langt de fleste kvinder jeg har kendt, har beskrevet hvordan deres sexliv er blevet forbedret efter fødslerne, fordi de får et mere afslappet slevbillede.
Selvfølgelig er der undtagelser.
Men det lyder umiddelbart til at du er god ved din kæreste og gør meget for hende. Så hun har da bare og give dig nogle ordenlige rideture når hendes krop er blevet normal igen.
Men vær nu tålmodig, hun er bare et menneske og ikke en karakter fra en Amerikansk film eller reklame.

14? Hvor er det dog mange.
Kærlig hilsen Albert Johansen

Hendes kønsdele har altså også været udsat for traumer, og den skal også lige hele.
Kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at éns private nedre del bliver flænset op af et babyhovede.
Jeg blev altså lidt overrasket når du sagde der kun er gået 3 uger efter fødslen.
Det er ikke fordi jeg har noget imod dig, og jeg ved du gør mere end rigeligt for hende. Men prøv lige at sætte dig ind i det hun har været igennem.
Jeg havde en ven der som voksen blev omskåret. Han kunne ikke lave noget sexuelt i 6 uger. Selvom han fik at vide der ville gå 2 til 3 uger, så gik der dobbelt så lang tid. Stakkels mand.

Ja det er mange Albert Johansen. Har 10 søskende, så det er ikke fordi de har fået så mange, det er bare min mor der har født mange.

Sikke mange.
Kærlig hilsen Albert Johansen

Hendes kønsdele har altså også været udsat for traumer, og den skal også lige hele.
Kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at éns private nedre del bliver flænset op af et babyhovede.
Jeg havde en ven der som voksen blev omskåret. Han kunne ikke lave noget sexuelt i 6 uger. Selvom han fik at vide der ville gå 2 til 3 uger, så gik der dobbelt så lang tid. Stakkels mand.

Ja, av for den [:X]
Jeg havde engang en kæreste der som mange førstefødende blev "klippet" da hun skulle føde.
Da hun kom hjem med ungen skulle at være så dejligt, men hendes daværende mand havde ikke fået noget ordentligt i et par måneder, så han tiltvang sig samleje.
Dagen derpå stod hun tidligt op, pakkede hans tøj ned og bad ham om at forsvinde.
Der havde så længe været optræk til bruddet, men de håbede begge at barnet kunne redde dem.

Usj.. sikke en forfærdelig mand hun havde Fruppe. Forstår godt hun skred fra ham.
Og ja, hvor er det typisk at mange tror at børn kan redde deres forhold.

Ja.
Kærlig hilsen Albert Johansen

Der er sagt mange kloge ord her - du skal møje dig på - det er jo også dit barn. Du skal - som sagt - tage din del af hjemme tørnen - og husk det er også dit barn - men hun vil opfører sig som dommer for om du gør det rigtige - men se ud over det og tag dig af barnet - blot kan du ikke amme, men du kan om nogle måneder jo godt give mad m.m.
Du skal være PÅ mht alle hjemmesyslerne - og sig det gerne lidt højt således at det ikke bliver "glemt"
Du SKAL møve dig på - det er også dit barn...

Det er jo ikke sex jeg mangler, det er alt det udover sex. Men jeg har skam fuld forståelse for hvordan hendes kønsdele har det.

Hendes kønsdele har altså også været udsat for traumer, og den skal også lige hele.
Kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at éns private nedre del bliver flænset op af et babyhovede.
Jeg blev altså lidt overrasket når du sagde der kun er gået 3 uger efter fødslen.
Det er ikke fordi jeg har noget imod dig, og jeg ved du gør mere end rigeligt for hende. Men prøv lige at sætte dig ind i det hun har været igennem.
Jeg havde en ven der som voksen blev omskåret. Han kunne ikke lave noget sexuelt i 6 uger. Selvom han fik at vide der ville gå 2 til 3 uger, så gik der dobbelt så lang tid. Stakkels mand.

Og det er netop dét der er det vanskelige.
Hendes behov for nærvær med et andet individ, bliver jo dækket så rigeligt af barnet - og derfor har hun ikke overskud til dig også - hun nyder sikkert de små og få øjeblikke, hvor hun har ro og er helt alene med sig selv.
Hun har sikkert lysten, men ikke overskuddet til også at hygge lidt med dig.
Men det skal nu nok komme, og indtil det sker, så held og lykke. 🙂
Mvh. Gavtyven

Min kæreste fødte et dejligt velskabt barn for 3 uger siden og det er jo rigtig dejligt. jeg kan forstå at der går noget tid før hun har energi og overskud til andet end barnet, men hvor længe skal der endelig gå?
Jeg føler at jeg bliver skuppet væk og at jeg ikke er nødvendig undtagen når der bliver kaldt. Jeg føler ikke at min kæreste holder af mig men mere ser mig som er person der bare skal stå til rådighed.
Det er sikkert groft sagt men sådan føler jeg altså efterhånden, men hvor længe plejer der og gå inden kvinden får stabaliseret sine hormoner som signede er problemet for hendes opførsel?

Biggi skrev
Gavtyven det kan jeg godt forstå med din tanke og holdning til medmennesker du udtaler
dig om i sol du ikke kender og ikke har mulighed sætte dig ind i egen og deres situati
on se det bare i øjne.

fra Biggi - kommer der ikke andet end en gang forvrøvlet sludder. 😖
Gavtyven

fra Biggi - kommer der ikke andet end en gang forvrøvlet sludder. 😖
Gavtyven

Biggi skrev
Det er ikke engang forvrøvlet sluder det er sandheder og kendsgerninger gavtyven ikke
kan se i øjne du ikke kan gøre noget ved du lukker øjne for ligsom fler andre det vil
ikke hjælpe dig da jeg har stor indflydelse på alle der kan bruge hoved læse hvad jeg
kommenterer i indlæg.

