Mænd der IKKE gør det i sms??

Okay here goes. Har fået denne her helt fantastiske kæreste, er slet slet ikke i tvivl om han er vild med mig. Det gør han meget ud af at vise mig når vi er sammen. han siger de mest fantastiske ting til mig.
MEN, jeg har altid været vant til med mænd at vi sms'ede flere gange om dagen. Men ham her, der kan gå et par dage hvor jeg ikke hører fra ham! Har sagt det til ham, men han siger han jo stadig er ligeså vild med mig og tænker på mig, han gør det bare ikke så meget i sms. Nogen dage kan han da godt skrive, men jeg er vant til den her chit chat i løbet af dagen, og syntes det er lidt svært at vænne sig til..
Og på den anden side tænker jeg det måske også er fint nok man ikke hele tiden skriver meningsløse beskeder. At der så er noget værdi i det når man endelig skriver til hinanden. men ved ikke helt..

Hvad siger i?? Har i oplevet lignende? Skal jeg bare leve med det eller prøve at få ham til at skrive mere.. Som sagt er ikke i tvivl om han oprigtigt er vild med mig.

Du er for forvænt til den moderne teknologis evige forbindelser.
Kobl lidt af fra telefonen og acceptér at din kæreste er forskellig fra de tidligere kærester du har haft.
God sommer.
/Pirat_dk

og spilder ikke tiden på det.

Jeg skriver ikke sms selv særlig meget, men jeg svarer når jeg får en besked der skal svares på.
Men min kæreste bruger dårligt sin telefon. Eller sin email for den sags skyld. Så der kan gå lang tid, inden jeg kan få fat i ham. Det er tilgengæld ret irriterende.
Resten af ham er tilgengæld meget dejligt, så jeg må lære at leve med, at han ikke har noget forhold til sin telefon eller sin mail.

Det er nok dig den er gal med. ;)
Jeg kan blandt andet huske et tideligere forhold jeg havde hvor hun skrev næsten konstant og jeg gider ikke bruge tid på alt det sms pjat, ikke fordi jeg ikke kunne lide hende, var dybt forelsket i hende på det tidspunkt.
Et andet eksempel er at tit når folk skriver til mig står jeg og overvejer at skrive tilbage, men oftes ringer jeg i stedet for.

"Skal jeg bare leve med det?" - NEJ da! Du må for guds skyld ikke negligere et så alvorligt problem. Han skal under psykologisk behandling hurtigst muligt - det er jo sygeligt!
Jeg synes, I bør overveje parterapi i samme ombæring, så dette altødelæggende problem ikke får lov at spolere jeres forhold. Tænk, hvis I en dag får børn sammen, og de skal vokse op med en rollemodel, der ikke SMS´er!!

LOL! Ironi og sarkasme - skide godt Egon. Jeg var helt bange for at jeg ikke kunne være kærste/elsker fordi jeg ikke anvender denne teknologi.Men det er nu gået meget godt (trods) den manglende lyst til at SMS m.v.😉

det kan glæde ens elskede at man svarer på sms eller selv skriver nogen og det kan give en form for sikkerhed, hvorfor så ikke bare gøre det, kan det være så svært?

Det kan virke så omklamrende og kvælende at være tvunget til at have 24 timers kontakt med en anden person.
Du har vænnet dig til det. Men måske må du bare indse at ham har han er ikke til sms konstant-kontakt.
Presser du ham, så kan det være han føler at du kvæler ham og så skrider han sqi.

du vist få kvinderne herinde til at svare på ... der rækker min forstand slet ikke.

Om jeg fatter at det kan være så vigtigt at blive bekræftet hele tiden, har jo også et arbejde at passe, så selvom kærsten ikke har éet, sidder han da ikke og sms'er til mig hele tiden, så ville jeg nok også selv blive sparket ud. Går ud fra trådstarteren er studerende. Og synes ikke hun skal presse kæresten til at skrive mere end højst nødvendigt.

Hvorfor skal folk hele tiden bekræftes? Og at modtage en uendelig strøm af intetsigende sms'er er død irriterende. Som du nævner er det heller ikke sikkert at ens arbejdsgiver er glad for det, lige såvel som de heller ikke er vilde med at man bruger internettet til andet end arbejdsopgaver, sur røv at blive fyret pga af sms eller internet i arbejdstiden, vil nok være besværligt at finde et andet job, hvis firmaerne man søger ved indhenter oplysninger ved ens tidligere shef.

Jeg er bange for, at du er ramlet ind i en selvstændig type, én af den slags, der synes, at arbejdstid evt. kan bruges til at arbejde i og fritid kan bruges til "noget andet" 😃
Jeg har kolleger, der absolut SKAL besvare en sms, selv om de er i gang med noget arbejde eller møde eller bare en snak - de bliver en lille bitte smule til grin. De samme mennesker har umådelig svært ved at huske at slukke mobilen og være "i nuet" og koncentrere sig om det, de er i gang med.
En enkelt af dem har en kæreste, som bliver MEGET mistænksom, hvis ikke manden svarer hende indenfor et kvarter - så er han sikkert i gang med noget grisefy.
Det er en kommunikations-kultur, der skal afstemmes - begge parter skal være med på, at der skal være "hul igennem" hele tiden, ellers vil det føles som omklamring grænsende til det barnlige.

Som din kæreste siger, har mængden af hans sms'er intet med hans følelser for dig at gøre. Problemet er dermed udelukkende dit - du har brug for mere kontakt med ham.
Jeg tror ikke du skal gøre dig forhåbninger om at lave ham om. Du kan muligvis "have held" med at få ham til at sende lidt flere sms'er i en periode. Men det er ikke noget der ligger din kærste på sinde, og han kan egentlig ikke se formålet, derfor bliver det nok en hård kamp at få ham til at skrive mere, og hvis du ikke holder kampen opppe, glemmer han det igen.
Du bliver nødt til at overveje, om du kan leve med ham, som han er. Om du kan være glad for ham og for livet ivørigt uden at få daglige sms'er. Om du kan tro på hans følelser og jeres forhold, og om du kan lade være med at blive irriteret og føle dig overset - uden at han sender sms'er.
Hvis han ikke sender sms'er og du ikke kan leve uden, er der jo ikke meget fremtid i jeres forhold. Og det ville da være synd og skam og frytelig ærgerligt at skulle stoppe et fantastisk forhold, fordi han ikke sender sms'er🙂
Jeg har ikke lige en løsning på, hvordan du kan få dit behov for sms'er til at forsvinde - uden at det føles som et savn og en mangel i jeres forhold og i dit liv iøvrigt. Måske vil det være et skridt på vejen at finde ud af, hvorfor du har dette behov? Er det fordi du er usikker på hans følelser, er det fordi du har et udækket behov for social kontakt, er det fordi du keder dig i løbet af dagen og trænger til adspredelse, eller er det måske "bare" en vane? Hvis du kan finde årsagen, er det måske nemmere at få behovet til at blive mindre eller helt at forsvinde🙂