Min søster ønsker at begå selvmord

Nu har min søster de sidste par år forsøgt at begå selvmord 4 gange, alle gange uden held heldigvis. Har snakket med hende her til aften hvor jeg har hentet hende hos en veninde. Hun siger at hun ikke føler at hun passer ind nogen steder. Og beskriver sit ønske om at dø som en hund der har en lidelse som man ville aflive for at den skal få det bedre. Hvis i forstår?
Nu vil jeg nødig lyde som et dumt svin, men min søster og jeg har aldrig haft et særligt forhold til hinanden. Vi er kun sammen fordi vi bord i samme hus, og har intet imod hvis den anden er væk i ugevis (på ferie eller lign.) Og derfor er hendes selvmordsforsøg ikke noget der har rørt mig det mindste. Den eneste grund til at jeg skriver her, er at min mor og far ikke ville kunne bære det, hvis det en dag skulle lykkedes for min søster. Jeg siger ikke at jeg bare ville stå koldt på sidelinjen, men jeg har ikke ladet mig påvirke af det endnu.
Så selvom jeg lyder som et koldt svin, håber jeg at der er nogen af jer som ville kunne komme med råd.

mon ikke din søter skal en tur forbi en psykiater

Om du er en kold skid er egentlig ganske uinteressant, måske for alle andre end dig selv, men mange af de kommentarer du vil møde for dit indlæg, vil sikkert bruge energi, belærende nedrakken og andre ligegyldigheder ingen kan bruge til noget.
Selvfølgelig er der et alternativ til din søsters sortsyn og forestilling om selvmord som eneste udvej. Hun ønsker forandring fra en lidelse, der forekommer uløselig uanset hvad hun byder ind med. Hun ønsker næppe kvalificeret Døden, som ingen jo præcist ved noget om hvad er.
Det er et kæmpe pres du/I er under, på et område I ikke har ekspertise på. Jeg ville klart tage en snak med Selvmordslinien, Nikolaj Tjenesten o.l. hvis jeg var dig.
Vigtigt er det at anerkende det fulde omfang af hvor forfærdeligt din søster synes tingene ser ud, at acceptere at det er hende nu og virkelighed. Ellers føler hun sig ikke taget alvorligt og har slet intet håb om at lytte til nogen.
Som forfatteren Poul Borum vist skrev i sin selvmordsbog: Livet er noget lort - men det er også så meget andet... Du/I/andre, må få hende at indse at der selv i hendes liv findes små lyspunkter og muligheder og at disse - omend langsomt - trin for trin skal forme et liv der er ønskværdigt.

hvad kan en psykiater hjælpe ?

Hvad kan en læge normalt hjælpe syge mennesker med? Men du mener måske ikke, talrige selvmordsforsøg er tegn på psykisk sygdom?
Mocafes anbefaling er glimrende - psykiatrisk skadestue er lige netop stedet at søge hjælp for din søster. Hellere i dag end i morgen.

om du er et dumt eller koldt svin, men noget er da galt i din familie, når du er helt upåvirket af din søsters selvmordstanker. Hun betror sig til dig om sine tanker om at dø, og det rører dig ikke - har du overvejet, hvad det gør ved hende, når hun nu i forvejen er psykisk sårbar, at du ikke lader dig påvirke af hendes smerte?
Måske skal du begynde et helt andet sted og finde ud af, hvad der er kørt så skævt i jeres hjem, at du ingen hengivenhed føler for hende. Et er, at man ikke savner en søster eller bror, der er på ferie, men at det slet ikke påvirker dig, at et nært familiemedlem ønsker at dø - det er skræmmende.
På den baggrund tænker jeg, at det må være hele jeres familie, der er noget helt galt med - eller er du den eneste, der er så ufølsom? Din søster holder af dig og har brug for dig - ellers ville hun ikke betro sig til dig.
Jeg synes så absolut, hele jeres familie skal opsøge hjælp. Det lyder ikke spor sundt og godt, at ét barn er selvmordstruet og et andet iskoldt.

her må jeg holde med den anonyme....et eller andet er der galt.
derudover, den måde hun tænker på et selvmord på, er også et tydelig tegn på at der er noget galt. hun ser på døden på en positiv måde.
men jeg vil nu tage hende med på psykiatrisk skadestue, for at starte et sted.

Du bliver ikke et dumt svin i min bog, fordi du ikke har haft det tilsigtede udbytte af at have en søster. I hvert fald tilsyneladende, men jeg spekulere på din motivation du angiver her. Din far og mor ville ikke kunne bære det? Hvornår blev du ansvarlig for, om din søster gør dine forældre ulykkelige? Kan du selv huske så langt tilbage? Hvad er det for en rolle, du har påtaget dig i familien?
Dine forældre har åbenbart ikke kunnet synliggøre for din søster, at hun har et tilhørsforhold til - i hvert fald - familien, men det er dem du vil beskytte ved at holde liv i en søster, der kun ønsker at dø? Hvorfor er deres "velfærd" vigtigere end hendes?
Hvis du nu vendte det til noget fysisk. Lad og sige dine forældre ikke gav din søster mad, men de ville blive ulykkelige, hvis du døde af sult, så derfor måtte du skaffe hende føden. Ville du også været stået på den vogn?
Din søster ønsker åbenbart ikke at være her, skal hun så holdes i live fordi ellers er det ubehageligt for dine forældre? Hvis det er dem så magtpåliggende, så lad dem tage sig af det. Du er fanget i en krydsild, som ingen kan være tjent med. Hvis du påtager dig det her, og det alligevel lykkes for hende, hvor skal du så gå hen med din skyldfølelse? Den der har magten har skylden. Giv magten tilbage til de tre ved ikke at påtage dig opgaven.

