Min mor under mig ikke kærligheden med min forlovede

Jeg er i en ulykkelig situation og kan ikke finde nogen løsning på mit problem. jeg er forlovet med en mand og har kendt ham i ca 8 mdr. Han bor pt i Tyskland.
Sagen er den at jeg lever et liv som i et fængsel, idet jeg bor hos min mor med min datter.
Jeg hjælper min mor økonomisk via min husleje efter min fars død og kan ikke bare flytte fra min mor, uden det vil få store øk. konsekvenser for hende.
Mit problem er uløseligt for mig.
Jeg elsker virkelig min forlovede så meget og vi skal også giftes indenfor den nærmeste fremtid, men min mor vil ikke anerkende vores forhold og hun vil ikke møde min kommende mand.
Nu kommer så det at jeg ser som mit største problem. Han vil nu komme og besøge mig et stykke tid her,og møde hende og min datter, her hvor jeg bor hos min mor.....men men min mor ødelægge alt for os, for hun vil ikke se ham i hendes hus, hvor jeg jo har mit hjem også nu og betaler husleje for at bo her .
Jeg har besøgt ham og hans familie 3 gange og hans familie er rigtig glade for mig og glæder sig til vi skal giftes..
Så mit dilemma er, hvordan får jeg ham fortalt, at min mor ikke vil se ham? og at han ikke engang er velkommen som gæst?
Eller er der andre gode råd til hvad jeg skal gøre for ikke at såre ham og stadig holde kontakt til ham, så min mor ikke ødelægger mit kærlighedsforhold?
Jeg er så ulykkelig over min situation og at min mor vil ødelægge alt for mig + hun låser mig fast her ved at sige, at hun skal sælge hus og alt andet, hvis jeg flytter herfra med min datter..
Jeg har kun en mulighed at besøge ham igen, hvis vi vil se hinanden..men jeg er fortvivlet over at min mor ikke under mig kærligheden.[:*(].

Det er vist på tide, at du får en meget alvorlig samtale med din mor. Sæt dig stille og roligt ned med hende og fortæl hende, at du vælger dit eget liv - og ikke kan og vil opsætte begrænsninger for at imødekomme hendes ønsker. Jeg tror, at du har behov for at flytte fra din mor, sammen med din datter - hvad enten du skal giftes eller ej. Naturligvis er det trist, at din mor dermed må sælge huset. Det er imidlertid ikke en uoverkommelig sorg, og det er noget mange mennesker skal gennemleve.
Din mor har måske gode grunde til ikke at bifalde et ægteskab. Ud fra dit indlæg lyder det ikke til, at du og din forlovede kender hinanden godt endnu. Det er imidlertid ikke din mor, der skal træffe dit livs valg. Det er udelukkende dig.

Ja det har du ret i, men det der gør mig allermest ondt er det, at hun ikke vil se mig lykkelig ved ikke at ville møde min forlovede..Jeg tror, at hun vil fastholde mig til at blive boende her, fordi hun ved hun mister min husleje hvis jeg skal have mit eget med min datter.
Og personligt har min forlovede ikke gjort min mor noget, de kender faktisk overhovedet ikke hinanden og hun vil jo heller ikke gøre noget for bare at byde ham velkommen, så hun er strengt besluttet på at ødelægge noget for mig.
Men hvordan skal jeg forklare min forlovede det hele???? kan ikke få mig selv til at sige at min mor ikke vil se ham?? synes bare det vil såre ham så meget at sige det, fordi det går på hans person at hun ikke vil se ham..Plz kan nogen gi mig et godt råd til at forklare ham på en indpakket måde at vi ikke kan ses her men kun hos ham??

