42tilføjet af

min datter er umulig

Min datter er tit meget hysterisk og gør ting hun ikke har fået lov til. Sådan har hun været fra hun var ganske lille. Hun skreg enormt meget som mindre især når hun skulle sove. Om natten stod hun op af sengen og gik ud i køkkenet og ryddede køleskabet. Tilsidst måtte jeg låse hende inde om natten. Jeg har tvunget hende til at rydde op men aldrig slået hende.Det må man ikke og giver også blå mærker. I stedet for sendte jeg hende i seng indtil hun sagde ja til at rydde op. I torsdags spiste hun al påskeslikken og jeg blev meget gal på hende og gav hende stuearrest. Hun får selvfølgelig lov til at komme ud fra sit værelse når hun skal på wc og sådan noget og har også fået masser af mad ind. Jeg har sagt til hende at hun kommer ud i aften for hun skal i bad, inden hun skal i børnehave i morgen og det er hverdag.Så har jeg tænkt på om jeg har været for streng ved hende og ved ikke rigtigt? Men det var virkelig meget slik hun spiste.
hilsen Camilla
tilføjet af

Ja, du er for streng

Jeg ville aldrig lade et børnehavebarn sidde på sit værelse og kun komme ud for at gå på WC og komme i bad. Og at hun har siddet der siden i torsdags synes jeg er helt hen i vejret! Det er i mine øjne psykisk tortur 😕
tilføjet af

Hun vil blive ved

hvis du fortsætter sådan.
Kan godt forstå du bliver gal og sådan, men hun lærer at det at være gal = råben og skrigen.
Hun lærer også at hun får opmærksomhed når hun gør noget hun ikke må.
Hvis du kan starte med at tale normalt men bestemt til hende har du en god start.
Så skal du ignorere hende når hun gør noget hun ikke må. Sige det pænt men bestemt.
Herefter skal du ignorere hende i nogle min. Evt. sætte hende på en sofa, til hendes værelse eller lign. Men ikke så lang tid, 15-20 min. er for lang tid når hun ikke er ældre.
I starten vil hun prøve at få din opmærksomhed i disse min. Bare følg hende ind på hendes værelse eller hvor hun skal være, ikke låse den. Også selvom du skal følge hende derind 20 gange på en halv time. Men lad være med at give hende opmærksomhed.
Når hun så har været der i 5. min. tid, kan du hente og sige at hun skulle være der fordi sådan og sådan.
Efter et stykke tid vil disse stunder blive færre og færre. Men i starten vil hun jo nok være der nogle gange.
Men lad for gud´s skyld være med at miste besindelsen. Så lærer hun INTET. Hendes opførsel kommer fra dig.
I starten vil det måske blive hårdt, men tro mig, i vil få et meget bedre forhold til hinanden efter et stykke tid. Hun skal jo lige lære det.....og det skal du jo også.
Husk derefter at give hende masser af god opmærksomhed mange gange om dagen, det er det hun higer efter.
tilføjet af

meget ofte når

et barn "skaber" sig for at få opmærksomhed så er det fordi der er noget andet der ikke er som det skal være - hun vil prøve at få opmærksomhed så længe denne ting ikke fungere.
Og ja at straffe hende på den måde er for meget - har du prøvet at snakke med hende om hvad hun mangler eller hvordan det kan være hun gør det?
Måske hun render og er ked af noget.
Det vil kun blive værre ved at behandle hende som et problembarn - hun prøver at skabe fokus på noget som ikke fungere og det er dig job som mor at få øje på hvad det kan være.
Lotte
tilføjet af

PS.

Jeg havde i stedet forklaret hende, at nu havde hun spist sin ration af slik for det næste stykke tid, så der var ingen lørdagsslik (eller hvilket system, I nu har) de næste par lørdage.
tilføjet af

Ja, hun har spist slikket

Og hvad så? - Den måde du behandler hende på er da 1000 gange værre.
Snak med hende og find ud af, hvad der er galt.
Jeg er lidt bange for, at du griber børneopdragelsen helt forkert an. Og derfor gør hun oprør på sin egen måde.
Måske du skulle tale med jeres læge for at få lidt hjælp.
tilføjet af

Du jo en psyko-so!!

