Min kæreste gennem 3år, skal jeg forlade ham?

Hej alle :-)
Jeg er så frustreret omkring mit forhold til min kæreste. (OBS meget langt indlæg:0))
-nu skal i høre:
Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år. Han er en meget sød, smuk, kærlig og dejlig fyr, der gør alt for mig uden at være for meget.
Da jeg ligesom evaluerede vores forhold forleden gik det op for mig at jeg nok aldrig rigtig har været forelsket i ham. Jeg tror ubevidst jeg valgte at være sammen med ham fordi jeg vidste at han ville være mig en fantastisk kæreste, være tro og hengiven, jeg behøvede altså ikke at frygte for at blive for såret.
Som tiden gik blev jeg mere og mere irriteret på ham, han skulle knap knase en cornflkkes uden at jeg var ved at rive hoved af ham. Så efter 1,5 år slog jeg op med ham, hvilket knuste hele hans verden.
Jeg sagde til mig selv at det var bedst sådan her, men til min overraskelse kunne jeg ikke holde mig væk fra ham. Jeg savnede ham så forfærdeligt, og vi var sammen et par gange og endte med at være sammen igen efter fire måneder fra hinanden.
Jeg tror jeg på det tidspunkt indså at jeg måtte leve med alle hans fejl og mangler (lige som han lever med alle mine) hvis det var ham jeg ville have. Så det valgte jeg bevidst.
Jeg er blevet meget bedre til at acceptere ham som han er, og sommetider føler jeg mig virkelig forelsket. Jeg vil gerne tilføje at jeg elsker ham. Det synes i måske lyder mærkeligt efter alt hvad jeg har skrevet, men jeg ved med mig selv at jeg elsker min kæreste ufatteligt højt, jeg tror at jeg har lært at elske ham med tiden.
På den ene side ser jeg os to blive lykkelige sammen også i fremtiden, men på den anden side har jeg en følelse af at det ikke vil være nok. At han ikke er NOK! det lyder så forræderisk, men sådan har jeg det.
Han er murer, jeg er universitets studerende. Man siger jo at det skæl ikke betyder så meget, men som tiden går kan jeg mærke mere og mere hvor forskellige krav vi stiller til tilværelsen. Han drømmer om at arbejde, få en god lejlighed og slå sig ned med mig.
Jeg drømmer om at rejse verden rundt, blive karriere kvinde, tjene styrtende med penge og være lidt hight society, you name it.
Jeg har tænkt på om det er interlektuelt modspil jeg mangler i mit forhold til ham, eller noget helt tredje.
Vi kan ikke rigtigt føre en ligeværdig diskution, (måske i starte fordi jeg var for dominerende), men nu synes jeg virkelig jeg har prøvet at give plads til ham, hans meninger og følelser.
Logisk set burde jeg nok forlade ham, han fortjener ikke en kvinde der tvivler sådan som jeg. Men sagens kerne er at jeg ved ikke om jeg KAN leve uden ham.
Han giver mig så meget kærlighed og glæde, og måske er det i virkeligheden det det handler om. Han er måske ikke mit livs kærlighed, hvem ved, ´men han kan give mig godt og dejligt liv? Han er virkelig en skøn mand, det er han. De fleste pigers drømmefyr vil jeg nok mene, og vi har det også dejligt og sjovt sammen, det er bare lige det der ekstra der mangler tror jeg. HMM
Årh jeg er så forvirret, jeg måtte bare ud med galskaben. 😖

