Mit ældste søn passer ikke ind..

Jeg mødte min tilkommende for 2 år siden, som jeg bor sammen med. Jeg har to sønner med to forskellige kvinder, hvoraf jeg har weekendsamvær med den yngste, som bor hos moren. Jeg havde det godt med den ældste og min nye og nu forlovede så ham den ældste en enkelt gang. Jeg havde så i halvandet år ikke så god kontakt med ham, han bor i Sverige og mit forhold til hans moder er ikke det bedste. På et tidspunkt i et skænderi sagde min nuværende, at jeg måtte melde ud om den ældste søn skulle være en del af vores familie. Hun har en datter som bor hos os og min yngste er som en lillebror for hende. Jeg var konfliktsky og sagde, at det måske var bedst, at han ikke var en del af familien for de smås skyld, der ikke kendte ham så godt. Ihvertfald hendes datter. Siden her i foråret har jeg fået mange henvendelser fra ham, at han savner mig og jeg har haft flere opgør med min forlovede, hvor vi er gået fra hinanden fordi jeg har nægtet at gifte mig med hende, hvis vi ikke lavede "aftalen" om. Hun mener ikke, at min ældste søn passer ind i vores familiekonstruktion. Men nu ligger den der. Jeg har talt med flere om det - bla.a. en præst i USA - og de siger, at de synes, at jeg bør have kontakt til ham, selvom det koster mig mit kommende ægteskab. Hvad skal jeg gøre? Han savner mig og jeg tænker hele tiden på ham. Jeg er ellers normalt ikke den konfliktsky typer eller manden, der suger til patten. Men her har jeg/vi et problem, der ligger som en tikkende bombe,

Jamen, hvad tænker du dog på menneske. Din søn savner dig og har brug for dig.
Så skal du som hans far selvfølgelig være der for ham.
Tænk på hvilke store ar på din søns sjæl, som du kan forsage hvis du afviser ham.
Han har ikke selv valgt at blive født i en familie der ikke fungerer.
De andre børn i familien, skal nok afinde sig med det, og sikkert også sætte pris på hans tilstedeværelse.
Hvis din tilkommende ikke kan acceptere at du er far for din søn, så må det blive hendes problem.
Koster det ægteskabet, så vær glad for at du nåede at finde ud af hendes personlighed og værdier, før I blev gift.
Hun er selv mor og burde kunne forstå behovet for din søns og din side.
Nogle kvinder bliver desværre jaloux, hvis det ikke lige er deres egne børn der er i centrum.
Genoptag kontakten før det er for sent, og du kommer til at fortryde det.
Held og lykke.

Din ældste søn er en del af "pakken" der udgør dig. Hvordan i alverden har hun fået den idé at hun skal koste dig rundt og bestemme om din søn er en del af dig og dit "familiemønster". Hvad mener hun med, at han ikke passer ind? Passer han ikke til farven på hendes gardiner eller hvad? Børn er nu én gang kommet for at blive. Længere er den ikke.
Selvfølgelig gifter du dig ikke med hende.

jeg får næsten helt ondt i hjertet af at læse dit indlæg... for tænk, at nogen overhovedet overvejer at opgive sit barn for noget eller nogen som helst. Det må du ikke gøre. Han er dit barn, dit kød og blod, og det kan dit forlovede og hendes børn ikke erstatte. Du vil helt sikkert fortryde - du tænker jo hele tiden på ham. Hvordan tror du så ikke det bliver fremover, både for dig og for ham. Du må tage opgøret med din forlovede. Hun vidste vel også, at du havde dine børn, da hun valgte dig. Du tog imod hendes børn, så må hun også tage i mod dine. Det andet er urimeligt og umenneskeligt at forlange. Hun skulle skamme sig. Se du nu at få kontaktet din søn.
Lykke til[f]

Din søn bliver udsat for et kæmpe svigt. Og du ved det. Ellers ville du ikke skrive her om det. For var du sikker havde han bare fået sparket. Som var han en gang affald der bare kunne smides ud uden dårlig samvigtighed.
Men han er ikke noget der bare kan smides væk. Derimod den trunte der. HUn er godt nok for viderkommende. At være så spykopatisk anlagt omkring børn. ???????
Du skriver du normalt ikke er en konfliktsky type der suger på patten. ??? Æh spørger jeg så nbare. Hvad er du så, når du kan overveje at droppe kontakt med din søn. Som har brug for dig. Og du har det ansvar som forældre. Ellers skulle du ikkehave sat ham i verden. Hvis du ikke er dit ansvar bevidst.
Og at han ikke er godt for de små??? Æhh.
Var det så lige den mest lamme undskyldning jeg har hørt længe. Jeg tror mere det er trunten der ikke er godt for dem. Med den menneskefjendske holdning hun ligger for dagen.

