Politik i DK
Hvor er politik på vej hen? Ingen interesserer sig for andres holdninger eller handlinger. Alle fejer for egen dør - og synes at nyde den fordummende politik der er igang med at æde vores intellekt op.
Her i sidste uge var den store debat igang mellem Helle og Lars. Fremstillingen af debatten mindede om en boksekamp og selveste debatten mindede mere om to børn der stod og skændes om hvem der måtte lege statsminister. Hvad blev der af stille dialoger der gik ud på politik? Jeg troede demokrati og politik gik ud på at hører alles holdninger og udarbejde en fælles løsning, ikke svine hinanden til for at kunne blive "ballet konge eller dronning". Det synes sgu ærligtalt at være et egotrip der driver folk til at blive politikere, så de kan sidde på den fine stol og spille vigtige med danskernes penge, ikke en pligt et fornuftigt individ føler for sine medmennesker.
Tænk hvad demokratiet kunne udfører, hvis der sad sympatiske, flexcible og tollerente mennesker på magten? Folk der gad hører alle om alle sider af sagen og samarbejde om en løsning, i stedet for at flå hovedet af hinanden med børnehaveklasseagtige kommentarer.
I dagens Danmark vælger man mellem Højre eller Venstre. Flertallet bestemmer - mindretallet må vige. Hvad sker der med halvdelen af DK's vælgers ret, når den ene fløj vinder? Den vindende fløj styrer landet og har en tildens til at lukke oppositionen ude.
Er dette virkelig den bedste måde at løse problemerne på? Skulle Dansk politik ikke snart have et spark i røven og komme igang med noget produktivt, som foreksempel, samarbejde?
Min debat er simpel. Hvorfor kan der ikke forgå stille og rolige dialoger? Hvorfor kan der ikke blive et bredere samarbejde, så denne blokpolitik kan ophører?
Og i sidste ende, kunne fornufte individer ikke begynde at stille op som statsminister?
Her i sidste uge var den store debat igang mellem Helle og Lars. Fremstillingen af debatten mindede om en boksekamp og selveste debatten mindede mere om to børn der stod og skændes om hvem der måtte lege statsminister. Hvad blev der af stille dialoger der gik ud på politik? Jeg troede demokrati og politik gik ud på at hører alles holdninger og udarbejde en fælles løsning, ikke svine hinanden til for at kunne blive "ballet konge eller dronning". Det synes sgu ærligtalt at være et egotrip der driver folk til at blive politikere, så de kan sidde på den fine stol og spille vigtige med danskernes penge, ikke en pligt et fornuftigt individ føler for sine medmennesker.
Tænk hvad demokratiet kunne udfører, hvis der sad sympatiske, flexcible og tollerente mennesker på magten? Folk der gad hører alle om alle sider af sagen og samarbejde om en løsning, i stedet for at flå hovedet af hinanden med børnehaveklasseagtige kommentarer.
I dagens Danmark vælger man mellem Højre eller Venstre. Flertallet bestemmer - mindretallet må vige. Hvad sker der med halvdelen af DK's vælgers ret, når den ene fløj vinder? Den vindende fløj styrer landet og har en tildens til at lukke oppositionen ude.
Er dette virkelig den bedste måde at løse problemerne på? Skulle Dansk politik ikke snart have et spark i røven og komme igang med noget produktivt, som foreksempel, samarbejde?
Min debat er simpel. Hvorfor kan der ikke forgå stille og rolige dialoger? Hvorfor kan der ikke blive et bredere samarbejde, så denne blokpolitik kan ophører?
Og i sidste ende, kunne fornufte individer ikke begynde at stille op som statsminister?