Tak til i der orkede at læse [s]
Knus allina

Tror sgu at tvivlen om det er DET rigtige, altid vil være der i længerevarende forhold, kan man nu få noget bedre, og er det "godt nok" det man har, og går jeg måske glip af noget ved at være i det forhold osv osv.
MEN kærlighed er hårdt arbejde, og at være i et forhold er en beslutning man tager, og så er der 2 muligheder.. Enten så går man efter det, ellers så går man IKKE efter det.
I dit tilfælde, synes jeg det er rimelig nemt, at gennemskue hvad problemer er:
1. Du føler ikke du får nok modspil fra ham.
2. Han har flest følelser i det forhold.
3. De føler i lever i 2 forskellige verdener.
Problemet kan være, at den forestilling du har om det perfekte forhold slet ikke findes !? Det kan også være du bare er kørt surt i det, og måske trænger jeres forhold til en finpudsning.
Jeg synes ikke din kæreste er tjent med at have dig, når du har de tanker som du har, jeg tror ikke du kan værdsætte, at han er så vild med dig, og han VED hvad ham vil.
Faktisk så tror jeg du skal prøve at møde en, som DU kan få flere følelser for, end han har, det kan gøre 2 ting ved dig.. Indse hvordan din kæreste har haft det, og måske kan du indse at det slet ikke er DET du egentlig fantaserede om det var.
Det er SKRÆKKELIGT at være VILDT forelsket i en, som kun holder af... Det er nok det værste man kan blive udsat for, men da man ALTID vil have det man ikke kan få, så gør det bare ens følelser ENDNU stærkere for den person.. BELIVE ME!
Du skal ud og prøve dig selv af, du skal ud og OPLEVE, og prøve at finde frem til din fantasi, du virker ikke som om du har "løbet hornene af dig" følelsesmæssigt, og jeg tror du har det for nemt i dit forhold.. Du trænger sgu til at blive VIRKELIG forelsket i en, som ikke er specielt interesseret i dig... Med andre ord, så trænger du til at kæmpe for din sag.
Så min konklusion: Kan du SÅ komme af sted!

at diskussionerne ikke er ligeværdig lige nu. Du har alle forudsætninger for at sætte dig ind i betegnelserne på murersnorens tykkelse og hvordan du får den optimale mørtel til skorstenen. Han elsker dig sikkert nok til at have tålmodighed med dig. Der er måske i virkeligheden også et par ting du ved noget om, som han ikke kender til - hvis du bare leder længe nok 😖

Du finder først ud af, hvad du har mistet, når du finder en intellektuel pjatskid, som ikke svarer til din fyrs menneskelige kvalifikationer. Så kan det jo være, at han har fået familie med en pige, der forstår at værdsætte den mand, hun har fået.

Så sandt, som det er sagt. 😉

Så bliver det ikke mere dødsygt.
Hold du dig til din murer og bliv rig og high socity. Det ville han elske, er jeg sikker på. Hvorfor skulle han ikke det? Hans karriere er ikke i vejen for din. Find en som dig selv og bliver hjemmegående skjortestryger.
Åhhhh pige, hvor du tænker dårligt med din akademikerhjerne - håber for ham du virker i den anden ende, for ellers er det sølle.

Min fætter er murer. Hans kone er universitetuddannet og har en god stilling. Det har han også. Han har selv bygget dem et dejligt hus. De har været ude og rejse.
Hun er ikke vigtig, fordi hendes uddannelse er "større" end hans. Han er temmelig intelligent og står slet ikke tilbage for hende.
Jeg kendte en læge, hvis mand var arbejdsmand, men han han har sikkert været en intelligent og fin fyr. Stop du bare din uddannelse skråt op.
Det er noget helt andet det drejer sig om. Og det må du selv finde ud af, jeg kan ikke.

det handler om, hvor meget på en scala fra 1-10, du nu var forelsket i ham, da I mødte hinanden. Måske er jeg dybt unormal, men jeg var ikke parat til kærligheden, da jeg mødte min kæreste for lidt over 2 år siden. Derfor sagde det ikke pladask, men jeg er blevet rigtig rigtig glad for ham med tiden. Jeg sprang lidt forelskelsen over, trods der var fascination og spænding. Jeg elsker ham, som du også elsker din kæreste. Og ja, man har da tanker, om det nu er NOK, om man går glip af noget osv, som elway også kommer ind på. Men er det ikke meget normalt i virkeligheden?
Hvis du ikke er sikker på, om du kan leve uden ham - hvorfor skulle du så leve uden ham? Fordi du er bange for dine følelser ikke rækker langt nok?? Tro mig, folk der danser rundt på en lyserød sky har næsten større odds for at vågne op til en dødssyg og triviel hverdag, end dem med fornuften i behold har. Man kan ikke lave et depot af gode og kærlige følelser som garanti for det bliver ved med at være sådan i forholdet i fremtiden. ALt kan være dejligt idag -og noget lort i morgen. That's the name of the game!
Grundlæggende tror jeg du skal spørge dig selv, om du LIGE HER & NU er tilfreds og glad. Hvis du er det - så må du arbejde lidt indad i forholdet og se, hvad du kan gøre for, det bliver bedre for dig.
Tro mig, jeg har også selv kæmpet med sådan nogle tanker: er du nok for mig, var jeg forelsket nok osv.? Men det er, tror jeg, fordi man ser for meget pladderromantik i tv og pludselig føler at normen er sådan! Hvad med os, der gør det lidt anderledes og er tilfredse. Det er vel kun dig og mig, der bestemmer om det er det rigtige[l]🙂😉

