Ja.... Jeg har i et stykke tid ledt med lys og lygte efter en med samme "probem" som jeg selv. (Så jeg måske kunne drage nytte af deres erfaringer eller folks svar på et indlæg allá mit eget).
Men jeg er tilsydenladende den eneste mand som ønsker børn, uden min kæreste ønsker dette.
Lad mig sætte jer ind i min situation.
Jeg er 22 år, min kæreste er 21 år. Vi bor i en lejlighed og er begge under uddannelse. Jeg ønster selv børn inden for en tid overskuelig fremtid (halvanden års tid) der er vi dog stadig under uddannelse. Men jeg mener bestemt at vi kan klare det, både med penge, og stadig overskud til skole/arbejde. Jeg mener, folk klare sig igennem det hver eneste dag. Så hvorfor kan vi ikke?
Folk snakker om at man skal være klar til at give afkald på en masse ting når der kommer et barn ind i ens verden.
Men i vores situation, kan jeg simpelthen ikke se hvad der skulle kunne væ
tilføjet af lily the pink
Min pigekæreste vil ikke have børn endnu.
Hun er fornuftig.
Hun ved åbenbart hvad det kræver af en pige, først graviditeten, den mærker du jo kun sporadisk, det er hende der må døje med besværet de sidste måneder inden fødslen. efter fødslen er det jo heller ikke dig der står med de største udfordringer, selvfølgelig kan du aflaste et par enkelte steder men det er nu engang sådan at du ikke kan give bryst og så er der det med tilknytningen.
Der findes utallige eksempler på unge forældre, der med succes har fået børn i en tidlig alder, heldigvis.
Der findes dog også unge der har fået børn lidt for tidligt i deres ægteskab, hvilket har resulteret i skilsmisse etc. hvor det oftest er pigen der sidder tilbage med barnet og derved må se sin uddannelse blive midlertidigt eller helt stoppet.
Din kæreste ved at du til enhver tid kan droppe ud af forholdet, det koster dig lidt penge men ikke det store arbejde, du kan sagtens fortsætte din uddannelse men det ved din kæreste at det kan hun ikke.
Så hvis du bare holder en smule af din kæreste så vent de par år.
Egentligt er det sjovt at jo højere uddannelse og måske IQ, desto senere bliver man forældre.
Fortsat god dag.
tilføjet af alexsmithnielsen
Min pigekæreste vil ikke have børn endnu.
I er jo ikke så gamle, gør jeres uddanelse færdig og nyd ungdommen bare lidt inden i skal have gang i samtale køkken volve og hund.
tilføjet af Professor
Min pigekæreste vil ikke have børn endnu.
Bortset fra at uddannelse er med to n'er(hvor skulle du vide det fra) og samtalekøkken er ét ord, så er jeg enig med dig.
tilføjet af Schnitzel
Min pigekæreste vil ikke have børn endnu.
Hold nu kæft med at rette folks stavefejl ! MÅSKE Alex er ordblind, who the fuck knows??! 😖
tilføjet af alexsmithnielsen
Min pigekæreste vil ikke have børn endnu.
Ja desvære.
tilføjet af Ungmandoldman
Min pigekæreste vil ikke have børn endnu.
Dette debat indlæg er ikke fuldendt ville gerne slette dette men det kan jeg ikke. Det rigtige og færdig skrevet debat inlæg er af samme navn men teksten er noget mere uddybende.:)
tilføjet af debatsvinet
Min pigekæreste vil ikke have børn endnu.
Ikke noget nyt...Her på siderne går man altid efter manden.. I stedet for bolden😕
Lidt specielt for "solen"..Ikke?? 😉
tilføjet af Ungmandoldman
Min pigekæreste vil ikke have børn endnu.
Når. Da jeg ikke har mulighed for at slette dette ikke færdigt skrevet debat indlæg for i det hele her.
Ja.... Jeg har i et stykke tid ledt med lys og lygte efter en med samme "probem" som jeg selv. (Så jeg måske kunne drage nytte af deres erfaringer eller folks svar på et indlæg allá mit eget).
Men jeg er tilsydenladende den eneste mand som ønsker børn, uden min kæreste ønsker dette.
Lad mig sætte jer ind i min situation.
Jeg er 22 år, min kæreste er 21 år vi har været kærester i lidt over 5 år, vi har boet sammen i lidt over 2 år i en lejlighed og er begge under uddannelse. Jeg ønsker selv børn inden for en overskuelig fremtid (halvanden års tid) der er vi dog stadig under uddannelse. Men jeg mener bestemt at vi kan klare det, både med penge, og stadig at have overskud til skole/arbejde. Jeg mener, folk klare sig igennem det hver eneste dag. Så hvorfor kan vi ikke også? Vi er godt stillet med to dejlige familier og gode venner.
