Min X kæreste gør forskel på vores børn

Jeg har 2 drenge på 14 og 16½ med min ex-kæreste. Ved vores største drengs konfirmation fik han af sin far 3000 kroner, ikke på selve dagen men godt 2 mdr. efter og en lille fest. Jeg ringede til ham inden konfirmationen og sagde til ham at jeg IKKE ville søge penge til hjælp til konfirmationen.
Nu er vores anden søn så lige blevet konfirmeret, og jeg sagde igen at jeg ikke ville søge penge til hjælp.
Vores anden søn fik et telegram på selve dagen med 3500 kroner. Om aftenen ringede han så til sin far og sagde tak og hans far fortalte at han havde mere til ham, og at de skulle holde fest den 20 maj.
Vores den store dreng stod og så på da hans lillebror åbnede kortet fra sin far og kunne ikke undgå at se at han fik flere penge, han hørte også at han ville få mere og at de allerede 10 dage efter selve dagen skulle holde fest. Jeg kunne se i hans øjne at han blev oprigtig ked af det, og jeg prøvede at snakke for min syge moster, sagde at hans far måske havde glemt at han "kun" havde givet ham 3000, eller at det måske var en fejl, jeg prøvede inderligt at redde den.
Min spørgsmål er så. Er det helt okay at gøre forskel? Skal jeg påtale det for deres far? eller skal vi bare accepterer det?
Jeg har ondt af min store søn, kunne se han blev ked af det. Jeg gør ikke forskel på nogle af mine børn. Det siger jeg ikke for at vise jeg har en glorie, men jeg synes ikke man bør gøre så synlig forskel.
Hilsen Den fortvivlende mor

er jo altid forskellige af væsen, så en vis forskelsbehandling er svær at undgå.
Men når det kommer til materielle synes jeg ikke man skal gøre forskel på sine børn.
Da jeg blev 18 fik jeg 10.000 af min far, og min lillesøster som flydte 18 i denne måned har fået præcis det samme.
Så jeg synes bestemt ikke det er fair af din x, men måske ser han ikke på det på samme måde?

Det er ikke i orden at gøre forskel. Det gør også mig ondt for din søn. Du får hans kærlighed, når du ikke gør forskel og han glemmer aldrig sin far for forskellen.
Hvis det var mig sagde jeg det til faderen, på en pæn måde om han var klar over, der var gjort forskel. For din store drengs skyld håber jeg det er en fejltagelse.
Jeg fik de samme gaver, næsten !!!! som mine søskende. Jeg har aldrig glemt det. Ikke på grund af gavens størrelse, slet ikke, men på grund af forskellen.
Åh, hvor jeg forstår dig. Jeg har også to sønner og der gjorde min mor også forskel. Hun var gudmor til den ene, hun huskede alle hendes gudbørn, bare ikke, at hun også var gudmor til min ene søn. Hun foretrak så tydeligt den ældste. Den yngste opdagede det.
Man er så ked af det.
De bedste ønsker for dig. Hilsen fra mig.

den ene af ungerne en lille tyk rødhåret fregneknop der vræler når han bliver mobbet.. havdejeg haft en unge som beskrevet, så ville jeg ønske det ikke var min,.
så gufanden er det da forståeligt hvad han gør.. hvis altså det en lille tyk unge den ene..
😉

spørg ham hvorfor han gjorde forskel og tag den derfra

Når han ikke var inviteret med, det ville da være naturligt? Men det ku jo være, at farmanden var mere ved muffen ved konfirmation 2? Mon dog det er udtryk for mindre kærlighed? Men jeg synes, du skulle snakke med ham om det. Den må han selv redde i land overfor sønnerne

Åh altså hvor har jeg ondt af din store søn. Det er svært nok at finde ud af tingene i den alder og når der så åbenlyst bliver gjort forskel gør det bestemt ikke det hele nemmere.
Jeg oplevede selv ved min søsters og min konfirmation for en del år siden efterhånden🙂at der blev gjort forskel, ikke fra in fars side. Trods det at vores forældre var skilt holdt de det sammen og gav gave sammen, og vi fik det samme. Men min farmor, som altid har været en sær snegl gav min lillesøster et noget større pengebeløb end det jeg havde fået ved min konfirmation. Det var ikke første gang at hun gav mere til min søster end til mig, faktisk havde det stået på med en del julegaver og fødselsdagsgaver, men det var konfirmations gaven der fik bægret til at flyde over. Jeg blev SÅ ked af det, så skuffet og så såret, og det var min farmor, så jeg kan kun begynde at forestille mig hvor ondt det må gøre på din søn, og hvor meget det må skære i hjertet på dig!
Jeg synes bestemt at du skal tage en snak med hans far, og gøre opmærksom på forskellen, måske kan han stadig nå at redde den med Jeres søn, men jeg tror at det bliver svært.
Held og lykke med det!

straffen kommer senere i livet når din søn er blevet ældre = han vil ikke se sin far mere
jeg ved hvad jeg snakker om...

at give dem forskellige pengebeløb når der er 2½ år mellem konfirmationerne. De 500 den lille har fået mere passer vel meget godt til det beløb den store fik for mere end 2 år siden

glad for de svar jeg har fået. Jeg kan bruge dem alle, det er nemlig dejligt at se tingede fra helt andre sider end mine veninders, de er jo følelsesmæssigt involveret. Så tusind tak for jeres svar, jeg tager en snak med faderen, måske er der er god forklaring, men den skylder han vores ældste søn og ikke mig.

- var da også min tanke, men det er jo altså heller ikke nemt, når tingene bliver målt på milimeter. Det er lidt småligt af den store at hænge sig i, lillebrorens fest bliver holdt hurtigere efter konfirmationen end hans egne. Så synes jeg vi er ude i noget, der måske også kunne udløse en kammeratlig samtale med ham.
- Børns liv var nemmere, hvis de var taknemmelig for det de selv får og ikke hænger sig så meget i hvad andre får. Det tager meget af glæden ved at give, hvis man altid er lidt nervøs for, det ikke er godt nok.