Min familie kan bedre lide min kæreste end mig!

Jeg har jordens dejligste kæreste. Og ja han er et bedre menneske end mig. Men det gør bare så ondt, at jeg kan mærke min familie ville foretrække ham frem for mig. Det gælder især min søster. Hun tager altid hans parti, og hvis han går efter et skænderi, går hun med ham.
Når vi besøger hende og hendes mand, tilbyder hun ham en øl, men ikke mig. Og jeg kunne blive ved på denne måde. Jeg har altid været den familien godt kunne have undværet. Den yngste, der blev født pga. en glemt p-pille. That's it. Jeg har aldrig været ønsket. Min søster og min bror har altid været supergode venner og jeg indrømmer da, at jeg misunder dem. De havde altid hinanden, mens jeg måtte være alene om alt - og alene imod dem. De har gennem hele mit liv fortalt mig at de ville ønske, jeg aldrig var blevet født.
De er stadig på samme måde over for mig i min nu 20-årige alder.
Men så flyttede jeg hjemmefra og væk fra dem. Jeg fik mig en kæreste. Han var skidesød og det gik sgu godt. Nu føler jeg mig bare glemt og overset når jeg er sammen med familien. Jeg tænker nogle gange på om de ville glemme mig og aldrig besøge mig, hvis jeg ikke var sammen med min kæreste...

Jeg tror de er misundelige på dig og det kan nogle gange give de mærkeligste udtryk. De viser nu din kæreste al mulig interesse, fordi de ved de kan såre dig her. Hold dig væk fra dem, de er ikke gode for dig. hvorfor er du dog sammen med mennesker der ikke kan lide dig???? 😮
Hør lige her: Jeg havde engang sådan en søster, og det viste sig at det var ren og skær misundelse, der styrede hendes modbydeligheder. Jeg vil ikke gå i detaljer, men kan genkende dit mønster her. Det sårede mig meget i mine unge dage, først meget sent fandt jeg ud af hun var misundelig og jaloux på mit liv. Så jeg gad hende ikke til sidst. Hun ligger som hun selv har redt nu.
Jeg tror du skal gøre dig usårlig overfor den familie, vis du er ligeglad med hvad de mener. Tag i stedet STOLT imod deres begejstring over din kæreste. Sig lige ud til dem hvos glad du er for de kan lide ham, og fortæl dem hvor DEJLIG han er at lleve sammen med. Gør hans succes hos dem til din egen også - kan du ikke se de prøver at ødelægge noget for dig, og den skal du netop ikke hoppe på. Hver gang de viser kæresten interesse skal du tage det til dig som noget positivt møntet på dig selv - det er jo dig han vil være sammen med. Glæd dig over det og vis dem hvor glad du er for ham, fremfor at hoppe lige i fælden.
Held og lykke med det. Håber du en dag kan frigøre dig fra en familie, der ikke vil dig det godt. Skab dig din egen familie - f.eks. gennem venner. Vær aktiv her, for jeg tror ikke din familie er sund for dig - sådan som du fremstiller dem.
Pus[f]

Enig med Pusser her. Du skal vende det mod dem til noget positivt, for de vil gerne vende det til noget negativt. Jeg forstår det med søskendejalousien, men jeg får virkelig lyst til at spørge: Hvor er dine forældre henne i det her? Er de virkelig ligeglade eller blander de sig udenom for jeres skyld? Hvis jeg var moderen i det her, ville jeg da nok lige have et par ord indført over for de to ældste. Men det er måske også her problemet ligger? Du siger, at de to ældste blev set som de bedste - er det nu også helt rigtigt?
Synes jeg har hørt om mange yngstebørn, der har følt sig overset og glemt, det kan ikke være rart, men mon ikke også forældre, eller i hvert fald én af dem, altid vil holde af den yngste også? Det tror jeg altså, eller også kan du jo tale med dem om dine tanker. Prøv at tale med enten din mor eller far i enrum og sig det som det er.
Jeg selv har stået i samme situation med kæresten, min familie er også rigtig glade for min kæreste og holder som regel med ham, når han er til stede. Men det gør de også gerne for ikke at holde ham udenfor og måske også for at vise at han også har ret i det han siger.
Hvad er det præcis, de giver din kæreste ret i?
Hvis det er småting, vil jeg nu nok sige, at det er der en grund til. Her ville det også være underligt hvis man kun gav sit eget barn eller søsken ret.
Hvis det derimod er større ting, så er det smerteligt, har selv prøvet det.
det gør så ondt, og man føler ikke man hører til nogen steder.
Men det gør du, du hører til hos din kæreste, og så må han da også vise at det er dig han er sammen med.
Er det ikke lidt mystisk at han holder med din søster?
Det ville jeg i hvert fald finde sårende, og så synes jeg også du skal konfrontere ham med hvorfor han dog gør det, når det er jer, der er sammen som par.
Håber det kunne bruges.

rigtig gode. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på: Er du vanskelig at være sammen med. Jeg siger ikke du er det, men tænk det hele igennem. Men ellers syntes jeg du skal lytte til de andre svar.

Man får at vide man er uønsket, bliver man sgu da ikke nemmere at være sammen med, vel?.............. og når alt derimod lykkedes, og verden bakker en' op uanset hvad, er det derimod nemt at være "large" og så kan man ikke forstå andre kan have det svært.
Tænk dig lige om.