min forlovede forlader mig efter 3år pga. en han -

- han har kendt i 3 måneder og som var en fælles veninde. Og han er ikke villig til at arbejde for vores forhold. Vi i lige købt hus sammen og har hund sammen. Alt det er han villig til at miste. Dog vil han da gerne bo i de. Hus vi har købt sammen og skabt som hjem til vores fremtid - bare sammen med hende han i været mig utro sammen med. Jeg er fuldstændig ødelagt. Har været nød til at tage til lægen for at få noget beroligende. Jeg kaster op hele tiden og ryster. Kan ikke sove og tvinger mig selv til ikke at skrive og ringe til ham. Det skete igår og der skrev jeg til ham. Men han vil ikke tale med mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg elsker ham stadig vildt højt. Jeg er helt ødelagt. Alle vores fælles drømme har han valgt bare at skippe. Jeg savner ham. Jeg savner ham så det gør helt ondt.

Velkommen til de knuste hjerters verden. Jeg har siddet dybere i den følelse end de fleste tror jeg. Jeg føler med dig hele vejen - sorg over at miste mand/kæreste er stærkt undervurderet, ja man skal jo se at komme "videre" ikke sandt!? Hvilket afspejler en forjaget og overfladisk tid - og jeg brækker mig ver det.
Sørg lige så længe det skal være, der kommer dog en dag hvor ham der før virkede så perfekt bare er en lille ært dder triller i hjertet - og det gør endnu mere ondt at blive forladt til fordel for en anden kvinde... men sådan er livet.
Men lad være at handle overilet i disse dage hvor du stadig er lidt i chock - f.eks. undgå at tigge og be ham om at vende tilbage og den slags. Lige meget hvor såret jeg har været gav jeg ham den kolde skulder frfa starten af så jeg kunne gå derfra med stoltheden i behold. Det er det bedste jeg har gjort... det gjorde ondt på ham at jeg ikke ville tale med ham . yes fister, men hvad havde du regnet med? At jeg skulle springe dig i møde efter du har givet mig sparket til fordel for en anden?????

Alle de bedste hilsner i denne tid med sorg og ulykke - husk, det tager tid, gennemlev følelsen selvom den er uudholdelig, og du føler mindreværd osv osv osv. Jeg har selv været der [l]

- lige nu er du nok mest af alt i chok, især hvis du slet ikke har set det komme.
- Fint du hverken skriver eller ringer, men er du alene? Skulle du ikke få fat i en af veninderne? Er du i huset eller er han? Jeg synes ikke det lyder som om du skal være alene hverken nu eller de næste par dage.

Hej,
Det gør mig ondt og høre. Håber du har nogen at snakke med om det, kender selv til følelsen at miste en man elsker. Mit forhold varede i 8år. Og 3 år efter kan jeg stadigvæk græde over min ex. Savner ham stadigvæk efter så langt tid. Men for hver måned syntes jeg selv det går bedre. Og det skal det nok også gøre med dig. Men giv dig lov til at græde, det er vigtigt at sørge over sin ex, da i sikkert har haft mange gode minder sammen. Hør nogle sørgelige sange og få grædt ud, du skal have lov til at have ondt af dig selv. selvom det tager en uge eller længere tid at få grædt ud.
Bagefter når du har fået mere energi, så gør noget godt for dig selv, en ny frisure, nyt tøj eller en massage. Gå ud og lev livet vær sammen med dine veninder tillad dig at flirte, der vil komme et liv efter ham. Og måske er det skæbnen at du møder en ny fyr der passer bedre til dig. Lad være med at ringe til ham, hvis han har lyst til at snakke om det, kommer han til dig. Og lad vær med at bebejde dig selv for ikke at være god nok. Uanset hvordan du vender og drejer det. Er det en beslutning han har taget og det må du respektere. Du kan aldrig tvinge nogen til at blive i et forhold, hvis de ikke ønsker det.
Og nej det er da aldrig rart at blive forladt af en man elsker, men det giver en nye muligheder og nye oplevelser. En dag vil du måske kigge tilbage og endda være glad for at narren forlod ham.
Vær stærk og positiv

Jeg føler virkelig med dig. Ked af at høre det. Jeg fatter ikke at man kan få sig selv til at gøre sådan noget over for et andet menneske.
Jeg håber at du kommer ud af det på en eller anden måde. Men ellers er mit råd at gøre hans liv til et levende helvede hvis han var utro og nu er sammen med en af dine veninder.