han fortjener ikke som dig der er tvivl om hvorvidt din IQ står til hans, han er jo "bare" en simpel murer der ikke kan disk. kvantefysik... Er man i tvivl og ydermere spørge andre til råds, jamen så er det første skridt på vej væk jo taget, så gør dig selv og ham, især ham, den store tjeneste at smutte ud i verden og blive en karriere kvinde, som kun kan elske overfladisk.... Lad ham gå til en kvinder der virkelig vil og kan elske ham og om mange år vil du se ham og hans børn gå glade rundt imens du jagter den næste mand du kan tale og få en ligeværdig diskution med... Skam dig😖

om din murerkæreste staver bedre end en universitets-studerende som dig?
"skæl" (det er altså noget man har i håret!)
"hight society" "interlektuelt" "diskution"
Hmmmmm......... det er så ikke lige studenterhuen der trykker dig i retskrivning!
Tror altså ikke lige på, at det skal være jer to😉

både til de forstående og mere kritiske.
-Jeg tror i det store og hele at de fleste har ret i at hvis jeg opgav min kæreste nu, ville jeg se ham om nogle år, med en dejlig kone der forstår at værdsætte og elske ham.-Uden tvivl ville jeg da vide at jeg havde begået en brøler ved at kasere ham.
-Men det handler ikke om at være interlektuel eller ej, det handler om at kunne føre en ligeværdig samtale, hvilket jeg sommetider ikke føler vi kan, fordi vi befinder os på to forskellige niveauer. Det skal da ikke være nogen hemlighed at jeg mener at jeg er mere intelligent end min kæreste, dermed bestemt ikke sagt at han "bare" er en dum mure. for det er han ikke, og han er god til langt flere ting end jeg, og er sikkert også et bedre menneske, men vores tænketanke oven på halsen er bare sat forskelligt sammen. Jeg er kun 21 og han 23, og jeg har endnu ikke erfaring nok til at afgøre hvor meget sådan en forskel betyder! Måske er det lige meget, måske er det netop det vigtigste at man ligger på samme inteligens niveau?
-Til Nobody, jeg vil ikke skamme mig, og jeg vil ikke elske overfladisk. Men nu vil skæbnen at jeg befinder mig med denne mand nu, som jeg elsker og ved elsker mig, men som ikke lader mig mærke den der opslugende forelskelse mv.
Spørgsmålet er om man skal satse på at lære at blive lykkelige sammen med den mand der vil give en trykhed, glæde og kærlighed, eller satse stort og søge efter den alt opslugende kærlighed? hvad synes i?
🙂

synes ikke altid tonen er lige god herinde. Pigen har det jo ikke godt. Men det syder lidt af, at så længe folk ikke har et alkoholmisbrug eller har været utro, så er det overfladiske problemer, som er så nemme at gøre grin med. Ærgerligt😖

du efter den store altopslugende kærlighed - ham der, ligesom dig, staver tryghed med k 🙂

lige meget om jeg har stavet tryghed med "g" eller "k"?
Jeg har ikke helt fanget hvorfor i gider at gå op i sådan nogle ting i et debat indlæg. Ja- jeg ville sandsynligvis dumpe med bravur til en grammatikprøve , who cares? 🙂
Jeg skrev såmænd bare for at diskutere lidt med nogen udenforstående om mit overfladiske problem 😉

Havde du nu fra begyndelsen skrevet hvor gammel du er, tror jeg svarene havde været anderledes.
Altså herregud, det er da alt for tidligt at binde sig. Se dig dog om. Du kan nå at udvikle dig meget endnu. Og det kan han også.
Jeg ved godt man gerne vil have en kæreste, men der er da ingen der siger, det bliver jer. Der kan ske meget de næste par år. Du lød åndshovmodig, men du mener det sikkert ikke sådan. I er bare forskellige og bliver sikkert endnu mere forskellige.
Tag den med ro, der er intet der jager. Måske løser det sig selv.
Men man svæver ikke på lyserøde skyer hele tiden. Det er kun i begyndelsen.

