Min mands lunte er kort

Jeg er nødt til at bede jer om råd. Har forsøgt gennem lang tid og forsøger stadig, at finde løsninger på, hvad jeg kan gøre
Jeg er gravid i 39 uge, og har i forvejen 2 dejlige børn. Den yngste er sammen med min nuværende samlevder som jeg igen venter barn med.
Min mand er velfungerende på så man måder og er ellers en dejlig mand og far. Det store problem er bare, at går tingene lidt skævt eksempelvis med børnene, har han meget svært ved at tackle situationen.
Vores dreng på 3 år, som er i trods alderen. Har han meget svært ved at tackle på en voksen måde.
Hører vores dreng ikke efter første gang, bliver min kæreste vildt frustreret og bliver meget hård i sin mund og viser tydeligt at han ikke magter situationen. Han skælder ud hver eneste dag over ting som ikke er nødvendige.
Hans opførelsel er tit meget værre end børnenes, og jeg føler jeg er nød til at være på forkant hele tiden, og rette op på "skaderne".
Jeg bruger meget tid med børnene, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Sætter grænser for dem, og de ved, lover jeg dem noget, så holder jeg det. Siger jeg nej, så mener jeg det. De problemer han har med børnene, har jeg slet ikke.
Vores søn er lige startet i børnehave, hvilket er en stor omvæltring for ham, men min kæreste viser aldrig forståelse når børnene gennemgår forandringer, som er svære for dem.
Går jeg i bad, er det som amen i kirken, at der er opstået et problem, når jeg kommer ud igen. Den måde han tiltaler og nedgør børnene på, når han ikke magter situationen driver mig til vanvid.
Jo mere frustration han viser overfor eksp. min søn, gør klart nok min søn mere ophidset.
Har forsøgt at tale med min kæreste om problemet masser af gange, men det er ikke meget der sker ændringer på. Hvilket giver mig og ham store problemer med hinanden.
Jeg ved ikke længere, hvad jeg kan gøre for at få ham til at indse hans fejl. Nogle gange tænker jeg, at bliver det ikke snart anderledes, bliver jeg nød til at flytte for børnenes skyld.
Ved han elsker børnene meget højt, han har bare et problem med at tackle problemer.
Har I nogle gode råd??

På Kommunen har de i familieafsnittet en vejleder, man kan bede om at få besøg af. Den vejleder vil hjælpe familien til at få nogle værktøjer, så børnene ikke bliver forvirrede og "ødelagte" af en voksen, der ikke kan selv. Det er gratis.
Han skal selvfølgelig indvillige i at deltage, ellers hjælper det ikke. Sig til ham, at det er okay kan ikke er født med at kunne, men det ikke er okay, hvis han ikke selv vil være med til at løse det.
Problemet vil på sigt udvikle sig til, at du slapper mere og han strammer mere og ingen af delene er gode men man griber altid til at kompensere, der hvor man ikke er enig.

Er 2 børn nok for ham,og er det 3 barn også hans projekt?
Og er din opdragelse nu den rette?

Jwg siger ikke at jeg gør alting korrekt. Jeg har også lavet fejl, men har dog lært, at det ikke hjælper, at vise børnene frustration. Men tværtimod være kærlig men bestemt med ro på. Men tingene jeg gør og den måde jeg tackler børnene virker.

men måske er du en hønemor som ikke tillader andre, endda ungernes far, at opdrage på ungerne. Det er ikke nemt at være far med en hønemor.

Måske tager jeg totalt fejl, det er ikke til at sige.

...og uanset hvad - så skal man tale ordentligt til sine børn, og det har intet med hønemor at gøre. Min mand var også sådan, råbte op for det mindste, og jeg forsøgte hele tiden at passe på børnene ikke irriterede ham. Til sidst gik jeg ned med stress - det pres man hele tiden skal passe på sine børn, overfor deres far! Vi har 2 børn som nu er store. Min mand er blevet bedre til at styre sig. Vi lavede den aftale, at hvis der var noget måtte han gå og så skulle jeg nok tage mig af problemerne. Jeg gjorde ham klart, at hvis han skulle fortsætte med at råbe, så var jeg nødt til at forlade ham. I dag går det meget bedre - jeg har sagt til børnene (måske ikke særligt loyalt) at hvis der var noget, skulle de bare bede ham om at holde op med at råbe ellers kan samtalen ikke fortsætte. Og når der har været noget, så vil jeg gerne vide det. Børnene synes han er latterligt når han starter med at råbe. Det skal lige siges, at de har et KANON forhold til deres far - og ham og jeg har det også meget godt sammen i dag.