..... GIRL ........... kan du så se at komme væk hjemmefra. Det I har gang i lyder sygt - RIGTIG sygt. Hun har ikke engang mødt din mand og dermed falder enhver argumentation for/mod ham til jorden og illustrere at det handler om noget andet end ham. Hun vil ikke slippe dig og hun kontrollere dig ved at trække samvittighedskortet. FØJ - du er hendes datter og hun er vigtigere end din lykke.......tsk tsk tsk! Så mand eller ej ........ kan du så se at komme væk. Yes - at hun må flytte fra huset er bare ærgeligt - sker hver dag i mange menenskers liv - og har intet med dig at gøre.
Alternativt kan hun jo bare leje ud til nogle andre .... right. Det er IKKE dit ansvar. Hvad der derimod er dit ansvar er din egen lykke og skabe nogle gode rammer for dit barns opvækst. Dette indebærer bl.a. en glad mor der tager kærligheden til sig .....
off you go .......... og pøj pøj
martin ...

.. hmm .......... hvis det var mig ville jeg fortælle ham som det er. At din mor prøver at kontrollere dig og at hun derfor ikke kan tåle at du er ved at finde kærligheden og derfor vil sabortere det. Derfor har *du* valgt at hun ikke skal være en del af jeres liv pt.
martin

Jeg vil foreslå dig, at du fortæller din forlovede tingene som de er... Han vil jo næppe bebrejde dig noget, og din mor er en voksen kvinde, der må have gennemtænkt hvilke konsekvenser hendes afvisning kan medføre.
Giv evt. din mor en sidste chance for at ændre mening. Forklar hende, at hvis hun tvinger dig til at vælge mellem ham og hende, så vælger du ham! At du ikke ønsker at vælge, men at hun tvinger dig til det. Og at du er bange for, at hun med hendes fjendtlige indstilling skader det fremtidige forhold mellem ham og hende, og at du ikke tror, at hun inderst inde ønsker det.
Hvis hun ikke ændrer holdning, ja, så fortæl det stille og roligt til din forlovede. Fortæl ham at eftersom hun aldrig har mødt ham, er det IKKE noget personligt, men at det derimod nok har økonomiske årsager. At hun sandsynligvis ville reagere sådan her, uanset hvem du var kommet med...
Held og lykke

Jeg har læst dit svar flere gange og synes du har helt ret i det du skriver, men det er bare svært for mig at tage skridtet..flytte herfra, fordi jeg ved det vil medføre mange problemer med min mor og vores forhold vil sikkert være ødelagt for altid..plus jeg har en dårlig økonomi selv lige nu og det vil være meget svært for mig at skulle leje en anstændig størrelse bolig til mig og min datter..hvilket også taler for at vi blir her et stykke tid, men det løser jo ikke problemet med min forlovede...Jeg bor billigt her hos mor og det fastholder hun mig også på siger jeg vil ikke ha råd til at bo for mig selv så jeg føler hun har nagten over mig fuldstændig.
Du har også ret i at lige meget hvem jeg skulle giftes med, så ville hun ikke byde ham velkommen, hun vil bare ikke miste mig til en mand.

ja turde jeg bare det. At fortælle ham tingene som de virkelig er. Tror det betyder virkelig meget for ham at få min mors accept på vores forhold..han spørger altid til hende og hilser hende og den slags, men får aldrig noget igen..og jeg dækker over hende af angst og snakker om noget andet end hende.
Jeg er simpelt hen bange for, at han skipper sit forhold til mig, hvis han opdager, hvordan min mor har det med ham og jeg..og ydermere pådutter hun min datter,at hun heller ikke skal kunne lide min forlovede ved at sige højlydt, mens hun hører på det, at min datter ville være ulykkelig, hvis han kom her for at være sammen med mig, mens hun så det..min datter er 12 år

Som det ser ud nu sidder Din mor på Dig indtil hun kommer på plejehjem.
Jomfru er Du jo ikke men ender med status af gammeljomfru.
Uanset beslutningen bliver den enten meget hård for Din mor eller Dig, men Du skal tænke på Dig selv som 1. prioritet, heri indgår også at Du vil have en faderskikkelse til Dit barn.
Din mor vil nok ikke leje ud til fremmede, men sæt nogle hjul i sving så hun kan flytte et sted hen hun har råd til og hjælp hende så i det første stykke tid medmindre at hun slår hånden af Dig.