når du som jeg også er studerende vil jeg gætte på at du på et tidspunkt har haft psykologi som undervisningsfag.
jeg kan huske at når man har været sammen i 18 mdr så er man ikke længere forelsket 😮 men at det her går hen og bliver en vane at være sammen.....
jeg siger IKKE at folk herefter ikke kan være forelskede for det er jeg og min kæreste og mange andre i danmarks og hele verdens befolkning.
jeg håber ikke du slår op med din kæreste pga det du skrev, men ser på jeres hverdag sammen og så istedet for at sidde der bag skærmen og skive om din ellers så "perfekte" fyr så sluk computeren og snak med ham om det.... det er næsten mit bedste råd....og hvis du syntes at det er svært at snakke / fortælle han om det så print det ud,... bed ham læse det.....
(jeg siger ikke du skal, men det var et forslag)

Det faktum at du elsker ham må da betyde mere, end at der måske/et eller andet sted/ osv osv mangler DET! DET= forelskelsen?? Den forsvinder med tiden hos mange alligevel:-) Eller er DET, at din kæreste står med en rose i munden på brændende kul, og du føler, du bare DØR, hvis han går fra dig?! Tit er DET en udefinerbar forventning om noget, der ikke eksisterer.
SÅ jeg synes, hvis du elsker din kæreste og som du siger kan se en fremtid med ham, så prøv at holde lidt ud. Kærligheden kan bare ikke være alfer og feer og eventyrland hele tiden. Og tvivlen vil komme, medmindre du er lavet af metal og ledninger.
Synes du pludselig at du ikke har lyst til at putte med din kæreste mere, ikke lyst til at kysse ham, ikke lyst til at se ham og faktisk bare hellere vil knalde Don Juan i byen, så er der er fast grundlag at bryde kærligheden på. Det mener jeg ikke der er, som du beskriver det nu!😉

SOLfolk kan ikke lade være med at håne og det blænder for at de kan komme med et ordenligt og konstruktivt svar.
Hold dig til Elway, han kan svare konstruktivt og jeg synes absolut han har ret i sine antagelser.
Du er stadig ung og det er svært at overskue konsekvenserne af det man gør og vælger.
Jeg kender mange fra mit studie, da jeg startede (er selv 29 nu), som havde samme type forhold. De var bundet af trygheden og af en kæreste der elskede dem, samt at de bare ikke var så erfarne.
Efter et par år slog de stort set alle op med deres kærester, nød singlelivet og har nu fundet sammen med "ligesindede". Og for ikke at få SOL idioterne for meget op at kære, vil ligesindede så her sige, folk med samme interessefelt som én selv. Det være sig både fagligt og hobbymæssigt.
Du er i forholdet af rent tryghedsmæssige årsager. Du elsker ham ja, men du elsker jo også din mor, dine venner og din bedste veninde. Det er med tiden lettere at arbejde på et forhold, hvis fundamentet fra start var rigtig.

Du skal videre og bliv ikke forskrækket over, at du kommer til at savne ham som en vanvittig. Det gør man med folk man har været knyttet til. Det er en normal reaktion og behøver ikke at betyde du skal vende tilbage🙂 I kan blive venner senere eller måske senere om nogle år finde ud af, at i har rykket jer tæt på hinanden og at det skal være jer alligevel. Men nu tror jeg ikke op det😕
Pøj pøj med det hele. I de spæde universitetsår sker der utrolig meget, så du skal skam nok blive underholdt af mange andre ting, trust me🙂 Jeg gav den ihvertfald gas🙂

har du ondt nogen steder?

