Min mand har forladt mig

Min mand gennem 7 år har nu forladt mig🙁
For et par måneder siden fik jeg konstateret en psykisk lidelse(borderline) Og nu har min mand så meddelt mig at han ikke kan være sammen med mig længere. Han ser mig ikke længere som sin kone, men som en fejl!
Det var hans idé at jeg fik kontaktet min læge med henblik på samtaler med en psykiater, da jeg gik og havde det meget skidt i en meget lang periode! Han troede dog bare der var tale om en depression.
Da jeg fik diagnosen Borderline sagde jeg for sjov til ham at hvis han ikke ville være sammen med mig mere, skulle han smutte nu. Dog tog han bare om mig og sagde "vi klare alt sammen, min skat"
Nu har han så sagt at han ikke kan holde tanken ud, at være gift med en psykisk syg. Gud hvor føler jeg mig svigtet :(

Det er hårdt at bli forladt psykisk lidelse eller ej.Måske din lidelse ikke er så indvaliderende men at når du får hjælp og redskaber kan få et normalt fungerende liv, men det er helt klart en sygdom der kræver noget af dig og ens partner.
Held og lykke med det hele :)

Det er bare så hårdt når man finder ud af, at den man stolede på, forlader én så snart der er noget der skal arbejdes på.
Og så kan man sidde og kigge misundeligt på dem, hvis kærester er villige til at kæmpe for parforholdet.
Da min far blev syg for 2.gang, var min familie ved at gå ned med flaget og jeg var næsten den eneste der stadig stod op. Der var meget at se til, men det der hjalp (troede jeg) var, at jeg havde en kæreste der var der for mig. Men så snart der kom noget alvorligt ind i forholdet, skred han.
Det er simpelthen så hårdt at blive forladt, når man virkelig har brug for den man stolede allermest på.
Jeg tilgiver ham det aldrig. Det er simpelthen for usselt.

Hej, enlig-syg.
Hvis din kæreste forlod dig, hvor du mest havde brug for, at han var der for dig og støttede dig. Jamen, så er han da slet ikke det værd!
Det er altid hårdt at blive svigtet af en, man stolede mest på, sådan noget er altid hårdt. Der er rigtig mange, der er psykisk syge. Om det så er med flere ting eller bare en ting. Det er jo fuldstændig ligegyldigt.
Jeg går selv til psykiater, og jeg er 17 år, og jeg er allerede ved at få stillet diagnoser og får taget blod prøver og teste. Det er vildt trættende. Jeg har selv gået rundt og haft det skidt siden, jeg var 13 år(2007) og så til nu. Jeg regnet jo bare med, at det var mobningen og alt det der, der bare havde fået mig langt ned med flaget. Men det var det ikke bare. Det viser sig, at der i virkeligheden er mange flere ting bag, som jeg aldrig har kunnet se og heller ikke mine forældre.
Min mor sagde engang til mig, at det ikke var psykiater, jeg havde brug for, men en psykolog. Men en psykiater kan jo være ligeså godt som en psykolog.
Indtil videre har jeg da selv fået at vide af min psykiater, at jeg muligvis lider af ADHD. Selvf blev jeg da sur til at starte med, men jeg lærte at acceptere, at det var sådan.
Men at din mand gik fra dig, jamen - så er han bare slet ikke det værd! Han er nul og niks. Du skal bare videre i dit liv. Og tro mig, der er altid en person, der vil en.
En dating side jeg har en profil på, der var der på et tidspunkt en afstemning, hvor der blev spurgt om, os der var derinde af brugere, om vi kunne komme sammen med en psykisk syg. Nogen havde svaret: "Nej, de er jo syge i hovedet." Nogen havde svaret, at det kunne de godt, osv. Men jeg vil sige at den første svarmulighed, gjorde mig meget ked af det. For os der har en psykisk lidelse eller flere, vi er da ligeså normale som andre. Vi har bare nogle problemer oppe i hjernen, som gør, at vi har det, som vi har det.
Du kan sagtens komme videre. (:

hold op en idiot, du fortjener bedre, held og lykke.

