Mistet kærlighed. Uden en vej tilbage er jeg død.

Jeg håber ikke jeg får latterlige beskeder på det her bare fordi man kan være anonym, men for det er meget seriøst for mig. Jeg har brug for hjælp. Rigtig meget.
Hvad gør man? Jeg har mistet min kæreste som jeg har været sammen med i over 2 år. Og vi har tit slået op over latterlige ting fordi vi er begge for stolte. Denne gang var det en misforståelse, men jeg hverken jeg eller hun følte for at rette det. Da vi var lidt på vej, blev det ødelagt igen med noget træls attitude og sådan noget. Jeg ville bare have vi kunne være sammen for altid, og nu tænker I sikkert, hvad gik der galt? Og som altid, så er det små dumme ting. Ingen utroskab har der været, ingen flirt eller andet dårligt har der været. Så vi burde være SÅ glade for hinanden. Nu efter 1000 gange før hen, har vi slået op igen, og hver gang siger vi ting til hinanden osv der sårer, selvom jeg må indrømme at hun sårer mig mest hver gang, hvis ikke det kun er hende hver gang. Jeg er ikke nem at leve med, jeg er lidt streng, men vi er strenge om NÆSTEN de samme ting. Jeg kan måske være lidt mere streng fordi jeg er utrolig jaloux men det tror jeg ikke var problemet her. Tror det var stolthed. Og jeg er utrolig ked af det, jeg er en ung mand på over de 20. Og jeg græder pludselig over det når jeg indser hvor dumt det var og hvor godt vi havde det, når jeg har det så elendigt nu. Jeg har brug for hjælp. Jeg ved ikke hvordan jeg skal uden hende. Og hver gang vi har slået op, så er der en frygt for hvad modparten nu skal gøre, som vil få os til ikke at kunne være sammen igen uden at blive enormt sårede. Det er sket før, som sagt ikke med utroskab men andre ting. Jeg er både bange, ked af det og forvirret. Jeg vil ikke komme over hende, for det føles for mig som at være en kold person og være ligeglad, når man nu er ovre en. Jeg vil gerne beholde den kærlighed jeg føler, for hun er den første jeg har elsket, og det er enormt meget, og jeg vil have det bliver min sidste kærlighed også. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan heller ikke bare tage over til hende selvom hun bor tæt nok på i bil, og bare snakke med hende, sådan har vores forhold aldrig været. Jeg håber der er nogle venlige personer der føler med mig eller som har oplevet noget lignende, eller bare kan hjælpe mig på den mindste måde, for jeg er helt hjælpeløs og trist, og jeg er bange for at gøre dumme ting igen og komme galt afsted ubevidst denne gang. Jeg håber på noget hjælp, ellers kommer jeg til at gå helt ned og det kan jeg slet ikke klare mere. Jeg vil gerne være lykkelig for engangs skyld, hvor det ikke skal ende igen. Jeg synes jeg fortjener det [:*(] Jeg beder om jeres hjælp, hjælp mig [:*(]

Jeg er ikke helt klar over hvad dit spørgsmål er men....
Det er jo meget "normalt" at rende lidt frem og tilbage, som jeg kan forstå i også har været ude i. Det er bare for opslidende i længden!!!
Vil du gerne være sammen med hende eller ikke, jeg kan ik helt tyde det, men virker sådan. Stolthed i parforhold kan du godt smide laaangt væk, for der kommer sjældent andet end sårede følelser ud af det...
Hvis i vælger at være sammen igen så tag en par terapeut og prøv at se jeres forhold fra den side... For det er ofte så mange små dumme misforståelser der ligger til grund for hvad man render rundt og tror er verdens undergang.
Det er vigtigt at vide det er 2 individer der ik ejer hinanden, men ska få det til at fungerer i et PARFORHOLD...
Ønsker jer begge lykke påjeres vej, med eller uden hinanden KH Trina

Du er nødt til at holde op med at gøre som du plejer. Der er måske bare ikke så meget ved at blive gode venner igen, for I kan åbenbart ikke lade være med at blive uvenner og sådan vil det være indtil I bliver modne nok til ikke at slå op, hver gang i er uenige om bagateller.

Det er svært for vi har også prøvet at snakke om det før hvor vi bare begyndte at skændes, og det vil jeg gerne undgå. Vi har dog kunnet snakke ordentligt de sidste par gange, men jeg er bare bange for hvor det kommer hen hvis jeg skal snakke med hende. Nemlig at der er sket for meget og at det ikke bliver til noget, fordi vi begge har været igennem for mange ting, for tit. Jeg ved godt at det er for meget, og at det bare burde køre derud af nu, men jeg kan bare ikke slippe hende fordi hele min verden føles tom uden hende. Ligemeget hvor længe vi har slået op førhen har jeg aldrig bare kunne komme LIDT over det. Hun føler den største del af mit liv, og hvis jeg skal have det bedste ud af livet og være lykkelig på højeste niveau, så er det med hende [:*(]

[l]

du ikke kommer ind i en spiral hvor du til sidst føler dig alt for afhængig af hende.
Du er nødt til at mande dig op, for ikke at miste selvrespekten.
Synes du skal lade hende være lidt, selvom det er utroligt svært. Men hvis du er en person med en stor personlijghed,- referer til din stolthed, så var det jo netop det hun faldte for i sin tid.
Du er nødt til at finde ud af med dig selv, hvad du gør galt for at ende i denne situation. Kun dette kan hjælpe dig med at undgå det sker igen. Man kan ikke ændre på andre, og er derfor nødt til at se indad.
Giv det lidt tid, måske hun også har brug for at se indad. Og forsøg derafter at få gang i en sund dialog,
Står selv i samme situatiom. Dog med et forhold med 18 år på bagen og 3 børn. Føler også hun er den eneste ene på trods af alle vores konflikter. Det er utoligt hårdt.🙁
Held og lykke, jeg føler med dig.