Det det mest absurde jeg har hört, du jo fucked up!! Hun er bare en lille bitte pige, og du låser hende inde i 4 fucking dage, hva sker der i dit hoved??? Hvis du fortsätter den vej, så er din datter stukket af som 14-årig med en pimp og en spröjte i armen. Er det det du önsker? Tror du ikk du sku bortadoptere hende mens tid er, så hun kan få en normal og kärlig opväkst af en normal kvinde, for du er syg.
tilføjet af

SÅDAN

BEHANDLER man ikke engang et dyr, der skal fortrolighed og lærdom til
tilføjet af

SAMT

KÆRLIGHED for alt i verden da
tilføjet af

Regler

Mit spørgsmål er hvordan kunne hun få lov til at spise al det slik? Jeg gemmer slikket væk og tager det kun frem når børnene får lov af mig til at spise det. Så hvis skyld er det?
tilføjet af

det lyder besværligt

så kan jeg jo ikke bestille andet en at løbe frem og tilbage. Man har vel også lov til at have fred bare engang i mellem? tager det ikke meget lang tid det der du snakker om. Synes jeg har set sådan noget i fjernsynet engang.
tilføjet af

det var altså rigtig meget slik

og man tager da ikke skade af at få stuearrest?
tilføjet af

Fake indlæg

Det er sgu da en joke det her.
tilføjet af

hun kravler op på en stol

hun gør som hun har lyst til. Det er jo osse derfor jeg låser hende inde
tilføjet af

hvor fedt er det lige

du skulle selv prøve at have sådan en umulig datter der bare vil ha opmærksomhed hele tiden. Selv om aften når jeg sidder stille og rolig og ryger en smøg og kigger fjernsyn kommer hun hele tiden, hvis jeg ikke låser hendes dør.Jeg har aldrig fred
tilføjet af

Barnets tarv

ville være at blive fjernet fra hjemmet
tilføjet af

Så skulle du stoppe med...

at ryge ;-))
Kan du ikke sælge kanutten til en eller anden klam stodder?
😉
tilføjet af

hvad mener du?

kanutten hvem er det og hvad har det lige med min rygning og gøre?
tilføjet af

Besværligt?

Hvis du gerne vil have en harmonisk datter må du jo gøre hvad der skal til.
Husk ens børn handler og lærer udfra det forældrerne gør. De spejler sig i far og mor. Både det gode og det mindre gode.
Det vil selvfølgelig ikke blive godt fra den ene dag til den anden, men børn tager altså tid. Det er ikke noget man bare kan "smide" i et hjørne og så kan det passe sig selv.
Så med din KÆRLIGE støtte og gode tålmodighed vil det blive bedre.
Hun vil jo være lidt forvirret i starten da alle ændringer skal findes ud af.
Men bliver du ved på den nye kærlige måde vil hun pludselig opleve at mor holder fast UDEN at fare i flindt.
Husk på, ligesom du kan have dårlige dage, mindre energi nogle dage, hovedpine, uoplagt osv. Det vil din datter også have. Det er din opgave at gøre at hun ikke mærker til dine uoplagte dage i form af mindre tålmodighed osv. Du er den voksne, hun skal ikke tage hensyn til dig.
Men du skal selvfølgelig vide og tage hensyn når hun har dem. Du må ikke behandle hende som om hun er voksen og ved mange ting.Det er din opgave at lære hende disse ting og opdrage hende til at blive en kærlig og hensynsfuld person.
Det bliver hun ikke iøjeblikket på den måde du "opdrager" hende på.
Husk hun vil så gerne have din opmærksomhed, husk at give hende den på en god og kærlig måde. (Lege, snakke, være med til at lave mad osv. Husk hun kan ikke tingene men lad hende gøre ting hun kan finde ud af).
En god måde at tale til hende på hvis der er noget hun ikke kan/må osv. og hun bliver sur/ked af det/frustreret og lign. Så start med at sige "jeg kan godt forstå du bliver ked af det, det er også svært/det er for meget slik for dig du ikke må spise, men...... osv.
Det at du starter med at du forstår hende viser hende at du faktisk hører hendes frustration uden at blive gal/sur osv. = Hun føler sig hørt. Det er MEGET vigtigt.
tilføjet af