Jeg er dog ikke en hønemor. Jeg går meget op i børnenes ve og vel. Børn skal have klare linier og grænser, så de ved hvad der er rigtig og forkert. Men jeg synes bestemt ikke at de skal nedgøres eller lign, fordi man mister kontrollen. Men hvis det er at være en hønemor, jo så er jeg nok det🙂

Hej bekymrede..
sad og læste dit indlæg og så mig selv som din mand er, så meget at jeg måtte læse dit brev op for min kone 🙂 Mine kone og jeg har 2 piger og venter nr 3 (pige 🙂 ) til sep.
Jeg har uden tvivl arvet min fars arrighed og lave tålmodighed over for børn, når jeg kom hjem fra en alm. arbejdsdag blev jeg sur hvis børnene skæntes eller var pyldret pga. ulvetimen og havde ikke det der ligner tålmodighed. Hvorpå konsekvensen var at jeg bare fik børn der mistede alt respekt for mig, jo mere jeg råbte jo være blev og den ældste på 4 begyndte at svare igen, så blev jeg mere hidsig og måtte råbe endnu højere 🙂
Jeg har aldrig slået mine børn men jeg har været så hidsig at jeg kunne dirre af bare arrighed, jeg vidste godt at det var en forkert måde jeg taklede mine børn på, og efter lange samtaler på et rolig plan med min elskede kone har vi nu lavet en timeout ordning, hvor den af pigerne som f.eks ikke gør hvad der bliver sagt bliver sat på en stol i 5 min ca. det fungere så godt fordi at de 5 min giver barnet en mulighed for at tænke over tingene men bedst af alt, jeg har også 5 min. hvor jeg skal få genskabt min kontrol over situationen og få styr på mit temprament, hvor jeg stille og roligt efter 5 min. kan gå ind og tage en snak med barnet.. det tar tid men det har givet mig og min kone så meget overskud + at jeg har genvundet respekt overfor mine børn, som jo kun er børn 😉 det larmer og græder hygger ved en og elsker kærlighed, og husk at de måske ikke er her for evigt 😉 øsnker dig og din man alt held og lykke, og når det har kunnet lykkedes for mig kan det også lykkedes for din mand .. pøj pøj 🙂

Det håber jeg bestemt også det vil🙂
Min kæreste er jo ikke nogen dårlig person, han har meget godt i sig. Er ikke i tvivl om, at børnene betyder rigtig meget for ham.
Han kan også godt tackle dem rigtig godt. Der er bare mange perioder, hvor han evt er træt og når ulvetimen kommer, så mister han kontrollen og opfører sig som et lille vredt barn. (ved ikke lige hvordan jeg ellers skal beskrive det)
Det påvirker mig bare rigtig meget, når han kommer i det hjørne, for han pisker en stemning op. Det er også tydeligt at mærke, at børnene mister respekten for ham.
Håber virkelig det vil ændre sig.
Vil prøve at komme med det forslag til ham, som I har prøvet.
Desuden synes jeg, det er rigtig flot, at du har kunne indse dit problem og har gjort noget ved det🙂

at han elsker børnene meget højt❓ hvordan ved du, om han i det hele taget er i stand til at elske rigtigt, at han har empati❓ For mig at se virker han umoden, både som menneske og som far, han er ikke i kontakt med sine følelser.
Det er vigtigt i forhold til børn, også i vanskelige situationer, at man kan glemme/tilgive, at man kan tage tingene lidt afslappet og give det kram og knus som barnet ofte efterspørger, når der opstår konflikter. Hvis man ikke er stor nok til det, så er man ikke stor nok som menneske og som far.
Som far skal man være den sikre havn, ikke sådan forstået, at man kan drøne rundt og lave ulykker og så komme til far og få beskyttelse for sine ugerninger. Men man kan på en kærlig og bestemt måde godt gøre det klart for børnene hvad der er rigtigt og forkert.
Jeg vil ikke fremstå som "hellig" , men jeg har stort set aldrig behøvet, at løfte min stemme og skælde ud over børnene og jeg har faktisk aldrig udøvet straf eller sanktioner.
-
Jeg tror det handler om følelsesmæssig modenhed !

er nedgørende tone og nedladenhed blevet en del af opdragelse!
Kan du virkelig ikke opdrage dit barn uden at fortælle barnet er en idiot?

dog ikke når han bliver vred. Men han er ikke den type der kommer og giver børnene eller mig et knus.
Jeg vil langt hellere tage konflikterne med børnene selv, når han er og kommer i sit dårlige lune. Jeg giver også ham plads, men når det udvikler sig til at han mister kontrollen og dirre af vrede. Så føler jeg, a jeg er nødt til at overtage.
Børn skal have lov til at være børn. Har en på 9 år fra et tidligere forhold. Hun er en super dejlig pige. Det er min dreng også, synes bare at det er svært med en mand der reagere sådan, og synes han kan være svær at magte i de sitautioner

Jeg fatter ikke du får flere børn med ham, når han er en så urimelig og forkælet person.
Problemer med at vise følelser, det tror jeg ikke. Han viser jo ganske tydeligt sine følelser.
Sket er sket, så jeg mener du har fået et godt råd om en familierådgiver.
Mine børn skulle ikke have en far, der ikke kan styre sig. Så havde jeg forladt ham. Intet skal gå ud over mine børn.

så havde jeg forladt ham.
Men nu er jeg blevet betænkelig. Så ville man jo skulle aflevere sine børn i hans varetægt. Uden beskyttelse.
Det går jo heller ikke. Han tænker måske ikke over de børn bliver voksne en dag. Hvad vil han så gøre, når de fravælger ham. Det burde han jo overveje.
Det bedste råd er sikkert en familierådgiver, som ser det udefra og kan fortælle ham, hvor dårligt børnene har det , når han farer op. Hvis du kan overtale ham til det.
Hvis ellers en sådan person findes. jeg mener en, der ved hvad han/hun taler om.

