SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Samfundsproblemer
9tilføjet af Minime
"Min mor passer spasserne"
I går havde min 5-årige en legekammerat på besøg. Jeg hentede dem i børnehaven og da vi kørte hjem, spurgte jeg knægten: "Jeg har hørt, at din mor har fået arbejde?" Jeg vidste, at hun havde gået hjemme et stykke tid. Og så var det, at jeg fik ovennævnte svar.
Det viser sig, at hun af kommunen er blevet sendt i (modvillig) aktivering på et bosted.
Jeg er dybt rystet. Findes der virkelig mennesker, som omtaler psykisk handicappede på den måde??? Hvad for et menneskeforagtende syn må der ligge bag og hvor er det afstumpet, at sige det højt, når ens børn er tilstede.
tilføjet af EmilK
Så skulle du høre
Hvad en DF´er siger, når han er unger på bagsædet. Your hair will turn grey.
tilføjet af Lagermann*
Tag det nu roligt...
Hej Minime
Det tjener dig til stor ære, at du vil være politisk korrekt på de handikappedes vegne. Men spis nu brød til. Så sent som i denne uge, hvor Bubber var på besøg hos en spastiker, faldt denne bemærkning "Du vil da gøre en god figur som Spasserpasser". Og det var den spastisk lammede der kom med den bemærkning.
Den selvironi som nogle handikappede lægger for en dag, kunne vi "åh så politisk korrekte" lære en del af.
Og hvem ved om din søns legekammerat så den udsendelse med Bubber? Når de handikappede selv bruger de utryk, det sprog, hvorfor skulle det så være forkert af en 5-årig at gøre det? Eller er det vigtigste for dig at man pakker dem ind i vat? Så tjek lige hvad de helst selv vil?
Sommetider kan man også være politisk overkorrekt. Men, i første omgang er jeg enig. Respekt skal man have for alle. Bare det ikke tager overhånd, så respekten sætter én i spændetrøje. (ups, mente i overført betydning)
Mvh Lagermann
tilføjet af fruppe
Slap lidt af
Ungen har bare sagt det samme ord som har været brugt i hundred år, uden egentlig at vide hvad han sagde, sådan er børn.
Spasser er slang for spastisk lammede, og de er ikke psykisk handicappede, omend nogen af dem bliver påvirket af deres hjælpeløshed.
tilføjet af anonym
ø,hvorfor
skriver du på engelsk,er du tosproget?
tilføjet af Minime
NEJ
Hej Lagermann.
Der er noget du misforstår.
Jeg har selv et fysisk handikap, som jeg kan finde på at gøre grin med. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er okay, at andre gør grin med det.
Ligeledes har jeg en ven, som er ædru alkoholiker og han kan da godt for sjov omtale sig selv som "gammel sut" (selvom han er velfungerende, har et godt job og har været ædru i et årti). Det er IKKE ensbetydende med, at andre må gøre grin med hans (tidligere) alkolholmisbrug.
Du har formentlig også en eller anden skavank eller måske en mindre flatterende egenskab, som du kan finde på at joke om. Men det er sårende, hvis andre gør det.
Get my point?
Men det er så også kun én side af sagen. Knægten har jo helt tydeligt slet ikke vidst, hvad han sagde. Men moderen er sgu nødt til at vogte sine ord, når hun omtaler sit arbejde(som hun åbenbart ingen respekt har for).
Det er sådan, vi avler fordomme. Ved at få vores børn til at føle, at de er mere værd end andre.
tilføjet af Femilet
Så DU følte dig personligt stødt?
Det kunne du jo bare have sagt, men jeg kan så fortælle dig, at jeg har en veninde, der er ansat på et bosted og i daglig tale er hun aldrig andet end "spasserpasser". Det gælder altså også på bostedet.
Barnet der har svaret dig på din udspørgen om hans mor har åbenbart overhovedet ikke opfattet dig som "spasser", så smil til verden. Det andet hedder nærtagenhed.
tilføjet af Lagermann*
Selvironi
Ja Femilet, det er også mit indtryk at den omtalte dreng og hans mor har et mere afslappet forhold til at være "anderledes".
At trådstarter per automatik går ud fra at også jeg skulle have en skavank, kan jeg da ikke udelukke. I givet fald, så er det ihvert fald ikke blevet diagnostiseret endnu. Jeg er da nok ikke perfekt, men det gør jo ikke andre til uperfekte mennesker. Sådan ser jeg dem i hvert fald ikke. Jeg tror at trådstarter har et større problem med skavanker, end folk uden skavanker har. Burde det ikke være omvendt? Og hvem er det her der har fordomme?
Nu er sagen den at jeg holder specielt meget af personer som er lidt "skæve" i det. "Skæve eksistener" er langt mere fascinerende en perfekte "Paradise Hotel" deltagere.
Jeg ved snart ikke, jeg tror at trådstarter bør gå hen til et spejl, tage en stang på 1 - 1½ metet og skabe lidt større afstand til sig selv. Selvironi er det modsatte er selvhøjtidelighed, og fintfølsomhed. Og hun skal overveje om det ikke er hende der gør sin søn en bjørnetjeneste ved at gå så meget på æggeskaller som hun gør.
Mvh Lagermann
tilføjet af brenny
ret fimset
...."Jeg har selv et fysisk handikap, som jeg kan finde på at gøre grin med. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er okay, at andre gør grin med det.".....
Jeg vil mene at tingene har bedst af at komme frem i lyset så den der taktik er altså åndsvag !!!!!
Hvis du kan tage pis på dig selv men andre ikke må hva er det så værd ?
Det er en ommer !!!
tilføjet af Minime
Hehe
For det første er trådstarter en mand :-O - jep, der findes også mænd, som henter deres børn samt legekammerater fra børnehaven. 😉
For det andet: Ja, jeg blev stødt (ellers havde jeg vel ikke startet tråden) og nej, det var ikke pga. mit eget handicap. Jeg kan trods alt slå fra mig - i det mindste verbalt. Jeg brugte bare mit handicap som eksempel. Jeg blev stødt, fordi jeg finder det enormt afstumpet at omtale psykisk handicappede som spassere.
For det tredje: har jeg været i haven hele dagen - med mine drenge. Vejret var simpelthen for godt til at sidde foran en pc.
For det fjerde: Synes jeg, at det er enormt sjovt, at DF bliver blandet ind i diskussionen. Det, at man omtaler hinanden på en ordentlig måde, er vel ikke forbeholdt venstrefløjen?