Undskyld

men helt ærligt, "hun kommer altid rendende - jeg har aldrig fred".
Du skal virkelig til at ændre din adfærd.
Hvad med at sidde med hende i 5 min. så får hun lidt opmærksomhed og så følg hende tilbage?
Du har et kæmpe problem, det er ikke din datter - det er dig selv.
Hvorfor har du fået barn hvis du ikke vil bruge tid på dem? Det er altså ikke en brugsgenstand.
Imorgen ringer du til kommunen eller lægen og siger du har brug for hjælp NU.
Som en anden skriver, ellers løber hun hjemmefra når hun kan og du kan finde hende blandt sprøjter og prostituerede. Pga. manglende kærlighed fra barnsben af. Og det er IKKE hendes skyld.
Det virker som om du har dine problemer som gør at hun INTET overskud har. Det har INTET med hende at gøre.
Tænk at låse en lille pige inde, hun får da traumaer senere i livet hvis det ikke allerede er startet. Måske derfor hun kommer rendende hele tiden. Hun forbinder da det værelse med noget lort, hun er da bange for at være derinde.
Så hold nu op med at skrive svar til andre med at det er fordi hun gør sådan og sådan.
Problemet er dig, så start med dig selv. Hvis du ikke synes det er nemt, hvordan i alverden skulle hun så synes det. Du er endda den voksne og burde være den klogeste af jer to.
Ja, undskyld hvis det lyder lidt hårdt, men du skal have proffesionel hjælp HURTIGT. Hvis ikke for din skyld så for din datters.
tilføjet af

Og hvad så?

Jo det kan godt tage nogen tid inden hun reagere og forstår meningen, hvad så? vil du hellere blive ved med at finde dig i hendes opførsel end bruge lidt koncentreret tid på at lære hende at opføre sig ordentligt? Det er synd for pigen hun ingen faste regler har ud over at blive låst inde når mor vil have fred, jeg har selv en pode på 5 år der også kan taege fat en i mellem de afprøver jo grænser og så er det lige vi som de voksne skal minde dem om de grænser stdig er hvor der altid har været, men ligefrem låse et barn inde er ikke fremgangsmåden, hvis du vil have fred skulle du slet ikke have børn, så køb dig en kat.
Hendes opførsel har du slev lære hende, det er tydlige tegn på at pigen aldrig har fået sat grænser. man behøve hverken at låse dem inde eller slå dem for at få dem til at forstå at deres opførsel er uaccebeltabel.
Når hun f.eks. skal sove så starter du lidt tidliger med at lægge hende i seng læser en godnat historie for hende og siger såpænt godnat, lader evt et lille lys brænde, og går ind i stuen igen, hvis hun så står op, går du roligt tilbage og lægger hende i seng igen og sådan bliver du ved om så det tage dig flere timer og 100 ture gennem stuen til vørelset, på et eller andet tidspunkt forstår hun at du mener de og at hun skal sove når hun kommer i seng, børn er ikke dumme, der findes kun dumme voksne. hvis man låser sit barn inde råber og skrigefr af det osv viser man kun manglende respekt for barnet som så lære at det er okay med den opførsel. og ja hvis hun tømmer slikskålen er der bare ikke mere slik de næste mange dage / uger.
Hun er kun umulig fordi du lader hende være umulig, hun skriger nærmest efter af få sat grænser. Jeg er ret sikker på at hvis du bare gider bruge lidt af din kostbare tid på at forklare pigen hvad du forlanger af hende på en pæn og rolig måde vil hun hurtig fatte meningen og blive en langt mere rolig og glad lille pige.
tilføjet af

