Min kæreste var voldelig imod mig i 4 lange år

Er der nogen herinde, som har det som mig??
Jeg håber inderligt at der er, jeg har virkelig brug for nogen at tale med, som oss har været udsat for psykisk/fysisk eller lign. vold.
Jeg er en ung pige på 20 år, som ønsker inderligt at komme videre med mit liv..
Jeg er næsten lige kommet ud af et voldeligt forhold, som varede i 4 år, jeg fik konstateret depressionslignende symptomer for 2 år siden, jeg får depressionsmedicin, men medicinen hjælper mig ikke og i de sidste 2 år har min læge forøget dosis eller givet mig et kraftigere mærke.
Jeg er desværre nu fået efterreaktioner efter det voldelige forhold, så nu tør jeg ikk sove pga. jeg har mareridt om volden, jeg vågner 1-3 gange (de nætter jeg sover, det er ikke alle nætter) og græder. Jeg har fået symptomer på at mine black outs er på vej tilbage - black outs'ene var ellers lige stoppet for ca. 2½ måneder siden. Jeg får oftere kraftig hovedpine og store smerter inderst i mig selv, kan ikke forklare præcis hvor, men inde i min krop og det gør så ondt, at jeg ikke kan beskrive det.
Jeg er startet på min uddannelse, som jeg inderligt har ønsket mig længe. Jeg har fået en ny, sød kæreste (han har været min bedste ven i et godt stykke tid) han hjælper mig meget, med at komme igennem hverdagen, da jeg især har problemer med at komme op om morgenen pga. manglende søvn - jeg er meget nedtrykt stort set hver eneste dag. Dagene er så svære at komme igennem, jeg har indtil videre haft et stort fravær, men kæmper en brag kamp, da jeg har fået en masse nye venner i klassen, som ønsker at hjælpe mig igennem dette.
Lige nu venter jeg på at en psykiater har tid til mig, så jeg kan komme videre - den tidligste tid er i slutningen af oktober og der er så længe til. Jeg har ikke indrømmet overfor min læge at jeg var udsat for vold, før for ca. 3 måneder siden og det er derfor jeg ikke er kommet til en psykiater noget før - det er så min egen fejl.
Undskyld hvis jeg har spildt din tid, med mit "brok" over min situation, føler mig bare så ussel.
Undskyld det lange indlæg her - men I aner ikke hvor rart det er at få luftet lidt ud i hovedet.
Jeg aner ikke mine levende råd, kan I hjælpe mig ???
Med venlig hilsen Micka

KÆre du,
Først: Der er støtte at hente for dig. Nederst i mit indlæg, skriver jeg et par steder du kan henvende dig for støtte. Også anonymt.
Hvad ved jeg om det her? Jeg har arbejdet meget indgående med kvinder ramt af partnervold de seneste 4 år, og har jeg selv været i et forhold med partnervold - og er kommet ud af både forholdet, og er efterhånden også ved at være færdig med 'efterbearbejdningen'.
Det du skriver, oplever jeg slet ikke som 'brok'. Kære du, det er efterreaktioner på de år du ikke har fået god nok hjælp.
Og ja, man kan godt føle sig ussel - for: hvordan kan man dog lade det ske/ hvorfor opdagede man ikke/ gik ikke osv... - og hvad vil andre ikke tænke/tro (el. ikke tro på) når man fortæller...osv. - Men vid, at det er sådan mange reagerer efter partnervold. Det er en del af mønstret, at ofret tager ansvaret for det skete ( ;o) det blir man jo også godt 'trænet i' i det voldelige forhold). ...
Så du reagerer 'ganske normalt' ifht. at du har været udsat for partnervold.
Dernæst:
Depressionslignende tilstande er ganske ofte at se efter partnervold. Og - desværre - kender mange læger (og også mange psykologer) ikke til PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom). Dvs. de kommer til at symptombehandle for noget der ligner despression, og får ikke givet behandling for den vold der har ført til de depressive tilstande.
PTSD, er en række reaktioner der kan komme efter traumatiserende oplevelser som dem du har haft. Og de kan behandles. Men ikke alene med anti-depressiver.
Læs evt. mere på nettet herom på:
http://centerforptsd.dk/
Inger Murray arbejder også med kvinder der har været udsat for partnervold og har fået PTSD som følge heraf. Hende vil jeg godt stå inde for som en af de seriøse og dygtige terapeuter i DK til netop partnervoldsramtes efterbearbejdning.

