Må man ta' hunden med i himlen?

Flere og flere danskere vælger at få deres kæledyr kremeret og gemt i en urne. Nogle gemmer herefter de jordiske rester af lille Fido i reolen, andre strør asken ud over Fidos yndlingssted og andre igen ønsker selv at blive begravet med deres kæledyr.
metroXpress skriver i dag, at landets fire kæledyrskrematorier oplever, at flere og flere viser interesse for enkeltkremeringer, hvor dyret bliver kremeret alene, så asken kan overdrages til ejeren. Det er oftest hundeejere, der vil mindes deres afdøde kæledyr ved at gemme dyrest aske i en urne, men også mere eksotiske dyr som ildere, rotter og slanger bliver mindet i en urne.
Og mange vælger en farvet urne, fordi de gerne vil have den stående i hjemmet – og så kan de tage den med sig, hvis de flytter...
Skal dit kæledyr kremeres, når det dør? Vil du gemme din firbenede ven på en hylde i reolen? Eller ønsker du ligefrem at blive begravet sammen med lille Fido?
For nogle år siden døde min gamle tante. Hendes sidste ønske var, at når hun døde, skulle hendes 3årige puddel aflives og begraves sammen med hende. Hun kunne ikke bære tanken om, at hunden skulle leve videre uden hende. Så selvom hunden var ung, sund og rask – og jeg hellere end gerne ville have adopteret den – ja, så blev den altså aflivet... Spild af god hund!
Er vi efterhånden ikke blevet lidt for blødsødne, og tillægger vi ikke vores kæledyr lidt for mange menneskelige egenskaber, når vi i den grad knytter os til dem? Jeg har mistet en del kæledyr gennem livet, og jeg er da blevet rigtig ked af det hver gang, men det er jo altså "bare" dyr. Hvad mener du?

men herfra og til at have deres aske stående på reolen er lige lovligt langt ude for mig.
Jeg elsker mine dyr, vil gøre mit bedste for at de har et godt og smertefrit liv, men den dag de dør af sig selv eller hos dyrlægen, er det uigenkaldeligt slut - urnen vil ikke kunne erstatte dem og for at holde på de gode minder, behøver jeg hverken en grav eller en urne.

Der må så være forskellige regler for hvad man må. Jeg har lige undersøgt om man kan blive begravet/bisat med en død/kremeret hund. Det var et stort nej ingen hunde på indviet jord. Det er vel egentlig ok, eller????????+ jeg tænkter lige jeg har en hest jeg holder rigtig meget af sååå

Det var underligt jeg har lige undersøgt om det kunne lade sig gøre-det var også en hund og nej. Ingen dyr i indviet jord sådan.
Egentlig rimeligt jeg har en hest og tænk lige en begravelse det ku bli.

Er selv den lykkelige ejer af en golden retriever, som jeg er rigtig glad for.
Den er helt bestemt en vigtig del af familien, men jeg vil hverken have den i min grav eller på kaminhylden.
Og jo, jeg tror, mange tillægger deres kæledyr menneskelige egenskaber. Bl.a. mente min veninde engang, at hun elskede sin hund lige så meget som man elsker sit barn. Den tankegang kan jeg slet ikke følge.

Mange hilsner
dr100

Det er en "fornærmelse" at give dyr ( hunde,katte,papegøjer) osv, - "menneskelige" egenskaber, -en fornærmelse mod de kære dyr, som er meget mere værd på mange måder end os tåbelige mennesker !
Jeg tror dyrene har en lille "dyre-sjæl" som efter livet her, går over på den anden side, akkurat som os (nogen af os) mennesker gør.

Ja naturligvis hvis den selv vil, det kan sku være at det er den der bestemmer i det hinsides, så jeg vil håbe at du har gode tænder for menuen står på kødben og kildevand året rundt.

Det med din tante lyder helt forrykt.
Jeg havde ikke aflivet dyret, det er simpelthen for egoistisk at have sådan et ønske, hvor man tager et andet væsens liv, blot fordi man ikke selv er der mere...
Til det andet, så kunne jeg ikke umiddelbart forestille mig at få et dyr kremeret. Jeg kan ærligt talt ikke se ideen i det. Så ville det give mere mening at få den udstoppet eller beholde skelettet efter min mening (ikke at jeg ville bryde mig om at have min gamle kat eller hund stående 😃)
Men jeg kunne heller ikke forestille mig at have mine forældre stående i stuen i en urne. I det hele taget finder jeg hele princippet med at have aske stående en tand underligt. Der er jo næsten ingen ting, fordi alt levende stortset kun består af vand, og det forsvinder jo når man brænder det der måtte være dødt...
Nej, jeg kan bare slet ikke forholde mig til konceptet. Hvis der er noget der lever videre, så tror jeg ikke at det bliver i askerne, og så virker det jo rimelig tumpet at have dem stående...

Du kan jo, hverken høre elle se alligevelle, så hvorfor???😕

når min lille Fido dør, så skal den udstoppes og have glasøjne. Selvfølgelig har jeg i tidens løb optaget forskellige situationer med dens gøen. Jeg vil så lave en afspiller, som kan aktiveres på forskellig vis. F.eks. når det banker på døren, så skal Fido gø som i gamle dage.
Katten vil jeg pelse og lægge som pynt på armlæn på lænestolen....
Alle mine undulater har jeg plukket og brugt som pudefyld....

