Min veninde vil ikke..

have kemobehandlinger? Min veninde har fået konstateret brystkræft. Der er lyse udsigter efter indgrebet, har hun fået at vide. Hun skal have nogle kemo-behandlinger, præcis hvor mange ved jeg ikke. Men min veninde har bestemt sig for, at hun ikke vil have kemobehandlinger. Jeg er klar over, at valget er hendes, og at det kan være svært at vide, om kemoen hjælper eller om der er flest bivirkninger. Alligevel synes jeg nok, at hun skulle tage imod kemoen, men det er jo som bekendt ikke mit valg eller liv, det handler om.
Jeg synes dog, at det er svært at stå på sidelinjen.
Hvordan kan jeg bedst muligt støtte hende, selv om jeg ikke kan følge hende 100 procent i hendes valg?
Skal jeg holde min vurdering for mig selv og blot støtte eller hvad?
Jeg håber, at I vil komme med jeres besyv med, da jeg godt kunne tænke mig at få lidt flere synspunkter i denne sag, da jeg synes, at den er lidt vanskelig at stå med.

at du skal fortælle hende sandheden. Sig at du er bekymret for hende, og at du vil hende det bedste... Og at du umiddelbart mener at det er kemobehandlinger - Men at du selvfølgelig vil være der for hende og støtte hende uanset hendes valg.

Jeg kan godt forstå at det som pårørende er svært at acceptere, hvis den syge ikke vil tage imod al behandling med kyshånd.
Men min mor døde af cancer (livmoderhalskræft) for 11 år siden - og i sine sidste dage ville ønske hun havde sagt 'nej' til at få kemo-behandlingerne. Hun følte, at det var kemoterapien som havde været med til at slå hende ihjel!
Hun fik det enormt dårligt at kemo'en, og blev svag og syg af den. Og i hendes tilfælde hjalp den jo heller ikke.. Det er selfølgelig nemmere at være bagklog, som hun var da hun var ved at dø, men fordi jeg så hvad hun gik igennem, kan jeg delvist forstå din veninde. Kemo er at gå igennem helvede på jorden, og det kan også dræbe ens livslyst at have det så dårligt! I min mors tilfælde forværrede kemoen hendes sidste tid i live, fordi hun fik det så dårligt.
Alligevel tror jeg dog, at jeg ville tage imod al behandling, hvis jeg selv blev cancer-syg - også af hensyn til de pårørende. På en eller anden måde virker det jo som om man kæmper mere mod sygdommen, hvis man er villig til at gå igennem alt for at få bugt med den.
Men der er ingen nemme svar i dette dilemma!
Held og lykke med din veninde!

Hej der
Det er en virkelig svær situation for jer begge 2, men efter min erfaring til kræftramte, vil jeg sige du skal lade hende træffe de valg, og i stedet være hendes trofaste støtte hele vejen igennem, det får hun brug for!
Et medlem af min familie er ramt af kræft, og er igennem kemobehandlinger, man kan desværre se bivirkningerne af kemobehandlingen, men her er det desværre det eneste der kan hjælpe..
Og tror måske det er det din veninde er bange for, nemlig bivirkningerne, at folk kan se hvad hun fejler, men gør dig den tjeneste at være hendes støtte:)
Og held og lykke til jer begge