Min bror - Samfundstaberen

Hej
Jeg er en pige på 19 år som bor hjemme med mine forældre og mine to søskende. Og vpres famililiv...? Det ville gå fint, hvis det ikke var for min bror. Han er det mange mennesker ville kalde for en taber! Han havde for nogle år tilbage begået en kriminalitet, fik sin straf og afsonet den i ca. 1/2 års tid. Vores bønner blev hørt og han blev løsladt. Ingen anelse om hvor værre fremtiden skulle se ud for ham. Idag som 21-årig sidder han hjemme dagen lang og er ikke til gavn for nogen eller noget. Jeg finder ham enten altid siddende på computeren og spiller COUNTERSTRIKE eller ser fjernsyn. Min mor er helt grædefærdig ovver hans situation, og syntes han burde mentalundersøges. Han siger der ikke er noget galt med ham og at han har det helt fint. Han har ikke haft nogle venner siden den fejltagelse så han går bare og mumler for sig selv. Han kan sidde og spille COUNTERSTRIKE hele dagen, hvis det er det han har lyst til. Og han skider på os andre, og syntes han bliver uretfærdigt behandlet, når vi giver ham mad i munden og tag over hans hovedet!!!
OKAY, DER ER NOGET GALT MED DRENGEN, MEN HVAD SKAL JEG GØRE SOM EN SØSTER FOR AT FÅ HAM PÅ EN BEDRE STI???
Intet socialliv, og ingen mål i hans liv.....Hvad skal man dog gøre i denne her situation??? Hvis nogen derude kan relatere eller har gode råd til mig så skriv ENDELIG!!
Venlig hilsen 'søsteren'

Egoismen har virkeligt taget over dig. Istedet for at forklare hvor synd det er at han har været langt ude og forandret sig så drastisk, får du det til at lyde somom han er en burde, ja en "samfundstaber" som du selv kalder ham.
Han har haft det hårdt, prøv du at være indespærret i den tid han har, og prøv så at fungere normalt som altid når du kommer ud!
Han spiller spil, og hvorfor du lægger så meget vægt på at det lige er CS ved jeg ikke - men han prøver måske at komme væk fra virkeligheden så han ikke skal leve med at han har begået nogle dumheder.
Er du til gavn ved at svine ham til? Gu er du ej.. du er egoistisk og yderst egocentreret - du tænker på dig selv og dit familie-omdømme istedet for ham.
Giver DU ham mad i munden? NEJ - dine forældre gør, så lad være med at omtale det som "vi".
Hvis du selv var ih og åh så perfekt ville du slet ikke sidde som 19 årig og stadig bo hjemme og tale ned om andre.
Man behøver ikke være social for at ha et liv - det er et valg man selv træffer! Måske har han ingen mål fordi han har en 19 årig søster der konstant hakker ned på ham og han derfor ved at du vil gøre det når han åbner munden? tænkt på det?
Giv ham den tid der skal til - han har været igennem noget langt værre end du gør nu, og det tager tid at komme sig over!

Okay!
Du er helt forkert på den, og har ingen anelse hvordan tingene rigtig er under overfladen! Det vil så sige at vi skal vente på ham til at komme over sit 'dilemma', når det her er forløbet i over tre år! Tro mig, JEG er godt klar over at det vil tage tid at komme sig over, og man bliver isoleret, men der har været MULIGHEDER på hans vej, og har aldrig gjort det der var bedst for ham. Kom ikke og fortæl mig at jeg er egoistisk for det fand’me LØGN.! Mig og mine forældre har prøvet alt, og intet virker… Hvis jeg var egoistisk, egocentreret som du nu kalder det, hvordan kan det så være at han i denne her måned kommer til at leve af min lave indkomst, at jeg skal forsørge ham nu når mine forældre skal ta’r til udlandet for at besøge familie. Og oven i købet forventer han at jeg skal give ham LOMMPENGE! Han lever i sin helt egen verden, har ingen RESPEKT for sine forældre. Jeg er 19 går på gymnasiet og bor derhjemme…, jeg, såvel som mange andre ser intet forkert i det, så den kan du ikke komme med! Du har fuldstændig misforstået mit indlæg, så hvis du ikke har andet så skrid. Jeg be’r om råd, ikke misforståelser! Så………BUH BYE!

