Min veninde gør min datter til et problem

Jeg skriver for at høre om andre har oplevet det samme som jeg eller lign.
Jeg har en veninde, som har været mere eller mindre efter mig siden jeg fortalte, at jeg var gravid. Hele min graviditet har jeg som det eneste været plaget af voldsom træthed om aftenen, allerede kl. 19-20 efter en lang arbejdsdag somme tider med træning bagefter. Min veninde og jeg gik somme tider lange ture om aftenen, gerne sent omkring kl. 22 og fik snakket om alting. Men henover min graviditet spurgte jeg om vi kunne gøre det tidligere på aftenen eller evt. i weekenderne om dagen for syntes jeg var totalt smadret om aftenen. Det var hun utilfreds med, for hun skulle jo først have fri fra arbejde, hvilket også er forståeligt nok. Hun arbejder i butik og har derfor først sent fri og spiser meget sent. Jeg derimod arbejder på et sygehus og skulle rimelig tidligt op og havde til gengæld også tidligere fri. Så vores gåture om aftenen gled ud henover min graviditet. I stedet forslog jeg jo så, at vi kunne ses i weekenderne og ses om dagen. Hun har ingen planer om børn endnu og går derfor stadig meget i byen i weekenderne, og det har generet hende, at jeg med stor mave ikke lige rendte i byen med hende indtil søndag-morgen kl. 5. Jeg har derimod forslået hende, at vi kunne tage på cafe eller i biografen en lørdag-aften og så selvfølgelig splitte op på et rimeligt tidspunkt. Der er mange gange, hvor jeg har følt mig tvunget til at holde mig vågen om aftenen efter kl. 22 for at se en film med hende, selvom jeg var skide-træt og nogle gange faldt i søvn foran fjernsynet. Hun syntes bare det var træls.
Så fik vi vores datter og som mange andre er man måske ikke lige til de vilde besøg de første dage efter fødslen, hvor man egentlig bare gerne vil have lov at vænne sig til situationen og den lille ny. Men min veninde mente, at hun da godt lige kunne tillade sig at komme i tide og utide for at se vores datter. Hun har selv en kæreste, og de var i gang med at købe hus og etablere sig selv, så det er ikke fordi hun ikke har haft andre ting at gå op i.
Vi har ikke set så meget til hinanden siden jeg fik vores datter, som nu snart er 8 mdr. for helt ærligt jeg orker bare ikke at høre på, at vi da skal købe det og det til hende og den og den barnevogn er meget bedre end det vi i forvejen har valgt. Hele hendes personlighed hænger udenpå....hun skal vise alle andre, at hun har råd og penge, hvor vi sagtens kan indrømme overfor andre, hvis vi har købt en brugt barnevogn, fordi vi ikke har ment vi har haft råd til en helt ny.
Så har hende og kæresten jo købt dette fine store hus, og min datter og jeg var en dag ude og besøge hende for at se huset. Så kom vi en time senere end aftalt (havde dog givet besked), fordi barnet først vågnede senere end forventet og derfor blev vi forsinket. Det var også træls, for hvorfor skulle alting planlægges efter vores datter.
Sidste søndag blev vi inviteret til grill hos dem og jeg havde på forhånd sagt, at vi ikke tog sent hjem, da jeg ønsker min datter skal hjem i sin egen seng at sove, i stedet for at ligge hende til at sove en halv time, vægge hende for at smide hende over i en autostol, lade hende falde hen igen og så vække hende igen, når vi skal op i vores lejlighed, hvor hun endnu engang skal falde i søvn. Hun blir snot-forvirret og skide-sur at have med at gøre. Jeg forslog, at vi kom kl. 17 for at hjælpe til med maden og vi så kunne spise omkring kl. 18, da jeg vidste at vores datter nok var træt allerede kl. 20.30....men så var det et problem, for så kunne vi jo kun ses i 2 timer og så havde hun købt kød for sølle to timer og gjort rent for sølle to timer. Jamen er det ikke ligemeget at ses for kun to timer, hvis man virkelig ønsker at se sine venner?
Så ville de invitere nogle andre, som har en dreng på 3 mdr. der stadig sover i sin lift og derfor er nemmere at smide ind på bagsædet i liften og køre hjem. Vores datter kan ikke passe liften længere. Det var et problem for hende, hvis vi allerede kom kl. 17, for hun skulle jo lige hjem fra arbejde først.
Så blev vi inviteret til frokost hos dem i dag kl. 12, hvor hun selv ringer og beder os om at komme en halv time senere, fordi hun altså lige skal ned og træne først og ikke gider stresse hjem fordi hun får gæster. Kl. 11 blir min datter træt og vi ligger hende til at sove efter en nat, hvor hun faktisk ikke har sovet. Hun sover så i to timer og jeg meddeler min veninde allerede kl. 12.30, at vi nok først kan komme senere, fordi min datter ikke er vågnet fra sin lur endnu. Så bliver hun sur og siger, at vi da også altdi gør det til et problem med barnet og nu gider hun slet ikke se os. Vi kunne jo bare have vækket vores datter og så have taget afsted, selvom jeg ved at min datter så ville være skide-sur resten af dagen, fordi hun ikke har fået lov at sove det hun havde brug for.
Så det hele ender i et stort skænderi, hvor jeg bliver beskylt for kun at ville ses, når det passer min datter og jeg osv osv. Jeg har sagt, at jeg ikke er interesseret at ses sent om aftenen, medmindre det er hjemme hos os, da jeg her har mulighed for at gå ind og lægge mig ved siden af min datter og amme hende og derefter ligge hende til at sove igen, i stedet for at smide hende ud i en autostol og vække hende.
Jeg har tilbudt, at vi ses på en hverdag, hvor hun har en fridag og evt. går på cafe eller lign. men det vil hun ikke, for hun skal træne eller lave hus sammen med kæresten. Jeg har tilbudt, at vi så ses i en weekend om formiddagen eller eftermiddagen, men det vil hun ikke for hun skal arbejde fordi hun skal tjene penge.
Helt ærligt, er det mig, den er gal med? Er det mig, der skal have dårlig samvittighed fordi jeg har fået et barn, jeg desværre ikke bare kan sulte eller strække flere timer med søvn, så det afpasser min venindes mulighed for at ses?
Jeg gider bare ikke have mennesker i mit liv, som jeg skal være et nervevrag overfor hver gang vi skal ses.
Er der nogen, der har oplevet noget lign. og hvad gjorde I ved det?