Uha, det gør ondt at læse din historie. Gid jeg kunne sige nogle trøstende ord, men der er ikke meget der hjælper dig lige nu, i den situation du befinder dig i.
Du kommer ovenpå igen, selv om det hele er kaotisk pt. Det tror jeg de fleste, som har prøvet det samme, vil give mig ret i.
Du beder ikke om råd, der findes heller ikke nogen særlig brugbare, men du har lyst til at dele din smerte med omverdenen.
Jeg var lige så langt nede som du - fysisk og psykisk - da min daværende kæreste lavede samme nummer.
I dag er jeg meget lykkelig og tilfreds, har mødt en ny sød mand.
Du skal bruge den tid det tager,- for som Cupcake skriver er kærestesorger undervurderet. Det at miste en elsket, er sorgfuldt, og et kæmpe arbejde at komme igennem.
Lad høre fra dig, bare lidt, hvis du har overskud til det.
[l]Lilje

Jeg synes, du håndterer det meget godt.
Giv det rigtig meget tid.
Og lad være med at køre rundt i cirkler i dine tanker.
Der er stadigvæk den mulighed, at der bare er tale om et overfladisk forhold, som han af vanvare har indledt. Så væbn dig med tålmodighed og se, om det er noget, der holder.

... og jeg er ikke kommet videre...
Jeg havde håbet at jeg nu var kommet lidt videre, men det er en ufattelig svær tid. Jeg elsker også min mand over alt på denne jord og havde heller ikke set det komme.
Det jeg tror du gør rigtig godt er, hvis du kan holde distancen fra ham. Det forsøger jeg også, men kan desværre kun holde det i 12 timer af gangen.
Min mand er ikke sammen med hans "dulle" mere og det giver mig et spinkel håb, men jeg er også bange.
Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige til dig udover, at det tager lang tid. Jeg sover og spiser stadig ikke. Græder og kaster ustandselig op og har tabt mig 17 kg. Jeg kan ikke passe mit arbejde og kan slet ikke se lyset for enden af tunnelen. Men jeg håber det kommer.
Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget, men om ikke andet ved du at dette kan tage ufattelig lang tid.
Jeg håber, du får det bare lidt nemmere end mig, for jeg ønsker ikke for nogen at de skal have det så skidt som jeg har det.
De varmeste tanker fra mig som så gerne ville ha været to.

