når eksen finder en anden

Hejsa..
Mig og min eks gik fra hinanden for 6 måneder siden.Nu har hun så fundet en anden fyr har jeg erfaret. Jeg vil ikke have hende tilbage da hun var kompliceret og vi boede langt fra hinanden.Jeg har det bare skidt over at hun har fundet en anden.Man tænker automatisk på at så betyder man ikke noget længere og at hun tænder mere på den nye.Prøver at fortælle mig selv at bare fordi hun er sammen med en ny betyder det ikke at jeg ikke har betydet noget og at jeg ikke duer for ellers ville hun ikke have været sammen med mig i 2 år.Skide usikkerhed.Håber snart jeg kan komme videre og finde en sød kæreste der kan gengælde kærlighed og stå ved sine følelser.Min eks havde svært ved at vise følelser og havde svært ved nærvær.Da hun gjorde det forbi valgte hun bare ikke at give lyd fra sig ligesom et barn der løber ind på værelset og smækker med døren og svarede ikke på sms og sådan, det var lidt hårdt.Andre der kender til følelsen når en eks har fundet en ny,man ville jo helst gerne være den der var hurtigst med at finde en ny

Kender det fra mig selv. Var sammen med eksen i 2 år og da vi gik fra hinanden gav ham heller ikke lyd fra sig, det var altid mig der skulle skrive og ringe.
Tre måneder senere er han allerede sammen med en anden, som han nu bor i hus sammen med på tredje år.
Håber for dig, at du kommer hurtigere videre end jeg gjorde, eller skal måske sige gør i stedet for. For er stadig "bitter" over den tid og det er noget der stadig påvirker mig, selvom det er ved at være over tre år siden nu.
Har fundet en ny som jeg har boet sammen med i over et år nu, men tænker stadig meget på ham den anden, da der er meget der minder om den tid.
Så mit råd til dig er, at komme ud med vennerne, møde nye mennesker og så glemme alt om hende den anden. Lad være med at gøre det til noget der påvirker dig, lige som jeg gør, for det er komplet spild af tid!
Hvis du ikke kommer videre, kommer det til at påvirke alle dine fremtidige forhold. Så det er med at få styr på dine følelser nu.
Ved ikke om mit indlæg kunne bruges til noget, ville bare gøre dig opmærksom på, at du ikke er alene om den følelse.
Vh Hello

huske på at de ting du har oplevet med din eks. det kan ingen tage fra dig. Fx. den måde i dyrkede sex på, var unik for jer som par, det vil hun ikke kunne opleve med en ny mand. De sjove oplevelser i har haft er ligeledes noget hun ikke vil opleve igen.
Endeligt kunne det jo også være at hun sammenligner hendes nye kæreste med dig på nogle områder hvor du måske har haft en højere score 😉
Lykke til på den første dag i resten af dit liv.

kan ihvertfald bruge det en masse.Det varmer at jeg ikke er den eneste der har det på den måde der.Tusinde tak for svaret

Tak for svaret. Har ikke rigtig tænkt på det på den måde der, men ja det er nok rigtig nok at selvom hun er sammen med en anden sammenligner hun nok en del.Sex'en er nok det jeg tænker mest på, er ikke i tvivl om hun ikke kan få det vi havde sammen i sengen.Det har hun jo egentlig også givet udtryk for.Det gælder bare om at holde fast i de tanker der.

at alspigen var en statue på torvet i Sønderborg, der ikke kunne sige et kvæk.

ih.. det var et råd jeg slet ikke havde tænkt på! jeg tror du har ret på nogen områder, men samtidig er det også vigtigt ikke at holde for meget fast i minderne.. det er jo meningen man skal komme videre! ;)
held og lykke med det!

Har du nok fundet dig en anden underskøn pige som du ikke under nogen omstændigheder ku drømme om at sammenligne med din ex. og hende du finder er selvfølgelig det dejligste og kærligste væsen i hele verden, så giv lige dig selv tanken "godt jeg ikke dvælede og dejligt at min ex kom videre"
tror alle har været der, det gælder bare om at være positiv, og ikke sammenligne.
knus