Nu har jeg naturligvis ikke børn selv, og skal nok derfor passe på hvad jeg siger, MEN vi har rigtig mange vennepar der lige har fået børn. Din veninde stiller måske lige store krav nok til dig, men omend vil jeg også påstå at du måske lige lader dig styre nok af din lille skønne datter, eller sætter dit liv en tand mere på stand by end nødvendigt. De vennepar vi ser, som også kommer hos os, til sent om aften, lægger deres datter til at sove i autostolen som de tager med op, og som ikke er noget problem. Som udgangspunkt er jeg enig med dig i, at de små skal i seng på samme tidspunkt hver dag, men jeg mener helt bestemt du måske må være lidt mere fleksibel for at passe din veninde, om ikke andet må din kære mand blive hjemme og passe den lille, hvis du mener det er et problem, og så tage til den grillaften hos veninden. Sammenholdt med dine mange eksempler, kan jeg for din venindes side godt forstå hun bliver sur over du pludselig siger du bliver forsinket på ubestemt tid til froksoten fordi din datter sover. Hvis hun er lagt kl. 11, ville jeg synes at i forhold til din frokostaftale kunne du sagtens vække hende 12:30... Men det er bare min mening :-)

historie, om noget så simpelt, som at I ikke længere har samme interesser, hvilket populært vist hedder at glide fra hinanden. Det er tydeligt at din veninde ikke kan lide dit barn og dig i den situation. Du er måske også lidt en pylremor, men så pyt da. Din veninde har en meget lille tolerance tærskel.
Find en anden ven, hun dur alligevel ikke på sigt, og gør dig ked af det, og får dig til at føle at det du gør er forkert, men det er jo kun set i hendes øjne.
So let go.
Find en anden veninde, som også har barn, så har i noget fælles at tale om. meget bedre

Hejsa
Sådan er det med folk der ikke har børn selv endnu. Du skal gøre hvad der er bedst for dit barn. Jeg må indrømme at jeg har været lidt som din veninde indtil jeg selv blev mor. Jeg tror ikke ikke-forældre forstår hvor vigtigt det er at holde et lille barns rutiner, men du gør det helt rigtige!!! Dit barn kommer i første række, og rutiner er super vigtige! Trøst dig med at din veninde vil blive klogere når hun selv bliver mor - det gjorde jeg. Hold fast i det du gør og snak eventuelt med din veninde om at du bliver ked af det over manglende forståelse. Ellers hvis du kan så bid det i dig for hun vil forstå dine valg når hun selv forhåbentlig vælger på samme måde senere :-)Mht det med pengene.... bliv endelig ved med at købe brugt. Vi har råd til nyt, men hvorfor skal alt være nyt!?!? En barnevogn bruges mest til at sove i udenfor - skal den så være super pæn for at din lille pige kan sove i den - nej vel.. Der er nok at bruge penge på til et lille barn.
Mange opbakkende tanker fra hende der syntes du klarer det hele super fint!

man betaler ved at vælge at få børn.
Ja jeg oplevede det samme, vennekredsen svinder ind, de venner som ikke selv har børn falder fra med tiden, de har ikke forståelse for hvad det betyder at blive forældre.
Du finder så også det hos hende, som irriterer dig, jeg synes at kunne læse en vis irritation over at de andre fører sig frem med penge og luxus.
Mit bedste råd er, drop hende som veninde, hun er ikke værd at samle på med den indstilling hun åbenbart har.
At unge mennesker uden børn ikke fatter hvad det vil sige at være forældre er sådan set helt normal, hvorfra skulle de vide det❓andet end det de hører og læser og så er barnløse fantastiske til børneopdragelse, de ved alt om hvordan børn skal passes, opdrages og fodres og sjovt nok, den dag de selv får børn vender de på en tallerken, deres regler for andres børn gælder sandelig ikke for deres egne guldklumper, sådan er det bare.
Se fremad og få et godt liv med dit barn, så er du faktisk bedre faren end hende, du har noget værdifuldt at bruge dit liv på, hvor hun kun har materielle goder at bruge sit liv på.

Til den grillaften var både min kæreste og jeg inviteret, og jeg forslog faktisk veninden at komme selv (da det er hende og jeg der kender hinanden, og vores mænd igennem os har lært hinanden at kende), men det var hun heller ikke tilfreds med.
Min datter havde ikke sovet siden kl. 5 i morges og derfor var jeg ked af ikke at lade hende sove det hun havde brug for her tidligere i dag.
Min datter kan ikke falde i søvn i autostolen medmindre vi kører rundt med bilen. Det kunne hun kun, da hun var helt spæd...

- så det synes jeg ikke du skal beskæftige dig med. Find i stedet en middelvej, hvis du vil beholde den veninde og andre barnløse veninder. Det plejer at jævne sig, når de får børn selv, men når det så er sagt, så synes jeg ikke jeg har haft noget problem med at et barn på 8 måneder kunne lægges til at sove hvor som helst, og tages med hjem uden problemer. Jeg kan godt flytte et barn uden at vække det. Jeg kan også flytte tre uden at vække dem, så de har aldrig været til irritation for deres omgivelser på samme måde som din datter er for din veninde.
Derforuden bed jeg mærke i, at du skal ind og ligge hos hende, for at få hende til at sove. Dén udgave er altså ret usmart, og det er den ikke kun i sammenhæng med at se andre mennesker, så mon ikke det den ene ikke kan levere som hindring for at ses det kan den anden.
Det er vel i virkeligheden lige så besværligt at få børn, som man gør det til.

Man bliver selvfølgelig nød til, at møde hinanden lidt på midten, men jeg synes nu du virker lidt for pylret og gør problemerne større, end de behøver at være.
Jeg kan da godt forstå, hvis din veninde bliver sur over, at have købt ind til middag og gjort hjemmet fint, og så skrider i bare efter 2 timer. Det kan man sgu ikke være bekendt.
Mine børn har da aldrig haft problemer med at sove hos andre og blive båret ud i bilen og efterfølgende lagt i seng. De grynter bare lidt og sover videre, nogen gange kan de godt smågræde lidt i søvne, men dagen efter kan de intet huske om det og er friske som havørne.
Nu har jeg heller aldrig været en pylremor, så de er vant til det.
Det er nok dit problem, at du mener børn skal køres i den samme snor hele tiden, men de tager altså ikke skade af lidt omstilling.
Det er jo ikke noget der sker 3 gange om ugen.
Hvis min mand og jeg gerne vil hygge til en grillaften hos vennerne med lidt vin og spiritus, sover vi da også bare derude.
Ungerne bliver lagt i seng når de er trætte og hører hverken larm eller musik.
Det er slet ikke så svært.
Hvis din datter har været vågen siden kl. 5.00 og I har en aftale kl. 12.30, hvorfor har du så ikke lagt hende til middag lidt før, når du ved hun får brug for lidt ekstra søvn. ?
Du ved jo I har en aftale.
Du skal ikke have dårlig samvittighed over at have fået et barn, men du skal nok løsne lidt mere op og ikke tro dit barn tager skade af lidt oplevelser uden for den normale tid.
Børn der hyler og bliver besværlige, fordi det ikke lige kører efter deres hoved, er der ikke nogen der gider at være sammen med.
Så lad være med at gøre dit barn en bjørnetjeneste. Det kommer til at følge hende, også når hun bliver lidt større.

