Nej til bøn på arbejdet

Jyllandsposten skriver i dag, at et flertal af danskerne ikke støtter religiøse hensyn på arbejdspladsen - http://jp.dk/indland/article2019780.ece

"Halalkød, bederum, fri på helligdage. Der er mange muligheder for at imødekomme religiøse minoriteter på arbejdspladsen. Men danskerne betakker sig. En undersøgelse viser, at et flertal på 58 procent ikke støtter nogen former for religiøse hensyn på arbejdspladsen".
I undersøgelsen, som Jyllandsposten refererer til i dag, er respondenterne blevet spurgt om, hvilke af følgende hensyn de vil støtte:
- Ingen former for religiøse hensyn: 58 %
- Særlig menu i kantinen: 21 %
- Fri på de vigtigste helligdage - uanset religion: 20 %
- Særligt lokale til bøn: 13 %
- Fejring af religiøse højtider fra flere religioner på skolen/arbejdspladsen: 8 %
Og jeg er enig med integrationskonsulenten, der udtaler sig i avisen – religion er en privatsag, og det hører sig overordnet set ikke til på en arbejdsplads. Det er langt vigtigere at skabe et socialt liv mellem nydanskere og danskere på arbejdspladsen!
Skal skoler og arbejdspladser tage flere religiøse hensyn? Hvad mener du? Hvordan er det på din arbejdsplads?

Den slags hører ikke til på en arbedjsplads.

Derfor heller ikke dyremishandlet kød.

men hvad kan man ellers forvente af disse tabere.. Sandhenden gør ondt på de autonome..

Nej selvfølgelig skal der da ikke tages hensyn til det. Så kan man jo tage hensyn til alt. Folk kan jo have den tro de vil, men jeg kan ikke se nødvendigheden i at skulle udføre alverdens mystiske ritualer konstant, bare fordi man har en bestemt tro. Jeg er selv meget spirituel, men tager mig ikke en pause i ny og næ, for at sidde og meditere i et specieldesignet rum. Hvorfor skulle nogens tro være vigtigere end andres, bare fordi den er mere kendt eller udbredt?
Jeg kan heller ikke tåle korn, men der er ikke specielle menuer i kantinen jeg kan vælge, nej jeg må tage mit eget mad med, men det foretrækker jeg også.
Har heller aldrig kunne se hvorfor man SKAL gøre bestemte ting, og SKAL spise specielle ting, pga en tro. Det er jo sygeligt, og jeg synes ikke man skal støtte det, ved at lave særlige regler, eller ændre på tingene, hvis de ellers fungerer fint.
Nu er der en der nævner rygere, og der synes jeg også det er for meget at have rygerum. Hvad hvis jeg bliver afhængig af stoffer, laver de så også et sprøjterum, hvor jeg kan sidde og fixe? Det er bare som om nogen ting er mere iorden end andre, uden jeg kan se at der skulle være forskel på dem, og det ene skulle være mere rigtigt end det andet. Nu går jeg på en skole, og der er konstant små pauser, fordi rygerne skal ud og suge nikotin, så dem skal man åbenbart tage hensyn til. Men hvis nu jeg fx, eller en hver anden, havde lyst til, eller brug for en pause pga man bliver træt af at sidde i et lokale og stirre ind i en tavle hele tiden, så er det ikke iorden, nej så må man bare tage sig sammen og følge med. Eller hvad hvis man havde lyst til at gå ud og spise lidt, eller hente noget vand, nej det må man heller ikke, man kan vente til pausen, og det er rygerne der styrer alle pauserne på den skole.
Jeg bliver bare så sur når der skal tages særlig hensyn til visse mennesker, og visse dårlige vaner, mens andre ligeså vigtige eller uvigtige, er fuldstændig ligegyldige. Det giver jo ikke mening at nogen skal have lov til noget, der betyder noget for dem, mens andre ikke skal have lov til noget, der betyder det samme for dem.
Og i stedet for at have kristne fridage, hvad så med bare at give hver person en vis mængde fridage man mere eller mindre selv vælger, eller fx længere ferie, jeg er ikke kristen, og har ikke større glæde af at have fri på en helligdag, end en hver anden dag.