Vejen tilbage til et normalt liv? *S* - for det kommer. Men ikke uden din indsats (har du nok opdaget ;o)
Du kan lave dig en 'køreplan' for at komme ovenpå igen.
Vejen er 'lidt' lang... men jeg lover dig, at du kan få det meget bedre end du har det i dag.
En køreplan består af en række støttepunkter omkring dig:
* En GOD terapeut med viden og erfaring i behandling af kvinder udsat for partnervold. OG med viden om PTSD.
* Som det lyder til at du er ved at opbygge nu: venner, der kender nok til din historie til at kunne give dig ekstra omsorg og hjælp.
* Evt. kan du gå med i en gruppe, hvor man mødes med andre kvinder der har været udsat for partnervold. Det kan give dig god støtte i forløbet med efterbearbejdning at tale med andre kvinder der ved hvad det vil sige, og som derfor ikke fordømmer, men tvætimod kender til det og forstår - uden at du skal forklare dig helt grøn.
...(når man fortæller noget fra partnervold til mennesker der ikke har stor faglig viden el. egen oplevelser med det, bliver man ofte mødt med både vantro, og en mere el. mindre skjult "måske har hun alligevel 'selv været lidt ude om det/ der skal to til bla bla'...
Men nej! Partnervold skyldes ikke ofret. Partnervold skyldes den der sender næven, hånene, nedgørelsen, foragten, kontrollen, sparkene afsted. Det er den krænkende parts skyld. Ikke ofrets!)
Og her de links hvor du kan hente støtte. Benyt dig endelig max. af dem. Træk på dem alt det du har behov for. De er der for det samme.
Netværk for Voldsramte Kvinder - en landsdækkende organisation med grupper i flere byer i DK, hvor kvinder der selv har oplevet partnervold hjælper hinanden, bla. ved at tale sammen.
http://netvaerk.org/
TLF: 70 266 112 kl. 20-22
Hotline (Kvindekrisecentrenes)
http://www.voldmodkvinder.dk/Default.asp?Id=80
Hotline: 70 20 30 82 (svarer hele døgnet) - der sidder rigtig gode medhjælpere de fleste gange.
- jeg ved ikke om du har barn/børn, men hvis, så kan Mødrehjælpen også stærkt anbefales:
http://mhj1983.dk/default.aspx?func=article.view&id=254
Håber du kan bruge lidt af det.
Mange kærlige hilsner til dig.

jeg har i løbet af de seneste år skrevet en del indlæg om partnervold herinde.
du kan søge i debatten på bla.:
partnervold
psykopat
og på nicket: vintergæk (FØR sep. 2004 hvor en anden snuppede det nick for at genere mig ;o) - derefter skrev jeg noget i nicket: viintergæk
Endelig:
Hvis du har det godt med at læse på engelsk, kan jeg anbefale:
http://www.drirene.com/
Samt kan jeg stærkt anbefale bogen:
"Hverdagens skjulte ondskab" af Marie France Hirigoyen (Borgens forlag, bogklubben)
- den handler om de mange former volden kan antage som ikke giver blå mærker.
kh. k40