Kære Q-græder
Jeg er så ham der har forladt min kæreste igennem 3½ år, men som i torsdags i sidste uge fandt med min søde kæreste igen.
Jeg købte hus med min kæreste for et år siden as we speak. Vi har kommet sammen i 3½ år.
Hvad skete der ! Ja en pige skrev til mig på facebook midt i maj, hun og jeg vidste hvem hinanden var igennem 17-18 år, men havde aldrig fået chancen for at snakke og lære hinanden at kende. Kemien opstod fra første brev, og så gik det slag i slag, først fornægtede jeg mine spirende følelser. Prøvede at stoppe korrespondancen, men skriveriet tog til igen efter 4-5 dage. Så aftalte vi at mødes, fordi så tænkte jeg at jeg ville indse hun ikke var noget alligevel. Men det var forelskelse ved første blik, så vi mødtes i smug i 14 dage, før jeg kunne sige til min kæreste derhjemme hvad jeg havde haft gang i.
Hele sommeren har været en lang rutchebane tur, hvor jeg fløj frem og tilbage mellem dem begge to. De ville mig lige meget, og jeg ville dem begge lige meget. Uanset hvad jeg valgte, stod jeg et par dage efter og savnede den anden helt ubeskriveligt. Til sidst måtte jeg, på opfordring på fælles venner og familie, tage en beslutning og stå ved den, og så mærke efter. Så jeg gik fra kæresten, var sammen med min nye pige, og fandt så for mit vedkommende ud af, at jeg savnede min ex så dybt og inderligt.
Jeg holder utroligt meget af hende jeg mødte, og jeg føler faktisk jeg elsker hende, hun er sød og dejlig. Og skal jeg være ærlig, findes der en soulmate, så er hun den for mig! aldrig har jeg haft sådan en gensidig forståelse og kemi med et andet menneske, og tror aldrig jeg får den igen.
Hvorfor beholdte jeg hende så ikke❓for mit vedkommende, savnede jeg min kæreste, hendes varme og tryghed, hendes krop, de ting vi havde bygget op igennem 3½ år. Jeg kunne pludselig ikke holde tanken ud om ikke skulle se hende. Så nu er jeg her med min kæreste igen, og jeg kan mærke jeg ikke går i panik mere, beslutningen er taget i mit hjerte. Jeg vil savne min soulmate, men jeg fandt ud af jeg savnede min kæreste endnu mere, og at mine følelser var så meget dybere end jeg troede.
Hvad kan du så bruge min historie til, jeg kan ikke sige hvordan jeres historie ender. Men min kæreste kunne ikke slippe mig i starten, og det gjorde jeg strittede endnu mere imod, jeg fik ikke lov at føle efter, og ville bare endnu mere væk. Da hun så efter 2 måneders kamp gav slip, og jeg fik ro, så vendte det for mig. I starten var jeg glad, og det hele var godt… men jeg kunne ikke forstå min hjerne og krop begyndte at reagere anderledes, så jeg vendte hjem.
Jeg føler med dig kære Q-græder, og jeg ved hvor svært det var for mig at være det store fjols som skulle såre en masse mennesker. Håber du prøver at være stærk og se fremad. Det vil løsne sig på den ene eller anden måde, søg hjælp hos venner og familie, vær ikke hadefuld i dine handlinger, fordi så skubber du ham væk. Men er du fair og objektiv i din kontakt med ham, så vil han se dig som et godt menneske, og huske de gode ting. Du skal selvfølgelig ikke lade ham beholde huset hvis du selv vil bo der, mærk efter inde i dig selv hvor dine grænser går. Og husk at beholde din selvrespekt.
Alt det bedste til dig, og måske jer begge to.
Knus
[l]

Arj men helt ærligt, hold da KÆFT en spade du er castor! Du skriver godt nok selv, at du har været et stort fjols, men det er som om du skriver det rent retorisk, og ikke rigtigt fatter omfanget af det. Hvad ligner det at opføre sig sådan fra starten af. Jeg tror IKKE på, at du vil gøre din kæreste lykkeligt, den stakkels kvinde. Du skriver du savnede trygheden og hendes KROP, og derfor forlod "din soulmate" - fatter ikke at du overhovedet kan tage det valg, men du ombestemmer dig sikkert også om nogle måneder igen :-o
Jeg går ud fra, at du med dit brev prøver at indgyde håb til den stakkels forladte trådstarter, om at hun kan få sin elskede mand igen, og gentage din historie. Jeg håber virkelig for hende, at det IKKE kommer til at ske, for hvis han er lige som dig, så vil hun bare ikke blive lykkeligt, føle sig værdsat eller kunne stole på ham igen. Det lyder måske kynisk, men spørg du din kæreste castor, om hun tør stole på dig igen nogensinde, eller om der ikke ligger en nagende tvivl hele tiden. Hendes selvværd må være kørt helt ned under gulvbrædderne.

...men som sagt så er intet jo i verden sort/hvidt.
Min kæreste har jeg været ærlig over for i det sidste lange stykke tid, så hun ved hvor jeg står/stod.
Derudover har hun ytret samme ønske om at ville have mig igen, ligesom trådstarter og en anden skriver herinde.
Hvad fremtiden bringer ved jeg ikke. Men jeg ved jeg vil gøre alt for at min kæreste kan stole på mig igen.
Jeg ved godt jeg kunne blive haglet ned herinde med mit indlæg, overvejdede da om jeg skulle ulejlige mig med at skrive. Men sån er det jo. Sjovt som du fremhæver en ting med STORT, og andet så ikke skulle betyde noget. Synes bare tit at ting kan være mere kompliceret end som sådan.
Men ellers er dit indlæg du nøgtern og objektivt nok... så tak for reprimanden. Altid rart at få input man kan bruge til noget. Håber ikke du får ret.