Jeg kan godt forstå, at du er i vildrede, det er jo trods alt din mor. MEN... hvor lang tid skal du bo hos hende - hvor mange år har hun tænkt sig, at du skal være "stavnsbundet" hos hende? 1 år - 2 - 10 år? Du har fundet een, du elsker - een du ser en fremtid sammen med og det er faktisk blandt andet det, livet går ud på, at finde et andet menneske, man kan dele sit liv med og måske få børn sammen med og det er det, du skal satse på. Din mor er et voksent menneske, som selv må finde en udvej. Hun kunne måske finde en logerende, der kan hjælpe med huslejen - en kvinde på hendes egen alder evt. - hvis hun ikke vil flytte fra huset. Du skal i hvertfald ikke være bundet af din mors husleje og din dårlige samvittighed på ubestemt tid. Det er jo ikke holdbart for hverken dig eller din mor.
Hvad du skal sige til din forlovede? Sandheden. At din mor ikke vil se ham, da hun er rasende/ked af, at du vil flytte fra hende, og hun føler at det er hans skyld.
Held og lykke med din fremtid. [l]

Kan godt se det du skriver, at min mor vil holde på mig til hun skal på plejehjem, men jeg har så også satte nogle hjul i sving ved at sige, jeg flytter og den slags..men min egen økonomi er også ret dårlig og det er en ret væsentlig ting i den her sammnhæng..For jeg vil få meget svært ved at leje en anstændig størrelse bolig til mig og min datter og derfor hænger jeg ligesom fast her..vil først kunne få anstændig bolig den dag jeg er gift med min forlovede, for da har vi to indtægter..og pga min datter vil jeg ikke byde hende et lille hummer, når hun får venner på besøg, det ville være flovt..Så jeg føler at der er meget mere end min mors magt, der fastholder mig til at være her..Og jeg er bare så ulykkelig over det..Min forlovede er min store kærlighed og ham vil jeg aldrig miste

så er det jo at hvis jeg siger sandheden til ham, at min mor ikke vil se ham, at jeg er bange for, han ikke har lyst til at vente på mig, indtil jeg får mit eget, hvilket måske kan tage 1 år el mere inden jeg får gjort alvor af det.
Er bange for han finde en anden i den tid hvor vi ikke ser hinanden fordi det kun er mig der kan besøge ham

først skriver du, at du bor hos din mor for at hjælpe med at betale huslejen, og senere skriver du, at du har dårlig økonomi, og at du ikke kan flytte før du bliver gift.
for mig at se, virker det som om at du er afhængig af din mors økonomi, hvad bruger du din løn til, hvis du har gæld, så er det det forkerte grundlag, at gifte sig på.
jeg har selv været gift med en krage, som havde en datter på 1½ år, da vi flyttede sammen, konen ville ikke arbejde efter hun mødte mig, så mange gange måtte jeg køre på arbejde uden mad.
senere kom jeg til grønland, hvor jeg tjente styrtende med penge, på en arbejdsdag på 18 timer hver dag, men desværre havde hun opsagt vores konto i banken, og flyttet min løn over i en anden bank, hvorfra hun brugte alle penge på 4 år.

og er den rette for dig, vil han også vente på dig.
Hvad er der i vejen for, at I ikke allerede nu kan slå jer sammen og finde en lejlighed I kan bo i selv om I ikke er gift endnu? Hvis I er sikre på at det er jer to, så find et sted at bo sammen.
Du må ikke lade din mor ødelægge det for dig. [l]

Bliv hos Din mor indtil formaliteterne er i orden og I kan blive gift, men hurtigt, I skriger vel heller ikke efter hinanden døgnet rundt.
Din mor er lige så meget ked af at eventuelt at skulle forlade de vante omgivelser, at begynde at skulle sortere ting fordi at der ikke er plads er hårdt, også for de mennesker der må flytte på plejehjem.
Det skal Du og jeg jo også tage stilling til en dag, men indtil da skal vi sgu leve.
Som det er nu med enlige mødre det kniber for har kammeraterne nok set små forhold før.