Og det er nok samme mekanisme med veninden. Du er lidt umulig at have med at gøre, når du ikke bliver udråbt til fejlfri.
Et barn på 8 måneder har hverken brug for bryst eller flasker. Du kan heller ikke få et træt barn (årsagen til din forsinkelse til frokost) til at sove. I det hele taget, begynder jeg at tro, din veninden pisser dig af, fordi du faktisk har nogle problemer med performance som mor. Det bliver man lidt nærtagende af.

Hej med dig
Det lyder lidt besværligt med jeres venskab lige nu. De der råd, du har fået, med at du bare skal holde op med at være venner med hende, kan du selvfølgelig ikke bruge til noget...
Din veninde savner dig og savner, at tingene ikke bare er, som de er før. Men det bliver de jo aldrig igen...
Hun er urimelig og du er (undskyld) lidt af en pylremor. Det skal du ikke tage så tungt, at du er, for det er helt normalt.
Din veninde skal lære, at det at du har fået et barn, betyder, at tingene har ændret sig, og at hun skal være meget mere fleksibel. Du skal lære, at din datter ikke skal styre alt.
Som en klog mand (Dr. Phil) engang sagde: Du kommer ikke ind i dine børns liv. Dine børn kommer ind i dit liv... Pointen med dette udtryk var, at børn ikke skal tage over og styre alt... Der skal selvfølgelig tages meget store hensyn til børn, men de skal ikke styre alt...
Du og din veninde må tage en alvorlig snak på et tidspunkt. Hun må æde nogle kameler - og du lige så.
Held og lykke med baby og venskab

Jeg er ikke interesseret i at blive udråbt til fejlfri...jeg er bare interesseret i at høre fra andre forældre, der måske har oplevet noget lign. og hvad de gjorde ved det, så vi evt. kunne forsøge os med de samme ting...jeg har ingen problemer med min opgave som mor, hvis det er det du mener....jeg er nok ikke fejlfri, men gør det så godt jeg kan.
Jeg bliver ked af det, når min veninde peger fingre af mig, fordi tingene ikke er som de var før i tiden...at vi ikke bare kan være ligeglad med vores datters behov og hygge og feste med dem, som vi gjorde i gamle dage....
vi forsøger hver evig eneste dag at vænne vores datter af med bryst om aftenen, men indtil videre er det ikke lykkes....vi bor i lejlighed og har af de andre i opgangen fået klager, hvis vi lader hende græde længe sent om aftenen, da det forstyrrer deres søvn, fjernsyn eller hvis de selv har gæster....vi har desværre på nuværende tidspunkt ikke råd til eget hus.

der var da bestemt intet stødene i det ?????😮

Jeg har hele tiden forslået min veninde, at vi mødes på en af hendes fridage om formiddagen/eftermiddagen, går på cafe, shopper, hygger osv. eller i en weekend evt. Men på mig virker det som om, at hun KUN vil ses om aftenen, når det passer hende for på alle andre tidspunkter skal hun træne, arbejde eller bygge hus. Jeg synes det virker som om, at jeg skal tage hensyn til hendes planlægning for at kunne ses, men i den anden ende vil hun ikke tage hensyn til min planlægning. Selv når jeg tilbyder at komme alene til en middag uden min kæreste, så han kan blive hjemme ved barnet, så er den også gal for vi var jo begge inviteret. Men hvis jeg tager hende med og hun er overtræt og pylret, så er det også irriterende for hende, for så laver vi ikke andet end at trøste hende....hvordan skal man komme videre i den her situation? Jeg har forslået hende at snakke ud om tingene, men tror ærlig talt ikke, at det hjælper. Jeg har to andre veninder, som jeg ser jævnligt, ofte hos mig....men vi går også tit på cafe....de har heller ingen børn, men har flere veninder eller søstre med børn og kan sagtens forstå mig...

Hvilket indlæg? Det eneste indlæg jeg har klaget over herinde var fra en Fr. Olsen, der kaldte min datter for en lortebaby....det gider jeg sgu ikke finde mig i....men hvis det ikke er dig, så ved jeg ikke hvorfor indlægget er slettet. Jeg har ikke gjort noget i hvert fald.

Kære forstående
Der er voksne mennesker der ikke forstår, at børn har en anden og mere krævende rytme end andre.
Men træk venligst lige ikke alle over en kam. Ikke-forældre forstår udemærket ligeså godt som forældre, at et barn har brug for rutiner. Jeg kan så hilse og sige at det er heller ikke alle forældre der fatter at børn ikke kan hives ud af liften for en times underholdning og derefter smide det stakels barn i liften. For derefter at forvente at kræet falder i søvn på kommando😖, efter at alle tvinges til at sidde med deres lille pus, uanset om man har lyst eller ej.😉

Til trådstarter.
Nogen gange må man bare indse at ens venner forsvinder. Nogen gange for en rum tid, andre gange permanent når man får børn.
Jeg ved at når nogle af mine venner får børn. Så ser jeg dem ikke, Undtagen når jeg besøger dem. For liiige pludselig er alt så besværligt, når de skal ud af døren. Sjovt nok kan man aldrig få en aftale i stand med dem, da de er ude og besøge familie og andre venner med (gæt selv) Nemlig - Børn.
Det kan være i finder sammen igen, når i på et tidspunkt har mere tilfælles end nu.🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂
Jeg vil foreslå at du tager en snak med din veninde, om at du ikke kan få kravene fra barn og din veninde til at hænge sammen. Så du kan gøre alle glade. Og derved slet ikke selv er glad. Måske forstår hun og måske ikk. Nogen gange skal vi bare lære på egen krop for at forstå. Andre kommer det nemt til.
Jeg stemmer også for at købe nogle ting brugt, de er såmænd dyre nok i forvejen. Hvis hun ikke kan lide det kan hun jo købe det. Og se hvordan pengepungen har det af det.😉

hun lyder lidt besværlig...
Tror bare, hun savner dig. Hun skal nok bare for alvor vænne sig til, at du er blevet mor. Håber, det hele vender, for det er da besværligt for dig, hvis du hele tiden skal tage så mange hensyn, og hun ikke rykker sig en meter...
Hvordan var hun, inden du blev gravid/mor??? Var hun også besværlig der, eller er det først kommet efter. Hvis det er det første, så må hun vist bare en gang for alle lære, at hun også må give og tage lidt i et venskab. Hvis det er det andet, er hun nok "bare" jaloux eller bange for at miste dig... Og så skal hun nok bare vænne sig til, at du stadig er der - omend på en lidt anden måde.

