Må jeg stille krav?

Jeg har lige et spørgsmål; jeg er i et forhold med en virkelig dejlig dreng. Vi er ret unge begge to, 17 og 18 år. Og jeg har aldrig været så forelsket som nu. Men vi har det svært. En veninde sagde engang til mig; "Med jer to er det dobbelt så fantastisk, dobbelt så skønt. I er dobbelt så forelskede, men det er til gengæld også dobbelt så svært for jer.."
Der er mange ting, jeg kunne spørge om her, men jeg vil egentlig bare gerne snakke om; hvor mange og hvor store krav kan man tillade sig at stille? Må man stille krav? Er det okay at stille krav, eller skulle alting helst 'flyde ubesværet' og fungere helt af sig selv, hvis man virkelig elsker hinanden?

Det kommer helt an på hvad du mener med ordet "krav.
Jeg tror i skal sætte jer ned sammen og tage en lang samtale om hvad i hver især forventer af forholdet.
Du kan sagtens "stille krav", det er bare ikke sikkert de bliver opfyldt, og han kan gøre det samme.
Betragt det lidt som - i er 2 spillere på samme fodboldhold - så lade være at have hemmeligheder eller undertrykke følelser. Hvis man ikke kan spille sammen som et team, så du det heller ikke i et parforhold. Men det kan i forhåbenlig...

og forholdet miljøcertificeret.

Nej er dumt at gøre som pige, da du hurtigt kan skræmme ham væk.
Begynd i stedet den anden vej og prøv at få ham til at stille nogle krav til dig. Hvis du stadig synes at der er nogle ting, kan du jo stille og roligt spørge om han ikke.... hvad dine krav nu er.

Jeg snakkede fornylig med en pige i din alder som fortalte om alle de der krav hun ville have opfyldt mht hvad for en mand hun ønskede. Jeg sagde til hende at jeg syntes det var fjollede fordi det eneste hun ville have var en mand som var hende trofast og som ikke lyver. Undskyld mig men det er vel minimum?
Og hvis han vil feste og du vil sidde hjemme og se en film og i finder ud af at det ikke virker så er det ikke verdens undergang. Se hvordan det går og hvis i finder ud af det er det fint. Men hvis det ikke går så tag den errfaring med dig til senere. Held og lykke søde 😉

Jeg har lige et spørgsmål; jeg er i et forhold med en virkelig dejlig dreng. Vi er ret unge begge to, 17 og 18 år. Og jeg har aldrig været så forelsket som nu. Men vi har det svært. En veninde sagde engang til mig; "Med jer to er det dobbelt så fantastisk, dobbelt så skønt. I er dobbelt så forelskede, men det er til gengæld også dobbelt så svært for jer.."
Der er mange ting, jeg kunne spørge om her, men jeg vil egentlig bare gerne snakke om; hvor mange og hvor store krav kan man tillade sig at stille? Må man stille krav? Er det okay at stille krav, eller skulle alting helst 'flyde ubesværet' og fungere helt af sig selv, hvis man virkelig elsker hinanden?

Spørg, Børns rettighede i samfundet, for hvis du kalder en på 17 for en dreng, så er du ikke meget mere end et barn, og vi var trods alt nogen der var pisket til at voske op, og blive voksne da vi var 14. [???]