nej nej min mor har brug for min husleje, fordi min far døde og den husleje, hun har brug for fra mig er ikke særligt meget, men hun kan bare ikke skaffe pengene selv og derfor er hun afhængig af mig..Jeg er lidt afhængig af den billige husleje jeg har hos hende og kan godt få min egen bolig for de penge, men bare ikke en større anstændig lejlighed som er min datter værdig.
Jeg vælger ikke at gifte mig med min forlovede pga penge, fordi min forlovede er arbejdsløs, så det er slet ikke derfor..det er kun kærlighed mellem os.
Jeg skrev bare at hvis jeg blev gift så ville der være to indtægter.Jeg har ikke haft noget forhold i mange år og endelig nu møder jeg kærligheden som min mor så ikke under mig og det gør ondt langt ind i sjælen at hun ikke vil åbne hendes/mit hjem for ham og byde ham velkommen

Hele 4 år ?
Jeg kender en der blev sendt derop af kommunen da de var trætte af ham, det han tjente fyrede han selv af på et halvt år på ferie i Thailand....og tilhørende thaipiger.

hej ja hvis han elsker mig vil han vente det har du ret i, den eneste grund til, at vi ikke flytter sammen lige nu er at jeg skal finde ud af mit liv her og det med min mor finde en god løsning på det hele det er det vi venter på.

Der er ingen undskyldning for ikke at flytte fra din mor. Muligvis at du ikke har råd til et hus på strandvejen, men mindre kan nok gøre det. Sikke noget vrøvl at din datter ikke kan bo i en lille lejlighed, selvfølgelig kan hun det. Se at blive skrevet op i de forskellige boligselskaber og kontakt din kommune om de kan hjælpe dig med en passende bolig. Hvis du ikke tjener så meget har du ret til boligtilskud, hvis huslejen er så høj at du ikke kan betale det fulde beløb.
At du ikke mener at du kan flytte hjemmefra før du bliver gift er da en vanvittig undskyldning. Tror egentlig at du ville have godt af at stå på egne ben før du gifter dig. Først bor du hos MOAR og derefter har du tænkt dig at kaste dig i armene på en mand du har kendt i 8 måneder og gifte dig med ham!
Om din mor har råd til at blive boende eller ej er ikke dit problem, det er hendes. Hun må sælge huset og finde sig en billigere bolig. Hun får jo også derved forhåbentlig penge for huset og burde så kunne klare sig selv. Hvis hun ikke som voksen kvinde kan finde ud af det, så må hun lære det.
Hvis du ikke får klippet den navlestreng, så bor du stadig hjemme om 40 år som en bitter gammeljomfru.
Det er ALDRIG børnens pligt at ofre sig, eller lade sig udnytte deres forældre.
Din mor bliver sikkert rasende, men så må hun blive det, hun skal nok blive god igen.
Ikke om jeg fatter at voksne børn sådan kan lade sig underkue af deres forældre.
Tag dig sammen, gør noget ved det flyt og bliv voksen og selvtsændig. I første omgang alene med din datter og lær så din kæreste noget bedre at kende før i lægger bryllupsplaner.
mvh
Bulderfnis