Tilføjelse

Hvordan ville du have det hvis nogen tog dine cigaretter og du måtte ryge i smug. Det blev opdaget og du blev låst inde på badeværelset i 4 dage? Blev kun lukket ud når den der havde låst dig inde synes du skulle ud.
Eller havde prøvet at gøre dit til at gøre tingene godt, men den anden bare ville have fred, altså misforstå din hensigt og igen lukke dig inde.
Det er jo sygeligt. Den person har et kæmpe problem.
Et barn prøver jo at gøre det så godt det kan.
Prøv at tænk på din egen barndom, fik du masser af kærlighed eller blev du også affejdet som du gør med din datter.
Måske du har glemt hvor ked af det du var dengang, men prøv at finde det frem igen. Vær nu ærlig. Det er sådan din datter har det nu.
tilføjet af

Kanutten er din datter....

som hele tiden forstyrer dig når du ser fjernsyn og får en stille smøg....Jeg synes det er utilgiveligt. Måske skulle du tilbyde hende en smøg...så kunne i sidde stille og roligt og ryge sammen.....Medmindre du kan sælge hende altså, men det bliver nok svært som hun kan spise slik...hun er jo dyr i drift..sådan set.🙁
tilføjet af

Slik

så stil da kun det frem hun må spise. Eller tage det væk når hun ikke skal have mere.
Hvad kalder du "Lidt stuearrest". Blive låst inde i flere dage.
Hvad er så meget stuearrest.
Du burde nærmest være ansat i fængslet på Cuba.....
tilføjet af

Det her indlæg

er simpelthen ikke realistisk. Det tror jeg ikke på. Så havde pigens børnehave forhåbentlig grebet ind for længst!
tilføjet af

Hvis.

Hvis det er rigtigt er der i hvert fald brug for proffesionel hjælp, og det er ikke kun til datteren.
tilføjet af

Hør nu lige her.

Du har ret, der er noget rivende galt.
Men du har misforstået det hele, det er ikke din datter der er noget galt med, det er DIG.
Mit bedste råd vil være, søg hjælp, og gør det hurtigt, det der ender i rent lort.
Dit empatiske niveau ligger et sted hvor jeg end ikke vil forsøge at beskrive det( hvilket sikkert kan tilskrives din egen opvækst), og din måde at udtrykke dig på, over for din datter, er så forkert, at det skriger til himmelen om hjælp.
Skynd dig, det haster
tilføjet af

Hun mangler sin far!

tjaaa
tilføjet af

VIGTIGT// stuearrest - er noget helt andet

Kære du,

at give et barn stuearrest, kræver at barnet kan forstå hvad det er og hvorfor.
Dit barn er ikke udviklet nok endnu (børnhavealder) til at forstå hvad stuearrest er.
Og så lang tid som du straffer hende ad gange, er ALT ALT for lang tid til sådan en lille størrelse.
Hun kan på en rolig måde få at vide, at det der vil du ikke have, og så fortæl og VIS hende hvad hun må i stedet for.
Virker det ikke skal du sige det ROLIGT igen, 2 gange, 3 gange, 4 gange, 5, 6. Bliv ved at gentage det du vil have hun skal gøre på en STILLE OG ROLIG MÅDE.
På den måde viser du hende at du mener hvad du siger. Og hun får tid til at lade det sive ind i sit lille hovede (der er optaget af alt muligt andet - for sådan er det for et lille barn på den alder. Hjernen arbejder på højtryk hele tiden med nye indtryk og nye ideer. Så de har svært ved at "høre" hvad vi voksne siger til dem.)
Du må altså IKKE låse hende inde.
Og slet ikke i lade hende være isoleret i længere tid end ca. 1 min. pr. år hun er.
Dvs. er hun 4 år = du kan lukke hende inde i ca. 5 minutter ad gangen!
Du bliver på den anden side af døren, holder den lukket med din hånd. Venter til hun bliver enten rolig eller blot holder op med at være hidsig. OG SÅ SKAL DU lukke hende ud til dig, og tage hende til dig!
Vise hende at du elsker hende - så hun forstår forskellen på det hun ikke må gøre, og at hun ER elsket. Men at du ikke vil have at hun gør xx.
Det du gør lige nu, er at du nægter hende din kærlighed, din nærhed, din omsorg.
Og i stedet for at give hende en rolig mor, giver du hende en "mor" der fungerer som en straffefangevogter.
...det må du love at stoppe med OMGÅENDE. For det er vejen til dybe personlighedsforstyrrelser, psykopati f.eks.!
Og så tænker jeg:
Nu du rækker ud efter gode råd her, - har du tænkt på at bruge nogle af de organisationer, der tilbyder rådgivning omkring børn og opdragelse/ forældre-børn?
De bedste jeg kan finde på til at råde dig, er:
Mødrehjælpen:
www.mhj1983.dk
De har afdelinger i flere store danske byer. Og de er meget gode og søde at tale med om alt det der kan være svært med børn. - de ved også hvilke tilbud du kan trække på der hvor du bor (din kommune).
tilføjet af