Kære forladte kone
1½ måned er ikke meget til at komme sig over et svigt fra den allermest elskede. Du skal ikke fortvivle, for det vil hele tiden blive bedre, men det er med milimeter-skridt. Til tider to frem og ét tilbage.
Jeg gyser ved erindringen om, hvor dårligt jeg havde det. Når jeg var ved at besvime på grund af udmattelse, fordi jeg hverken spiste eller sov, så kontaktede jeg ham på sms, men det var altid hans nye kærlighed som hånligt svarede, at jeg bare savnede ham og at de var meget lykkelige.
Det var ingen god idé, at kontakte ham.
Knap 2 år senere "vågnede" jeg op, og så var savnet afløst af vrede, som igen blev til total ligegyldighed over for ham. I dag ville jeg ikke røre ham med en ildtang.
Jeg har lært at passe på mig selv, men i starten lige efter bruddet ville jeg have taget ham tilbage med kyshånd. Jeg er lykkelig for, at jeg ikke fik muligheden, for han vil aldrig kunne få min respekt igen, når jeg tænker på, at han lå ved stranden og hyggede sig hele den sommer med sin nye kærlighed, mens jeg bare var syg og [s]skinnede ikke én eneste time for mit vedkommende.
Hilsen Lilje -

Hvorfor elsker du ham vildt højt,når han lige har bevist at han elsker en anden og ikke dig?

Det føles bare så hårdt. Jeg vejede på et tidspunkt 46 kg. Jeg kunne ikke spise, ikke sove, græd uafbrudt. Hvordan kan et menneske, man har været gift med i flere år og har børn sammen med, behandle sin partner på den måde.
Han ville overhovedet ikke tale med mig. Da vi havde forretning, som stod i hans navn havde vi ingen penge at leve for. Låsen blev skiftet ud i vores fælles hus, så børnene og jeg stod udenfor og manglede vores tøj.
Vi måtte bryde ind for at få tøj og skoletasker. Det gjorde vi gennem et vindue.
Ene og alene fordi han havde fundet en anden, som skulle overtage min plads. Og hendes børn vores børns plads. Det ældste barn og jeg måtte have lægehjælp.
Hvordan kan nogen mennesker være så onde. Ja, vi havde fælles eje, hvad hvad hjælper det. Loven kværner ufattelig langsomt.
Vi fandt hos gode venner et sted at sove et stykke tid. Jeg fandt en lejlighed og lånte penge i banken. Jeg vidste jo, jeg fik penge på et tidspunkt. Der gik to år.
Det gik slet ikke med den anden. Så det er forlængst slut.
Jeg vil heller ikke røre ham med en ildtang. Jeg fatter ikke, jeg kunne være trofast og elske et sådan menneske. Min kærlighed døde på et øjeblik.

De to ting har jo intet med hinanden at gøre.

tjaeh, - :
hold dit forhold 'varmt' så du ikke blir fristet af facebook og datingsider, da du vist er en af den slags mænd, der ikke formår at holde frikvarter fra virkligheden ved at flygte ind i sine fantasier. Men det er vist altid mere spændende og nemmere (i første runde), - det du har gjort. Håber du har så meget empati, at du forstår hvad du har gjort mod din samlever.

men uhyggeligt almindelig påstand, at kærligheden automatisk ophører ved utroskab. - Hvis det var sådan, var der jo i grunden ingen problemer, - bare farvel og tak for den tid der gik godt! -