Det er surt at i ikke kan finde fælles fodslag. Og hvis du ikke kan gøre det klart for hende at du har en anden dagrytme nu. Så må i ses lidt sjældnere. Og med tiden trappe op igen. Det er ikke sjov for nogen af jer at det er et problem med aftaler der udskydes og aflyses til fælles irritation.
Som sagt, nogen gange skal vi lære det på egen krop for at forstå. Andre gange kommer det nemmere.😉

Det skal altså lige siges at ikke alle børn, kan være i en autostol som man kan bære når de er 8 mdr. ! Jeg ville nødig bære min 10 kgs dreng på den måde, eller for den sags skyld, se ham sidde i så lille en autostol ! - og desuden må de kun sidde i sådan i 20 min. af gangen🙂så medmindre man vil ødelægge sit barn fremtid med rygproblemer så ja lad da dit barn sidde i sådan en i et par timer ... NOT !
Mht. søvn - man skal sgu da ikke vække sit sovende barn, jeg kan tydeligt høre du ingen børn har selv, de bliver så sure hvis de ikke får deres søvn !!! Min søn sover 2-3 timer til middag og det er en middagssøvn som IKKE skal forstyrres!
Jeg er lidt overrasket over din mening om at man skal sætte sit barns behov til side for en som ikke kan lette røven selv !!!

Jeg har selv oplevet helt det samme som du beskriver!
Jeg er godt nok en ung mor, men det ændre ikke på hvordan ens veninder bliver, når man får barn og de selv ikke har et barn.
Jeg syntes du lyder som en utrolig omsorgsfuld mor med et hjerte af guld, en stor kærlighed til dit barn, men ikke for pyldret.
Jeg har det på samme måde, min søn skal i seng samme tid hver dag, det kan måske trækkes en time eller en halv, men så heller ikke mere for hvis det sker bliver han overtræt og vil slet ikke sove, og det er han også dagen efter. Jeg holder meget fast i hans rutiner, og det har mine veninder måtte forstå ellers kunne jeg ikke bruge dem til noget som helst. Jeg har mistet utrolig mange veninder på den baggrund, men har også fået en masse nye vennepar, som jeg har mere tilfældes med.
Mit råd til dig er at du skal tage en snak med din veninde, få din dejlige datter passet en time eller to og brug så lidt alene tid med veninden og forklar hvordan du har det, jeg er sikker på at der også er en masse ting hun måske gerne vil sige til dig, og i kan sikkert få en rigtig god snak ud af det :)
Held og lykke - Bliv ved at være den gode mor du er, fordi det er dit barns behov der er størst, så må veninden finde sig i det eller lade være.
Kærlig hilsen den unge mor

jeg var den med tvillingerne der skrev til dig 😕 hvem kan slette udover dig ?

Jeg er 100 % på din side og kan kun tolke de negative svar, du har fået, som reaktioner fra folk, der enten ikke har børn, har glemt, hvordan det var, eller slet og ret ikke forstår, at børn og mødre er forskellige.
Det er din verden, der har ændret sig så radikalt, som den overhovedet kan, fordi du har fået barn. Det er ikke din venindes. Derfor er hun fandengalemig nødt til at være fleksibel og være indstillet på, at tingene bare ser anderledes ud nu - og vil gøre det i en rum tid fremover.
Med mit ældste barn prøvede jeg at stille andre mennesker tilfredse og forsøge at lirke lidt ved sengetiderne, tage på besøg vel vidende, at barnet ville blive træt og uroligt osv. osv. - med det resultat, at barnet led under det, jeg led under det, og mine omgivelser led under det. Det er IKKE fair, at en mor til en baby skal stresse og have det skidt, fordi såkaldte "veninder" forlanger, at alt er som tidligere. Og det er endnu mindre fair, at mælkeproduktionen svinder. Det skete for mig - og SÅ var det nok!
Med mine to næste børn var jeg den erfaring rigere, og jeg lovede mig selv ALDRIG mere at gøre noget med en dårlig fornemmelse i maven, så længe, mine børn var så små, og at overhøre andres spidse bemærkninger. Det er så kort tid, vores børn er små - vi kan ikke være andet bekendt end at gøre, som vi føler er rigtigst.
Jeg har heldigvis aldrig haft så uforstående veninder eller venner - tværtimod var de barnløse af slagsen MEGET "ydmyge", idet de vidste, at det var en ny verden, jeg befandt mig i, og at jeg, trods alt, var mere ekspert dér end de. Jeg synes, du skal spidse kløerne og markere tydeligere over for din veninde, at du nu engang ved bedst, og at det er hende, der må rykke sine grænser, hvis I skal mødes.
Sjovt nok "må" man godt forandre sit liv radikalt på grund af et job - så er man ambitiøs og karriereminded og slidsom - men gør man det på grund af et barn, så er man en pylremor. Og hvad er egentlig vigtigst i det lange løb - og mest prisværdigt at ændre sit liv for - hvis ikke et lille barn??
PS: Hvis det fungerer bedst for jer, at din datter ammes i søvn - så er det sådan, det er. Det skal andre ikke blande sig i og problematisere. Herregud, hun er kun 8 måneder.

Alle ved at nybagte mødre har ammehjerne og deres verden er begrænset til deres spædbarn og sådan skal det være. Jeg selv har ingen børn, mens veninderne omkring mig har fået og min erfaring er - vi ses ikke så meget indtil ungerne er omkring 2-3 år. For veninderne har simpelthen rigeligt at se til med små børn og de er trætte. plus jeg gider ikke, når vi så endelig ses, at bruge en halv aften på at høre om spædbørn og skulle tage hensyn i et væk til at han/hun vågner tidligere/senere osv. Så i stedet taler vi i telefon og opdaterer hvis der sker noget nyt. Vi har stadig hinanden, men lidt på stand by. Og når vi så endelig ses har begge parter som regel masser af overskud og der er ikke et af mine veninders børn jeg ikke elsker overalt i verden. Men så længe de er spæde, holder jeg mig væk. Pøj pøj med det hele...