hej Camilla

jeg har lagt et svar til dig lidt længere oppe, - tag dig tid til at se :o)

Dernæst:
Det er rigtig godt mærket af dig, at du må søge rådgivning. Så det er super, at du skriver her til at starte med.
Dit næste skridt er at få en rigtig god rådgiver tilknyttet dig og dit barn.
Prøv at ringe til din kommune, til "Borgerservice", og spørg om de har:
"Åben rådgivning" (det er en ordning der er lavet i mange kommuner, hvor forældre kan henvende sig, også anonymt, for at få råd om lige sådan noget du spørger om)Og det er gratis.
Du kan også ringe til Mødrehjælpen, og få en snak med en af deres gode børnepsykologer.
De har også socialrådgivere, der kan hjælpe dig f.eks. med din kommune - hvilke tilbud du kan få derfra.
Mødrehjælpens hovedtelefonnr. finder du på:
www.mhj1983.dk
Det vigtiste lige nu er, at du holder fast i at få støtte og rådgivning udefra.
For som det er lige nu, bliver du slidt op. Og din datter bliver skadet.
Du har forstået det helt rigtigt, at man ikke må slå.
Men så voldsomt som du straffer hende nu (ved at isolere hende på et låst væresle) er altså lige så slemt som at slå. Det er det der hedder "psykisk vold". ...og det er faktisk også forbudt. ...og skadeligt af pommeren til :o(
Så det er vildt godt, du har taget hul på at finde løsninger for dig og din lille datter (for hun er meget lille hvis hun stadig går i børnehave).
Følg op på det med det samme, så hverken du eller hun behøver at leve i det helvede en dag længere. Der er hjælp at hente, - for du er ikke den første der har stået og følt sig afmægtig med sit lille barn.
Forskellen er, at du faktisk har gjort noget nu, for at finde en ny og god måde at være mor på! Så du kan få et glad lille barn, i stedet for som nu, et meget meget trist og vredt, ulykkeligt lille barn.
At være glade, fortjener I begge. Så skynd dig at ringe til Mødrehjælpen :o)
tilføjet af

klog lille pige ;o)