Hej med dig.
Det er altid hårdt når et tæt familiemedlem er i en form for krise for det vil altid påvirke de pårørende utrolig meget. Jeg kan godt forstå din frustration over at din bror ikke kommer videre i sit liv, og ikke har nogle venner eller omgangskreds. Jeg tror også du er frustreret fordi du dybest set har meget ondt af ham, og vil ham det meget bedre. Og han fortjener da virkelig også bedre - Jeg tror på det må være utrolig hårdt at have taget sin straf i et halvt år, at komme videre i sit liv. Her behøver man helt sikkert en hjælpende håndsrækning til at blive resocialiseret og komme på rette spor igen. Det er en stor mundfuld at klare alene, og det er heller ikke noget man kan kræve at de pårørende selv skal klare.
Du skriver også at din bror er det mange mennesker ville kalde for en taber - Håber bare du vil se ud over det, og være stærk hvis nogen kalder ham det. Han har begået en dum fejl, men er stadig ung og der er da ingen tvivl om der stadig er håb, hvis nogen kunne kæmpe hans og din families sag. Det er sku samfundets opgave at følge op på unge der er kommet ud på et forkert spor og hjælpe dem ind på det rette igen.
Jeg fik bare lyst til at svare på dit brev - Syntes det må være en hård situation dig og din familie er i. Håber du lader dig selv leve dit liv, for hvis du gør det tror jeg på, du får noget positivt overskud til bedre at overskue situationen.
Held og Lykke - Fra mig

Godt svar Misantrophy
*klapklap*

Hej.
Jeg læser ikke egoisme i dit indlæg, jeg læser forvirret kærlighed og omsorg. Du vil gerne hjælpe din bror ud af hans fastlåste situation - det ville vist alle i dit sted - spørgsmålet er bare, hvordan du og din familie bedst hjælper ham. Han skal på rette spor, skabe sig en fornuftig tilværelse, klare sig selv, det er dét, I allerhelst vil for ham?? Så er I nødt til at lade HAM klare det. Han opfører sig som et barn, spiller computerspil eller ser TV hele dagen, mens I andre må forsørge ham og han endda beder om lommepenge,- selvfølgelig opfører han sig sådan, for han opnår respons på det. Har du overvejet, at han måske opfører sig som et barn, fordi I behandler ham som et barn? Kærligt, det ved jeg, men i og med I forsørger ham og prøver alt for at hjælpe ham, tillader I ham ikke at gøre noget selv. Jeg tror, han skal helt derud, hvor han må vælge om han vil dø af sult foran sine skærme eller tage sig sammen og få sig en indkomst, et liv. Ingen kan leve andres liv for dem, ingen kan med deres allerbedste og kærligste ønsker for andre skabe deres tilværelse. Hvis du virkelig elsker din bror og vil ham det bedste, så forklar ham - uden bebrejdelser - at du hverken kan eller vil forsørge ham længere, men at du altid er der, hvis han har lyst til en snak, en gåtur, en bytur, whatever, så han får en klar udmelding om, at du har tillid til, at han godt kan selv og at det er på tide, han gør det.
Hvis du vil have ham til at tage ansvaret, er du og din familie nødt til at lægge det fra Jer :-)
Mange hilsner og de bedste ønsker for Jer alle sammen,
Illuminee

Du bliver nødt til først og fremmest at forstå en ting: DIN BROR ER IKKE DIT ANSVAR..!! Han er en voksen mand på 21 år og han alene har ansvaret for at få det bedste ud af sit eget liv.
Der er ingen tvivl om, at han har det meget dårligt og som du beskriver ham, trænger han til professionel hjælp.
Måske trænger han også til ikke at blive pakket ind i vat, hvor I andre er så bange for at stille krav til ham, at han får lov til at terrorisere jeres familie.
Måske trænger han til at opleve den "virkelige verden" udenfor hjemmets fire vægge og opleve, at nydelsen at absolut størst, når man har ydet først.
Men igen: HAN ER IKKE DIT ANSVAR.
Du kan være der for ham - du skal stå op for ham, hvis nogen kalder ham en taber - du skal støtte ham, hvor du kan.
Men tænk samtidig over, at din bror måske har svært ved at blive sammenlignet med dig - du lyder til at være en fornuftig pige - måske din succes får ham til at føle sig endnu mere utilstrækkelig?
Du skal sørge for at leve dit eget liv, det er alene dit ansvar at få det bedste ud af det.
Hvad din bror vælger at gøre med sit liv, det er hans ansvar.
Hvordan jeres forældre vælger han håndtere ham, det er - ja, deres valg og deres ansvar.
Held og lykke med alt..;o)

Vi lever i en stor stor verden. 6 mia. mennesker med større og mindre problemer og vanskelighedder. Vi prøver alle at hjælpe og leve så godt vi kan. Det er ikke altid vi kan og det er ikke altid vi opnår det resultat vi "drømmer"! om. Det er især vanskeligt at acceptere når det er eens familie det drejer sig om. Jeg ved ikke hvad du specielt kan gøre i dit tilfælde, men du må vel bare fortsætte dit eget liv og gøre det som du tror er det rigtige, så er du i hvert fald et godt exempel. Jeg kender til disse ting fra min egen familie, men kun kærlighed ( ikke misforstået kærlighed hvor der ikke stilles krav) og så accept af den andens situation og den anden persons eget ansvar og de "slag", som tilværelsen så vil give vedkommende kan bringe andre tanker frem. Husly og et måltid mad kan ( og synes jeg) skal man altid give, ikke blot til familie, men i andre sammenhæng hjælper vi også fremmede i nødsituationer også i længere tid.
Venlig hilsen.
Hvornår.