det er virkelig rart at se en besvarelse, så kort efter jeg har oprettet indlægget..
jeg er ikke ego, ved godt jeg kan komme over på den anden side :-)
heldigvis tror min familie, venner, klassekammerater, lærer, ny kæreste og andre på mig - min bedste veninde overværede at min voldelige eks hev fat i mig en gang og jeg råbte:" du rør mig ikk" det fik hende mere end 240% overbevist om at jeg ikke havde det godt med ham, fortalte hende så tingene - uden fingre imellem - bagefter den episode..
de støtter alle sammen op om mig og jeg har fortalt dem ærligt hvor langt ude jeg er kommet og holder dem alle, ofte opdateret om min tilstand..
det hele føles bare så svært, for jeg kan ikke styre mine tårer - nyeste eksempel, i onsdag på vej til skolen, græd jeg ca. 1 time i træk i offentlig transportmiddel..
og for at se lidt negativt på det, så sidder jeg nu igen og græder :-(
jeg er en del fortvivlet, men har let til smil og latter, især når folk, som står mig nær, prøver at sige noget sjovt/gør noget sødt - min nye kæreste er meget overbærende med mig og tager meget hensyn til mig...
jeg tager så oss hensyn til ham, da han aldrig har haft en rigtig kæreste - fordi han ventede på den eneste ene, som så blev mig :-) totalt optur..
åhh alle disse tanker, som fræser rundt og ikk gider holde siesta...
men på et eller andet punkt, synes jeg det er typisk mig at have det skod..
(håber du gider læse dette, men læsser lige lidt ekstra af her :-( sorry)
havde mange år, af barndommen, som nærmest var et levende helvede...
det var de år, hvor jeg boede hos min mor og hendes kæreste:
de skændtes ofte og jeg blev fysisk syg pga. de meget dårlige omstændigheder i hjemmet, men over for lægen og alle andre for den sags skyld, benægtede min mor skænderierne og sagde alt var i orden - øhh so not..
de røg en del hash og havde en del venner på besøg, som ofte røg hash, men tog oss andre stoffer - i 7 år i træk, sad jeg i kontanst hash tåge, omgivet af rod og alt var beskidt..
jeg tog aldrig klassekammerater med hjem, pga. hash lå fremme og det hele var et svineri - jeg lukkede mig selv inde psykisk og talte ikke tigtig med nogen..
jeg blev oss kørt rundt med psykisk - det ene øjeblik var alt godt, det næste skændes de, væltede stole, råbte og skreg og pludselig sku jeg på politistationen med min mor pga. vi åbenbart ikke måtte være derhjemme mere...
min egen mor af kød og blod har sågar kaldt mig psykisk syg da jeg var ca. 14 år. Det var pga. jeg havde været oppe og toppes med en dreng fra nabolaget, som jeg oss gik i klasse med, som kaldte mig luder (seriøst uden grund, jeg havde intet gjort ham) han begyndte at blive "voldelig" så jeg greb ud efter ham og har fået fat i kraven - både drengen og skoleinspektøren kaldte det kvælertag - jeg fortalte min mor episoden, samme dag - i stedet for hun skal høre det fra skoleinspektøren - og så sagde hun de grusomme ord...
jeg fik mig selv indlagt på psykiatrisk afdeling, de kunne ikke hjælpe mig pga. jeg ikke var psykisk syg...
men bortset fra alt det negative i mit liv, så ser jeg meget positivt frem, da jeg ikke kommer videre, ved at hænge fast i fortiden - det hjælper overhoved intet...
men har aldrig og kommer aldrig til at tilgive min mor.. vi har stadig kontakt, fordi hun er glad lige nu, hun har min lillesøster på 5 år, som jeg forguder og så har min mor brug for min hjælp - hjæper hende mest fordi jeg vil sørge for min lillesøster...
undskyld endnu en lang smøre - men tak fordi du gider lytte og hjælpe, det er så uvirkeligt dejligt :-)
du er et stort menneske..
jeg holder selv af at hjælpe andre - oss selvom jeg ikk altid orker det psykisk, men skubber mine problemer lidt væk, så andre oss kan få plads...
håber i øvrigt at du kan finde hoved og hale i al denne tekst :-I

jeg forstår ikke hvorfor lægerne er så dårlige, eg fortalt min læge - forrige onsdag - om mine mareridt og søvnproblemer, han sagde at jeg ku få noget sovemedicin og der ikk var andet at gøre... jeg har så mange af symptomerne til at have PTSD og forstår ikke hvorfor han ikke kan plotte tingene sammen...
for at være ærlig, så har jeg været ekstremt bange de sidste ca. 3-4 uger pga. mareridtene og alle tingene i mit hoved og ikke mindst pga. mine black outs er på retur, men kæmper for at holde dem på afstand - så længe det nu en gang er muligt... har stadig en del ting, i min eks og min lejlighed, som jeg har besvær med at få min eks til at frigive til mig..
fik i det mindste min kat, 2 kaniner og de store møbler af mine, frigivet for ca. 2½ uge siden, selvom jeg har kæmpet for de ting i nogle måneder nu...
men endnu en gang 1000 1000 tak :-)

hvorfor den her historie støjer på min ledning!