hun kravler op på en stol :o) ... ja, hun kan tænke!
Så hun finder en løsning på det hun gerne vil. Klog lille pige.
Nu skal du også til at være "klog" = nu ved du, at hun er så stor, at hun kan finde løsninger selv, f.eks. til at nå højere op.
Så det du låser inde, er ikke hende.
I stedet låser du de ting inde, hun ikke må få.
Og når hun gør noget hun ikke "må", skal du se de fra hendes børnesynspunkt.
Du kunne f.eks. blive stolt over at hun har været så klog at kravle op. Le ad det sammen med hende: "din lille trold, har du lige fundet ud af det?" og smil kærligt til hende, IMENS du løfter hende ned, og roligt forklarer hende at det slik må hun ikke tage selv.
Så går du i gang med at lege noget med hende hun godt må! = du afleder hendes opmærksomhed fra det hun ikke må. Og når hun er godt i gang med sin leg (som du deltager i indtil HUN er "mæt" af din deltagelse - så kan du fjerne slikket, og låse slikket inde et sted, så hun ikke en gang til selv kan hente.
Og så fortæller du hende næste gang hun leder efter slik, at det har du sat væk, og det er noget du tager frem når I skal hygge (eller hvad I nu bruger slik til). - igen:
Du siger det med en varme og kærlighed, og tager hende straks ved hånden, og går i gang med en anden aktivitet sammen med hende = igen afleder du hendes opmærksomhed.
Du skal ikke "grave dig ned i" skæld ud, og i at sige hvad hun ikke må.
I stedet skal du lægge fokus på det hun godt må, og DU SKAL SELV gå aktivt med ind i at starte den aktivitet op, så hun bliver engageret og synes det er sjovt med det nye spændende mor nu har fundet på. - og så kan det godt være at "hjælpe mor med at lægge vasketøj sammen".
Det vil hun sikkert synes er kanonspændende, alene af den grund: du laver noget sammen med hende! (og hun får lov at være med til en voksen-ting. - børn elsker at lære ved at lave det sammen med en voksen). - HUSK bare, at hun ikke kan tingene bedre end alle små. Dvs. det tøj hun lægger sammen, er helt sikkert vind og skævt - men PYT! --- for det vigtige er IKKE Om tøjet er lige lagt sammen - men at I to laver noget hyggeligt sammen.
Så du roser bare for det fine (skæve) tøj hun har lagt sammen, og siger f.eks.: "hvor er det hyggeligt at stå og lægge tøj sammen med dig", og aer hende på kinden, og viser hende at du elsker at lave noget sammen med hende.
Det vil give jer gode timer sammen flere gange om ugen.
Du kan selv udvide listen af "gode" ting I kan lave sammen:
Købe ind med mor.
(hun får ros for de varer hun finder, - du kigger på dem, snakker lidt om hvad hun har fundet - og så kan du stille og roligt sætte det tilbage I ikke har brug for)
= hun blir glad, for du har SET HENDE, og du har set hvad hun har fundet
= du, HENDES MOR, som er den i hele verden hun ser allermest op til, roser hende for at hun er en glad lille nysgerrig pige, der gør sig umage for at finde ting i butikken.
Lave mad med mor:
du giver hende en lille kniv og et skærebræt i hendes størrelse, og hun kan f.eks. skære en agurk i "tern" (;o) ... det blir helt sikkert de skæveste terninger du har set længe
MEN = du roser hende, for hun har gjort det bedste hun kan.
Og du skal ikke regne med at hun kan holde koncentrationen mere end max.ca. 5 min.
Så ros hende for det hun har lavet. Og hav så allerede udtænkt, hvad du kan hjælpe hende i gang med derefter. - skal hun se "Fjernsyn for dig" mens du laver maden færdig?
Eller har du et lille puslespil liggende, som hun kan lave mens i snakker videre (du laver mad, hun leger).
Du skal tænke længere frem, så du har noget andet hun kan bruge sin energi på.
Hvis hun er træt, skal du måske holde en pause på 5-10 minutter i madlavningen,
og sætte dig ned og kæle hende, snakke lidt med hende om dagen, og så sige,
at nu skal du lave mad færdig til jer, men at hun kan se lidt film, eller putte lidt eller hvad du nu har udtænkt af muligheder for ting hun kan klare sidst på dagen.
HELE ansvaret er DIT. Ikke din datters.
Og jo mere vrede og afvisning du giver hende - jo mere "hidsig" (og ulykkelig!) bliver hun.
DU skal knække den adfærd. Ikke hun.
Det er din opgave, for du er mor, dvs. den voksne.
Ansvaret for at skabe en god, kærlig og varm tryg stemning i jeres lille hjem, er dit.
Ikke hendes.
Prøv at se mine andre svar for hvor du kan få støtte til at klare den omstilling :o)
For der er flere end dig, der har stået og ikke vidst hvad de skulle gøre, for at stoppe "et hidsigt barn". De rådgivninger kan give dig redskaber til at ændre på den stemning og de overgreb der sker i jeres lille hjem nu.
Og igen: jeg synes det er rigtig rigtig godt gjort af dig, at du tager hul på at lave om på det! Så er der håb! :o)
tilføjet af