Hvordan føles det egentlig at være så selvglad [???] 😉
Gavtyven

Hvordan føles det egentlig at være så selvglad [???] 😉
Gavtyven

Biggi skrev
Jeg vil fortsat kæmpe imod al samfunds uretfærdighed jeg har oplevet i avis og radio og tv
debat og på internet debatsider.

Må man spørge hvilken uretfærdighed du møder i dette specifikke indlæg?
Der er en fyr, der for nylig er blevet far, og nu føler sig tilsidesat af kæresten.
Følelser er jo ikke noget man bare kan bestemme over, og næsten alle indlæg, er meget venlige op opmuntrende...

Uretfærdigheden i verden er da til at tage og føle på.
Kærlig hilsen Albert Johansen

Selvfølgelig er I ikke de første der er lige dér hvor I er nu. For selvom det at få en lille ny er STORT og er noget man har gået og glædet sig til, så er det som om at den glæde ikke altid lige bliver/kommer som måske forventet, særligt for manden i forholdet. Da kvinden også kan ændrer sig noget drastisk i begyndelse, hvad de fleste helt sikkert gør, kommer mandens/dit følelsesregister i den grad, også på noget af en tester.
En kvinde og hendes hormoner er noget af en gåde, også for hende selv, kan jeg forsikre dig om. Her taler jeg af erfaring, da jeg selv fik det at føle på egen krop, efter at have født mit barn nr.to og en mindre fødselsdepression tog sit indtog. Jamen bare nogen kiggede på mig, stor tudede jeg nærmest, selvom alt var i den skønneste orden, med bebsen ditto.
Prøv måske, at undlade at tilbyde hende for meget af eksempelvis massage og den der dur. For det kan jo være at hun selv er der, at hun helst blot vil helt ro, når der er ro for den lille og ikke vil skuffe og eller gøre dig ked, ved at takke nej direkte og så er I der hvor det bliver noget rod.
Men det er ofte det der sker, når man ikke får meldt helt klart og tydeligt ud til sin partner om hint og andet. Man vil nødig skuffe og gøre ked ved de direkte udmeldinger, men det er først når det er for sent, at man indser det.
Jamen bare det at smide tøjet foran sin partner, som førhen var den mest naturligste ting i verden, kan med ét falde nogle svært i starten. Kroppen skal lige falde til i sine nye omgivelser for nogle, efter en fødsel.
Giv det lidt mere tid og se om ikke det lysner i det fjerne lige så stille og roligt. Jeg hepper på, at det vil lykkes for jer at finde melodien igen, også med Baby On Board. [l]

De bedste tanker herfra.
ME.

Jeg faldt over en artikel og kom til at tænke på dig. 😉
Her er et link: http://www.bt.dk/kvinder.bt.dk/det-kan-tage-et-aar-at-komme-sig-over-foedslen
Mvh. Gavtyven

Jojo.
Men jeg har svært ved at finde uretfærdigheden i denne tråd?

Tage det helt roligt, det kommer igen. Jeg personlig har ikke haft problemer med hormoner etc efter fødslen, men noget kvinder har.
Min veninde har gået i flere måneder og følt sig grimt og ulækker og troede bestemt at manden forlader hende...(nu er drengen 15 og de holder snart 20 års bryllupsdag)
Prøv lige at fortælle hende hvor godt det klæder hende at være mor og at du synes hun har godt nok tabt sig og du savner at ligge og holde om hende...
Kvinder bliver motiveret af kærlighed og rosende ord 😉
Forresten tillykke med den lille

Min kæreste fødte et dejligt velskabt barn for 3 uger siden og det er jo rigtig dejligt. jeg kan forstå at der går noget tid før hun har energi og overskud til andet end barnet, men hvor længe skal der endelig gå?
Jeg føler at jeg bliver skuppet væk og at jeg ikke er nødvendig undtagen når der bliver kaldt. Jeg føler ikke at min kæreste holder af mig men mere ser mig som er person der bare skal stå til rådighed.
Det er sikkert groft sagt men sådan føler jeg altså efterhånden, men hvor længe plejer der og gå inden kvinden får stabaliseret sine hormoner som signede er problemet for hendes opførsel?

Altså.. Nu ved jeg ikke så meget om det, men jeg tror det ville give et kæmpe plus hos kæresten hvis du fortalte hende, at du gerne vil være noget mere til nytte. Har du læst nogle bøger om små børn? Det synes jeg du skal, og ellers kan din kæreste måske lære dig noget. Hvis i går fælles igennem det, vil det forstærke jeres bånd yderligere.

Enig
Kærlighed, rosende ord, megen opmærksomhed og hjælpsomhed
Forsøg at tage dig af barnet - giv sut og en tør ... især om natten så moderen får lidt ro til at sove :-)

Hop dog af hende. - Og lad være med at gå rundt med våde bedende hundeøjne. Der er da ikke noget, der er så irriterende.
Få dig et liv og nogle interesser. Så bliver du måske mere interessant.
Det kan godt være, at du mangler nærvær. - Men din kæreste har brug for at nyde den lille og til at vænne sig til rollen som mor.

hvis du ikke allerede har det.
Det gør kulturberigerne også.