- at du indretter dig sådan, men det virker som om, denne her veninde vil have "normaltilstande" og intet andet dur.
- Jeg har så også en fornemmelse af, at "ammehjerne" som du kalder det, er blevet mere udbredt. Om det er moderne eller om de bare ikke kan finde ud af det, kan være lidt svært at gennemskue. Jeg synes slet ikke jeg havde de omtalte problemer, men det kan da meget vel være fordi kravene var anderledes og cafeerne og træningsbehovet slet ikke var opfundet.

min løsning var at dem der ikke havde forståelse for mig og ville have de der "normal" tilstande stoppede jeg langsomt kontakten med.. og så var der også dem der selv trak sig lidt i baggrunden men er kommet stærkt igen senere, hvilket jeg synes er helt fint.. nogle er bare ikke baby personer før de får deres egne.... og så har jeg de enkelte få der var der hele tiden...
tror du måske skal gøre op med om det er noget du gider blive ved at kæmpe for? interesser og liv ændre sig og folk glider nogen gange fra hinanden og fred med det. men det er op til dig..
men synes ikke du er en pylremor, du er den der kender dit barn bedst.. mit barn fik flaske og ja han kunne få mad hvor som helst med jeg skulle ikke pille ved hans søvn så var helvede løs og sådan er der bare nogen børn der er..
held og lykke med DIN beslutning

Jeg har godt læst indlægget fra dig med tvillingerne og har ikke slettet indlægget, i såfald er det da sket ved en fejl.
Jeg har slettet indlæg fra Fr. Olsen, da hun kaldte min datter for en lortebaby, hvilket jeg ikke mener er at holde en god debattone.

Til alle jer, der har skrevet til mig og mener jeres indlæg er blevet slettet, fordi I ikke giver mig medhold, så vil jeg bare sige....at jeg sletter ikke jeres indlæg. Jeg ved ikke, hvorfor de forsvinder....når jeg går herind og tjekker folks svar, så oplever jeg også, at der somme tider er hoppet nogle svar ud som jeg også selv har skrevet.
Det eneste indlæg jeg har klaget over og slettet, er fra en Fr. Olsen, der fint nok ikke var enig med mig, men deruover også mente, at hun kunne tillade sig at kalde min datter for en lortebaby, hvilket jeg ikke mener er god debattone....min datter kan sådan set ikke gøre for, at tingene er som de er mellem min veninde og jeg.
Jeg er glad for alle jer andres indlæg og meninger, også selvom I ikke er enige og mener det er mig, den er gal med....for jeg læser intereseret for at finde ud af, hvordan min veninde må have det. Og hvordan jeg selv kan gøre nogle ting for at vi bedre kan mødes på midten.
Jeg har skrevet indlægget for at høre andres erfaring med de samme ting og få at vide, hvad I gjorde ved det. Dertil skal også siges, at folk der kun skriver til mig for at svine mig til, har ingen interesse. I må gerne henvende jer og fortælle, at jeg er urimelig og det er min egen skyld osv....men så prøv at komme med nogle forslag til hvad jeg evt. kan gøre for at møde min venindes behov.
Til jer der giver mig medhold....det er rigtig dejligt at få at vide, hvordan I taklede situationen og hvordan I kom videre med venskabet.
Min veninde og jeg har besluttet at få snakket ud om tingene, da hendes irritation over mig, åbenbart også skyldes andre ting og hun har selv senere i går fortalt, at hun er generet af, at alle hendes veninder har fået børn og hun ingen har og det dermed er gået ud over mig. Ærgerligt....

når hun siger, at alt nu foregår på dit barns præmisser.
Men sådan skal det jo også være.
Er du for meget? Det kan vi jo ikke læse ud af dit indlæg, men det betyder egentlig ikke noget.
Du har valgt at prioriterer på din måde, og din veninde må altså finde sig i, at hun er rykket et eller flere trin ned af prioriteringslisten.
Og kan hun ikke tåle det, jaaaa..... så må hun videre.
Og sådan er livet. Når der kommer børn til, ændres vores prioriteringer og interesser. Og ikke alle bekendtskaber passer ind i det nye verdensbillede.
Men så kommer der andre til i stedet, så deler de nye interesser 🙂

Vi er fuldstændig enige :-)))

Nogen gange forsvinder en veninde og hendes mand/kærste ud af "syne". Når de har fået deres første barn. Ikke fordi jeg vælger dem fra. Men på en eller anden måde har jeg oplevet to gange at det her barn er et projekt barn. Og der skal dælme ikke være nogen slinger i valsen med hvad lille pus skal spise, sove i og hvad der nu høre med.😉🙂 Men det virker som om de fuldstændigt kun lever for at gå på arbejde og passe barn. Det er skønt hvis det er det de vil.
Måske er de mere large med nummer to?🙂
Så om det er mig der vælger dem fra, eller omvendt har jeg i det ene tilfælde lidt svært ved at se. Men de måske kommer de igen, når de har tid til at få luft igen.😃😃😃
Det andet par fuldstædig konskvente. Havde man ikke selv børn, så var man valgt fra. Hep, ikke noget tab der. LOL
NB er der nogensinde norm-tilstande efter børn er rykket ud igen?

- er du virkelig hoppet i den der "Sådan var det bestemt ikke, da jeg selv havde små børn"-grøft? "Om de bare ikke kan finde ud af det" - måske kan de NETOP finde ud af det, hvorimod kvinderne i din generation måske ikke havde muligheden, fordi I skulle tilbage på arbejde i løbet af urimeligt kort tid. De vilkår, I havde dengang, var rædselsfulde - men I kom igennem det, I klarede det - pas nu på, det ikke udmunder i hovmod og forskønnelse af tilstandene dengang.
Kvinder i dag har rent faktisk mulighed for at have "ammehjerne", fordi de kan koncentrere sig om det nære. Hvad ammehjerne har med cafeer og træningsbehov at gøre, ved jeg derimod ikke.