...det er aldrig sjovt at blive forladt og slet ikke når den anden part forlader en pga. et andet menneske. Den måde det hele er sket på, er ulykkelig og jeg kan godt forstå, at du er både ked af det og såret. Du havde jo regnet med, at det skulle være jer to og, at I skulle have en fremtid sammen.... og så vælger din kæreste noget andet, som du slet ikke havde set komme og det rammer SÅ hårdt.
Men hvordan har jeres forhold kørt indtil nu? Har det været flyvende vidunderligt eller har du haft på fornemmelsen, at gnisten var væk fra hans side? Dette skal ikke lyde som om, at jeg forsvarer ham....men det kan jo være, at han har savnet noget i forholdet som han har fundet hos en anden. Det kan være følelsen af at være forelsket igen, som han har manglet eller, at han bare ikke har følt, at I passede sammen alligevel. Det er jo svært at vide, hvis I ikke har snakket om, hvad der gik galt. Jeg ved du er såret og slet ikke har lyst at snakke med ham lige nu og det lyder også til, at han ikke ønsker kontakt til dig forløbig. Det er nok ikke for at straffe dig, men fordi han godt selv kan se, at det er noget lort det der lige skete for jer der....han har nok brug for at tænke tingene igennem eller få det hele lidt på afstand og selvom du har lyst til at skrige og råbe af ham og kræve en forklaring, så er du nok alligevel nødt til at acceptere, at det skal ikke være lige nu, at dette sker. Det er nok også bedst, at I holder afstand til hinanden så længe, at bruddet er så nyt og du fortsat er i chok over det....så kommer man hurtigt til at sige og gøre nogle ting, som man senere fortryder. Dermed ikke sagt, at I aldrig skal få snakket ud om det....for det kunne være en lettelse for dig at få snakket ud om, hvad der egentlig skete for jer og hvorfor han handlede som han gjorde. Nogle gange tænker mænd ikke ligeså meet over konsekvenserne som os kvinder gør....vi kan jo somme tider sidde og vende og dreje tingene flere gange...inden vi går ud og handler.
Hvis I ikke får snakket ud om tingene, så prøv at lade være med at gå og granske i det så du bliver helt idiot af det. Hvorfor gjorde han sådan og hvorfor sagde han sådan, og hvorfor skete det og ikke det....så er du nødt til at lukke det kapitel i dit liv velvidende om, at du på et tidspunkt nok skal komme videre og blive glad igen. Du ved jo også selv, at en fyr, der har opført sig sådan , vil du have svært ved at stole på igen og du vil altid gå med frygten om, at det kan ske igen. Tilliden er jo brudt og kan selvfølgelig godt bygges op igen, men det kan være svært efter sådan en omgang. I har jo haft nogle ting sammen, som pludselig er blevet slået i stykker.
Under alle omstændigheder er I jo nødt til at kommunikere på et tidspunkt ang. huset. I skal jo blive enige, om det skal sælges eller enten dig eller ham skal bo i det. Jeg tror, at du vil få det hårdt med at blive i huset med den baggrund, at det var her du skulle have levet dit liv sammen med ham. Han har måske nemmere ved at bo der, idet at det er ham der jo har truffet valget. Jeg tror, at du vil have nemmere ved at komme videre, hvis du finder dit eget sted, hvor kun du har "historie", så du ikke bliver mindet om jer to hele tiden. Det er selvfølgelig noget, som du skal gøre op med dig selv....hvad du lige kan kapere.
Og mens du er såret og i chok som du er nu, så brug din familie og dine venner så meget som muligt. Snak, snak, snak og snak det ud lige så mange gange, som du har behov for. Fortæl dem, at du godt er klar over, at det kan være irriterende at høre på om og om igen, men hvis det er den måde der hjælper dig til at bearbejde tingene. Snak det ud, så du til sidst er ved (undskyld sproget) er ved at brække dig over ham. Så du til sidst bliver så træt af samtale-emnet, at du ikke længere gider at rumme det inde i dit hoved. Undgå for en længere periode at komme i den samme omgangskreds som ham, i hvert fald på samme tid. Lad være med at opsøge information om ham rundt omkring i vennekredsen, om han stadig er sammen med hende eller om han føler noget for dig igen osv. osv....det får dig kun til at bruge unødvendig energi og kræfter på at spekulere over negative ting.
På et tidspunkt vil du være kommet så meget videre, at du bliver rigtig vred og rasende på ham over alle de ting, han har gjort og hvordan han kunne byde dig det her, og måske vil du spekulere over, hvad du egentlig så i ham. Når vreden kommer, så er du kommet langt men ikke helt videre.... det bliver jo bedre hver dag og på et tidspunkt vil du være klar til at forelske dig igen og så starte et nyt kapitel af dit liv....
Alt dette er selvfølgelig nemmere sagt (skrevet) end gjort....men jeg har selv været der og har selv prøvet at blive forladt for en anden og siddet tilbage med alle de ubesvarede spørgsmål....været ved lægen og fået beroligende, fordi man ikke kan finde ro og sover elendigt. Haft svært ved at passe mit arbejde og orkede ikke altid at se andre end min sofa og min hovedpude. Man må gerne have lidt ondt af sig selv og græde alt det man behøver....men på et tidspunkt er man også nødt til at rejse sig og vide, at livet slutter jo ikke pga. dette her....der er forhåbentlig lang tid endnu og indtil da, skulle du da helst få det bedste ud af det.
Både din familie og venner vil kunne støtte dig i, at fyren er et fjols og rigtig bakke dig op med, at du er bedre tjent uden ham....men at de håner ham, hjælper dig jo ikke. Det får ham ikke tilbage og det får ikke virkeligheden til at forsvinde....realiteten er jo, at I ikke er sammen mere og du nu skal forholde dig til, hvad der så skal se fremover.
Men jeg vil love dig rigtig mange gange, medmindre du selv vælger at blive ved med at dyrke ham, at du nok skal komme videre og helt sikkert nok skal komme til at blive glad igen og føle dig lykkelig og elsket....men ting tager tid og der er ikke rigtig nogle, der kan love hvor lang tid det tager i dit tilfælde.
God vind fremover :-)

