MARIA - udholdt prøvelser, smerte og tab
Maria og Josef havde oplevet mange ting sammen. De var blevet besøgt af engle, de var flygtet fra en tyrannisk hersker, måtte flygte flere gange og havde opdraget en stor børneflok. Hvor mange aftener må de ikke have siddet sammen og talt om Jesus og spekuleret på hvad han ville komme ud for i fremtiden, bekymrede for om de opdrog og forberedte ham på den rigtige måde. Men pludselig en dag sad Maria alene tilbage.
Hvis du har mistet en du holder af, så kender du den smerte og tomhed man føler når man mister en ægtefælle i døden. Maria fandt uden tvivl trøst i sin tro og i bevidstheden om at der ville finde en opstandelse sted. (Johannes 5:28-29) Men sådanne trøstende tanker løste ikke hendes problemer. Som så mange enlige mødre i dag stod Maria overfor den udfordring det er at skulle sørge for sine børn uden en ægtemands hjælp og støtte.
Der er grund til at tro at Jesus påtog sig ansvaret for at sørge for familiens materielle behov da Josef døde. Efterhånden som Jesu brødre blev voksne, ville de kunne påtage sig deres del af ansvaret for familien. Da Jesus var "omkring tredive år gammel", forlod han sin familie og begyndte sin hellige tjeneste som forkynder. (Lukas 3:23)
Maria kom også ud for en prøvelse som hun nok aldrig havde forventet. Mange begyndte at følge efter Jesus efter at have hørt ham forkynde - men ikke hans egne brødre. "Hans brødre troede nemlig ikke på ham," siger Bibelen. (Johannes 7:5) Maria har uden tvivl fortalt dem hvad engelen havde sagt til hende - at Jesus var "Guds søn". (Lukas 1:35) Men for Jakob, Josef, Simon og Judas var Jesus bare deres storebror. I Marias nærmeste familie havde man altså divergerede religiøse synspunkter.
Gjorde det hende mismodig så hun opgav håbet? Nej, slet ikke! Ved en lejlighed da Jesus forkyndte i Galilæa, tog han hen til et hus for at spise. Der samlede sig en stor skare for at lytte til ham, og hvem var udenfor og ledte efter ham? Maria og Jesu brødre. Når Jesus befandt sig i nærheden af sin families hjem, fulgte Maria ham også, og det ser ud til at hun tog sine andre børn med sig, måske i håb om at de ville ændre deres syn på Jesus. (Mattæus 12:46-47)
Den sidste prøve som Maria ifølge den bibelske beretning kom ud for, var ganske givet den mest smertefulde. Hun var vidne til at hendes elskede søn døde under store smerter efter at være blevet afvist af sit eget folk. At miste et barn i døden er blevet beskrevet som "det største tab overhovedet", "det værste dødsfald af alle", uanset barnets alder. Som det var blevet forudsagt årtier forinden, må Maria have følt det som om hun blev gennemboret af et sværd. (Lukas 2:34-35)
Fik denne sidste prøve Maria til at bryde sammen følelsesmæssigt? Svækkede den hendes tro på Jehova? Nej. Den næste gang Maria omtales i Bibelen, siges der at hun sammen med Jesu disciple var "vedholdende i bønnen". Hun var ikke alene. Hun var sammen med sine andre sønner som nu var begyndt at tro på deres storebror. Hvor må det have været en stor trøst for Maria! (Apostelgerninger 1:4)
Med venlig hilsen, ftg.
Hvis du har mistet en du holder af, så kender du den smerte og tomhed man føler når man mister en ægtefælle i døden. Maria fandt uden tvivl trøst i sin tro og i bevidstheden om at der ville finde en opstandelse sted. (Johannes 5:28-29) Men sådanne trøstende tanker løste ikke hendes problemer. Som så mange enlige mødre i dag stod Maria overfor den udfordring det er at skulle sørge for sine børn uden en ægtemands hjælp og støtte.
Der er grund til at tro at Jesus påtog sig ansvaret for at sørge for familiens materielle behov da Josef døde. Efterhånden som Jesu brødre blev voksne, ville de kunne påtage sig deres del af ansvaret for familien. Da Jesus var "omkring tredive år gammel", forlod han sin familie og begyndte sin hellige tjeneste som forkynder. (Lukas 3:23)
Maria kom også ud for en prøvelse som hun nok aldrig havde forventet. Mange begyndte at følge efter Jesus efter at have hørt ham forkynde - men ikke hans egne brødre. "Hans brødre troede nemlig ikke på ham," siger Bibelen. (Johannes 7:5) Maria har uden tvivl fortalt dem hvad engelen havde sagt til hende - at Jesus var "Guds søn". (Lukas 1:35) Men for Jakob, Josef, Simon og Judas var Jesus bare deres storebror. I Marias nærmeste familie havde man altså divergerede religiøse synspunkter.
Gjorde det hende mismodig så hun opgav håbet? Nej, slet ikke! Ved en lejlighed da Jesus forkyndte i Galilæa, tog han hen til et hus for at spise. Der samlede sig en stor skare for at lytte til ham, og hvem var udenfor og ledte efter ham? Maria og Jesu brødre. Når Jesus befandt sig i nærheden af sin families hjem, fulgte Maria ham også, og det ser ud til at hun tog sine andre børn med sig, måske i håb om at de ville ændre deres syn på Jesus. (Mattæus 12:46-47)
Den sidste prøve som Maria ifølge den bibelske beretning kom ud for, var ganske givet den mest smertefulde. Hun var vidne til at hendes elskede søn døde under store smerter efter at være blevet afvist af sit eget folk. At miste et barn i døden er blevet beskrevet som "det største tab overhovedet", "det værste dødsfald af alle", uanset barnets alder. Som det var blevet forudsagt årtier forinden, må Maria have følt det som om hun blev gennemboret af et sværd. (Lukas 2:34-35)
Fik denne sidste prøve Maria til at bryde sammen følelsesmæssigt? Svækkede den hendes tro på Jehova? Nej. Den næste gang Maria omtales i Bibelen, siges der at hun sammen med Jesu disciple var "vedholdende i bønnen". Hun var ikke alene. Hun var sammen med sine andre sønner som nu var begyndt at tro på deres storebror. Hvor må det have været en stor trøst for Maria! (Apostelgerninger 1:4)
Med venlig hilsen, ftg.