Mopning på arbejdspladsen

Hej
Jeg har brug for et råd eller 2. Jeg har en kollega, som jeg har fundet ud af bagtaler mig. Det har jeg konfronteret overfor ham, og da det ikke hjælp, holdt vi et møde med chefen.
Min chef gjorde ikke rigtig noget ved det, men alligevel var der fred for en stund.
Jeg kunne mærke noget var galt, og desværre, måtte jeg igen opleve, at min fornemmelse var rigtig. En af "de nye" afsløret for mig, at det var rigtigt, at den gamle historie/historier gik igen.
Det løb mig koldt ned af ryggen, for hvad får min kollega ud af, at svine mig til????
Jeg selv har ikke nævnt noget til nogen, da jeg mener det er en gammel sag.
Min chef er konflikt sky, og vil ikke gøre noget ved det.
De nye tager afstand fra mig, når vi er sammen, og lader mig ikke være med i fællesskabet-det er hårdt. De tror jo, de hver især er min kollega's nye fortrolige ven- så selv om forsøgte, er det umuligt at bryde cirklen-de tror på ham, deres ven!!!
Jeg har overvejet, at tage det op på vores fælles månedsmøde, men jeg ved faktisk ikke om jeg kan klare presset, og om det har nogen som helt effekt. De historier, han har fortalt om mig er løgn, jeg kunne jo også sende en email rundt, men er det nu klogt?
Skal jeg virkelig lade ham vinde, og jeg siger mit job op?
Håber der en derude, der har en ligende historie, der er end godt. Tak fordi I læste med:-))

Du skal konfrontere kollegaen med de ting han siger, mens de nye hører på det. På den måde skaber du en rigtig ubehagelig stemning omkring ham og får sat ham til vægs.

jeg ved faktisk ikke om det hjælper, men det læser man da om at fagforeningen tager over. Jeg var selv udsat for det samme som dig i flere år, det er hæsligt at mennesker kan være sådan, og det er svært at få bugt med, da det er bag ens ryg, jeg føler virkelig med dig, jeg ved hvor ondt det gør, men prøv at tale med din fagforening om det, da chefen jo åbenbart ikke vil tage sig af det. Jeg håber det bedste for dig, for man kan jo blive syg af det du er udsat for, så prøv at søge hjælp.
hilsen en der føler med dig

...for dit svar. Det eneste jeg er bekrymret for, er det vil ende med "de" hagler mig ned.
Men jeg vil overveje det, jeg kan godt se fordelen, tak skal du have.

.... for dit varme svar:-)
Det gør nemlig ondt. Fagforening lyder som en mulighed jeg ikke har tænkt. Men så føler min chef sig måske truet...

....spørge, skiftede du selv arbejde? Eller hvordan kom du af det?

og imod psykopater er der intet at stille op. Glæd dig over at det er ham der er noget galt med og ikke dig. Psykopater er knaster i livets bræt ligesom sygdom og ulykke. Betragt ham som en ulykke der skal undgås. Hvis du flygter har han ikke vundet. Han har først vundet idet øjeblik han har knækket dig. Grunden til at det netop er dig han er efter kan være fordi du er stærk og selvstændig og dermed ser han dig som en trussel eller rival. De andre er bare hans medløbere. Han udnytter og minipulerer med dem for sin egen sag.
Skynd og find et andet job. Han vil helt sikkert have det vildt dårligt med at du har et andet job uden for hans kontrol.

....har godt nok strejfet mig.
Jeg har netop tænkt på, at en dag knækker hans image. Jeg håber virkelig, de funder ud af, at den "hemmelighed" de har sammen, deler de med en del andre....:-)) Det kunne blive min redning...

Kun en tåbe frygter ikke arbejdskraft-mangelen.
Sig op, find noget andet - det har aldrig været lettere, end nu.
Jo flere der siger op, jo mere siger det om din chef.
Gør handling til beslutning, træd i karakter og sig op.
Go du it now!

et par flade øretæver ikke vil løse problemet, jeg er sgu ved at tro det.
Filtut

der melder dig for VOLD. Er SLÅ den eneste du ka din nar???

Din kolbøtte.
Filtut

.......medmindre det er en leder der mobber sine underordnede.
I det øjeblik man har en gruppe fra en given fagforening som mopper et andet medlem foretager de sig INTET. Anderledes stiller sagen sig naturligvis hvis det er en gruppe af fagforeningsmedlemmer der mobber et ikke-medlem. Den slags opmuntres som bekendt legefrem, særligt nu efter at eksklusivaftaler er blevet kendt ulovlige.

