Mara - ekkoet

MARA - Das Echo!
Wenn Du, Geliebte, traurig bist
und unter Tränen schaust auf mich,
auch mir es gleich zum trauern ist,
weine wie ein Kind ich, bitterlich!
Ein Echo bin ich Deinem Leid,
ein Echo nur, ein Nichts an sich,
Dem Leben leben wir zu Zweit,
denn was Du fühlst, fühl’ ja auch ich!

12. April 1957.

Mara – ekkoet!
Når du, min elskede, er trist
og kigger på mig gennem tårer,
straks er også jeg ked af det,
jeg græder som et barn så bitterligt !
Et ekko af din smerte er jeg,
kun et ekko, intet i mig selv.
Som par lever vi livet,
for hvad du føler, føler jo også jeg !

Kom så her med jeres problemer, om I skal kigge i jeres kærestes mobil for at finde ud af, om han/hun er utro !
DETTE er kærlighed - man er et ekko af den anden (og den anden har det på samme måde). Der er fuldstændig tillid, fuldstændig overbevisning om, at "vi to" er ét.
Jeg vil gerne indrømme, at det tager nogle år, før man er så vidt :-) Men der sker det med tiden, at man faktisk ikke behøver at spørge for at vide, hvad den anden ville sige. Sommetider går det så vidt, at når man siger noget, kigger den anden forundret og siger: "hvordan kunne du nu vide, at det var det, jeg tænkte ?".

Du rammer helt i plet med det, du skriver. Dette med at kende hinanden, også ordløst, er en fantastisk medgift, som alderen giver.
Alt godt, bonobo.

For meget
for smukt
tag dog noget mere fanatsifuldt og ikke sådan noget dybt rørende
min indre sigøjner hyler som en ulv under månen i en iskold iskold verden
som om livet stadig er lige derude hvor nu bilerne og de fastspændte bilister og samfundsborgere arbejder alvorligt og selvoptaget
mens verden skriger efter lykke frihed kærlighed og smuk natur trætte glade børn og frisk luft
som om mødet med god samvittighed i vesten er et egentligt potentale . .. .
for meget
det bare formeget
digte der er som fede voksfarve tegninger , digte der er som store portioner grød krydret med knuste nødder og enkelte tynde dråber af honning
digte der er til at holde ud
ikke digte der vækker længslernes vilde drifters udfarende glammende omføjtende natur, for vejene er fyldt med metalliske kolde biler . . .