mænd og kærlighed

Hvordan får man mænd til at forstå hvad man siger til dem? Jeg har en sød kæreste og ingen tvivl om at, han elsker mig - men. Det skal lige siges at vi ikke bor sammen. I starten af vores forhold, var han sød og meget opmærksom. Jeg blev syg af brystkræft ret tidligt efter vi mødte hinanden. jeg fik fjernet brystet og har være i kemo og strålebehandling. Han støttede mig hele vejen. Men så skiftede han job og siden da har han ændret sig. Han arbejder om natten og har gjort det hele tiden. Men nu er det som om han aldrig har tid mere. Han arbejder meget og det går ud over vores tid sammen. Når jeg prøver at snakke med ham om det, forstår han det ikke. Jeg elsker dig jp, siger han bare. Han køber dyre smykker til mig, men hvad skal jeg med dem når det er hans opmærksomhed jeg vil have.. Jeg vil bare have at han er som i starten, nu har han tid en gang om ugen,men der er han træt, fordi han har arbejdet meget. Så hvordan får jeg råbt ham op inden det går galt. Jeg orker snart ikke mere. Det er forfærdeligt bare gå og vente og håbe på at han får tid og hele tiden er det mig der skal spørge om vi skal ses.Jeg føler også at jeg presser ham hele tiden - også til sex. Jeg har prøvet at gøre det forbi, men når han så græder og siger at elsker mig og nok skal ændre sig, bliver jeg svag. For jeg elsker ham jo. Er der en der har et godt råd, til hvordan vi kommer videre, enten sammen eller hver for sig?

Måske har han nemmere ved at forstå alvoren, hvis du viser ham, at du har brug for hjælp.
Nogle mennesker kan nemmere forstå noget skrevet end noget sagt.
Ønsker dig held og lykke.

hvis også han arbejdede om natten i det tidligere arbejde, er det nok ikke derfor han er træt nu. Kunne det tænkes at han har mødt en anden på jobbet? og ikke kan nænne at sige det til dig? Kunne det tænkes han ikke kan tackle at du har været syg og mistet et bryst? (Nogle mænd er sådan, men bestemt ikke alle), og ikke kan få det sagt. Har han fået helt andre problemer, han ikke havde før? Tal grundigt med ham og sig din mening og dine frustrationer.

jeg ved at han ikke har fundet en anden. Han fortæller mig hele tiden, hvor meget jeg betyder for ham. Og vi snakker meget i tlf sammen. Vi havde kun kendt hinanden i 2 mdr. da jeg blev opereret. Det er nu snart 4 år siden. Men det er som om arbejdet nu kommer først. Han er stadig ligeglad med hvad jeg har været igennem, siger han. Det betyder ikke noget. Han skriver også søde beskeder om natten til mig, som jeg læser når jeg vågner. Men jeg savner nærheden. Jeg savner, at han viser mig at jeg er vigtigst for ham.

ud fra det du skriver, lyder det til at han er en del opmærksom, så jeg tror du skal skrue lidt ned for forventningerne, og bare tage det for træthed pga arbejdet. Mænd er jo ikke så meget til det pusse-nussede som kvinder. Tænk dig godt om før du indlader dig på en rekonstruktion af brystet, har læst flere gange om hvor mange problemer det kan medføre. Var bl.a. vist nok i bogen "Knuder i systemet" at kvinden skulle have en sådan operation, og det gav mange problemer.

Kunne det være en ide med parterapi? Hvis I ikke er gode til at forstå hvad hinanden har brug for, kan det måske hjælpe at få en udenforstående til at hjælpe jer...

det er ret generalt for mænd. De er romantiske osv i starten, derefter drosler de ned.
Deres sande sider kommer frem. De skal have tid til alt de har lyst til og kvinden skal bare stå i kulissen og vente...altid søde, altid glade og altid villige. Når kvinden så har fået nok og også vil leve sit liv på egne præmisser...så bliver manden bange..han vil ikke miste sin tryghed. Kvinden bliver blød igen når han siger han elsker hende og sådan fortsætter det.

forhåbentlig har du ret. jeg har nok også ændret mig efter jeg har været syg. Men jeg vil så godt have så meget tid sammen som muligt, mens vi kan det. Jeg tænker nok mere over tingene end før. Og psykisk er jeg også mere svag end før. Og selv om jeg gerne vil, så har jeg ikke modet til at gennemgå flere operationer.

lidt romantisk er han da endnu. På min fødselsdag inviterede han mig ud og spise og havde købt en ring med 5 små diamanter til mig, som jeg fik under middagen. Jeg kan bare ikke rigtig nyde det fordi jeg synes at vi har et problem til hverdag. Er jeg utaknemlig?

han er måske bange for at miste dig og derfor trækker sig lidt tilbage, så savnet ikke bliver så stort. Man ved aldrig, hvad de mænd tænker, de er ret dårlige til at tale om det (Ikke dem alle). Jeg håber I finder en løsning. Held og lykke.

Det tror jeg ikke jeg kan få ham med til. Mænd er jo ikke meget for sådan noget. Men det kunne være jeg skulle gøre et forsøg.

Accepter ham som han er, han har det sikkert svært på jobbet.

Ja - du er fuldstændig urimelig. Du har ikke fattet en skid af, hvad det drejer sig om.
Hvis du var min veninde ville jeg give dig en opsang og for gud ved hvilken gang forklare kvinder de ikke er rigtig kloge.
Vi bliver aldrig 1.prioritet i en mands liv. Det er hans job. Hvad laver han? Vi er flødeskummet på hans lagkage. Hvor ofte spiser du lagkage?
Vi vil godt have en mand med en høj indtjening, men han skal sgu ikke fjerne sig fra os, mens han tjener pengene. Kan du det? Jeg kan ikke. Skal jeg tjene penge. skal jeg være på mit arbejde. Jeg har endnu ikke fundet ud af at gøre det, mens jeg klør ham derhjemme på ryggen.
Han er både sød og betænksom og så er takken dit brok.
Nogle gange forstår jeg godt mænd er trætte af kvinder.