Hejsa matanit
Det er en frygtelig situation du er havnet i. Den taktik din mor bruger, måske uden det er tilsigtet, er at hun fængsler dig til sig ved at spille på din samvittighed. Det ses så mange steder, at jeg ikke er i tvivl når jeg ser dit indlæg.
Det hus som I sidder i, blev vel erhvervet da din far stadig var hos jer? Det er han ikke længere. Den situation har mange kvinder siddet i. Når den forandring indtraf med at din far ikke er hos jer mere, så må din mor vel også indse at den forandring MÅ efterfølges af yderligere forandringer? Som f.eks at hun ikke længere vil kunne sidde i det hus. Hun kan sælge det, og få en måske enddog meget komfortabel tilværelse.
Hvis det at beholde hendes hus er vigtigere end din lykke, så har din mor (ja, undskyld min ærlighed) misforstået det med forældre/børn forholdet. Og så har hun som forælder som burde have som højeste prioritet at hendes barn og barnebarn er lykkelig, spillet fallit.
Hun kan ikke holde dig som fugl i et (guld)bur. Det kan hun ganske enkelt ikke. Heller ikke stå i vejen for din udvikling i dit liv. Dette her er intet med din forlovede at gøre, efter min bedste overbevisning. Det er så himmelråbende egoistisk af hende. Muligvis vil hun beskylde dig for at være egoistisk. Men det er du ved gud ikke!!
Mvh Lagermann

Vi er fuldstændig enige denne gang. Fuldstændig. [f]

"..Jeg tror, at hun vil fastholde mig til at blive boende her, fordi hun ved hun mister min husleje "
Helt sat på spidsen. Hvis det er den eneste grund til din mor holder på dig. Så ville jeg ikke betænke mig mange sekunder. Hvorfor blive hos en der gør en ked, når det kun er for penge?
Du bliver i et misforstået godhed, og hun tager hvad hun vil.
Det er så kun ud fra den ene sætnig. For der er som regl flere lag i et løg.
Men hvis det kun er for pengene. Så flyt, for det er ikke holdbart for dig og din datter. Din mor er en voksen kvinde der kan tage ansvar sine handlinger og konsekvenser. Lige som det forventes af dig at tage ansvar og konsekvenserne af dit liv.
Og vis du er sikker på hun vil holde dig i et så stramt greb, så tænk lige på hvordan det vil påvirke din datter. For hvis du ikke tror det har en negativ indflydelse på din datter. Så tro om igen.
Ved at blive i den offer-rolle du og din mor har tildelt dig. Opdrager du din datter til at tro at det er sådan man skal leve. Og det tager hun med i sit eget mønster fremover i sit voksne liv.
Så hvis du ikke kan få dig til at tage ansvar for dig selv. Så tag i det mindste ansvar for din datters ve og vel. Jeg ved godt det er umoderne at tage hensyn til børn i dag. De er bare statister i de voksnes liv og skal bare hænge på. Forældre i dag tror åbentbart ikke deres liv og opførsel har indflydelse på deres børns fremtid og færden. Flot.
Nå et surt opstød fra en som er opvokset med forældre der netop ikke intereseret sig så meget for deres børn. Ud over at de mente at så længe de havde mad og tøj så var alt fint. De havde rigeligt i deres eget behov.
Er det virkelig din mors husleje værd, at tilside sætte dig selv og din datter?
Jeg ved godt det ikke lige er en pæn måde at sige det på og du gerne vil have lidt "feel good sympati". Men vågn da op og tag hensyn til dig selv din datter. Det er din mor ikke i stand til og skal i så lide under misforstået sympati til din mor???[:|]

Hmmmmm? Jeg synes da at du og jeg ofte er enige? Eller kan det have været Anonym, og ikke dig anonym? Velvidende at jeg i denne påklædning er præcist så anonym som du, må du gerne opfatte mine bemærkninger som forsøg på jokes. Du afgør om de er vellykkede eller ej.
Men jeg er da glad for at vi er enige. Og dette emne er et ikke helt uvigtigt ét. Så det gør mig des mere glad at vi er enige i dette emne.
Mvh Lagermann