Heej
Jeg har on'n'off været forelsket i en fyr, som betyder alt for mig, senest for 6 måneder siden. jeg elsker ham stadig, vi kom sammen i 4 dage, men vi var begge for generte til at kunne snakke rigtig sammen, så jeg kunne ikke se at det skulle kunne fungere. da jeg fortalte ham det, svarede han mig ikke igen.
Jeg er ikke kommet over ham, og nu har han fundet en ny. han siger at vi er bedste venner, og at vi altid vil være det- det har jeg ønsket så mange gange..
Men kan jeg tillade mig at være forelsket i ham, for han er jo glad nu, og det burde jeg vel også være på hans vejne. - og jeg prøver!
Han har altid betydet rigtig meget for mig, og andre har sagt at de troede vi havde noget kørende. han har flirtet med mig for ikke så lang tid siden, og jeg har generelt haft svært ved at finde ud af hvad han har følt. - men jeg har fortrudt at jeg slog op, og ikke gav det en chance... JEG VED GODT AT DET ER MIN EGEN SKYLD AT VI IKKE ER SAMMEN.
jeg ønsker jo selvfølgelig det bedste for ham, men har altid troet at vi ville finde sammen. Som sagt har vi jo masser af år til det, men skal jeg "glemme" ham indtil da? jeg har prøvet at komme over ham, men det virker ikke så godt..
vi har været igennem rigtig meget sammen, men jeg har grædt så meget over ham på det sidste. En anden ting er, at jeg er bange for hvis jeg kommer over ham, at jeg så ikke "tør " forelske mig i ham igen, da jeg er blevet såret så meget, og det har været rigtig hårdt...
:/

ej det er faktisk overhovedet ikke det samme. men giv gerne jeres mening alligevel..! please.

Hejsa
Jeg har siddet og kigget lidt på nettet og læst omk. det med at komme
videre fra sit sidste forhold. Vi mødtes til et af de utallige dating arrangementer der findes. Jeg forventer mig aldrig noget af disse arrangementer, men her var der da en som jeg kunne snakke med. Hun var nu sød og meget kvik.
Jeg var ikke vild med hende og hun var overhovedet ikke min type. Men hvorfor ender man så alligevel i et 2 årigt forhold? Hvor jeg, som jeg husker det specielt i starten overvejede hvordan jeg kunne gøre det forbi, men ikke nænnede det da hun var meget glad for mig, og gav mig plads til at gøre hvad jeg ville.
Så prøvede jeg at sige til mig selv ,at jeg skulle glemme det ydre for det indre var faktisk guld værd, men det lykkedes aldrig. 1,5 år senere bryder jeg sammen og vil slå op. Vi prøver to måneder senere at tage på juleferie sammen, men filmen knækker igen da vi kommer hjem og jeg må grædende slå op via tlf.
Jeg har et problem med tætte relationer og jeg er mest bange for at det er det som gjorde at jeg ikke følte mig forelsket eller var "vild" med hende...Men hvad hvis man aldrig føler sådan?
Nåede at kysse en anden til en fest (gør det aldrig drenge, svært at tilgive sig selv og kigge hende i øjnene)
Nu et år efter jeg gik min vej, hvor jeg med vilje ikke har kontaktet hende for at gøre det nemt for hende at komme videre, ved jeg at hun har mødt en ny på en rejse. Hvorfor i alverden bliver jeg så så ked af det❓Det var jo mig der gik min vej? Jeg har grædt snot hele weekenden.
Nå, jeg havde brug for at skrive det et eller andet sted. Det er jo nok mest klynk.
Ufatteligt som man kan sidde nede i et sort hul nogle gange og føle at der er meget lang vej til toppen.
Jeg ønsker jer alle det bedste.

...Jeg føler også for at fortælle min egen historie...
Kæresten og jeg havde været sammen i 4 år, det sidste år gik tingene stille og roligt mere og mere galt og jeg tog mig endeligt sammen til at sige til ham, at nu havde jeg nået et punkt, hvor jeg ikke følte jeg havde mere at kæmpe for og vi splittede. Det var MIN beslutning og nu sidder jeg den dag idag (1 år efter) og kan bare ikke komme videre. Kan ikke lade være med at tænke på hvad jeg kunne have gjort for at redde forholdet, om han overhovedet elskede mig når det kom til stykket, virkelig elskede! Og om der overhovedet er nogen som helst jordisk chance for at jeg finder sådan en ærlig fyr igen. (Han er nok den ÆRLIGSTE person jeg nogensinde kommer til at møde!) Jeg fortrydder nu, men der er intet at gøre. Både fordi der var en masse grunde til vi gik fra hinanden, bl.a. manglede jeg kærligheden fra hans side og fordi han har fundet en ny. Vil bare så gerne komme videre for ved inderst inde, vi aldrig vil komme til at passe sammen. Men hvorfor har man så stadig alle disse følelser? Og Hvordan får man dem til at forsvinde?