hvis du gider være så venlig at fortælle hva du mener med: støjer på min ledning!

har læst din historie og forstår det er et kort sammendrag *S*
alle vi der er havnet i partnervold, kan finde noget/det der har ført os til at havne i et forhold m partnervold... Hver især må vi ud at lede - med GOD STØTTE - efter hvad der i vores baggrunde har gjort os åbne/ modtagelige for at indlede og blive i relationer til et krænkende menneske... Og hver af os har forskellige baggrunde/ årsager

Det med lægerne - ja suk. Der er dog forklaringer på det. I korte version, mener jeg een af hovedårsagerne, (som jeg ser det efter i flere år at have beskæftiget mig indgående med feltet partnervold på alle planer...) er at man i DK ikke har nok uddannelse /efteruddannelse i det der hedder viktimologi = læren om ofrets adfærd/ symptomer osv.
Det betyder at de fagpersoner (incl. uni-uddannede psykologer og læger) der ikke af egen drift har opsøgt stærkt specialiseret viden om viktimologi, ikke har lært at identificere - dvs. "se", når de står med et offer for partnervold. ...så ofte bliver det mistolket, el. skylden bliver lagt på ofret, der fx risikerer at havne på psyk. afd. med diagnoser (fejldiagnoser) som fx. skizoide el. maniodepressive ....
Mht. om du skal have ting væk fra din ex's bopæl, kan du få politiet til at være behjælpelig. - måske er de ikke lige indstillet på det, men så hent fx. hjælp via Netværket. For hvis der er risiko for dig, kan politiet gå med.
Ellers er der den lange vej: rettens... (civilt søgsmål, via advokat - skriv igen hvis du har brug for gode advokatnavne i kbh.) Men det er ganske opslidende og ofte også retraumatiserende. Så overvej nøje hvad du vil kaste i af ressourcer, tid og penge, for at få ud hvad der er dit...
Dine tårer, der kommer og går lidt som det passer dem ;o) - ja, sådan er det også. Der kan altså kun være et hvist omfang af stress osv. i os... Så find de gode skuldre du har omkring dig *s*
;o) ... og så kan jeg sige: til lykke, nogle måneder er ganske hurtigt i sammenhæng med den her slags krænkende ex-partnere. Jeg måtte gennem mere end 3 år i retssystemet ... tadaaa...
og tak selv *S* --- der er sgi ikke for meget hjælp at hente i det offentlige ( i hvert fald ikke kvalificeret hjælp...) - så vi må hjælpe hinanden *S*
PPS ... ham der exen - han kan jo passende læse lidt om:
Dialog mod vold på: http://www.dialogmodvold.dk/
eller: alternativ til vold: http://www.atv-roskilde.dk/
knus og kh
k40

... for der er sgi ikke meget støj i det den unge kvinde beretter ...
Der er smerte, livsforløb, kræfter til at rejse sig og en hel masse andet.
så hvis du hører det som støj ... må du nok kigge mellem dine egne ører ;o)

*s* dejligt du har fået en sød ny kæreste.
MEN :o) han må også sættes ind i, at du er på vej ind i en helingsproces, hvor faktisk alt opmærksomhed må gå til dig (sådan groft set).
Så kan du stikke snuden frem og give til ham NÅR du har kræfter. - det du står i tager mange kræfter, og du er den der skal hældes på af omsorg, kærlighed og støtte/hjælp. - det er ikke tiden til at du skal give nu... mener jeg *ss*

blot til din orientering:
at du kan henvende dig til din læge igen, og bede om en henvisning på 10 gange (i de fleste kommuner er det 10 gange), til at komme til en psykolog efter dit valg - sålænge psykologen har overenskomst med den off. sygesikring (og det har bla. Inger Murray).
Der er en egenbetaling, som er ca. 200-240 kr. pr. gang (mod den alm. takst på ca. 750-800 kr. pr gang). Det er sygesikringen der betaler differencen.
Og det er en henvisning du har krav på da du har oplevet vold.
Da du allerede har en aftale med en psykiater, - skal du måske overveje om det er den rette behanding for dig. - der er jo ikke noget galt med dit sind :o) Derimod skal du have faglig korrekt terapeutisk hjælp til at bearbejde den PTSD du har. - så kræv evt. at du vil have ændret henvisningen til en psykolog m. speciale i PTSD. Det er dit liv - kræv hvad du kan indenfor den smule hjælp der er at hente fra det off.
God vind !