- havde ramt vesten, men det er da korrekt at barselsorloven var 5 uger. Hvis man ikke syntes det var nok, så var det en selvbetaler. Jeg var hjemme hos mine til de skulle i børnehave, men det var da mest fordi jeg syntes vuggestuebørn var noget værre noget.
- Cafeer og træningsbehov var vist det trådstarter nævnte som venindens "indret-dig-efter-mig" argument handlede om.

Hej
jeg havde en veninde som ik kunne få børn selv så blev jeg gravid og det var oz fint nok og vi boede i hver sin ende af landet så der gik nogeet tid imellen vi sås.. når men så fødte jeg og hun ændre fuldstændig adfærd og var sur og tvær og troede hun vidste alt om børn men nu flere år senere hvo rmin søn snart bliver 5 år.. skriver hun til mig og vil ha mig tilbag eog siger undskyld og siger hun har forandret og siger at hun ik kunne forstå at jeg havde forandret mig og vil ønske jeg var den samme som før...
folk der ik forstår når man får børn er oz ok! men at blive fornærmet fordi man har noget andet der er mere VIGTIGT end dem er langt ude og barnligt.. det er egoister!!
bare vent til hun selv får børn!
du skal ik side længe op for at gøre hende tilfreds eller buk og skrab nyd dit barn og lade hende være i fred!

Sikke da en veninde...som om det skulle gøres til din skyld, at hun ikke kunne få børn, men at du godt kunne... altså nogle gange er har midsundelsen godt nok et grimt fjæs...

ked af at sige det. Men måske du ikke er så fleksibel efter du har fået barn. Mener bare, dit barn tager ikke skade af, ikke at falde i søvn i sin egen seng. Ja, det er da besværligt at i skal tage hende op, og få hende til at sove igen. Men helt ærligt, det er ikke værre end som så. Du er noget hsterisk, når du skal hjem kl. 20.30.. Så kan jeg godt forstå din veninde bliver sur.
Dit barn er 8 mdr. ik? Så kan hun også godt klare, at mor ikke lige er der med babsen om aftenen når hun skal sove. Brug en flaske din mand kan give hende.
Ingen tvivl om, at du er nødt til at tage nogle hensyn til din datter, men du er også nødt til at kunne være bare lidt fleksibel. Din venindes reaktion med frokosten var nok den berømte dråbe. Kender helt ærligt ikke nogen, der ikke kan overholde en tid når de er inviteret til mad, fordi deres barn sov.....
Jeres barn er altså også gammel nok til at blive passet engang imellem. Det lyder ikke som om det har været en mulighed du har set???

at hvis min datter er træt kl. 20.30, og hvis vi ikke kan få hende til at falde til ro ved veninden og ikke kun barnet, men også forældrene samt veninden lider under, at vi som forældre skal trøste hende hele aftenen, fordi hun er skide-sur, alligevel skal blive til middagen...selvom ingen af parterne får noget ud af besøget?
Jeg kan og vil meget gerne have mit barn passet...men nu var det så sådan, at veninden gerne vil se os med det formål at se min datter også.
Jo, mit barn er 8 mdr. og ja, kan godt klare at falde i søvn uden at få bryst om aftenen, medmindre hun er blevet over-træt. Jeg tilbød min veninde at komme selv, så min kæreste kunne blive hjemme ved barnet og dermed kunne aftenen have blevet længere for min veninde og jeg. Men vi var begge inviteret MED vores datter.
Når min datter først er faldet i søvn og vi derefter skal vække hende igen efter en halv time og køre hjem mens hun er halv-vågen og få hende til at falde til ro igen herhjemme, er nærmest umuligt....vi har prøvet det mange gange og hun falder som regel først til ro igen ved midnat, hvilket vi ikke selv mener, at vi skal være tjent med.
Mht. frokosten havde min veninde selv udskudt aftalen i første omgang....det sagde jeg intet til, men da det var mig, der måtte udskyde den, så var den gal....
Jeg kender heller ikke nogen, der ikke kunne overholde en aftale, fordi det var vigtigere at træne selvom man selv har inviteret gæster til en tid, der så viser sig ikke passer ens træning alligevel.
vi vil hellere end gerne have vores datter passet, når vi skal noget....nogle andre kunne sidde ved hende om aftenen...men formålet med besøget var netop, at de ville se vores datter uanset hvor træt, sur og ked af det hun måtte være. Bare de fik hende at se til den tid, der passede dem uden at tænke på, hvor opslidende det egentlig ville være for forældrene til datteren at skulle bruge hele aftenen på at opmuntre hende, fordi hun da skulle holdes vågen, så vi kunne se min venindes nypudsede lysekrone og nyvaskede gulv, selvom vi er skide ligeglade med, hvor meget rent hun har gjort når vi har en træt datter, der egentlig har bedst af at komme hjem.
Men tak for svaret :-)

Jeg kan godt forstå du er irriteret på din veninde - hun har øjensynligt ikke meget forståelse for at livet ændrer sig, når man får børn. Omvendt føler hun sig måske tilsidesat - hvorfor behøver livet ændre sig, bare fordi der kommer børn???....
Du og din veninde er hvert jeres sted i livet lige nu, og enten må I sætte jeres venskab på midlertidigt stand by eller også må I finde en måde at være sammen på, som I begge har det godt med. I kommer ingen vegne med at I hver især "holder på jeres ret".
Et venskab skal handle om gensidig respekt og forståelse og ikke være en kamp om "at få ret".
Det lyder som om din veninde ikke ønsker at ændre noget for at tilpasse jeres venskab den nye situation med et barn i vennekredsen. Det er selvfølgelig ærgerlgt, men ikke noget du kan lave om på. Hvis din veninde ikke vil deltage i en tilpasning må du overveje, om du kan leve med de vilkår hun sætter.
Som du skriver det, kan du ikke acceptere hendes måde at tackle situationen på. Men hvorfor tilpasser du dig? Hvorfor møder I op på tidspunkter der hverken passer jer eller jeres datter? Det kan godt være, at din veninde gerne vil se din datter, men hvis det er på tidspunkter der ikke passer jer, er det dit ansvar at sige, at det ikke kan lade sig gøre. Du kan så foreslå et tidspunkt der passer jer - så kan din veninde tage stilling til, om hun vil tilpasse sig det.
Lige så vel som du er i din gode ret til at sige fra, er hun det også.
I mine øjne er problemet ikke din veninde - men dig selv. Du vil livet i gennem møde mennesker der gør tingene anderledes end du. Men ingen kan tvinge dig til at overskride dine egne grænser eller gøre noget du ikke har lyst til. Det er ene og alene dit ansvar.
Jeg tror du skal starte med at acceptere dine egene grænser. Uanset hvad andre måtte sige, er det helt ok, at I indretter jer efter jeres datter. Hvis det er det, I ønsker! Når du accepterer dine egne valg vil du få meget nemmere ved at sige fra.
Det er dit ansvar at sige fra og til - det kan aldrig blive andres skyld.
Selvfølgelig vil det være ærgerligt, hvis du og din veninde ikke kan finde en måde at mødes på, som I begge kan leve med, men sådan er livet ind i mellem. Måske kan I genoptage venskabet på et senere tidspunkt. Under alle omstændigheder er I begge i jeres gode ret til at vælge netop den måde, I ønsker at leve på. Din måde er ikke mere rigtig end hendes.
Måske I skal starte med en snak på en café - bare I to? Jeg tror I vil have godt af at høre hinandens versioner og opfattelser af situationen. Men det kræver modenhed at lytte og være åben overfor andre holdninger - det ved jeg ikek om I er klar til. Men det er vel et forsøg værd?[s]

