1tilføjet af

rygestop og mavestop

Hjælp! Jeg har mistet min super velfungerende mave på grund af rygestop.
Jeg har (for 5. gang) kvittet smøgerne efter at have røget i en halv menneskealder. Jeg var og er højmotiveret, sådan for alvor, og jeg følte mig rustet til tænderne, da jeg slukkede den sidste cigaret for en måned siden, overbevist om at intet ville kunne ødelægge min nye eksryger-kariere. Min mave har altid fungeret perfekt, som smurt, og det har jeg givet min mangeårige sunde levevis æren for. Jeg spiser rent økologisk, kun lidt kød, masser af grønt og fiberrigt, drikker rigeligt med vand og sørger for at få daglig motion. Nu er jeg ved at blive vanvittig af en terroriserende forstoppelse, som har plaget mig i snart 4 uger. Jeg er ved at købe mig fattig i midler, der ifølge læger og apotekere skulle hjælpe på min mave, magnesier, HUSK (loppefrøskaller), Movicol (middel mod forstoppelse), og jeg har netop været i helsebutkken og købe Symbioflor, et mælkesyrebakterie-middel, som skulle genopbygge og stabilisere en sund tarmflora. Jeg får også daglig tilførsel af de gode fedtkilder, Eskimo-3 olie, olivenolie, avocado, og jeg drysser en spsk. hørfrø på lidt yoghurt hver dag. Men min mave har simpelthen sagt stop, og det er jeg meget ulykkelig over. På rygestopkurset og i andre relevante infokilder bliver forstoppelse kun lige nævnt som en forbigående følge af rygestop. Nogle steder står der, at det kun er første dag, man kan have maveproblemer.
Er jeg mon et enestående tilfælde? Er der også andre eksrygere derude, der er så plaget af forstoppelse, at de føler sig mere utilpas og usund efter rygestop end da de røg? Det er faktisk overordentligt afgørende for ens helbred på længere sigt, at maven er i orden og fungerer som den skal. Forstoppelse er noget af det mest giftige, og det er lige sådan det føles, giftigt. Er der nogen, der ved hvad det helt præcist er cigaretter, eller visse stoffer i cigaretter, påvirker i maven og hvordan? Er det tarmbakterierne eller er det enzymerne eller tarmbevægelserne eller hvad pokker er det mon? Hvis man nu kunne få viden om det, så ville der være en større chance for at man vidste hvad man kunne gøre ved det. Jeg er jo på herrens mark her, og meget fortvivlet. Jeg er ikke indstillet på at skulle ryge igen, men jeg kan heller ikke leve med en syg mave. Det æder alt for meget af min energi.
Iris.
tilføjet af

Nej,...

... du er ikke enestående. Ihvertfald ikke hvad angår rygestop og mavestop 😉
Jeg har også haft mine faste tidspunkter med blandt andet toilet besøg. Skulle ALTID lave stort om morgenen. Men efter jeg er stoppet med at ryge kommer det først senere og flere gange om dagen. Jeg vil nok anbefale dig at undvære alt muligt mod din mave og lade den finde sig selv på den naturlige måde. Og erstat midlerne med svesker og fiberrig mad.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.