5tilføjet af

Martin L. King = Mandela = Obama

Er du enig? (: Er disse tre store mænd ens? Eller er de vidt forskellige? Kæmper/kæmpede de for det samme og har/havde de samme drømme?
tilføjet af

Forskellige fordi

De har levet i hver sin tid, med forskellige probematikker.
Martin Luther King kæmpede for lighed for loven i USA
Mandela kæmpede for afskaffelse af Apartheim i Sydafrika.
Obamas kamp kender vi endnu ikke, men vi håber alle at USA kommer ud af deres stivnede og fastfrosne politik.
tilføjet af

Kommer an på vinklen

ens:
De har kæmpet eller kæmper for lige rettigheder for sorte og hvide.
forskelige:
Martin Luther King var præst og borgerretsforkæmper, som holdt meget på at demonstrere med ikke-voldelige metoder. Han har ganske vist været arresteret, men blev hurtigt løsladt igen.
Mandela var medlem af ANC, og de var bestemt ikke ikke-voldelige (hvis jeg ellers husker ret). Selv om de sorte i Sydafrika havde alt mulig ret til at protestere mod de forhold, som de levede under, så kan man vel godt sætte spørgsmålstegn ved deres metoder. Mandela har siddet mange år i fængsel, fordi han blev dømt for at bruge ulovlige metoder.
Obama er opvokset i en anden tid. Han har f.eks. kunnet få sin uddannelse i modsætning til King. Dengang var det at blive præst stort set den eneste metode for en sort mand at få en uddannelse på. Obama er politiker, og han har vundet verdens højeste embede, fordi han har kunnet sælge sin politik, også til de hvide. Dette er også en modsætning til MLK, som havde mange hvide modstandere (MLK havde selvfølgelig også nogle hvide tilhængere, men han ville aldrig være blevet valgt som præsident i sin tid).
Så jeg hælder altså til, at de er langt mere forskellige, end de er ens.
mvh hønemor1001
PS: Min viden om Mandela er særdeles rusten, så sig lige til, hvis jeg har skrevet noget, som er faktuelt forkert.
tilføjet af

Du ved det!

Skrevet af professionel - Kl 19:35, 4.nov.2008
Obama vil stoppe krigen i Afghanistan.
tilføjet af

Ingen er vel ens...

Først: Jeg sætter stor lid til Obama, men tror, det er farligt på forhånd at sidestille ham med så markante, historiske skikkelser som King og Mandela. Forventningerne til ham er kolossale - måske også urimeligt store.
Der er klart en del ligheder mellem Kings og Mandelas kampe, men også adskillige forskelle. Ikke mindst var King stærkt inspireret af Gandhi og hans ikke-voldelige idealer, mens Mandela/ANC var indstillet på anvendelse af vold under visse omstændigheder.
Både King og Mandela modtog Nobels fredspris = verden - eller dele af den - viste respekt for deres indsats (selv om det i hvert fald i Mandelas tilfælde tog sin tid...)
King nåede ikke til vejs ende i kampen for borgerrettigheder ( - nåede dog dagen før sin død at holde en tale, hvor han nævnte, at han havde set "the promised land" og døde således i tiltro til, at kampen ville bære frugt) - Mandela opnåede at blive præsident for sit land. Det ville King ALDRIG have opnået. Tiden var ikke moden.
Obamas kamp har indtil videre været et spørgsmål om at opnå præsidentposten - han har på mange måder haft tiden med sig, selv om det har overrasket mange - positivt såvel som negativt - at USA var klar til en afroamerikansk præsident. På den måde mener jeg ikke, man kan sidestille hans "kamp" med Mandelas eller Kings. Han er snarere et symbol på, at blandt andet Kings kamp har båret frugt. Bemærk også, at Obama ikke har "spillet racismekortet" i sin valgkamp - faktisk har raceproblematikken ikke været på hans dagsorden, men naturligvis har det spillet ind.
tilføjet af

Ja, tænk

citat: Både King og Mandela modtog Nobels fredspris = verden - eller dele af den - viste respekt for deres indsats (selv om det i hvert fald i Mandelas tilfælde tog sin tid...)
citat slut.
Tænk på, at det kun er for nylig, at Mandela blev fjernet fra USA's terrorliste.
mvh hønemor1001
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.