(Gentager mig selv her fra en lignende debat)
Det er op til den enkelte arbejdsplads. Kan ikke se hvordan det rager den øvrige befolkning, hvis én butik tillader f.eks bederum, halalkød etc., på samme måde som jeg ikke kan se hvordan det kan rage den øvrige befolkning at en butik IKKE tillader det.
Det er ene og alene et anliggende mellem ansat og arbejdsgiver.
Hvad undersøgelsen så heller ikke tager hensyn til, sjovt nok. Man forventes kun at svare på *hvilke* hensyn der bør tages. Hvad selvfølgelig er et komplet irrelevant spørgsmål artiklens erklærede overskrift taget i betragtning. Så det er rent ud sagt bare dårlig journalist fra JP's side.
Arbejder på et museumsmagasin. Der er ingen religiøse særhensyn, da der mig bekendt heller ikke er nogle religiøse.
Man bør og skal ikke lave nogle som helst generelle regler eller love på dette område, det skal være op til den enkelte arbejdsplads/skole/etc. At folk beder eller spiser halalkød, har jeg ekstremt svært ved at se som en forhindring for integration på arbejdsmarkedet. Det er ikke forskelligt fra dét at tage hensyn til en ansat som skal have fri lidt før fordi hans/hendes barn er blevet sygt, og så mange andre særlige hensyn der tages dagligt på alle arbejdspladser. Det rager ganske enkelt ikke den øvrige befolkning, hvad en pågældende arbejdsplads har af særhensyn når de ikke skader nogen.

Fååååårk jeg gider ikke høre mere om Talent shows, x factor og paradise.. det er sgu værre end én der bøjer hovedet i bøn et par minutter og går mig personligt LANGT mere på

Ja hvad det enkelte firma går op i, er op til dem, men jeg kan ikke forstå hvordan man kan imødekomme nogen personers ønsker, og ikke andres.
Så du mener altså det er ligeså vigtigt at folk får lov at holde pause konstant, fordi de tror de har et behov for at knalde hovedet ned i jorden, som at hente sit syge barn? Det er da en sær holdning. Muslimerne må da også gerne hente syge børn, ligeså vel som danskere må, så på det punkt er der i forvejen ingen forskel. Forskellen opstår først, når nogen pludselig skal have særregler.

Nej, folk skal da ikke holde pause konstant. Men det rager jo ikke mig hverken at en person i et andet firma får lov af arbejdsgiveren til at bede, og hvis det var på min egen arbejdsplads, så kan jeg tage det op med arbejdsgiveren hvis jeg finder det urimeligt. Hvis medlemmerne på en given arbejdsplads er ligeglad med om én af deres medarbejdere får særlig lov til at bede to-tre gange i arbejdstiden, og dét kan jeg personligt sige at jeg ville være, så er der ikke tale om noget problem.
Men jo, hvis en arbejdsplads tillod muslimer at bede, men ikke kristne, så ville der naturligvis være et problem. Det er dog også et faktum at de fleste arbejdspladser har pauser af den ene eller anden art. Hvis en ansat bruger sin pause på at bede, kan der dog ikke være et problem i det. Fritid er fri tid.

Det burde også forbydes at folk slæber deres afkom med på arbejde!! For så skal vi andre acceptere at de ikke tager deres del af slæbet denne dag, for blot at hellige sig at kigge efter deres pode!!

boller i karry da jeg arbejdet i et vuggestue køkken. Jeg var vikar og spurgte om der var muslimske børn, det var der ikke, så jeg valgte at lave boller i karry. Når jeg laver den ret tager jeg noget af vandet fra kødbollerne og bruger det til at lave sovsen. Da jeg var færdig med maden så jeg at der arbejde en muslimsk dame med tørklæde i vuggestuen. Så jeg tænke at jeg heller måtte lave andet sovs til hende uden svinekød. Men jeg var løbet tør for vare. Så jeg valgte at tage noget af den færdige karrysovs og puttede det op i en skål og sagde at det var en alm. karrysovs.
Da de ar færdige med at spise kom den muslimske dame ud i køkkenet og sagde at der var den bedste karrysovs hun havde smagt.
Det er det samme på det fritidshjem jeg arbejder på nu som pædagog. Der er mange muslimske børn og nogle af dem må kun spise kød der er halal slagtet. Og når de børn spøger om købet er halal slagtet siger vi ja det er det, og børnene spiser det med velbehag.
For hvad man ikke ved har man ikke ondt af.