Jeg vil selv følge mine dyr helt til dørs og derfor er de 5 hunde og en kat, jeg indtil nu har måttet af med, blevet begravet forskellige steder hvor jeg ved de ligger. Et sted er jeg flyttet fra, men katten der ligger der er der alligevel og jeg tænker tilbage på det.
Jeg så en gang en død hund, der lå øverst i containeren som benmanden (som det hed den gang) hentede hos dyrlægen. DET synes jeg ikke var værdigt. Og det er med til at jeg selv vil begrave mine dyr!
Ja, sådan har jeg det altså!!🙂

For ca. 10 år siden døde vores hund. Den blev kremeret. Vi fik asken retur og vi gravede asken ned ved et stort træ i haven. Vi ønskede ikke at hunden bare skulle blive smidt ud i en container. Vi ville heller ikke grave den døde hund ned i haven. Hvis nu vi solgt huset og den ny ejer fandt resterne af den, det ville ikke være rart.
For to-tre år siden døde vores to katte med et par måneders mellemrum. De blev begravet på en dyre-gravplads. Gravpladsen er en lille skov. Det er klippede gangstier og gravpladserne er afmærkede. Man kan købe gravpladsen for en 5-års periode. Man kan efterfølgende forlænge denne periode. Man må gerne plante et træ, en busk eller en anden plante som naturligt hører hjemme i danske skove. Hvis man ønsker det må man også sætte en sten eller lignende på graven. Det er ikke gjort for meget ud af det men det er en mulighed for at mindes sit dyr hvis man ønsker det. Det er i øvrigt et dejligt sted.
Hvis jeg havde kendt dyre-gravpladsen den gang hunden døde havde den også været begravet der.
Personligt vil jeg ikke have asken af mit døde dyr stående i stuen.
Jeg er enig med dig i at det var spild af en god hund. Jeg mener at det er forkert at aflive en ung og sund hund. Den ville have haft mulighed for et godt og langt liv hos dig. Hvis hunden havde været gammel og alvorligt syg synes jeg, at der skulle tages en beslutning i samråd med dyrelægen om hvad der skulle ske med hunden.
Det at mennesker knytter sig til dyr betyder nødvendigvis ikke at vi tillægger dem menneskelige egenskaber. Dyr har egne egenskaber som der er grund til at værdisætte.
Det at mennesker knytter sig til dyr handler nok mere om menneskets eget indre liv, følelser og behov en det handler om at tillægge dyr menneskelige egenskaber.
At man behandler sit døde dyr på en ordentlig måde kan have andre grunde end at være "blødsøden". Vi kender jo oftest ikke andre menneskers grunde til at handle som de gør.

Det er mig en kende afstumpet. Jeg har forståelse for, at en hun kan være godt selskab for mange. Men jeg har absolut ingen forståelse for dem der gør hunden til en livspartner, og behandler den som et menneske. Hunden bliver skrup forvirret, og som oftest en stor gene for omgivelserne. Sådan en af den slags hunde der gør konstant, tigger ved bordet, springer op af folk, og i det hele tager er skide irriterende. Fat dog, et en hund er en hund, og skal behandles som sådan. Så bliver den meget gladere, og 1000 gange mere omgængelig for alle os andre.
Det er efter min overbevisning afstumpet, at man har et sådant ønske. Og at aflive en sund og rask hund, for at efterkomme en gammel kones afstumpede ønsker - det gør bare afliveren lige så afsdtumpet!

Mange af vi ældre, der er født på landet og opvokset med dyr, har fra barns ben været vant til, at det en gang imellem var nødvendigt at aflive dyr. Det var en naturlig del af livet på landet. Små dyr som pattegrise, høns, kattekillinger, hundehvalpe m.v. blev smidt på møddingen, når de var døde. Var der børn i huset, kunne de finde på at foranstalte en begravelse i haven. Større dyr såsom køer, heste, søer m.v. blev sendt til destruktion.
I dag, hvor folk ikke kender til livet på landet, men betragter dyr og fugle som kære medlemmer af familien, har andre følelser for dyr.
Jeg mener dog, at man efterhånden går for vidt i bestræbelserne på at menneskeliggøre kæledyrene.
Det kan i dag være et problem at komme af med de døde dyr. Det koster jo penge at få destruktionsanstaltens store lastbil til at hente en død kat.
Ville det ikke være en ide, at genbrugspladserne havde en container stående til døde dyr.
Den kunne så blive tømt et par gange om ugen.

dsadsd

Forfan tænk på alle de mennesker der døer af sult. instedenfor de møge krag.
Mvh
S

Jeg måtte desværre aflive min bedste ven, for et halvt år siden fordi hun fik kræft. Hun blev aflivet hjemme i mine arme og jeg har nu hendes aske stående. Den skal spredes udover havet, sådan at jeg altid ligemeget hvor i verden jeg er, kan gå ned og hilse på hende. Den tanke kan jeg godt lide.

Hvis du har en opfattelse af, at du kan hilse på hende, så behøver du hverken aske, grav eller noget som helst andet til det. Så er det bare at sende en tanke afsted.
Den døde krop - på mennesker såvel som dyr - er kun et hylster. Den kan ikke bruges til noget.

Og jeg elsker dem så meget, at når de dør, skal de kremeres og sættes i urner, for når jeg går bort, skal de ned i kisten med mig.