Til og fra forhold med visse "aftaler/servitutter.?" Jamen kære mand dog, der burde ikke være noget overhovedet at betænke sig på. Sønnemand FØR kæresten også om så det koster dig et evt. kommende ægteskab. For mig at høre, lyder det forhold i forvejen så problematisk med dine/mine børn og nogle forhold kan bare ikke det. Så spørg dig selv, om du ikke vil angre, den dag det måske er blevet for sent ifht. din ældste søn. Ps.! Er det bo hos dig han gerne vil.?

se nu at få hanket op i klunkerne, og få smidt den hyæne ud, hun bliver din undergang, hvis du skal fløjte efter hendes flaplæber.

med tæsk her i tråden, så det vil jeg holde mig fra.
Prøv at tænke frem i tiden. Det at du svigter din søn nu, kan du aldrig rette op på. Kan du leve med det❓Allerede nu skriver du, at du hele tiden tænker på ham. Det skal du handle ud fra. Nu, og ikke om 1 eller år. Lige nu.
Det er med vilje jeg ikke blander din ældste søns følelser ind i det her. Du handler, ligesom de fleste af os, ud fra egoistiske motiver. Lige nu lever du i en verden der virker bekvem, på nær "detaljen" med din ældste søn. Mon din yngste søn på et tidspunkt også risikerer at falde uden for familiekonstruktionen❓Han bliver også ældre og måske vokser han sig knap så nuttet (min egen fortolkning)
Du har vist bestemt dig, tror jeg. godt for dig og godt for din dreng.

... med alle indlæggene her. Ville måske ikke bruge helt så harske ord om hverken dig eller kæresten. Men hun er da bestemt ikke noget at samle på med den manglende indføling og det menneskesyn hun lægger for dagen.
Hank op i hvad du nu skal hanke op i og forlad hende med begge dine unger i hænderne.
Held og lykke :-)

Selvfølgelig skal du have kontakt med din søn. At din tilkomne ikke kan have det tyder på at hun er meget besidderisk og umoden.Hvis du gifter dig med hende og hun får det som hun vil have det i denne sag, hvor tror du så det går hen ad?
Du er nødt til at sætte en grænse her, både for din søns skyld, men så sandelig også for din egen. Det skal hun altså ikke bestemme vel?

nej, mere end det.
Hvordan kan en forældre nogensinde tænke sådan.
Jeg ville aldrig, aldrig nogensinde opgive nogen af mine børn for en partners skyld.
Hvad er hun dog for et menneske og du, hvordan kan du i din vildeste fantasi overhovedet så meget som tænke, det du gør. Man opgiver aldrig sine børn. Så er man ikke normal.
Ja, ja, der kan være grunde til man holder lidt afstand, narkotika f.eks, men opgive et barn aldrig.
Ingen mand på jorden kunne få mig til at tage afstand fra mine børn. Dertil elsker jeg dem for højt. Lige meget hvad de gjorde. De kunne gøre mig ulykkelig, men ikke have kontakt, hvis de gerne vil, nej, jeg forstår dig ikke. Godt, du ikke er min partner, når du kan have den slags overvejelser.
Hvad gør han da siden hun ikke ønsker at se ham. ??????????????

Hvordan vil det så gå, når han bliver gammel, hvis han svigter nu. Så tænker han endnu mere på ham og så vil sønnen bare ikke have noget med ham at gøre. Løn, som forskyldt.