glemte da helt midt i alt det andet:
at du også kan hjælpe helingen på vej ved at få nogle kropsbehandlinger.
Der er forskellige erfaringer med hvad der hjælper.
Men bla. kan Body-SDS anbefales:
www.body-sds.com
samt har jeg haft gode erfaringer med i den sidste del af min helingsproces at gå hos en intuitivt arbejdende og meget nænsom fysioterapeut. *S*
Hvorfor det er væsentligt også at få din krop behandlet/ hjulpet: fordi din krop husker. Cellerne lagrer oplevelser vi har haft gennem livet. Så for at blive fri, kan du hjælpe din krop (og dermed også hele dig) på vej med forskellige former for kropsbehandling.

tør sove alene pga risikoen for mareridt,
vil jeg anbefale dig en lille hvid pille,
jeg har kæmpet imod de djævle men hellere dem end sove alene
Held og lykke og godnat

jeg har sagt ja til psykiater pga. jeg kan få 10 behandlinger og det hele betaler sygesikringen, men det kan jeg ikk gøre med en psykolog - men det vil jeg lige søge nærmere om og kontakte den type erfaren terapeutisk hjælp, som passer helt perfekt til mig...
min eks indså endelig at han har brug for proffessionel hjælp, kort tid efter jeg gik, jeg tror mest det er i håb, om at jeg så kom springende tilbage...
politiet vil gerne hjælpe med flytningen og sådan, men jeg har aldrig fået anmeldt ham, fordi han lovede at ændre sig - hvor naiv er man så lige, eller måske er det det man kalder kærlighed...
men pt ved jeg at han ikke tør røre mig, jeg kommer aldrig alene op i lejligheden til ham og selv hans far stod og åndede min eks i nakken, den dag jeg hentede tingene - han gør ALT hva mor og far siger, for de er de eneste, som åbenbart ved noget i denne verden...

min nye fyr er indforstået med min situation, han hjælper mig med alt muligt i hverdagen, omsorg, kærlighed, nusning, ja ALT - oss selvom han er super træt pga. arbejde og træning, men han giver mig alt hva jeg har behov og ønske for - og så giver jeg når jeg orker, hva jeg nogle dage gør en del... han har oss selv sagt at jeg ikk skal tage det så tungt ang. dagligdagstingene - han vil meget hellere have at jeg kommer over på den anden side, så vi bare kan have hinanden :-) det er hans største ønske i denne svære tid...

det lyder super nice.. min mormor foreslog mig idag at i stedet for at tage sovemedicin, skal jeg prøve nogle helse/natur produkter imod søvnløshed...

hej micka!!
det gør mig inderlidg ondt at læse dit indlæg! Jeg ved lige præcis hvordan du har det. Jeg er 18 år og har en kæreste jeg har været sammen med i lidt mere end tre år nu, og jeg har flere gsnge end jeg kan tælle været udsat for at han både fusisk og psykisk er voldelig. På meget grusomme måder. Jeg har et problem med at gå fra ham, jeg kan ikke gøre det, selv om det er mit højeste ønske! tror det er det bånd jeg har bundet til hans familie og de problemer de/jeg selv og min familie vil få med ham hvis jeg prøver at gå fra ham. Jeg er blevet fyret fra tre jobs grundet hans adfærd og 1000 gange måttet dække blå øjne, blå mærker osv for skolen, fsmilien og folk omkring mig. Jeg har ikke længere nogle veninder eller bekendte ud over min familie som er ved at dø af bekymring over mig.De ved at der forgår et eller andet der ikke skal, men de ved ikke i hvor høj grad det er. Jeg har flere gange frygtet for mit liv, for han flipper ud over meget små ting. I starten var det jalousi, det er det stadig, selvvom jeg ikke har kontakt til en eneste dreng, nu er det over hvis jeg spørger om "dumme" spørgsmål eller ikke kan bidrage med et forslag til hvad vi skal have at spise osv.Jeg har ikke længere nogen ide om hvor grænsen går for at han er gået over stregen.. og problemet er, at det kun er mg det går ud over. er det mig der gør noget forkert? Jeg havde en periode hvor jeg fik en slags black outs, jeg kunne stå og smørre mad og pludselig fik jeg ondt indeni, og mærkelige trækninger i arme hvorefter jeg besvimede og koldsvedte. ved ikke om det har noget med det hele at gøre. Nu har jeg bare næsten konstant hjertebanken og brug for at trække vejret igennem hele tiden. Min familie er så kede af at jeg ikke er den samme mere.
Synes det er så folt at du er kommet ud af det!! håber også jeg kan få det mod n dag. Det her er den føsrte gang jeg kommer ud med det.. håber ikke at jeg har mistst tråden helt under vejs.
hilsen mig!

