mistet min mor

jeg mistede min mor i onsdags kl 0800...
hun døde af kræft...!
Det var en dianose hun fik stillet for ca. 3 uger siden....
Hvad gør jeg for at komme videre...
Syntes livet er noget møg nu...
Føler jeg har mistet mit hjerte...
Nogen der har prøvet noget ligende?????

Jeg har mistet min far også inden for relativ kort tid.
Det er pisse hårdt, giv dig tid til at være ked af det UDEN det bliver til selvmedlidenhed. Jeg håber, du har et godt netværk, du kan trække på.
Pøj pøj fremover, det skal nok gå, selvom det er svært at overskue ligenu.

hej sørgende søn. Jeg føler virkelig med dig. Har lige mistet en svigerinde til kræften. Hendes 2 børn på 15 og 18 står nu også uden mor. Jeg har tæt kontakt til dem og ved hvilken smerte de bærer rundt på. De forsøger at leve livet videre med al hendes gode viden og tanker og ideer i baghovedet. Men det er meget svært og hverdagen gør simpelthen bare alt for ondt - hun mangler i alt hvad de foretager sig. Men hold fanen højt for du kommer videre selvom smerten og savnet altid vil være der. Forsøg at tænke på hende i alle de valg du træffer fremover og prøv at vurdere hvad du tro hun ville have gjort i din situation. Jeg håber du kommer videre og dette var bare ment som et lille trøstende indlæg.
De bedste ønsker marianne

Jeg mistede også min mor for en del år siden - hun døde desværre også af kræft.
Et godt råd .... tal med nogen om det ....meget ... selvom det er ekstremt hårdt, så vil det hjælpe dig i længden ......
Få grædt ud .... prøv at mindes de gode ting og oplevelser ....
Og ikke mindst - husk, din mor har fået fred for en frygtelig sygdom .....
Held og lykke .... du skal nok "komme igen" ...

Jeg mistede selv min far for 2 måneder siden. Han faldt bare om, af en blodprop i hjernen. Man bliver overvældet af sorg og chok. Mister på en måde sin fundamentale tillid til at verden er retfærdig.
Jeg har opsøgt en sorgterapeut, der har givet mig nogle redskaber at arbejde med. Jeg må erkende at sorg er en tilstand, hvortil der ingen trøst findes. Men også en tilstand man kan arbejde sig igennem og som kan gøre at livet bliver smukkere på den anden side.
Jeg har kun selv lige trådt de første spæde skridt på sorgens vej. Men jeg håber og tror på at jeg kommer igennem. Og det gør du også. Hvis du erkender og accepterer sorgen. Lader den komme. Ser den i øjnene, og ikke bare flygter ved hjælp af foreksempel sprut, overdreven selskabelighed, ekstreme oplevelser osv. Der er ingen vej udenom. Smerten skal føles og gennemleves for at man kommer rigtigt videre... Men for fanden hvor er det hårdt!

hej Sørgene Søn
Jeg hved der er lys forude ,har selv midstet min mand og far med 1 år`s mellem run . det er godt nok mange år siden nu, og derfor kan jeg sige der er lys forude. Jeg vil anbefale dig at opsøge en sørge gruppe i din hjem by. de kan hjælpe dig der kan du få luft det er ikke altid let hos familien for de bliver jo osse berørt af det når man taler om den døde ,og der er godt at få en andet syn på det . jeg vil ønske dig ald mulig held og lykke . giv dig tid til at sørge men lad det ikke vare evigt der komme en tid hvor du skal leve dit liv igen og det tror jeg osse din mor ville ønske mange knus.

Du har min dybeste medfølelse. Det er en svær ting, at miste en man holder af. Jeg har en brochure her, som giver trøst, og det er det du har brug for lige nu. Hvis du ønsker det, vil jeg sende dig brochuren: "Når man mister én man holder af." Du kan lægge din adresse ind på min mailadresse, så sender jeg den til dig. Min mailadresse er: ftg@sol.dk
Med venlig hilsen, flemming.

Hej
Jeg forstår din smerte. Og din vrede over, at netop din mor skulle tages fra dig.
Jeg mistede selv min mor til kræften da jeg var 15 år. Det er efterhånden en del år siden, og savnet vil du altid føle. Smerten forhåbentlig ikke.
Der findes ingen mirakelkur til at komme videre her. Det bedste du kan gøre, for at overleve den uretfærdighed der har ramt dig, er at huske din mor for alle de gode ting hun var for dig. Kig på hendes billede, og husk, at du og dine eventuelle søskende var hendes stolthed, og at hun vil leve videre i jer.
En dag kan du lægge fotoet af din mor til side. Og alligevel tænke og huske hende for alt det gode hun var for dig. At hun var stolt af dig. At hun lever videre i dig.
Du vil så gradvist acceptere, at hun ved sin død blev frataget en ufattelig smerte på grund af sin sygdom. Slap for smerten ved ikke fuldt ud at kunne være der for dig.
Og du vil så vide, at den bedste måde du kan vise din respekt for din mor, er at leve videre i hendes ånd, at gøre hende stolt.
Savnet mister du aldrig. Men lad din glæde for din mor få lov til at overskygge smerten ved at miste hende - en dag. Det vil hun blive glad for.
Mine bedste ønsker til dig
Native

jeg vil fortælle dig om da jeg mistede min mor for 3 år siden, hun sov stille ind i sin seng og vi vidste ikke en pind, hungik bare i seng som hun plejer, og så farvel hun havde bare et slidt hjerte og vand i kroppen fik at vide hun skulle passe på men det gjorde hun ikke, så jo jeg kender til sorgen og du skal bare snakke hele tiden om hende, det tager lang tid at komme over jeg har stadig svære tider hvor jeg tænker hvorfor jeg savner min mor, så held og lykke bare klø på, og du skal være lige glad om folk bliver træt af høre om din mor men sig det er din måde at bearbejde din mors død,håber din at det kan hjælpe lidt.

Jeg mistede mine forældre for et par år siden, og det er hårdt! Prøv at henvende dig til Kræftens bekæmpelse, de gíver samtaler med en pysklog, for mig var det guld værd.
Ring til din lokale Kræftens bekæmpelse, og tag en snak med dem.