Folk snakker om at man skal være klar til at give afkald, på en masse ting når der kommer et barn ind i ens verden. Men i vores situation, kan jeg simpelthen ikke se hvad der skulle kunne være så slemt at give afkald på, at det ville kunne overskygge glæden over det at få en datter eller en søn. Alstå hverken min kæreste eller jeg selv går i byen eller drikker os fulde hver weekend. Det sker max 1-3 gange om året. Eller for den sags skyld, har andre ting som vi bruger meget tid på. Jeg er klar over at det ikke bliver rosenrødt, men jeg mener oprigtigt at vi er godt rustet til at komme igennem selv de svære tider.
Min kærestes begrundelse er at hun gerne vil have sin uddannelse færdig inden vi får børn. Egentlig kan jeg godt forstå hende, desværre er vi bare kommet sent igang med uddannelse, vi har været usikre på hvad vi skulle med vores liv, med hensyn til uddannelse. Hvis vi venter med at få børn til vi begge er færdige vil jeg være 27 år og min kæreste 26 år.
Og det er netop det der gør så hjerteskærende ondt at tænke på. For Jeg har altid villet være en ung far. Der er sikkert nogen mennesker som vil synes at jeg bør tage den lidt med ro, fordi at 27 år ikke er at være gammel far. Men hvis man føler som jeg? kan man muligvis sætte sig i mit sted. Og hvem siger at vi bare sådan lige kan få børn, første gang vi prøver. "må Gud forbyde det" Men der kan jo gå år før det lykkedes.
Der er ingen tvivl om at jeg elsker min kæreste overalt andet og jeg vil ikke presse hende til at få børn før hun er klar, for det er jeg sikker på at der ikke kommer noget godt ud af. Men jeg bliver simpelthen så frustreret ved tanken om at der måske går 4-6 år før jeg skal have børn med hende jeg elsker.
Jeg aner ikke mine levende råd. Jeg håber nogen derude har det eller har haft det som mig. Og som kan øse lidt ud af egne erfaringer.
På forhånd mange tak for en god og anstændig debat, ha' en dejlig dag.
tilføjet af Anonym
Hvorfor vil du gerne have børn nu???
Hvorfor er det du gerne vil have børn så hurtigt? Jeg synes også du skulle accepeter din kærestes ønske om at vente. jeg synes det er findt hvis I snakker om at få børn, snakker om hvorfor du gerne vil have dem nu og hvorfor hun gerne vill vente, og også om hvad I gør hvis nu "uheldet" er ude, men husk på at det er jo hende der skal gå til alle møderne med lægen, og det er også hendes krop der skal bruges, det er jo også hendes uddannelse der kommer til at vente da hun skal på barsel, så hvis du har nogle venner/familie med børn, så pas dem ind imellem, imens du venter på at din kæreste bliver klar, pres hende ikke til at få børn, det kommer der ikke noget godt ud af. Det kan også være at du finder ud af at hun ikke er den rigtigt for dig.
tilføjet af Ungmandoldman
Hvorfor vil du gerne have børn nu???
Jeg vil ikke presse hende. Som sagt jeg forstår det godt. Hun er uden tvivl den rigtige. Vi kan ikke undvære hinanden. Vi er kun i starten af 20'erne og har allerede været sammen i 5 år. Jeg er ikke i tvivl. She is the one.
Ville bare ønske hun ville ændre mening.
tilføjet af Stine
Se her
Jeg vil ikke presse hende. Som sagt jeg forstår det godt. Hun er uden tvivl den rigtige. Vi kan ikke undvære hinanden. Vi er kun i starten af 20'erne og har allerede været sammen i 5 år. Jeg er ikke i tvivl. She is the one.
Ville bare ønske hun ville ændre mening.
Når hun siger, at hun ikke vil have børn nu, så mener hun det. Der er ingen grund til at prøve at ændre hendes mening. Du føler dig måske klar nu, men hun vil gerne vente, så giv hende tid til at nyde sin ungdom i nogle år endnu.
I er kun i starten af 20'erne, så gør jer selv den tjeneste at være unge endnu og få gjort uddannelserne færdige inden i snakker om at få børn. :-)
tilføjet af Anonym
rigelig tid
når du ved hun er den rigtige for dig nu, og for livet, så
slap helt af, og læg snakken(mest muligt)på hylden for en tid
hendes lys kommer helt sikkert, når hun føler sig parat,og klar til, at få
jeres børn
21 er meget ungt,og i har jo knapt taget hul på voksenlivet endnu
jeg forstår godt du ønsker, at gøre din udkårne til mor, og have rigelig tid til, at se jeres unger vokse op sammen
vent 2 års tid, og se!!!
2 år er laaang betænkningstid, og der sker meget på den tid
så det er meget muligt, at
hendes lyst kommer der,og som en anden skriver, det er jo,hendes krop barnet skal bo i,og
hun har jo,sine grunde, når hun siger hu vil vente..
men hun har givet et klart svar, så hvis talen fortsætter vil hun måske føle det ligesom et pres, og som, at du ikke hører efter(er selv kvinde, og det kan så irritere hende, så hun hårdnakket holder fast:-)
bare en lille reminder om hvordan vi kvinder er skruet samme(nogle af os)