Du skal sætte ham stolen for døren. Længere er den ikke!
At din mand har "svært ved at vise følelser" er ingen undskyldning, tvært imod er det tit et problem med mennesker som er enten psykisk fysisk voldelige.
Og det ér psykisk vold når han opfører sig sådan. Han gør uden tvivl børnene bange og usikre og den tryghed de skulle føle ved den der deler hjem med dem bliver slået i stykker hver gang han overreagerer.
Han bør tale med sin læge, en psykolog eller lignende om problemet men hvis jeg forstår det rigtigt, vil han ikke erkende at han har et problem.
Så er det stolen kommer ind; fortæl ham at det er okay at han har et problem, men at det ikke er okay at han ikke gør noget ved det. Fortæl ham at du kræver han arbejder med det, søger hjælp omgående, ellers flytter du med børnene.
Du har bragt denne mand ind i dine eksisterende børns liv og skal nu have endnu et barn med ham. Du skal tænke over at du som mor står med en del af ansvaret for det de udsættes for. Du ved den er gal, men bliver hængende uden at stille krav. Er han også hård ved dig? Taler han også grimt, råber og bliver utålmodig med dig?
Børn skal helt klart have grænser mv., men man skal ALDRIG nogensinde miste kontrollen så meget at børnene bliver bange. Man skal ikke nedgøre og ydmyge dem.
Det lyder for mig som om din mand har et alvorligt problem, som han lader gå udover børnene fordi det er nemt. Måske er det hvad han har oplevet i sit eget hjem, men han er et voksent menneske så det må han tage ansvar for at arbejde med ellers skal han ikke være i hus med hverken dig eller dine børn.
Frem for at føle hvad han virkelig føler, så vælger han sandsynligvis vreden, for det giver ham magt og kontrol og det løfter ham måske en anelse. Han kan forskyde problemet til andre (børnene) og så slipper han for at forholde sig til sig selv og det der evt. gør ondt. Sandsynligheden for at han er depressiv, bærer på sorg eller traumer er stor, men det skal dine børn ikke bøde for.
Vrede siges at være skalkeskjul for vanskelige følelser som man ikke kan håndtere. Det tror jeg på - og han er gammel nok til at leve op til et krav om at arbejde med det.
Stolen for døren; han skal handle eller også skal han (eller du og børnene) ikke bo der mere.
Jeg vil ikke male fanden på væggen, men du skal være bevidst om at så voldsomme udladninger KAN udvikle sig på sigt. Måske skal du tænke over om det allerede ér blevet forværret, for så er der så meget mere grund til at overveje fremtiden.

Så vidt jeg har forstået er de to ældste ikke mandens børn, så dem kan han ikke få samvær med.
Det nye lille barn kan han nok, men evt. kontakt til kommune mv., kan måske gøre at det skal være overvåget hvis de bliver opmærksomme på problemet.

Kan man ikke sætte farmand i timeout til han kan tale ordentligt? Jeg synes måske ikke det er befordrende for børns vurderingsevne at de skal i timeout, fordi far ikke kan styre sig.

Det var da rart, jeg var ved at tvivle, men det er kun den ældste, der ikke er hans. Der skal da ikke "overvågning" til her. Der skal som en tidligere (Fam.rådg) har foreslået noget rådgivning til, så knudemanden lærer hvordan man opfører sig overfor børn. Der er sgu mange børnemongoler, men mangel på værktøj er oftest årsagen.
Det er bedre at hjælpe familien med den ene ting end splitte den ad.

...og gaffel, lærer vi dem også, hvordan man leve sammen og taler til hinanden. I nogle familier fylder kniv og gaffel og kravene til børn bare alt for meget i forhold til kravene til den voksne.
Iagttag hans forældre. Hvilket slags hjem kommer han fra? Dér kan du se, hvad han har lært og hvad han mangler. Bed kommunens familievejleder aflægge jer et besøg.

til den yngste dreng og det barn jeg venter

Han har et temperamant han ikke kan styre. Opføre han sig også sådan over for sine venner og arbejdskollegaer, når de gør noget han ikke vil have? Og overfor dig?
Eller er det kun børnene?
For er det "kun" børnene, så er det fordi han har et magttrip gående. Dem kan han jo gøre med hvad han vil. De kan ikke sige fra. Det kan venner og arbejdskollegaer.
Og i det tilfælde kan han godt styre sit temperamant. Men han vælger ikke at gøre det.