hun er da ikke vær at samle på sådan en umode gås, find en veninde der som du har børn

Jeg bliver altså liige nød til at sige et lille PIIIP.😉
Som kronisk, selvvalgt barnløs.
"vennekredsen svinder ind, de venner som ikke selv har børn falder fra med tiden, de har ikke forståelse for hvad det betyder at blive forældre. " ????[:|]
Den holder så ikke i landsretten. For så skulle alle par der har børn, ikke have nogen venner der ikke har børn.
LOL
Det er så ikke dagens virkeligehed. Ikke for alle, heldigvis. Jeg ser mange af mine venner, selv om de har fået børn.
Selv synes jeg, at jeg er heldig at komme på fødegangen og få lov at holde det lille pus. De er godt nok ikke store. Det kan facinere mig helt enormt at den store mand er far til det lille perfekte pus. Ham som jeg har set brække sig i naboens hunddyre haverose. Osv, man kan jo blive ved. LOL
Jeg har så den erfaring, specielt førsegangsforældre. De har bare ikke overskud til det de kunne før. Hvilket er ganske naturligt.
Og nogen gange så ser man dem ikke igen før barnet er omkring 2 - 3 år. For så har de mere styr og mulighed for besøge andre. Og overskud til andet end arbejde og barn, og dermed åbenr op for deres hjem igen.
Jeg har besøgt venner der er nye forældre, men der sker også en udskildning fra dem. De skifter fokus på andre med børn og os der ikke har ryger så ud i "kulden". Man er lige pludselig ikke god nok. Man " ved jo ikke noget om børn". LOL
Go fin for mig. Livet er fuld af valg.

Hvorfor er du venner med een hvis "personlighed hænger uden på tøjet". Du snakker virkelig ikke pænt om hende. Der er faktisk intet i dit indlæg, der siger noget som helst positivt om hende. Jeg ville blive sindsygt ked af det og såret, hvis jeg fandt ud af, at en af mine veninder snakkede sådan om mig. Du lyder også skide misundelige på "hendes store fine hus" osv.
Dit indlæg får dig til at lyde som en lille hund, det er åh så synd for, fordi du bliver nødt til at følge din venindes vilje - en veninde du ikke engang kan lide...
Hvorfor i alverden har du sat denne martyrrolle op for dig selv? Hvorfor siger du ikke fra, hvis det irriterer dig at hun "hunser" med dig?
Det lyder som om i altid har haft et forhold på hendes præmisser, fordi du ikke har været i stand til at sige DIN egen mening. Du har også et ansvar - sig din mening, og gør dig klart hvilke mennesker du gerne vil være sammen med.
I denne situation lyder det som om både hende og dig vil drage fordel af ikke at ses særligt meget mere.

Hej
ja jeg synes ik du skal forklare dig om hvad du gør osv...
har du ikke andre at snakke med det om end her.. hvor folk kommer med svine kommentar,,,
kom videre lad hende pas sig selv!
du og dit barn kommer først.. dem som ik har barn og ik ved hvordan det er så SKAL man sku brug for SØVN ellers er man som en død der går rundt!

jeg vil faktisk medgi at du er en smule rigid i dine rutiner.
Amme dit barn ca kl 21.00?
Hvor har du fået det fra?
Et barn ammes når det er sultent. Og når en er 8 mnd gammel kan barnet sagtens tåle at komme på kost. Altså skemad. Ingen af mine børn har været fladskebørn. De fik begyndende skemad ca 6 mnd og ble ammet til de selv ikke ville mere. Am du dit barn til 2 års alder, hvis nødvendigt og I begge kan lide det.
Fladsker med mælk eller vælling er helt unødvendigt.
En anden ting.
Hvis du har en aftale kl. 12 med din veninde og du har en dag-soverutine, hvor baby sovner mellem kl. 11 og 12. Hvorfor bliver baby ikke lagt ude i vognen for at sove, således at du bare kan trille afsted til din aftale? Selv hvis den bliver en halv time forsinket.
Aftenaftaler kan jeg heller ikke se det svære i.
Dit barn kommer fint igennem en barndom hvor man bliver vækket fordi man skal hjem.
Mine forældre tog altid mig og mine to brødre med, når de skulle steder. Min mors holdning var, at "mine børn skal vide at de er vigtige nok for mig til, at de ikke konstant skal passes af andre hver gang jeg skal noget."
Og min mor havde ræt. Ja, jeg husker det noen gange var pisse irriterende å blive vekket for at tage hjem, men jeg husker også at jeg var vigtig nok til at være med.
Den har mig og min mand også taget til os.
Der skal faktisk meget til for at vi kommer til en fest, hvis vi ikke får lov til at tage vore børn med. og hvis det er en " forbudt for børn fest" tager een af oss hjem tidligt - fordi det er prisen for at have ( mange) børn.
Heldigvis har vi mange venner der har børn og har den samme holdning, så derfor bliver der tilrigget børne-bord og legehjørner til børnene. Er der bryllup, konfirmationer osv.. bliver der simpelthen indlejet en barnepige til at se efter børnene.

