mit liv er det rene ynk

Jeg er 34 år uden familie, begge mine forældre samt bedsteforældre er døde og jeg er enebarn. Jeg er velsignet med 2 dejlige børn, deres far døde for 5 år siden, og pist væk blev også farens familie derefter, og mutters alene med 2 børn blev jeg. mødte for 3 1/2 år siden den mand jeg idag er gift med, troede at endelig smilede lykken til mig. Vi giftede os og købte hus sammen, og alt tegnende lyst og lykkeligt, men for 1/2 år siden opdagede jeg at han havde haft en affære med en kollega i flere måneder.
Han fortrød og synes at det er mig han elsker så derfor har jeg kæmpet for at forsøge at bygge tillid op igen. Men jeg er usikker og tvivler på om han virkelig elsker mig. Vi skændes meget, mest fordi jeg ikke stoler på ham.
Jeg føler at min angst og usikkerhed æder mig op, min mand synes at han snart ikke har mere at give, da han synes at alt kun er negativt. og jeg føler mig bare så bange og alene. Mine stakkels 2 piger har været igennem så mange tab og jeg frygter at de endnu engang skal miste, de har knyttet sig meget til min mand, især min yngste som kun var 4 år da han kom ind i hendes liv.
Aner ikke mine levende råd, frygter at sidde tilbage igen, nu med lorte økonomi, 2 ødelagte børn, et knust hjerte og skrækkelig alene. Jeg har et par veninder, men dem er jeg flyttet geografisk langt væk fra, og de har jo deres eget.
Ved jo godt at ingen på denne debat side kan løse mine problemer, men måske et par input alligevel kan hjælpe.

Hej. Det er jeg ked af at høre.
Hvis man virkelig elsker dig, så opbyg tilliden til ham igen og også, hvis du har tilgivet ham for, det der er sket.
Dyrk motion, du kan lide og gør det evt. med din mand og børn.
Når du ikke har det så godt og trænger til at komme ud med noget, så prøv at skrive ned det. Man får det bedre af det eller høre musik, hvor man kan slappe af til og tænke på noget andet.
Jeg håber, jeres kærlighed vil lykkes.
Prøv at lave noget som i godt kan lide at lave sammen.
Det skal nok gå.

Hvor er det dog typisk for en mand at fortryde sin utroskab når han bliver opdaget.
Var det ikke blevet opdaget,havde han da stadigvæk sin dulle.
Mænd,hvor kan de dog være ynkelig.Kan godt forstå du er usikker på ham,og ikke stoler på ham,det har han jo bevist over for dig.
Du skal ikke blive i det ægteskab på grund af børnene,for de kan tydelig mærke at der er noget helt galt.Du skal tænke på børnene og dig selv,hvad der er bedst for jer.
Jeres ægteskab er færdig.Håber det bedste for dig og dine børn.

ikke fordi de vælger deres koner/mænd til. Det vist det man kalder en lille smule hykleri ikke eller hvad?????
Jeg må desværre give dig ret efter egen erfaring, så ham jeg var utro med prøvede at komme tilbage efter der var gået et stykke tid, og han prøvede flere gange. Trist men sandt. Nej det var ikke fordi han havde valgt at blive skilt, men fordi som han sagde han savnede sin ven, elskerinde, hende han elskede og bl.a. bl.a bl.a. Vi taler om en moden mand midt 40'erne og ikke en ung fyr her.
Jeg valgte at sige, at nu var det slut, da først hans kone havde opdagede det, så må man beslutte være hos sin kone fordi hun er den bedste i verden eller som min dejlige utro ven som ville have begge dele, men så var det jo godt for konen (selvom hun ikke ved det) at jeg sagde fra, men mon ikke han så bare finder en anden, sådan er livet jo engang, når først man har smagt livet derude, at der faktisk en der elsker en for den man er og ikke fordi man har børn sammen 😖

Når du en dag møder en mand som du virkelig virkelig tænder på, så slå for himlens skyld kløerne i ham.
Sådan en rigtig god og bundsolid mand, er ikke at kimse ad, selvom ham måske ikke lige ligner en model fra et ugeblad.
Jeg tror simpelthen det er en mand af denne type der vil være godt for jer.
Smil og nyd sommeren, jeg håber det allerbedste for jer, i har prøvet nok nu.[l]

trådstarters problematik...

Jeg er næsten lige ved at synes du skal have mit telefonnummer.
Det er når man ikke har så meget - så er man bange for at miste det man har. Og så kommer man til at blive så anspændt og usikker.
Hvad med dine forældre? Hvor er de henne i billedet?
Hilsen
Carla

Fra trådstarter: "...begge mine forældre samt bedsteforældre er døde og jeg er enebarn."

hvem ved måske er "hun" en syg stodder ..

er dette, skrevet af Evina.
At fordømme manden jo let og også helt forståeligt. Det er dog bedre at give dig nogle ideer til at komme videre på en måde, der vil være til gavn for dig og dine børn.
Jeg tænker, at du skal opbygge et samvær for og en tilknytning mellem dig og dine børn. Hvis din mand vil være med, så skal han selvfølgelig være velkommen, og så skal du glæde dig over det. Find på ting og aktiviteter, I kan foretage jer sammen. Det behøver ikke koste det store. Spil kort eller forskellige familiebrætspil, syng sange hver aften , øv jer på instrumenter (rytmeæg, blokfløjte, ...), sy nogle grillhandsker, lad ungerne tænde grillen, tag på udflugt, gå på museum, tag i svømmehal ... Spørg børnene, hvad de gerne vil sammen med dig - og din mand.
Hvis han ikke vil være med, så må du prøve, om du kan tage det til efterretning og lade ham sejle sin egen sø. Jeg tror, det vigtigste er, at du lever for dig selv og dine børn. At leve på den måde kan give et indholdsrigt liv med mange glæder. Det har virket for mig, som næsten heller ikke har nogen familie tilbage.

De kærligste hilsner og bedste ønsker for dig og dine børn.
Isa