Vist er du da sjov , for der er ellers mange anonyme. 🙂

Min dybeste undskyldning, det er nok for tæt på Din fars død, men har Din mor vist tegn på at blive lidt udadvendt så hun eventuelt kunne finde en partner og derved få tankerne fra Dig ?
Min mor blev enke i en alder af 68, tynget af sorg var hun alligevel frisk på at flytte og i løbet af halvandet år var hun så positiv at hun kom i flere sociale klubber (min far var hjemmemenneske og gad ikke) hun traf et par mænd i det forbindelse, som viste sig kun at være interesseret i hendes penge, de røg ud efter 1-2 middage i hendes hjem.
Desværre døde hun som 73-årig

dette. Du ligger stadig under for din mors tyranni. Og hun vil køre rundt med dig indtil hun har dig og din datter helt for sig selv - til hun en dag dør. Det er meget mærkeligt at du er så angst (sådan lyder det) for at lade din mor tage ansvar for eget liv og selv blive lykkelig. Det kræver i visse familier MOD at blive lykkelig og gå efter lykken. Det er åbenlyst for mig at du ikke tør være lykkelig - så var du forlængst flyttet fra din mor og havde skabt dig dit eget liv. Så det er ikke os du skal spørge, men dig selv. Hvorfor TØR du ikke gå efter at blive lykkelig - med den mand du elsker????
Vælger du at please din mor fremfor den voksne kærlighed til en anden mand, så giv ham dog fri, så han kan finde sig en VOKSEN kvinde der tør stå ved sin kærligheed i handling.
Undskyld mig men du virker ikke fri af din barndom, og derfor kan du ikke indgå i et ligeværdigt VOKSENT kærlighedsforhold, førend du er helt FRI af din moar.
Held og lykke med livet😉
Pusser

- hvis den overhovedet har noget på sig. Har du nogensinde været flyttet hjemmefra?
- Skal sælge hus og alt andet? Hun kunne jo starte med "alt andet", eller også skulle hun måske finde ud af, om det overhovedet er en bolig, der er egnet for hende at bo i alene. Hvis hun ikke kan bo i huset alene nu, kan hun vel heller ikke når ud er gift, men det er måske meningen din kommende mand helst også skal bo i huset? Hvis altså du kan få moar til at sluge kamelen?
- Hvorfor har du ikke råd til at bo alene med din datter? Og hvorfor i alverden bor du ikke alene?
- Der er noget der ikke hænger sammen. Beklager. 😉

jeg kan svare dig hurtigt på det her.. jeg har kun boet ved min mor siden min far døde og det er ca 3 år.Har altid selv haft en lejlighed men jeg har fået en del gæld, og det er noget jeg ikke vil uddybe nærmere, men derfor valgte jeg at flytte ind hos min mor med min datter, fordi hun havde brug for det med min husleje og jeg selv også ville bo billigere, men jeg anede ikke at hun ville gå hen og bestemme så meget over mit liv at hun kunne finde på at nægte min forlovede at besøge mig, for det har hel tiden kun været meningen at jeg ville bo hos hende noget tid, og den tid jeg har boet hos hende har jeg sagt farvel til alt privatliv stort set

Hej det med vores bryllupsplaner er så en privat sag for os.. Vi er begge enige om at det skal være os og hvorfor så vente længere på at gifte sig ??
Vi vil selvfølgelig vente indtil vi har fået en noget mere stabil situation, hvor vi i det mindste bor sammen, før vi gifter os og det er der mit problem kommer.
Jeg har så fået navlestrengen klippet over allerede da jeg var 18 så det er ikke i tilfældet her, jeg har kun boet hos min mor efter min fars død og pga økonomi, fordi vi begge havde brug for hinanden dengang og min mor vil bare ikke lade mig få mit privatliv hos hende. Hun må selv have hendes gæster på besøg og bestemme 100% over alt i hendes hus, hvorimod jeg er logerende og ikke kan tillade mig at få min forlovede på besøg og det er lige der, jeg synes hun er ret unfair overfor mig..som om hun vil ødelægge mit kærlighedsforhold ved at nægte ham at besøge mig

