min datter savner mig
min datter på 9 år er i aflastning hver anden weekend - dvs. fra fredag efter skole til søndag eftermiddag.
Hun giver altid udtryk for, at hun savner mig så meget, når hun ikke kommer hjem hver dag.
jeg har for længe siden snakket med aflastningsfamilien om, at jeg gerne vil snakke med min datter om fx lørdagen, så vi lige kan sige hej til hinanden, men det synes aflastningsfamilien, er en dårlig ide, for så frygter de bare, at så savner min datter mig endnu mere.....
Her i sommers havde de min datter med på ferie i 5 dage, sødt af dem, men igen, så havde min datter ingen kontakt til mig - aflastningsfamilien siger, at det er kun om aftenenen, når hun skal sove, at hun savner mig...
Ja, det kan godt være, at min datter ville savne mig endnu mere, hvis vi talte sammen i telefon, men samtidig, så kunne det jo også være godt for min datter, at hun lige fik lov til at høre min stemme og derfor havde det godt igen....
Jeg synes, at det er for dårligt og meget gammeldags af aflastningsfamilien, at afvise min datter og mig på den måde....
jeg har også dårlig samvittighed overfor min datter, at hun skal ud til aflastningsfamilien, når hun savner mig så meget, men samtig ved jeg, at aflastningsfamilien ellers er søde og gør mange ting for min datter og de ellers er nogle gode mennesker..
Hvordan kommer jeg dette problem til livs???
Hun giver altid udtryk for, at hun savner mig så meget, når hun ikke kommer hjem hver dag.
jeg har for længe siden snakket med aflastningsfamilien om, at jeg gerne vil snakke med min datter om fx lørdagen, så vi lige kan sige hej til hinanden, men det synes aflastningsfamilien, er en dårlig ide, for så frygter de bare, at så savner min datter mig endnu mere.....
Her i sommers havde de min datter med på ferie i 5 dage, sødt af dem, men igen, så havde min datter ingen kontakt til mig - aflastningsfamilien siger, at det er kun om aftenenen, når hun skal sove, at hun savner mig...
Ja, det kan godt være, at min datter ville savne mig endnu mere, hvis vi talte sammen i telefon, men samtidig, så kunne det jo også være godt for min datter, at hun lige fik lov til at høre min stemme og derfor havde det godt igen....
Jeg synes, at det er for dårligt og meget gammeldags af aflastningsfamilien, at afvise min datter og mig på den måde....
jeg har også dårlig samvittighed overfor min datter, at hun skal ud til aflastningsfamilien, når hun savner mig så meget, men samtig ved jeg, at aflastningsfamilien ellers er søde og gør mange ting for min datter og de ellers er nogle gode mennesker..
Hvordan kommer jeg dette problem til livs???