...giver en anden indlægger ret i at denne kollega går efter dig fordi du er stærk og selvstændig!
Synes ligeså at du skal konfrontere vedkommende mens de andre kolleger er tilstede - det er klart grænseoverskridende når du har en chef som er konfliktsky og som ikke magter at støtte dig i den tiltrængte oprydning på din arbejdsplads...han er ikke meget bevendt hva.
Og ja - find et andet job hvis du ved med digselv at du i din nuværende situation kan risikere at blive kørt ned af din "kollegas" ufine metoder.
Hvilken branche er du i? Kan måske hjælpe dig videre.
Op med hovedet, det er ikke dig det er galt med.
Kærlig hilsen Annie :)

Af : Marie France Hirigoyen
Udkommet på Borgens forlag (fås nu i bogklubudg. hos boghandleren kr 149, el på biblioteket)
Den beskriver både hvad mobningen kan bestå af, og hvad du som ramt kan gøre ved det.
Bogen behandler også som særskilt emne pyskisk vold i parforhold.
Den er meget anbefalelsesværdig! Stor praktisk værdig for dem som er ramt.

hej har prøvet det samme. En kvinde på min arbejdsplads var også konstant efter mig iform af bagtaelser og spydige bemærkninger (når ingen hørte det). Flere gange oplevede jeg at komme ind i et rom hvor hun var og der "pludselig" blev totalt tavshed. En anden gang sad jeg i kantinen og kunne høre at hun kom ned af trappen og gik og bgatalte mig med en anden (jeg kunne tydeligt høre mit navn blev nævnt).
Til sidst blev det for meget og jeg gik til chefen. Her fik jeg at vide at man godt var klar over at ovennævnte skabte uro i afdelingen, men at man ikke ville gøre noget da hun samtidig var psysiks syg (hun gik til en psykiater og fik en masse medicin, samtidig havde hun problemer med ikke at have venner i firtiden mv - da man var bange for at hun ville bryde sammen ville man ikke gøre noget).
Alt dette var noget jeg før ikke viste noget om, men samtidig havde jge det lidt sådan at det var at ok at få disse informationer, men det hjalp ligesom ikke på mit problem. Og da hun fandt ud af at jeg havde gået til ledelsen blev "forfølgelsen" endnu værre. Jeg valgte at skifte job, da situatioen på ingen måder var til min fordel - har nu et rigtig godt job med gode kollegaer.
Senere mødte jeg en af mine gamle kollegaer som fortalte at hun nu var blevet "syndebuk" og var gået ned med en deperation. Hun kunne dog ikke overskue at skifte til noget andet.
Grunden til at hun nok gik eftermig er at jeg var stærk og ikke en der bare gjore hvad hun sagde. Ærveligt at ledelsen ikke turde hjælpe (de kunne måske også have hjulpet hende omkring hvordan man opfører sig og måske havet givet hende en ballast til hvordan man skaber positiv kontakt med andre mennesker).
Er super glad for mit valg, da livet er for kort til at have det dårligt.

Da jeg læste dit indlæg, skulle man tro at det var mig selv der havde skrevet dit indlæg. Sidder lige selv i samme situation. Konfronterede ham igår med situationen. (ikke mens der var nogen til stede.) Det hjalp ikke,jeg tror bare at det har det gjort det værre, nu har jeg forøget hans ønske om at få magt over mig.
Men jeg forstår fuldt ud din afmagt det er utrolig svært at få ram på den slags mennesker og hvis det er en lille arbejds gruppe og det er utrolig svært at takle at man normal er en stærk og selvstændig person føler denne store afmagt.cikane og mopning er ikke til at bevise. Og jeg ved ikke hvordan du har det men for mig er det et stort personlig nederlag.da jeg er den eneste kvinde i arbejdgruppen er det utrolig svært for mig at at sætte mig i "tudeprinsesse" situationen,min hjerne køre i hele tiden jeg kan ikke sove og er i hele tiden på vagt. Men det kan ikke passe at den slags mennesker skal få en ned med nakken og få en til at opgive et job man generel er glad for.

du må da lige fortælle hvad det var for en historie han gik rundt med

Fagforeningerne er jo også mennesker, så mon ikke det meget handler om, hvem man lige taler med?
Jeg var ved at blive knækket af en flok kvinder, der hævede deres eget lave selvværd ved at køre psykisk terror på andre. Først da jeg kontaktede min fagforening, faldt det hele på plads. Ordet "mobning" kom frem, og jeg blev rådet til at forlade stedet i en fart, inden jeg blev så syg, at jeg ikke kunne klare at komme op igen ved egen hjælp. Vi havde gode samtaler, som hjalp mig meget til at se, at jeg ikke gjorde noget galt, og at det ikke var min skyld.
Jeg sagde op efter nogle mislykkede forsøg på at komme igennem til ledelsen. Min familie stod bag mig. De ville have deres glade kone og mor tilbage - koste hvad det ville.
Pas på hvor meget du tager på dine egne skuldre. Lad ham ikke knække dig. Det er et job aldrig værd.