Mine 2 piger...

På 4 og 6 år, skændes hele tiden...
Elsker dem over alt på jorden, men hold da op.... Nogle gange har jeg lyst til at stikke af hjemme fra...

Der er altid ballade. De kan ikke enes.. Bliver uvenner over alt og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre...
Er der nogle der har nogle gode ideer til, hvordan man kan få dem til at nyde hinandens selskab i stedet for at være ved at slå hinanden ihjel????


[:*(]

De kan måske aldrig blive enige om, hvad de f.eks skal lege, og så giver det skænderier. Mine brødre havde samme problem, så min mor skilte dem ad ved at min ældste lillebror fik mulighed for at være alene, mindst en time om eftermiddagen, når de kom hjem, og den lille blev sendt ud og lege med nogle andre. Han kunne ikke sidde stille 5 min og den anden kunne bruge timer på at glo ud i luften. De er perlevenner idag, og har været ret meget "brødre" siden teenage-årene.

Synes godt nok at det er rigtig hårdt... det er bare som om de kæmper om alting. Selv om de har en ting begge to der er ens, kan de alligevel være ragende uvenner over det... Der må da være noget man kan gøre, for at de ikke skal skændes konstant??

😉😃😃
Skil dem ad. lav regler for deres færden. Lav regler for, hvad de skal og må, på hvilke tider.
Lige nu kæmper de om din opmærksonhed. Den får de. Så de er glade.
Det lyder hård med regler og alt det der, og det er hårdt arbejde. Mennesket, hverken du eller de er maskiner, så der vil altid skulle være undtagelser.
Men start med at placere dem forskelligt. Som lovis siger, send den ene ud og leg, og lad den anden blive hjemme.
venlig hilsen
Grøn

prøv og lave nogen sammen med dem begge, sid og spil et spil og sid imellem dem, så du er sikker på de ikke kommer op at slås.
og hvis der bliver balade så sæt dem i skammekroven og sig til dem stille og roligt hvad de har gjordt galt,
lad vær med at råbe og skrive hvis du gør det i hverdagen, snak stille og roligt, for hvis du begynder på det, så vælger de bare at overhører det...
hvis de skriger fordi de gerne vil have din opmærksomhed, så ignorer, det kan faktisk godt virke, for så til sidst så opgiver de, og så falder de til ro.

- de skal skilles ad, og have oplevelser hver især.
- Lovis´ beskrivelse er som mine to knægte. Der blev også lavet plads til enetid og legetid. Dem er der 19 måneder imellem, så det var da fristende at betragte dem om en enhed, men den går altså ikke altid. Måske med tiden men ikke til alle tider.

Kender det godt...
På et eller andet tidspunkt blev jeg så tosset over de der dumme skænderier at jeg sagde til to af mine at de må ikke snakke sammen resten af dagen... efter ca 2 timer kom den ene og spurgt om de ikke godt må igen,.. der var det vel gået op for hende at det var slet ikke sjovt at ikke snakke med sin søster.
Så når de starter nu, behøver jeg kun at spørge om ikke de skal lade være med at snakke sammen resten af dagen.
Det hjælper selvfølgelig ikke på en rigtig konflikt, men det hjælper på små skænderier der drejer sig om ingenting,- og så har man måske også undgået den stor konflikt