[f]
Vides det med sikkerhed hvem der skrev evangelierne i Bibelen?
I Mattæusevangeliet siges der ikke noget om hvem der har skrevet det, men tidlige kirkehistorikere lader os ikke i tvivl om at det er Mattæus. Der findes måske ingen bog af den alder der får sin skribent så klart og enstemmigt fastslået som Mattæus’ evangelium.
Lige fra Papias af Hierapolis (begyndelsen af det andet århundrede e.v.t.) har vi en række gamle vidnesbyrd om at dette evangelium er skrevet af Mattæus og at det er en ægte del af Guds ord. McClintock og Strongs Cyclopedia siger: „Forskellige passager fra Mattæusevangeliet citeres af Justinus Martyr, af forfatteren til brevet til Diognetus (se Ottos Justin Martyr, bind ii) og af Hegesippus, Irenæus, Tatian, Athenagoras, Theofilus, Clemens, Tertullian og Origenes. Det er ikke alene på grund af citaternes indhold, men også på grund af den måde de anvendes på — disse forfattere benytter dem tillidsfuldt som man benytter en anerkendt autoritet og giver ikke udtryk for den mindste tvivl — at vi betragter det som bevist at den bog vi har i dag, ikke har undergået nogen pludselige ændringer.“ Den omstændighed at Mattæus var apostel og som sådan havde Guds ånd, gør at vi kan have fuld tillid til hans beretning.
6 Mattæus skrev sin beretning i Palæstina. Det nøjagtige tidspunkt kendes ikke, men efterskrifterne på nogle håndskrifter (alle af senere dato end det tiende århundrede) siger at det var i år 41 e.v.t. Visse ting tyder på at Mattæus oprindelig skrev sit evangelium på det hebraisk som folket talte dengang, og senere oversatte det til græsk. I sit værk De viris inlustribus (Om berømmelige mænd) skriver Hieronymus i kapitel III: „Mattæus, der også hed Levi og som fra at være tolder blev apostel, skrev som den første et evangelium om Kristus i Judæa på det hebraiske sprog og med hebraiske bogstaver, til gavn for dem af de omskårne der var blevet troende.“ Hieronymus tilføjer at dette evangeliums hebraiske tekst på hans tid (det fjerde og femte århundrede e.v.t.) blev opbevaret i det bibliotek som Pamfilus havde samlet i Cæsarea.
7 I begyndelsen af det tredje århundrede skrev Origenes om evangelierne, ifølge kirkehistorikeren Eusebios: „Det første blev skrevet af . . . Matthæus . . . Han udgav det for de troende, der kom fra Jødedommen, og han skrev det paa det hebraiske Sprog.“ At det i første række blev skrevet for jøderne fremgår af slægtsregisteret der viser at Jesus retsligt set nedstammer fra Abraham, og af de mange henvisninger til steder i De Hebraiske Skrifter som peger frem til Messias. Det er rimeligt at tro at Mattæus brugte Guds navn Jehova i form af tetragrammet når han citerede fra afsnit i De Hebraiske Skrifter der indeholdt navnet. Det er grunden til at Mattæusevangeliet i Ny Verden-oversættelsen indeholder navnet Jehova atten gange, ligesom det er tilfældet i den hebraiske oversættelse af F. Delitzsch fra det 19. århundrede. Mattæus må have haft samme indstilling som Jesus hvad Guds navn angik, og kan ikke have ladet den fremherskende jødiske overtro hindre ham i at bruge navnet. — Matt. 6:9; Joh. 17:6, 26.
8 Eftersom Mattæus havde været skatteopkræver er det ikke så mærkeligt at han var nøjagtig i sin omtale af penge, tal og værdier. (Matt. 17:27; 26:15; 27:3) Han var meget taknemmelig over at Guds barmhjertighed havde gjort det muligt for ham, en foragtet skatteopkræver, at blive en forkynder af den gode nyhed og opnå en så nær tilknytning til Jesus. Mattæus er den eneste af evangelisterne der anfører Jesu ord om at der foruden ofre kræves barmhjertighed. (9:9-13; 12:7; 18:21-35) Mattæus var i høj grad blevet opmuntret af Jehovas ufortjente godhed, og der er derfor ikke noget at sige til at han husker og medtager nogle af de mest trøstende ord Jesus udtalte: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (11:28-30) Disse milde ord må have virket meget opmuntrende på den tidligere skatteopkræver, hvis landsmænd uden tvivl kun havde haft hån og spot tilovers for ham!
9 Mattæus fremhæver at temaet eller grundtanken i Jesu forkyndelse var „himlenes rige“. (4:17) For ham var Jesus forkynderen og kongen. Han anvender udtrykket „rige“ så ofte (over 50 gange) at hans evangelium kan kaldes evangeliet om Riget. Mattæus var mere interesseret i at præsentere Jesu offentlige taler og foredrag i logisk rækkefølge end i at følge en strengt kronologisk orden. I de første atten kapitler afviger Mattæus fra den kronologiske orden for at fremhæve forkyndelsen af Riget; men i de sidste ti kapitler (19-28) har han i det store og hele ordnet stoffet kronologisk, uden dog at glemme at betone budskabet om Riget.
10 Toogfyrre procent af stoffet i Mattæusevangeliet findes ikke i nogen af de tre andre evangelier. Til disse 42 procent hører mindst ti billedtaler eller illustrationer: Ukrudtet blandt hveden (13:24-30), den skjulte skat (13:44), perlen af stor værdi (13:45, 46), voddet (13:47-50), den ubarmhjertige træl (18:23-35), arbejderne og denaren (20:1-16), faderen og de to sønner (21:28-32), kongesønnens bryllup (22:1-14), de ti jomfruer (25:1-13) og talenterne (25:14-30). Bogen omhandler begivenheder fra Jesu fødsel i år 2 f.v.t. til hans møde med disciplene i år 33, lige før han steg op til himmelen.
Der findes tykke bøger om biblens kulturhistorie. Der er materiale nok til et helt livs studium.
Der er nogen der hele tiden betvivler biblens autencitet, og gør det nærmest til et helt kald.
Bare sådan noget som tidsangivelser er utroligt kompliceret. Og det som Jv kommer frem til miskrediteres, da man slet ikke regner profetierne for noget.
Jeg har underrsøgt årstal, og det er en labyrint.
Konklusionen som nogen også vil drage i tvivl er, ingen årstal er helt sikre, hvad seriøse forskere selv indrømmer.
Videnskaben gjorde grin med biblens omtale af Belsazzar. Det var en sangfigur. Lige ind til man fandt Nabonis krønnike.
Sådan kan man fortsætte i det uendelige.
Det er min overbevisning at biblen er meget præcis og helt troværdig.