De har ikke andet at gå op i. Bare ignorer dem, så gider de ikke blive ved. Præcis som i børnehaven😃

Jeg tror såmænd ikke ham din kærste ville synes det var overfladisk hvis han virkelig vidste hvordan du føler.
Men du kan jo prøve om jeres forhold kan holde. Altså vise ham det du har skrevet her. Så må han jo tage en beslutning. Som det er svært for dig at tage.
Ville du synes det var fedt at det var dig der var udsat for det som du udsætter din kærste for?
Ikke at jeg fordømmer dig. Men du kan jo spørge dig selv om du vil behandles på samme måde som du behandler ham. Og vil du ikke behandles sådan. Så tag en beslutning og kom vidre i teksten.

på !!!!
Du lyver

Som nogen af de andre er inde på....?!
jeg er som en åben bog over for min kæreste, hvilket nok er både skidt og godt. Men jeg har mine op og nedture. Det ene øjeblik elsker jeg ham overalt på jorden, det andet øjeblik kan jeg også blive i tvivl, om det er NOK, om man går glip af noget, være i tvivl om følelserne rækker osv. Men sådan er JEG, og sådan har jeg altid været. Og jeg har været ærlig omkring, at jeg ikke var smaskforelsket i starten, men at jeg elsker at være sammen med ham - og grunden til jeg er der endnu, er fordi jeg er GLAD for at være sammen med ham. Jeg har helt ærligt fortalt ham, at jeg godt kan forstå, hvis han ikke kan tackle det, og jeg kan godt forstå, hvis han siger fra. På den måde, har han fået bolden kan man sige. Jeg kan ikke gøre mere. Jeg er bare en usikker person🙂
Han er der endnu - og det er jo fordi han godt ved, jeg elsker ham. Og der er alligevel ingen garantier her i livet. Han siger, at vi har hinanden så længe som vi har hinanden, og så er det bare med at nyde den tid sammen og ikke se tilbage og fortryde.
Jeg siger ikke at din kæreste reagerer på samme måde, men for mig har det ligesom givet en forløsning, at han ved, hvad(hvem) han har med at gøre😃

Kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da jeg læser at du gerne vil være lidt "high society"-agtig. *FNIS*
Og så nævner du liige at han er murer, sorry, men det lugter lidt af snobberi, synes jeg.
Desuden mener jeg, udfra hvad jeg læser i dit indlæg, at du faktisk misbruger ham lidt. Hans følelser misbruger du, for hvis du har været sammen med ham i 3 år og stadig er i tvivl om du virkelig er forelsket i ham, så burde du da have taget en snak med manden! - Eller alternativet; skredet! Gør op med dig selv, er det de rigtige følelser du har eller har du ham bare fordi han giver dig glæde og kærlighed, for hvis det bare er det, så synes jeg du skulle købe en hundehvalp! Helt ærligt, det mener jeg. Det andet er sgu ikke fair overfor ham.

Tja, jeg tror at hvis du blev ved ham ville du om 10 år se tilbage på det her som et meget "fjollet" spørgsmål!
Jeg kan på ingen måde se hvordan man skal bruge intelligent og uddannelse til at bevare og få et lykkeligt forhold!😮
Min søde piger, der findes altså tusind ting der er vigtigere her i livet!
Har du tænkt på hvem der vil blive hos dig hvis du kom ud for en ulykke?
Ham her, eller en fyr der er "mere intelligent"?
Hvem der bedst kan trøste dig under en trist situation, som feks tabet af et familiemedlem?
Hvad vil der ske når du om 10 år måske får lyst til at få børn? (for tro mig, man forandre sig med årene) Tror du så det er ham her, eller ham den intelligente?
Hvem af dem vil være dig tro?
Jeg synes det er vild synd for din fyr at han har fundet sådan en som dig!
Giv mig et nummer, og så skal han få en kvinde der kan tage sig ordenlig af ham!
Der er ikke nogle mænd der er mere lækre end en håndværker! Uh, en dejlig stærk håndværker, med et godt gang håndværkersex!
Nå, men mit eneste råd til dig er at vise ham dit indlæg!
Og lad ham så selv tage en beslutning!
Måske i kan snakke om det hele..
Måske i begge to kan arbejde på nogle ting der får jer til at passe bedre sammen.

Endnu en gang tak for svarene. 🙂
Som før skrevet elsker jeg min mand, faktisk har det været lidt opløftende med et par skideballer her og der, for selvfølgelig skal jeg sætte mere pris på at jeg har så dejlig mand som jeg har.
Jo, jeg er nok en smule snoppet😉, det kan jeg nok ikke løbe fra.
Nu tager jeg ud og rejser 4-5 md., og så satser jeg på at vi begge kommer tættere på hvda vi virkelig ønsker af hinanden i den periode.
Hvis vi er sammen om et år er det dejligt, hvis vi ikke er var det bare ikke meningen det skulle være os. [f]