Hvorfor skal du forsørge ham når de forældre er i udlandet? kan de ikke give ham et beløb af penge så han burde klare sig? Hvordan kan han forvente at du giver ham lommepenge? har du så meget penge? Kender i ikke en person ude fra familien som kunne snakke med han? eller hvad med at prøve familien terapi? måske på en eller anden måde får i lidt støtte(økonomisk) af det ved jeg ikke hvem, så en del af omkostinger kan dækkes.

Jeg har overhovedet ikke misforstået noget, men jeg har selv været i den situation så jeg ved hvad jeg snakker om. Du kan ikke forvente et menneske at blive normalt efter en længere periode med isolation - og hvis han har fundet sig tilpas i computerverdenen så lad ham. I har prøvet alt? Hvad med at spørge ham hvad der skal til? Kan være han har brug for mere end de par år der er gået - kan være han har brug for psykologhjælp - men når du sidder og kalder ham samfundstaber vil jeg kalde dig yderst egocentreret - somom du er flov over ham?
En samfundstaber er en der nasser af samfundet uden at give igen. Og siden i må forsørge ham modtager han ikke dagpenge eller andre ydelser, og så kan han heller ikke være en.
Hvis han skal leve af din lave indkomst - er det dine forældre der fejler, IKKE ham.
Og i har åbenbart ikke gjort alt - for der er altid en udvej.

Hej alle sammen!
Jeg vil gerne starte med at sige tak for jeres besvarelser. Det var godt at få råd og meninger fra andre til en forandring. Og for at besvare nogle af jeres kommentarer, det er fra mine egne ord når jeg siger min bror er en taber. Jeg har forsvaret ham de gange hvor nogle omtaler ham som sådan, men ikke altid. For jeg er fyldt med så meget vrede indeni at jeg ikke kan gøre for at såre ham selvom jeg skal gøre lige det modsatte…… Min bror er ikke MIT ansvar, men han er stadig min bror, og i den siyuation han befinder sig i, kan man som søsteren på sidelinien ikke bare se på. Men gøre noget! Og mht, til proffesionel hjælp. Er det så heller ikke meningen at vi får hans samtykke til at søge det?? Han siger han ikke har brug for hjælp, og at han ikke ser noget der mangler i hans tilværelse……….
Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre mere. Jeg elsker ham og vil ikke se ham rode sig ud i noget forkert…

Og i har åbenbart ikke gjort alt - for der er altid en udvej. - Hvad fanden ved du om det hva - Jeg vil kalde dig en nar
Har selv en bror som jeg ikke bryder mig om mere - han er blevet for meget - du snakker som du har forstand, som om at alt er ens - hvor herre bevares - det kan godt være at du er blondine men hjerne har du fandme ik kan jeg høre - i stedet er du EGO - samfundsnasser kan han godt være selvom han ik får dagpenge. SKAM DIG - du skulle vide hvordan det er - men det kan du vel ikke forestille dig

skriv lige til min mail

224@ofir.dk

mark

Jeg vil give anonym ret i at, din bror skal have ansvar for sit eget liv, men så længe at han "får lov" til at være som han gør, kommer han ikke tilbage til livet. Han skal have en kærlig stol for døren, så han opdager at der kun er en vej frem. Og at han kan selv.
Jeg har været på nørregårds højskole i bjerringbro, og kan kun anbefale den skole for ham, eller andre højskoler, for der har han sit eget, men alligevel skal han fungere sammen med andre, og der bliver taget af en, uden at de fratager ham ansvaret for ham selv. Og når det er andre der gør det end famillien, har jeg oplevet det lykkes nogle gange på højskolen. Den skole jeg skrev om har medie linie, edb linie og rejse linie. den fungere med ganske normale folk fra alle lag af samfundet, og alle er lige på skolen. Kun et forslag, den skole lærte mig meget og gjorte mig voksen.
Få fat i nogle broshure og giv ham dem. der er mange højskoler i danmark og han kan få økonomisk hjælp til dem fra kommunen.

Hej Forvirrede. Jeg har stået lidt i samme situtation som din bror nogen gange, men er ved at komme videre med mit liv. Du kan skrive til min mail hvis du vil vide mere. Jeg ved ikke om du stadig læser dette så jeg vil ikke bruge en masse tid på at forklare uden grund...
MAIL: kblood@sol.dk

Jeg kan nemt forestille mig det, for jeg har været i samme situation. Man kan ikke være samfundsnasser når man ikke nasser af samfundet.

syntes du er god nok, tænker på din bror. Håber det vil gå bedre snart. KH Mikael

Lad sjasen lukke pengekassen i og lad ham på den håde måde, lære at brødføde sig selv, der er andre her i livet der har mere brug for de penge han får.
Det hjælper ikke at pakke ham ind i vat.
Hej