Sådan som hun opfører sig går det alligevel galt på et tidspunkt. Så har han ingen, joe måske den yngste søn. Hvis ikke han svigtes også.
Tænk, at manden overhovedet kan få den tanke, at svigte sin søn. Jeg er glad for, han ikke er min partner. Ham kunne jeg ikke klare.

dit indlæg siger alt, hvad der er nødvendigt at sige. Klart og indlevende.
Jeg er helt enig med dig.

og tak for de pæne ord.
Som du ved har jeg selv en dreng.. Lille Grå 🙂😉
så trådstarters indlæg gjorde stort indtryk på mig.
Jeg ville ALDRIG så meget som overveje at fravælge min søn for noget
eller nogen. [l]

Nej, han vil bare se mig fra tid til tid og vide, at jeg er der. Jeg tager den beslutning at sætte hende stolen for døren en gang til. Koste det hvad koste vil. Jeg elsker hende, men jeg KAN ikke forstå hendes familiekonstruktionstanke..

Lad ikke den chance passere dit liv forbi, når nu din søn har ytret det ønske at han vil kontakt med dig. At det bliver et opgør med din nuværende, det må du tage med, én gang for alle og få det forklaret på en sådan måde at, hun vil forstå at et liv med dig inkluderer begge dine sønner.
Jeg personligt vil ikke kunne få ind i knolden, at hun som kvinde og mor ikke vil kunne forstå/sætte sig ind i, hvad et barn må kunne få af livslange ar på sjælen, hvis det bliver tilsidesat af en af sine forældre. Prøv at få den vinkel med i din snak med hende.
Hvis hun ved du elsker hende, så håber jeg da ikke hun er typen der bruger det og ikke mindst udnytter det og dig, for at få trumfet hendes vilje igennem.
Håber det bedste for dig/jer og din/jeres fremtid, med plads til din søn i dit liv på lige vilkår, som de andre to fælles børn.
Lad endelig og meget gerne høre af dig igen.
Mvh. [f]

Jeg tog kontakt til min søn igår og skal mødes med ham. Jeg skal giftes d.1.10 og derfor er det en hård situation, hvor alt er klart til bryllup, men et gravende issue måske vil ødelægge det hele. Jeg har hele vejen igennem vidst at jeg ville holde kontakten, men hun har spillet på, at det ville være dårligt for de små børn, fordi de ikke kender ham så godt. Jeg forstår ikke helt hvorfor.

Det er jo det de små netop skal. Altså lære deres bror at kende, hvad havde hun da tænkt sig?
Det er jo ligesom det man gør når man, starter op på ny/sadler om, med dine, mine/vores børn.
Men er der sket noget siden sidst, har du så mødt din søn og /eller fået det videre talt igennem
med, din kommende hustru? Mvh.

Men jeg ville aldrig svigte min søn p.gr.a. min nye kæreste.
Og så er den vel ikke længere?
Man kan sige, at hvis dit forhold til din ældste søn ikke var så nært, - og det behøvede det jo langtfra at være, - så ville problemet være mindre presserende.
Men da du både skriver, at han er meget i dine tanker, - og også at han TYDELIGT giver udtryk for, at han savner dig og har brug for dig, er der ikke så meget at spille om.
Grundlæggende vil jeg også fremføre, at hvis din kæreste ikke kan acceptere din ældste søn, - så accepterer hun jo heller ikke dig! - For din søn er jo - et eller andet sted - en del af dig.
Og hvis hun er så meget bitch, at hun hellere vil opgive dig - og jeres familie, end acceptere at din søn får en plads i den, - tjaeh...
Træls: Men der er ikke så meget at betænke sig på!
- Jeg ville dog tage en grundig snak med kæresten om det. Og så ville jeg sige, at jeg har brug for at lære min søn at kende igen, - og at det - i hvert fald i begyndelsen - måske kunne ske "hinsidan vattnet?". Der er jo ingen, der ved, om I bliver virkelig tætte, - eller om du i sidste ende kan give ham det, han føler, han har brug for? Og derfor er der selvfølgelig heller ingen grund til at stille sig fuldstændigt på tværs fra starten.
Men hvis forholdet til din ældste søn bliver, som du tror, så er det bare noget, din nuværende kæreste må indstille sig på. Take it or leave it! 😉
Det er tilsyneladende hende - og kun hende, - der skaber problemet. Men desværre kan hun jo ødelægge ganske meget, - hvis det er det, hun vælger...