"fred" for små børn

det får du når du har givet hende hvad hun har brug for.
Hun bliver ved med at bede om din kærlighed.
Så aftnerne må du lave om. DU må. ikke hun...
Du skal sørge for at hun er mæt, har fået hygget med dig (og en godnathistorie) når du putter hende. Så siger du godnat, sov godt lille skat, kysser godnat, og går ind i stuen.
...2 min. efter står hun i døren ;o)
(det gør alle små børn indtil de har fået en god godnat-putterytme! - din datter er ikke umulig - hun er bare lille og uden en god rytme). Den rytme skal DU lave.
Du kan sige: "hej skat", og rejse dig, tage hende i hånden eller på armen, og ind i seng igen. Lægge hende, kysse kort godnat, sige godnat skat. Og så går du igen.
1 min. efter står hun i døren igen ;o)
.... en gang til: du siger bare hej skat, - og forfra:
Tager hende i hånden, eller op på armen, bærer hende ind, lægger hende i sengen (roligt, rart), kysser godnat, lukker døren og går.
2 min. efter står hun der igen igen ;o)
.... hvad tror du du gør??? ... Det samme. Igen. Og igen. Og igen.
Sådan bliver du ved.
Og ved du hvad: du vinder. Men uden råb. Uden at tage hårdt. Uden at låse nogen dør.
Men du skal blive ved på en rolig og kærlig måde.
Og blive ved:
"Hej skat" OG Tage hende i hånden, eller på armen, bære hende ind, putte, kysse godnat, gå.
Og igen.
Jeg lover dig, intet barn misforstår dette.
Det kan godt være at du skal gøre det 20 gange de første 3 aftner.
Men det er DIN OPGAVE at blive ved at gøre det roligt og kærligt.
Hun skal nok fatte budskabet = når mor har puttet mig og vi er færdige med godnathistorien, så ER DET godnat (=på en rolig og kærlig måde! - men det er det samme hver gang hun står op igen = hun bliver puttet).
Fred for hende? ... tja, det får du når hun er voksen :o)
Du har valgt at få hende. Så nu er det din pligt at tage dig af hende, GODT OG KÆRLIGT. Også når du er træt. Også når du vil have "fred". Du er den voksne, og du skal tåle dette. For det er helt almindeligt for et lille barn, det du beskriver. Hun er ikke spor mere umulig end alle andre 3-4 årige. Men DU skal ændre hvad du gør :o)
Og du skal gøre det på en rolig og kærlig måde - også når du er træt og sur!
Det er din pligt...
tilføjet af

...at låse et barn inde...

Kære Camilla,
jeg lægger et link hvor du selv kan læse, hvad der i DK opfattes som vold mod børn.
For det er ikke "kun" det at slå. Det at låse et barn inde, falder også ind under det forbudte. Det hedder psykisk vold. Og det må du altså heller ikke.
http://www.bankslutforbudt.dk/Default.aspx?ID=6476
Så søge endelig rådgivning hurtigst muligt, for jeres begges skyld.
tilføjet af

alting har en forklaring

jeg er selv mor til 2 børn med ADHD. Synes du skal overveje kraftigt at gå ind på www.adhd.dk. måske vil det få dig til at overveje et par ting ang din datter
tilføjet af

søg hjælp

før du bliver mere kriminel end du er nu ingen børn kan opdrage sig selv ved at blive lukket inde
tilføjet af

Der er ingen

Der har taget skade af et skrald i røven, og gudske lov for det, for det gør virkeligt underværker, og det er også bare den sidste og eneste udvej.
Så finder ungerne ud af at der var grænsen, og frem over er der ikke alt det bøvl, så ved de, at når de gamle har sagt så er det nok, så er det alså tiden at stoppe ellers får man vendt bunden i vejret.
Man kan se i det daglige at der er ALT for mange der tror at det berømte skrald er vold. derfor har man så mange unger mennesker der laver lordt for dem selv og især andre.
Så bunden i vejret på tøsen.
tilføjet af

