Menneske, Kosmos, Gud !
Mensch, Kosmos, Gott !
Auf Treppen des Lichts und der Töne,
auf denen des Schmerzes, der Lust,
steigt zu uns das Bunte, das Schöne,
wird uns erst die Umwelt bewusst !
Denn unsre Augen, unsre Sinne
erschaffen sie, stets neu, die Welt,
seit erstem Anfang und Beginne
ihr Aussehn sie durch uns erhält !
Obwohl nur ein Traum, wie der Kosmos,
geben wir Inhalt und Mass
und sind doch nur der Spiegel bloss,
vor dem sich, Gott, vergass !
21. April l957.
Menneske, Kosmos, Gud !
På trapper af lys og af toner
og af smerte og lyst,
stiger op til os det farverige, det smukke,
sådan bliver vi klar over omverdenen !
For vore øjne, vore sanser
skaber verden igen og igen
siden tidernes morgen
har den fået sit udseende gennem os !
Er det kun en drøm, som Kosmos,
giver vi indhold og gestalt,
og vi er dog kun det spejl,
foran hvilket Gud forglemte sig !
Et af de svære, filosofiske digte.
For mig er det langt, omfattende, og måske ikke helt forstået.
Men mine tamker er noget i retning af:
Gud skabte os i sit billede - derfor spejlet, foran hvilket han forglemte sig :-)
Vi ser på verden, og vi definerer den, skaber den - hvis vi ikke lagde noget i den, var den intet. Hvorfor er græsset grønt❓- fordi vi siger det :-)
Vi bliver først opmærksom på omverdenen gennem lys og toner (de skønne kunster), gennem smerte og lyst (følelser).
Og sådan skaber vi verden (som hver enkelt af os ser den) hver dag på ny.
Og derfor har vi indflydelse på vores eget liv, fordi vi kan skabe verden som vi vil have den, vi kan lægge det i den, vi vil, vi kan møde den positivt eller med had og mistro.
Og en naiv sjæl som jeg vil helst se det positive :-)
Ja, undskyld, nu skal jeg nok stoppe :-)
Men disse digte gør altså noget for mig !
Auf Treppen des Lichts und der Töne,
auf denen des Schmerzes, der Lust,
steigt zu uns das Bunte, das Schöne,
wird uns erst die Umwelt bewusst !
Denn unsre Augen, unsre Sinne
erschaffen sie, stets neu, die Welt,
seit erstem Anfang und Beginne
ihr Aussehn sie durch uns erhält !
Obwohl nur ein Traum, wie der Kosmos,
geben wir Inhalt und Mass
und sind doch nur der Spiegel bloss,
vor dem sich, Gott, vergass !
21. April l957.
Menneske, Kosmos, Gud !
På trapper af lys og af toner
og af smerte og lyst,
stiger op til os det farverige, det smukke,
sådan bliver vi klar over omverdenen !
For vore øjne, vore sanser
skaber verden igen og igen
siden tidernes morgen
har den fået sit udseende gennem os !
Er det kun en drøm, som Kosmos,
giver vi indhold og gestalt,
og vi er dog kun det spejl,
foran hvilket Gud forglemte sig !
Et af de svære, filosofiske digte.
For mig er det langt, omfattende, og måske ikke helt forstået.
Men mine tamker er noget i retning af:
Gud skabte os i sit billede - derfor spejlet, foran hvilket han forglemte sig :-)
Vi ser på verden, og vi definerer den, skaber den - hvis vi ikke lagde noget i den, var den intet. Hvorfor er græsset grønt❓- fordi vi siger det :-)
Vi bliver først opmærksom på omverdenen gennem lys og toner (de skønne kunster), gennem smerte og lyst (følelser).
Og sådan skaber vi verden (som hver enkelt af os ser den) hver dag på ny.
Og derfor har vi indflydelse på vores eget liv, fordi vi kan skabe verden som vi vil have den, vi kan lægge det i den, vi vil, vi kan møde den positivt eller med had og mistro.
Og en naiv sjæl som jeg vil helst se det positive :-)
Ja, undskyld, nu skal jeg nok stoppe :-)
Men disse digte gør altså noget for mig !