ja jeg vil gi dig helt ret. Hun er meget egoistisk. Også tager hun sig retten til at sige hvem hun vil se i sit hus og hvem som ikke er velkommen. Min søster og hendes mand er altid velkomne til at komme og være på besøg i flere dage men bare ikke min forlovede..HUn er meget imod at jeg er blevet forlovet i stedet for at glæde sig over hendes datter har fundet lykken. Men hun kan ikke være glad fordi hun ved at det får konsekvenser for hende selv ..det at hun må sælge huset fx..
og så er hun måske også jaloux på at jeg har fundet en mand og hun selv er alene ja det ene med det andet..
HUn vil heller aldrig tale fornuftigt med mig omkring følelser og jeg siger til hende at hun skal tænke på hvor meget vi elsker hinanden og hvor ondt det gør at han ikke kan få min mors accept..Men som du skriver hun er egoistisk og tænker kun på sig selv

- du har foretaget dig der, men det er jo ikke noget, der ikke kan ændres, så selvfølgelig er din situation til at ændre.
- Har din besparelse i faste udgifter har været brugt til at få styr på din gæld? Hvis ikke, så er det på høje tid, (med giftetanker) du får gjort noget ved det. Du kan endda få en temmelig kvalificeret hjælp til det. Vidste du det? Det samme gælder din mor. I er faktisk næsten præcis lige målgruppen, de henvender sig til, så se at få sendt en ansøgning afsted, så du kan få et ordentlig liv og din kommende mand ikke skal være belastet af din gamle gæld. Selvom han ikke hæfter for din gæld, vil det altid kunne mærkes at leve med en gældsat. Det er ikke uovervindeligt, men betingelserne er, at der er styr på størrelserne og afdragsordningerne er igang.
Du får også selv fred og bliver jo langt mindre sårbar overfor din mors meninger. Samtidig er det vel nærmest en ønskesituation, at de også kan hjælpe hende.
http://gaeldskompagniet.dk/
- Det kan jo ikke hjælpe noget at "til døden jer skiller" gælder for forældre og børn i jeres familie.
- Hvis du lige vender den engang mere i dit hoved, kan du så sige at du ville være havnet i din mors hus, hvis ikke det havde være for din gæld? Ville du have være ufri, hvis det ikke havde været for din gæld? Jeg tror svaret er nej til begge dele.
- Så hvis du ikke havde haft din gæld, kunne du være fløjtens ligeglad med en gammel kones fikse ideer, som vel i bund og grund udspringer af, hendes egen økonomi. Så giver du hende dette link har du ikke kun hjulpet dig selv, men også hende.
- Det er utroligt, hvad penge kan gøre ved vores liv - hvis vi lader dem.
- Nu har du fået en opskrift. Jeg håber, du ser den som den mulighed den er, så du kan komme igang med at leve det liv, du ønsker for dig og din datter.

Kære Matanit - Det er altid hårdt, når nogen dør. Det har det også været for din mor. Sådan er livet. Hun har haft muligheden for at leve sit liv med mand og børn. Den mulighed og den ret har du også, hvis du ellers tager den.
Det er livets gang, at ungerne flyver fra reden. Det er også livet gang, at ens forældre dør, forhåbentlig først, når de er blevet gamle.
Men det er ikke livet gang, at de unge bliver hængende i reden. Heller ikke selvom den ene af forældrene dør. Mister man sin ægtefælle, kan det ske, at man ikke længere har mulighed for at blive siddende i boligen og må have noget mindre og billigere.
Akkurat det samme er tilfældet, hvis en ung eller yngre person oplever dødsfald eller skilsmisse. Så vil man også stå i en anden økonomisk situation.
Rejs dit op, min ven. Erkend dit eget ansvar for dit eget liv. Du gavner ikke din mor ved at tillade hende den form for kanibalisme. Hun har brug for at gå ind i alderdommen på en værdig måde, så hun kan bevare både respekten for sig selv og omverdenens respekt.
Tag nu dit liv i dine egne hænder. Din elskede har brug for en kvinde, ikke et barn.
Mange hilsner fra en, der er væsentlig ældre end dig. Maline.