anonym

Det er ikke din datter der er umulig, det er dig der ikke forstår dig på dit barn. Et barn i den alder kan man ikke sætte til at ryde sit værelse op, det har de ikke forstand på, man kan i stedet bruge tid sammen med barnet og guide dem til oprydning sammen med den voksne. Man kan heller ikke give et barn stuearrest i den alder det fatter hun heller ikke noget af, istedet har du gjort værelset til et dårligt sted for hende at være hvilket ikke er særlig positivt for hende. Prøv lige at tænk på at hun ikke er særlig gammel. Jeg har selv en søn på 5½ år, og han kan også være rigtig slem, men hvis han gør noget han ikke må er der bare en konsekvens der hedder så får du ikke historie i aften eller der er ikke noget slik på fredag, man lukker dem sgu ikke inden på et værelse i så mange dage, det er guf for en sagsbehandler på en kommune. Har du aldrig hørt om at hvis børn ikke får nok opmærksomhed laver de noget de ikke må, fordi at negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed. Prøv at tænk over det næste gang hun gør noget hun ikke må. Hvor meget tid bruger du/i sammen med hende o.s.v. Tro mig jeg har selv været der og jeg kommer der igen for jeg har også en søn på 1½ år og en datter på 4 mdr + et papdatter på 11 år så tro mig det bliver ikke nemmere hvis du ikke tager fat i tingene på den rigtige måde. Jeg har kendt min papdatter siden hun var 2 år og i dag for 5 mdr siden flyttede hun op til hendes far og jeg pga hendes mor konstant har råbt, skældt og straffede hende. Hun begyndte at sætte sig imod og i dag er hun fjernet fra sin mor og bor nu hos os. Hvis det er den retning du vil ha din datter skal, så køre du bare vidre i samme bane men tro mig det ender galt.
Husk at vores børn har vi kun på lån tid, og den tid kan du ikke få tilbage.
tilføjet af

Jens - har du intet fattet?

Jens! Det du kalder et skrald, er kun noget en voksen i afmagt gør. Men det er ikke lovligt. Og slet ikke sundt.
Tværtimod, så tager børn skade af at voksne ikke opfører sig som ansvarlige voksne.
En ansvarlig voksen har andre midler end et skrald!
Grow up. Det er år 2008!!
tilføjet af

undskyld jeg blander mig

mig for mig,lyder det som om du ikke kan lide din datter og aldrig har brudt dig om hende.Selvfølgelig er ungen umulig ,hun prøver at fortelle dig at hun ikke har det godt.
tilføjet af

Har du tænkt dig om

Hej Anonym....
Hej sidder her med hårene der rejser sig i nakken... Du skriver at din datter går i børnehave.. så er hun jo ikke så gammel.. Det er det glade vanvid at give stuearrest...
Tror du det skaber respekt om dig?.. Nej tvært imod... Synes det lyder modbydeligt.. Hvad sker der ved at hun havde spist al slikket??.. Tja det værste var da hvis hun havde fået ondt i maven og var blevet syg...Måske din datter havde hygget sig.. Alle kan jo blive friste over evne.. Du skriver at det giver blå mærker at slå sit barn... nu er det jeg for alvor bliver bange...uha.... Tror du ikke du skulle søge hjælp til jer begge..
Det er jeg sikker på at du/I har brug for... Det virker ikke som om du magter din datter.. Derfor ville det måske være en ide at søge hjælp... Hilsen soedq
tilføjet af

Hvordan går det nu

Ved godt det er længe siden der er skrevet her.. Men kunne godt tænke mig at ´høre om der er ændringer med barnet og hvordan det ser ud nu.
Hvordan er barnet i børnehaven..
Hilsen Trolde10
tilføjet af

Lige en kommentar

Jeg tror den stakkels mor blev skræmt væk ved at blive overfaldet af selvgode mennesker, der skulle have bekræftet sig selv uden egentlig at hjælpe. Man hjælper ikke en ulykkelig mor ved at overfalde hende og fortælle hvor dårlig en mor hun er. Og ikke mindst barnet hjælper man da slet ikke.
Hvis du læser dette indlæg vil jeg råde dig til at tage kontakt til en børnepsykolog. Hun vil kunne hjælpe dig med forståelse for både dig og dit barn.
Hilsen Zille
tilføjet af

Det håber jeg ved Gud!

............
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.