Hvordan er det muligt at elske en vildt højt som ikke respekterer en eller elsker en, så jeg må give dig ret, sådan noget forstår jeg generelt ikke.

ditto godt skrevet, hvem kan tro på sådan et gyngestativ, hvor den ene dag er det fremad og den anden dag er det tilbage.
Indgyde håb, mon dog, for det er at sætte et menneske i venteposition. Hun skal leve sit liv videre og på ingen måde vente på noget, som sikkert aldrig kommer igen, og hvis det gør, så kan hun vente til næste gang han bliver vildt forelsket i en via facebook, dating.com eller arbejdspladsen. Vi vil herefter vente på hvornår næste mail kommer til denne dialogside.
Stole på er nok meget tvivlsomt efter sådan en skøjten rundt imellem pigerne, men det kunne selvfølgelig lade sig gøre, så derfor skete det. De tillod en mand i tvivl og sin respektløshed over sig selv og deres selvopfattelse for det gjorde ikke noget, det fik ingen betydning hans handlinger.

Hejsa næste gang du møder ham så spark ham i kuglerne så han kan mærke den smerte fysisk som han har forvoldt dig psykisk.

Her er der en af de utro der melder sig på banen, sig mig hvad bilder han sig ind ?
Han burde sku da vide det kun er de svigtede som må skrive her, hvem fanden gider høre den utro parts bevæggrunde.
og dog... det er tankevækkende, at der jo må være lige mange af hver, altså dem der er utro og dem der bliver svigtet.
Man skulle næsten også tro at det er menneskeligt at sådan noget sker, når det sker hver dag !

ingen svare dig på. Hvis bare det var så nemt ville vi jo ikke blive ulykkelige over at blive svigtet.
Du forstår det ikke, fordi du ikke har prøvet det.
Da min tidligere mand behandlede mig dårligt gik der desværre lang tid, før min kærlighed forsvandt. Du skal ikke tro, jeg selv kunne forstå det. Jeg håbede bare. Jeg havde gerne betalt for at slippe for pinslerne.
Har du løsningen kan du tjene en formue.