Det lyder til hele jeres familie har brug for hjælp.... Det er hårdt, især i teenie årene ikke at passe ind (jeg ved det for aldrig selv passet ind) men det bliver en KÆMPE FORCE med årene... Og det må du hilse din kære søster fra mig og sige!!!! Men tag fat i jeres forældre og tag en snak!!!! Jeg tror ikke på du ville være ligeglad, det kan godt være du selv tror det... men som anonym siger, så fat i hjælp hele familien[l][l][l]

Jeg skulle måske have nævnt dette i mit første indlæg. Det hele startede da vores forældre blev skilt for to år siden.
Jeg har ikke udtrykt over for hende at jeg ikke føler noget, da jeg er helt enig i at det ville gøre situationen meget værre end den i forvejen er. Jeg ønsker heller ikke at være følelsesløs over for hendes situation, men det er jeg desværre.
Jeg prøver også at komme ind i kampen med at hjælpe hende, og indlæg på siden her, er mine første skridt.

Jeg burde nok have uddybet mit første indlæg. Mine forældre blev skilt for to år siden, og det var der det hele startede. Jeg er 18, og min søster 17, så de sidste to år er ret tydelige i hukommelsen. Og mine forældre har bestemt heller ikke set stille til. De har sørget for at hun kommer til en psykolog med jævne mellemrum, men sådan som hun har det nu, ser det ikke ud til at det har hjulpet en helt masse. Men det skulle jeg nok havde inkluderet i mit første indlæg.

at spise en skefuld salt, så skulle døden indtræffe 😉
Kan ikke oplyse OM det virker, men har hørt at det kunne være løsningen.

😉Vil lige tilføje, at jeg går ind for aktiv dødshjælp...
Hvis en person ikke ønsker at leve, skal man have lov at få lov til at dø...
Du kan også tage din søster med til Holland, DER har de aktiv dødshjælp - håber I får held til at finde den løsning I foretrækker

Det er et morads dine forældre har lavet. Bed om at udrede det. En psykolog er ikke til noget til en seriøst selvmordstruet, der skal en psykiater til. Det har så den fordel, at det er gratis. Dine forældre må lige vågne lidt op på den ene side og så kunne din søster måske også holde op med at pille i sin navle. Hun er ikke det eneste skilsmissebarn. Ikke engang i familien. Jeg forstår godt dine følelser.

Jeg har ikke taget skilsmissen nær så tungt som min søster. I modsætningen til hende, så jeg skilsmissen komme langt før det skete. Så jeg har accepteret det faktum at de ikke fungerede sammen længere, og har derfor ikke nogen problem er med det. Men det har min søster derimod, hun bebrejder sig selv.
Ville det være en fordel at nævne en psykiater diskret, eller burde man får familien til at sætte sig ved et bord og så bare sige det?
For det lyder som en god idé, i og med at psykologen ikke har hjulpet tilstrækkeligt.
Tak for de gode forslag.

Hvis man vil ta sit eget liv, finder man en måde .
hun har forsøgt 4 gange?? hvis hun havde MENT det havde hun været død .
det er et råb om hjælp.. der er så mange måder at ta sit eget liv på, at det nok skal "lykkes" hvis man vil .
panodil piger og dem der skær sine håndled over, vil ha hjælp, dem der sluger sove piller, tænder for gas, eller hopper ud fra noget, de VIL IKKE leve .
hun skal stadig ha hjælp, da hendes sindstilstand kan forværres, det fører måske til at hun en dag mener det .

Hvor finder man en psykiatrisk skadestue vest for Valby Bakke?

Hun kunne vel være plaget af smerter, uudholdelig tinnitus (invaliderende for musikfolk) eller kunne være bange for et eller andet eller gået helt i sort. Bor man ikke i en større by er der måske ingen psykiatrisk skdestue i nærheden.

Det anede mig, at der er stor forskel på, om man bor i København eller på Bornholm. Nu oplyss det ikke hvor hun bor, om det er et sted hvor der måske i det hele taget ikke er nogen psykiater i nærheden. eller f. eks. i København.

De fire gange hun har forsøgt dig med selvmord, har været med piller. Men da jeg snakkede med hende i går sagde hun at hun ville ønske at der var let tilgængelige skydevåben i Danmark, da det ville være nemmere for hende. Kan dette bare være endnu et råb om hjælp?

men igen.. skydevåben i danmark er meget tilgængelige . du kan finde dem så mange steder .
du ku give hende en pistol og hun ville stadig ikk gøre . folk der tænker på selvmord, nævner det ikk for andre mennesker, fordi de ikk vil stoppes . -din søster vil tydeligvis stoppes .
sig til hende at du holder af hende osv. men at du godt ved at hun ikk vil ta sit eget liv .
hvis hun blir gal, er det fordi jeg har ret .
hvis hun lader som ingenting, eller sir "selvfølgelig vil jeg ikk det" , er det fordi hun tænker på selvmord .
har oplevet så meget af det her "emne" og ved hva jeg taler om .
din søster vil ikk ta sit eget liv, men hun tror ikk folk holder af hende og derfor, "tvinger" hun dig på den her måde, til at vise omsorg .

den dækker hele Danmark

Det lyder meget rigtigt. Og er da bestemt noget jeg skal videre med til vores forældre.

Godt nok er det hele Danmark, men der er langt mellem psyk.skdestuerne, og på Bornholm har man en anden løsning, men hvis hun bor meget langt væk fra en af de viste adresser vil det være sværere en eksempelvis (her) i København.

og det er i sig selv et problem. Jeg tror man ville få fat i flere der behøver hjælp hvis man kun skulle lige rundt om hjørnet