Du er ikke gal på den, men en smule rigid på dine rutiner.
Hverdagsrutiner er enormt vigtige. Det er jeg enig i. Indtil 5 års alder vil børn helst at de samme ting skal ske hver dag. Op tid - spisetid-læggetid-legetid skal helst foregår på samme måde. Til og med de samme godnatsange skal synges 😃
Men min pointe er at du skal se på dine rutiner om det er noget du rent praktisk kan gøre for dig selv, og ikke være så bange for at dit barn græder fordi rutinerne bliver lidt ændret en gang i mellem.
ps: hvordan skal du eller klare den, når dig, kæreste og bebse skal have sin første sydenferie sammen? eller skal du vente 5 år først 😉

Hvis naboerne klager over at jeres baby græder, er intolerancen i danmark gået ennu et hak ned.
Jeg bliver helt målløs. Du kan da ikke tage alvorligt og forsøge på at begrænse dit barns græd af hensyn til naboen??? Dessuden tror jeg ikke på at du lader dit barn ligge at græde.
Jeg 😖 bliver helt varm i kinderne af harme over dine naboer.
Dessuden er det ingen grund til at afvenne hende med bryst om aftenen. Hvorfor skal du dog det? Hun skal på skemad og have bryst som ekstramad, psykisk støtte og trøst i den alder.

hun udskyder jeres aftale pga. træning. Den giver jeg dig 😉 Men altså, du skriver tidligre at din datter var faldet i søvn kl. 11 den formiddag. Hvad hvis i skulle have været der kl. 12, og veninden ikke havde rykket aftalen hvad så? Så sov din datter jo stadig?
men ak ak.. den med bilen og søvnen er altså noget hun må lære... så kan i jo aldrig være ude efter 20.30.

Jeg kan forstå, at du i indlægget lægger op til, om det nu er dig, som er galt på den.
Hvis vi fokuserer lidt på dig. Ja, helt klart. Du bærer en del af skylden for at forholdet mellem dig og din veninde ikke kører. Prøv lige engang at tænke på alt det besvær du har voldt din veninde. Jeg kan godt forstå, at din veninde med rette siger, at alting skal foregå efter dit hoved.
Løsningen kunne måske være (hvis du overhovedet er interesseret i at have et seriøst venskab til din veninde), at du simpelthen viser hende gennem simpel handling, at nu kører verden ikke længere efter dig og din datter. Gør et eller andet sammen med hende efter hendes præmisser. Det vil løsne lidt op.😉

herinde, som ikke er enig med trådstarter lader jeres børn blive senere oppe end 20.30, hvis I ved de er trætte og det er hverdag dagen efter, hvor godt nok kun den ene forælder skal på arbejde (går ud fra, at trådstarter stadig er på barsel)?

Lige i øjet.

Ingen udtaler at barnet skal være oppe efter kl. 20.30 - det bliver blot pointeret, at man godt kan lægge et 8 måneders barn til at sove ude. Altså ikke ude som i ude 😉 Det giver forældrene mulighed for et par timers voksentid sammen med vennerne - inden barnet stille og roligt pakkes sammen.

har du den? Det lyder, som om vi har at gøre med mekaniske genstande, som alle opfører sig ens - "man kan godt lægge et 8 måneders barn til at sove ude", basta! Ethvert barn. I enhver sammenhæng. Og det er i hvert fald ikke moren, der bedst ved, hvordan HENDES 8 måneder gamle barn er ved sengetid, og om det er en kamp at få barnet til at sove - nej, det ved du selvfølgelig bedst.
Jeg har det her besynderlige synspunkt, at mennesker, inklusive babyer, er forskellige. Det er sikkert helt forkert.

Selvfølgelig er børn forskellige. Og det kan sagtens være, at trådstarters datter ikke kan finde ro ude. Det eneste jeg prøvede at pointere var, at debatten ikke gik på, at lade børn være oppe efter kl.20.30. Men det lykkedes åbenbart ikke at formulere det godt nok. Beklager [:|]🙂

Er du ikke voksen nok at forstå og finde ud af ... at du har også ansvar til
den lille engel?
[l]Elsker du din datter, hvor meget????
Hvem vælger du .. den slags heks veninde du har eller dit barn????
- Hun er ligeglad, fordi hun har ingen barn. Og synes jeg, at hun er jaloux og egoistisk ... Så glem hende! Barnet har også brug på dine opmærksomhed og kærlighed, selvom du/I er sammen med dine veninder,osv..

helt hvor du vil hen med, om jeg ikke forstår, at jeg også har et ansvar for mit barn...tror vist mit oplæg ligger rimelig godt op til, at jeg netop prioriterer min datters behov højere end min venindes, men at det er det der åbenbart ikke rigtig passer min veninde....idet hun ikke selv har børn og derfor stadig mener, at tingene bør være som før.
Jeg kan forstå, at denne problemstilling åbenbart ikke kun er et enkelt tilfælde....der er vist flere som har det på samme måde, da man selvfølgelig får andre interesser at varetage, når man får børn, mens nogle af veninderne stadig ingen børn har og derfor kan det blive sjældenere at man ses.
Det er ærgerligt, at det somme tider udvikler sig til et problem som i mit tilfælde.
Jeg er glad for alle de svar jeg har fået....men mon ikke det er på tide at lukke debatten ned omkring dette emne nu.

Lov mig at spring de negative indlæg fuldstændigt over og tro på dig selv og dine valg, for du er en meget fornuftig og god mor - som nogle forældre ku lære en hel masse af! For du tænker først og fremmest på dit barn og barnets behov, og det ér sådan en mor er indrettet og det er sådan det skal være! Børn er sårbare, i udvikling - små guldklumper, og de har krav på, at blive respekteret, nøjagtigt som du gør! Den ér bare ikke længere. At du så rent faktisk strækker dig en hel del for din venindes skyld, - og sikkert ofte går på kompromis med dit eget overskud som nybagt mor - er bare flot og burde sættes pris på! istedet opfører hun sig helt helt urimeligt, dybt egoistisk og umodent. Og så må du simpelthen vælge hende/hendes opførsel fra og prioritere det aller vigtigste, dit barn, digselv og din egen lille familie. Jeg har desværre hørt "historien" flere gange, og det er altid veninder uden børn, der ikke kan tåle at blive nedprioriteret ifht barnet, og som ikke ejer den fjerneste forståelse af, hvordan tingene fungerer, når man blir forældre. Det kan man selvfølgelig sige til hendes forsvar, hun synes formentlig du er pyldret osv, fordi hun simpelthen ikke forstår din tankegang, kender til moderfølelsen og ansvaret for wet nyt lille liv. Men det ér ikke en undskyldning, du har 100 pct "retten på din side". Hun skal nok komme undskyldende tilbage, når hun selv bliver mor engang, og ellers kan du altså ikke bruge sådan en person til nogetTro på dig selv, du gør det helt rigtigt - og super super godt. tillykke til din datter med sådan en mor - wauuw!!