Min veninde dater en junkie
Jeg er SÅ bekymret for min veninde.
Hun har fået en kæreste, og er ihh så forelsket.
Problemet er at han har et dagligt forbrug af hash og tager kokain i weekenderne, og har tilsyneladende overhovedet ingen planer om at stoppe sit misbrug.
Veninden har tidligere, i hendes unge ungdom været i et forhold til en anden, som var misbruger, han forsøgte at skjule det og løj for hende.
Hun har været single de sidste 5 år, og jeg kan godt forstå at hun er forelsket i at være forelsket. Men jeg fatter simpelthen ikke at hun kan være så naiv og se en fremtid sammen med den her fyr, for hun er en meget intelligent og jordbunden kvinde.
Jeg vil lige beskrive nogle af de ting som siger mig at han er bad news:
Han kan starte weekenden med 5 bajere og en joint i løbet af en times køretur (heldigvis ikke med ham bag rettet)
En sommer brugte han 100.000 kr på stoffer ( det var før han lærte min veninde at kende)
Han har ikke noget sted at bo (så han bor hos min veninde)
Han har i lang tid været arbejdsløs (fordi han ikke vil finde sig i det pis fra arbejdgiverne)
Flere af hans bekendte sidder i fængsel
Jeg ved fandme (undskyld sproget) ikke hvad jeg skal stille op, for jeg ser bare ikke noget godt i det forhold.
Jeg prøver på at stille min veninde kritiske spørgsmål, så hun forhåbentlig selv kan indse, hvor sygt det er.
Siger rent ud til hende at jeg godt ved at hun er forelsket. Men at hun skal tænke sig om, og passe på sig selv.
Fortæller hende ærligt, hvad min mening er om misbrugere, og hvor forkert det er af hende at lade ham bo gratis hos hende, da hun dermed er med til at finansiere hans misbrug.
Jeg har også sagt til hende, at jeg ikke vil betænke mig ved at melde ham, hvis jeg får nys om noget. Og at han ikke må være i mit hjem hvis han har stoffer på sig.
Hun er bare så taknemmelig (fuldstændig misforstået fra mit synspunkt) for at han er ærlig omkring sit forbrug/misbrug.
Hun tillader ham at ryge hash i hendes lejlighed.
Jeg havde en lang snak med hende for nylig hvor hun prøvede på at argumentere for forholdet.
Det var som sagt, at han var ærlig omkring sit forbrug/misbrug. At hun havde nogle regler. bl.a. at hun ikke ville være sammen med ham, når han havde taget kokain.
Jeg spurgte hende så hvad hun ville gøre, hvis han en dag står og ringer på hendes dør i påvirket tilstand, og ikke har andre steder at gå hen.
Hun siger så at hun vil lukke ham ind, men afslutte forholdet dagen efter.
Senere på aftenen kommer hun så og siger til mig, at hun savner kæresten; hun ved at han har taget noget, men at hun altså tager hen hvor han er nu. Jeg tror faktisk at han kom og hentede hende i bil!
Jeg håber sådan, at hun snart vågner op og ser virkeligheden. For hun er fandme smaretere end det her.
Jeg er ikke nervøs for at hun selv kommer til at tage stoffer, for det tror jeg slet ikke hun har lyst til, men hun er nu sidst i tyverne og så begynder man jo at tænke lidt længere end bare at have det skægt.
Jeg ville simpelthen blive ulykkelig på hendes vejne, hvis hun bliver gravid med denne her fyr.
Kan jeg gøre andet end at give min holdning til kende, og håbe at hun snart får tænkt sig om?
De ting jeg har sagt til hende er udelukkende fordi jeg holder så meget af hende, og det ved hun godt. Så jeg kan sagtens snakke med hende uden hun bliver sur.
Hun har fået en kæreste, og er ihh så forelsket.
Problemet er at han har et dagligt forbrug af hash og tager kokain i weekenderne, og har tilsyneladende overhovedet ingen planer om at stoppe sit misbrug.
Veninden har tidligere, i hendes unge ungdom været i et forhold til en anden, som var misbruger, han forsøgte at skjule det og løj for hende.
Hun har været single de sidste 5 år, og jeg kan godt forstå at hun er forelsket i at være forelsket. Men jeg fatter simpelthen ikke at hun kan være så naiv og se en fremtid sammen med den her fyr, for hun er en meget intelligent og jordbunden kvinde.
Jeg vil lige beskrive nogle af de ting som siger mig at han er bad news:
Han kan starte weekenden med 5 bajere og en joint i løbet af en times køretur (heldigvis ikke med ham bag rettet)
En sommer brugte han 100.000 kr på stoffer ( det var før han lærte min veninde at kende)
Han har ikke noget sted at bo (så han bor hos min veninde)
Han har i lang tid været arbejdsløs (fordi han ikke vil finde sig i det pis fra arbejdgiverne)
Flere af hans bekendte sidder i fængsel
Jeg ved fandme (undskyld sproget) ikke hvad jeg skal stille op, for jeg ser bare ikke noget godt i det forhold.
Jeg prøver på at stille min veninde kritiske spørgsmål, så hun forhåbentlig selv kan indse, hvor sygt det er.
Siger rent ud til hende at jeg godt ved at hun er forelsket. Men at hun skal tænke sig om, og passe på sig selv.
Fortæller hende ærligt, hvad min mening er om misbrugere, og hvor forkert det er af hende at lade ham bo gratis hos hende, da hun dermed er med til at finansiere hans misbrug.
Jeg har også sagt til hende, at jeg ikke vil betænke mig ved at melde ham, hvis jeg får nys om noget. Og at han ikke må være i mit hjem hvis han har stoffer på sig.
Hun er bare så taknemmelig (fuldstændig misforstået fra mit synspunkt) for at han er ærlig omkring sit forbrug/misbrug.
Hun tillader ham at ryge hash i hendes lejlighed.
Jeg havde en lang snak med hende for nylig hvor hun prøvede på at argumentere for forholdet.
Det var som sagt, at han var ærlig omkring sit forbrug/misbrug. At hun havde nogle regler. bl.a. at hun ikke ville være sammen med ham, når han havde taget kokain.
Jeg spurgte hende så hvad hun ville gøre, hvis han en dag står og ringer på hendes dør i påvirket tilstand, og ikke har andre steder at gå hen.
Hun siger så at hun vil lukke ham ind, men afslutte forholdet dagen efter.
Senere på aftenen kommer hun så og siger til mig, at hun savner kæresten; hun ved at han har taget noget, men at hun altså tager hen hvor han er nu. Jeg tror faktisk at han kom og hentede hende i bil!
Jeg håber sådan, at hun snart vågner op og ser virkeligheden. For hun er fandme smaretere end det her.
Jeg er ikke nervøs for at hun selv kommer til at tage stoffer, for det tror jeg slet ikke hun har lyst til, men hun er nu sidst i tyverne og så begynder man jo at tænke lidt længere end bare at have det skægt.
Jeg ville simpelthen blive ulykkelig på hendes vejne, hvis hun bliver gravid med denne her fyr.
Kan jeg gøre andet end at give min holdning til kende, og håbe at hun snart får tænkt sig om?
De ting jeg har sagt til hende er udelukkende fordi jeg holder så meget af hende, og det ved hun godt. Så jeg kan sagtens snakke med hende uden hun bliver sur.