yasser-16 år

Der smides rundt med diagnoser, og alle får efterhånden snart en, der stilles rigtige mange fejldiagnoser, og pas på med at være autoritetstro, og pas på med at stige i medicin hele tiden, det skader kun. Hvis din kæreste bare kasserer dig og han bare siger at han ikke kan overskue at være sammen med en psykisk syg hmm ja så er han ikke værd at samle på, Men hvis du virkelig er ramt af borderline, og du har de slemme symptomer som en svær borderline har, ja puha så er det desværre ikke nemt at være partner. Jeg vil ikke gøre dig til et dårligere menneske, jeg kender dig ikke, men ud fra den generalle viden jeg har om borderline, og det jeg har oplevet fortæller mig at borderline, kan være tæt på psykopati, hvor personen svinger fra til kulde, varme sviner sin partner til på det groveste om at han er grim eller andet, og pludselig er personen sukkersød. Jeg kender to kvinder med borderline, og der er sku knald på altid,men faktisk sjove at være sammen med som venner, de lever en meget stressende liv, med konflikter hele tiden og den ene med skiftende kærester hele tiden. Min eks som jeg var sammen med for 2år siden satte kæmpe ar i mig, da hun svingede fra kulde til varme, styrede med sex, og løgn, og hun havde symptomer på borderline/sociopat. Jeg ved jo ikke hvor slemt du er angrebet, eller om du har fået en fejldiagnose, men ved bare at jeg selv efter 2 år har kæmpe ar efter at have været sammen med en med de symptomer som borderline har eller kan have. Læs om borderline, spørg de nærmeste om de kan nikke genkendende til de reaktioner du har, for måske har du slet ikke borderline, det ville jeg så gerne ønske for dig at du ikke har, for det er en forfærdelig sygdom. Dette er ikke for at trampe på nogen, men kun for at evt at støtte dig i at du undersøger de ting, og kommer videre, men du skal vide at det rykker i andre, som ved noget og psykiatri og psykologi på en negativ måde når man fortæller at man har borderline, så mit råd er lad være med at fortælle alle det, for det skræmmer dem væk
KH Renegade

Hej, enlig-syg.
Hvis din kæreste forlod dig, hvor du mest havde brug for, at han var der for dig og støttede dig. Jamen, så er han da slet ikke det værd!
Det er altid hårdt at blive svigtet af en, man stolede mest på, sådan noget er altid hårdt. Der er rigtig mange, der er psykisk syge. Om det så er med flere ting eller bare en ting. Det er jo fuldstændig ligegyldigt.
Jeg går selv til psykiater, og jeg er 17 år, og jeg er allerede ved at få stillet diagnoser og får taget blod prøver og teste. Det er vildt trættende. Jeg har selv gået rundt og haft det skidt siden, jeg var 13 år(2007) og så til nu. Jeg regnet jo bare med, at det var mobningen og alt det der, der bare havde fået mig langt ned med flaget. Men det var det ikke bare. Det viser sig, at der i virkeligheden er mange flere ting bag, som jeg aldrig har kunnet se og heller ikke mine forældre.
Min mor sagde engang til mig, at det ikke var psykiater, jeg havde brug for, men en psykolog. Men en psykiater kan jo være ligeså godt som en psykolog.
Indtil videre har jeg da selv fået at vide af min psykiater, at jeg muligvis lider af ADHD. Selvf blev jeg da sur til at starte med, men jeg lærte at acceptere, at det var sådan.
Men at din mand gik fra dig, jamen - så er han bare slet ikke det værd! Han er nul og niks. Du skal bare videre i dit liv. Og tro mig, der er altid en person, der vil en.
En dating side jeg har en profil på, der var der på et tidspunkt en afstemning, hvor der blev spurgt om, os der var derinde af brugere, om vi kunne komme sammen med en psykisk syg. Nogen havde svaret: "Nej, de er jo syge i hovedet." Nogen havde svaret, at det kunne de godt, osv. Men jeg vil sige at den første svarmulighed, gjorde mig meget ked af det. For os der har en psykisk lidelse eller flere, vi er da ligeså normale som andre. Vi har bare nogle problemer oppe i hjernen, som gør, at vi har det, som vi har det.
Du kan sagtens komme videre. (:

Det med psykiater og diagnose og ADHD er et stort fupp nummer se http://www.mmk.info/ gå
ned på side læs art om psykiater og ADHD fortæl det til andre i samme situation som dig.
Alle psykisk syge kan hjælpes få det bedre ved at stoppe gå til psykolog og psykiater i
sin by de kan ikke hjælpe nogen af jer det er spild af penge og energi de udnytter jer.
v.h.Hans Birgir Hansen
Torshavn/ Færøerne