Hej du
Ja, det er altid trist at ende et forhold, men du SKAL altså lige huske på, at du er MEGET ung og du har hele livet foran dig. Jeg ikke bare LOVER dig, men GARANTERER dig, at du vil blive MINDST lige så forelsket i en anden pige, når du engang møder en, når du er ovre din ex-kæreste. 😉
Men selvfølgelig er du dybt ulykkelig lige nu. Det har jeg selv været og det kan bare ikke være anerledes. Men tro på, at tiden læger dine sår - det gør de, selvom du ikke kan tro på det lige nu.
Og med den alder, du har er det måske din første forelskelse og den er altså altid bare SÅ svær at komme sig over. ALLE unge har prøvet at miste en kæreste og hellere nu end om nogle år, hvis der er kommet et barn og I så alligevel ikke skal være sammen [:*(]
Hyg dig og prøv at nyd din singletilværelse så meget som muligt. Før du ved af det, er der kommet en ny og måske meget dejligere tøs ind i dit liv 😉

Hvor er det synd for dig, når du stadig elsker hende. Men det vil blive mindre og mindre med tiden. Det lyder som om, I har boet sammen, siden du siger, at du er svær at leve med❓Og unge mennesker mener jeg skal leve deres liv og nyde deres ungdom og ikke nødvendigvis bo sammen - så kommer der alt for mange praktiske ting, der kan forstyrre følelserne. Du har altså hele livet foran dig, søde og du må og skal altså tro på, at du med tiden kommer over hende - det ved JEG, du gør 🙂. Du kan måske være heldig at finde en ny kæreste på din arbejdsplads eller uddannelsessted❓går du meget i byen og har du ikke nogle venner, du kan snakke med og gå i byen med, så du kan komme ud og hygge dig lidt❓😉

Kan du ikke udspecificere lidt, hvorfor I gik fra hinanden❓Hvis du er jaloux - har du så haft grund til at være det❓har hun løjet for dig❓for hvis hun har, er der jo ikke noget at være ked af, men glad for du slap for hende.
Jeg er heller ikke sammen med min store kærlighed mere. det er 3 mdr. siden vi sluttede, men hun fandt en anden og det har bare været megahårdt, men jeg kan mærke at hun glider lidt i baggrunden nu, så fat mod, kære kammerat 🙂

det lyder kedeligt, at du aldrig har kunnet snakke med hende, som du skriver. så er det måske heller ikke det rigtige forhold, du har haft❓du lyder som en rigtig sød og følsom fyr, så måske har du haft en lidt for kold og fraværende kæreste, siden du også skriver, at du er meget jaloux. men I er også meget unge og selvfølgelig vil din ex aldrig blive den sidste pige, du elsker så højt. der kommer mange flere til endnu 😉 men selvfølgelig kan du ikke lige nu tro på, at du kommer til at elske igen - det kan man aldrig, når man lige har mistet en elsket person [:*(] mist aldrig din selvrespekt og respekt for livet .... det er det bedste, vi har og du skal passe på det 🙂 og husk, at det ikke er dig, der er noget galt med, fordi I ikke har kunnet køre jeres forhold, det skal der to personer til og du er altså heller ikke ene om at være ulykkeligt forelsket, der er vist ikke mange unge, der ikke har prøvet at være i din situation og de er nok alle kommet videre, som du også vil gøre, når tiden er til det. tag det roligt, nyd din ungdom og livet, så skal du også nok blive lykkelig igen [l] - det er et løfte 😉[s]

NEJ - det er IKKE med hende, du skal være lykkelig, for så havde I ikke haft alle de on and off's, som I tilsyneladende har haft i jeres forhold 😕 Du skal have en pige, der virkelig VIL dig og hele dig 😉 Hvis det er et lykkeligt forhold, vil du også uden problemer kunne tale med hende om næsten ALT og i hvert tilfælde om jeres forhold og det fortæller mig, at hun ikke er god for dig. Tænk på, hvor mange dejlige piger, der er i Danmark og du skal nok finde kærligheden igen. Nu ved jeg ikke om I har boet sammen, ellers skal du være glad for, at I ikke nåede så langt, så havde det være endnu værre 😉

Du kommer over hende og videre, når tiden er til det. Jeg personligt kender INGEN, der ikke har prøvet ulykkelig kærlighed - alle har en historie at fortælle - og alle kan grine af den, når de er kommet videre i livet. Tænk på, hvor mange unge og ældre mennesker, der hver dag går fra hinanden og alle finder de igen kærligheden på et eller andet tidspunkt [l] 🙂
Jeg selv er en halvgammel tudse på 49 år og jeg kunne fortælle dig mange - og triste - historier og episoder i mit liv om både lykkelig og ulykkelig kærlighed. Dem har der nemlig været mange af 😉. Men idag oplever jeg dem som positive . alle sammen - da de jo har været med til at forme mig og gjort mig til den mand, jeg er i dag 🙂
Så fat mod, fat mod .... livet er jo skønt - og dit er jo først lige begyndt 😉