jeg har mange forskellige vaner, dog har jeg ikke fundet ud af, hvordan jeg har fået dem eller hvordan jeg slipper af med dem. F.eks. Jeg er bange for, at der er små dyr i min seng. Til dagligt er jeg ikke spor bange for småkravl(undtagen nogle store edderkopper)
Når jeg skal sove, tage det en evighed, at overbevise mig selv om, at der ikke er nogle dyr i sengen. Først derefter kan jeg sove. Jeg prøver at glemme tanken om det og lægge mig til at sove, men det hjælper ikke.
Det er kun en af mange vaner jeg har. De hjemsøger mig hver dag, og jeg prøver at skjule det, så andre ikke lægger mærke til det. Jeg har tidligere haft andre vaner og sluppet af med dem, men jeg kan ikke huske hvordan. Det er som om, det næsten er umuligt at slippe af med dem. Jeg tror, jeg kommer til at leve med dem hele livet(hvis ikke, så andre). Selvom jeg forsøger at lade vær.
Det er bestemt ikke rart, og det går mig meget på, så bliver jeg stresset og vred. Nogle gange går det også ud over min familie(det er dog ikke så slemt og sker ikke så tit), men det burde ikke gå ud over dem, overhoved!
Hvordan kommer jeg af med mine vaner? og hvordan holder jeg op med at få nogle nye? Det er spørgsmål, jeg søger. Hvis nogle kender svaret eller har ideer, er jeg åben for dem..
lider vi ALLE af i større eller mindre grad. Hvem kender ikke den med at tjekke, om man nu også har slukket for kogepladen, kaffemaskinen eller husket at lukke havedøren/vinduet, selv om vi egentlig godt kan huske at have slukket/lukket?
Min personlige "favorit" er angst for indbrud. Jeg kan som dig lægge mig til at sove, men bliver hele tiden forstyrret af lyde, både virkelige og indbildte. Har engang skræmt livet af både mig selv og min nabo, da jeg virkelig hørte skrabende lyde ved terrassedøren en nat. Min nabo, der også er min veninde, ringede jeg resolut til i min panik og bad hende lytte med. Hun kunne så intet se fra sit soveværelsesvindue, men kunne godt høre lydene, så vi endte med at gå rundt om huset i nattøj bevæbnet med køller, mens vores børn sov trygt ovenpå. Det viste sig så typisk at være som at skyde gråspurve med kanoner, for det var bare et sølle pindsvin, der mæskede sig med sneglene fra det stadig halvvåde badebassin. *S* (hold da op hvor kan de små dyr larme)
MEN frygten sidder dybt i mig, og selv om jeg får min nattesøvn det meste af tiden, må jeg ofte sove i stuen, når angsten bliver værst, for så er jeg tættere på og kan hurtigere reagere, håber jeg i hvert fald?
Jeg ved, mit angst stammer fra to episoder, en fra min forrige lejlighed, og en i den nuværende, hvor jeg hhv. har oplevet en, der stjal flasker og raserede vores altan, mens vi sov, og så en anden gang her, hvor jeg åbnede et vindue ved midnatstide for at lufte ud, inden jeg gik i seng og forstyrrede en tyv i at bryde ind hos min nabo.
Hvis jeg skal af med den neurose, for det har det jo nok udviklet sig til, skal jeg enten i noget terapi eller også skal jeg sikre min lejlighed som en fangeborg. Det vigtigste er dog at erkende, at man ikke slipper af med angsten, der er i overdrevne proportioner set i forhold til risikoen, bare ved at sige til sig selv "nu stopper jeg med det pjat".
Det slår mig så også, at du skriver, det gradvis er dukket op og blevet værre, så det påvirker din dagligdag og omgangskreds. Nogle angstneuroser, deriblandt fobier, behøver ikke at være gr. traumer i fortiden, men kan faktisk opstå ud af den blå luft, men som regel fordi noget andet har presset ens sind og psyke for hårdt. Det er kroppen og sindet, der modreagerer overfor en belastning.
Så hvis du ikke kan huske nogle situationer, der evt. kunne have givet dig en fobi for kryb i sengen, ex. at du som barn er blevet mobbet, ved at man smed kryb under din dyne på en lejrtur, så kan du måske have behov for at tale med en professionel, der kan afdække noget mere. Det kan jo også dreje sig om fortrængte minder.
Jeg fik det råd engang, at jeg skulle skrive ned, hvornår jeg havde mine angstperioder, og hvordan mit liv ellers fungerede på lige netop det tidspunkt. På den måde kan man også pejle sig frem til, om det er perioder med megen stress og fysisk/psykisk belastning, der udløser anfaldene. Hvis det er tilfældet, så er det jo pludselig en hel del mere overskueligt, men nok ikke nemmere, at arbejde med og frem til en løsning.
Der findes en form for terapi, men kan selvfølgelig ikke huske navnet, noget med NLP?, måske andre kan huske det? Det mener jeg i hvert fald har forbindelse med angstanfald som dine og mine.
Håber du finder en løsning.
Knus og mange tanker
Decibell
tilføjet af gnaek
der er nok
nærmere tale om tvangstanker end deciderede vaner. Hvis du synes tankerne styrer dit liv for meget, kan du gå i terapi. Jeg interesserer mig meget for sygdommen OCD (ikke at jeg mener det, er det du lider af *S*) som overordnet går ud på overdrevne og ofte urealistiske tvangstanker og tvangshandlinger. I den forbindelse (og i forbindelse med min uddannelse) er jeg stødt på begrebet kognitiv terapi, det går ud på, at vende de negative tankemønstre. Spørge sig selv: hvad er det værste der kan ske ved at min seng vrimler med edderkopper? -det er jo ikke fordi de bider... Kognitiv terapi bruges også til at behandle fobier.