Og du skal omgående i en behandling!
Opsøg igen læge eller gå andre steder, for du skal hjælpes NU!!!

Du skal gå til din læge og forklare dine symptomer han/hun kan hjælpe dig videre i systemet eller du kan henvende dig direkte på det nærmeste krisecenter.
Hvis du skriver hvor du bor, skal jeg finde et telefonnummer til dig (bare by eller område)

Det var dog nogle forfærdelige historier.

tak skal du have for din hjælp! Jeg tror bare sle ikke a jeg er parat til at tage det store skridt endnu, og det lyder også rigtig dumt men jeg er ikke stærk nok!

giv dig selv lidt tid til at komme til heagterne og vaer positiv.Teank i nutid og jeg haaber alt vil lykkes for dig!

bare den psykolog har overenskomst med sygesikringen.
Grunden til jeg anbefaler dig at søge psykolog med SPECIALE i både ptsd og partnervold og den følger, er mange erfaringer, også fra andre kvinder, hvor psykiatere ikke har haft konkret viden om de symptomer osv. - og i nogle tilfælde endda er begyndt at medicinere kvinden i stedet for at give hende egl. behandling for ptsd'en. ...og så begynder en lang og tung vej ...
Men hør dig frem hos nogle psykologer, gå dem på klingen med om de har arbejdet specielt med partnervoldsramte, og med ptsd - og om de er uddannet i at afhjælpe ptsd.
god vinde! :o)

det er svært, men jeg prøver.. især nu når jeg har mulighed, for at finde den rette hjælp, så jeg kan komme ovenpå igen..
og mit i alt mit psykiske rod, står der heldigvis en masse mennesker, som prøver at hjælpe mig...

at min læge er syg, når jeg har brug for ham og den anden læge, kan ikk give mig hjælp, da han ikk har fulgt mig igennem mit sygeforløb :-(
så må vente til min læge er tilbage, før jeg kan finde ud af om hvilke PTSD centre, der gives tilskud til, så jeg kan få lavet en test på om det er det, som jeg "fejler"...

undskyld, men det er sandt.. jeg kom kun ud med det pga. min bedste veninde, så en lille snas af hva jeg går igennem og så måtte jeg indrømme det og endte med at fortælle det hele - heldigvis flyttede jeg ind hos min bedste ven samme dag, så jeg ikk skulle tilbage, men det hele skete på en og samme dag, inden for få timer.. mine 2 bedste venner, ville ikk lade mig gå tilbage til det helvede og det takker jeg dem stadig for - for hvis de ikk havde handlet på mine vegne, så sad jeg stadig i lejligheden, fuldstændigt udkørt psykisk og fysisk..
du må ikk lade ham blive ved med at have den magt over dig..
hvis du orker og gider, så skriv til min mail, jeg vil meget gerne hjælpe dig, så du i hvert fald kan få talt ud om det, jeg lytter meget gerne, måske kan jeg supplere dig med noget godt :-)
håber du skriver til mig Micka_Wierling@hotmail.com

min læge sagde noget med at psykiater er det bedste valg, pga jeg kan få 10 gratis behandlinger, som sygesikringen dækker...
men vil selvfølgelig få det tjekket..
tusind tak :-)