Min bedste veninde nogensinde, som jeg ikke har

haft kontakt med i næsten 20 år er på Facebook og jeg kan jo se, at hun efterhånden er blevet "Facebook"-venner med rigtigt mange af "vores" venner fra dengang - både dem fra skolen, men også flere af dem, som vi sammen "hang ud med" uden for skolen...Vi blev dengang uvenner over noget, som jeg i dag synes er helt latterligt - noget med penge - og mistede kontakten...det var ikke noget dramatisk brud som sådan - jeg havde aldrig troet, jeg ville miste hende over det - men det endte vist ud i noget med, at jeg i hvert fald ikke ville være den første, der ringede til hende og hun åbenbart heller ikke ville ringe til mig - så stolt og dum, som man jo kan være som 20-årig - og tiden gik og gik og ingen ringede og pludselig var der jo gået lang tid og jeg har aldrig talt med hende siden. Glad blev jeg, da jeg så hende på Facebook, og siden rigtigt ked af det, da jeg kunne se, at hun havde været der længe og - som skrevet - var blevet "Facebook-venner" med rigtigt mange af "de gamle". Men jo altså ikke med mig. Så nu sidder jeg her og har ondt i maven og tænker på, om jeg tør sende hende en venne-anmodning (eller hvad det nu hedder) for av, av, av, hvor ville jeg blive ked at det, hvis hun afviste...På den anden side, er man jo også nødt til at tage nogle chancer her i livet....Hvad synes du? Skal jeg konkludere, at hvis hun var interesseret i at have kontakt med mig, så havde jeg nok hørt fra hende (jeg hedder selvfølgelig noget vildt specielt, som hun sagtens ville kunne finde derinde, og hedder stadig det samme som dengang, selvom jeg er blevet gift)...???

Grib chancen! Det er jo DET du er på facebook for, det er det den er lavet til! Hvis hun skuffer dig, så må du konkludere at det er hende der er snæversynet (tænk at bære nag så mange år senere) og at HUN er den, der mister noget.
Gammel kærlighed ruster aldrig, heller ikke kærligheden mellem bedste veninder.

Helt sikkert prøve at sende en anmodning......
jeg har selv "mødt" nogle stykker som jeg ragede uklar med dengang i de tidligere år... for fanden det gør man jo, man er ikke særlig gammel og ved ikke bedre.....
men på den anden side er i jo kvinder "tøser" så er jo nok ikke det samme som os mænd, i er en del mere platte end os, og lægger alt for meget i alt for mange ting...
prøv ellers vil du netop sidde og have det skidt hele tiden over det...
og helt ærligt afviser hun dig er hun satme for lav. og så dig der kan være den store....
kommer også an på hvad historien går helt nøjagtigt ud på, du er jo kvinde og i er gode til at fordreje tingene..hehe...
men klø på

Det er ligesom med millionerne i IT Factory - det er venner på papiret. Intet værd IRL.
Drop det lort, og hold dig til det virkelige liv.

Skriv dog til hende. Det værste der kan ske er at hun afviser dig, men så har du forsøgt. Ind imellem bliver man nødt til at tage nogle chancer - det er din chance for at ændre livets gang :-)
Iøvrigt kan hun jo gå og tænke det samme - hvorfor har du ikke henvendt dig til hende? Og hvis hun har være længere på end dig, kan det jo være at hun har søgt efter din profil før du kom på.

Hun har det måske på sammen måde som dig og "tør" måske heller ikke... men hvad har du at miste?? Lige nu er hun jo "væk" - så du har jo egentligt alt at vinde:)
Hvis jeg var dig ville jeg prøve at sende en lille besked først - noget med "Kan du kende mig❓- ihh hvor er det dog længe siden..." og se så om du får svar. Svarer hun dig kan I jo tilføje hinanden :)
Grib chanchen og se hvad der sker - du vil jo alligevel ikke kunne slippe tanken før du får forsøgt kontakten.
Silke

🙂[s]Hej!!
jeg synes du skal prøve at skrive til hende.
For uanset hvad og lige meget hvems skyld det er det gik i stykker jeres venskab.
Bliver man aldrig for gammel til at til gi hinanden.
Men kan hun ikke glemme det og se nutiden i øjnene hun jo ikke noget værd.
Du skal jo bare se lyst på det hele.Og tænke på det gode du har og lade ikke hende ødelægge det.Prøv at skriv og svare hun ikke så er hun jo stadig den samme som bæger den af.
Og sådan nogen har jeg hvertfald ikke noget til overs for.
Jeg er selv lidt i samme båd som dig. jeg har mistet mange af mine venner og veninder.
Fordi jeg blev lidt små syg og ikke kunne gøre som dem mere.
og for nylig blev en veninde sur fordi vi var i byen og jeg ikke kunne stå og holde hende i hånden hele tiden ville jo gerne lige hilse på dem jeg ellers kender men sjælden ser men det forstod hun ikke selv om hun var i godt selskab med andre.
Så jeg har tabt modet og gider ikke ha venner eller veninder.for man kan kun stole på sig selv når det kommer til stykket.men hold op jeg savner en rigtig veninde man virkelig kan regne med.men de hænger ikke på træerne.men op med hovedet og prøv at skriv til hende .🙂

til kvinder- du kan ikke være særlig gammel!
At vi kvinder skulle blæse små ting op, hvorfor dog det, det ville da være dumt!
Og at vi fordrejer tingene! Hvad!!!?
Din mandschauvinist!
VH.
K33.