Neoliberalisme.

http://www.leksikon.org/art.php?n=1843
Som EU-kommissionen skriver et sted : "Solidaritet er en begrænsning af det enkelte individs frihed."
"En kritik af staten eller det politiske system er umulig ud fra det neoliberale værdisæt. At problemer skyldes samfundsmæssige forhold er blevet en latterlig og dårlig undskyldning."
Enhver er sin egen lykkes smed.
Indvandring vil tillades, hvis staten derved bliver i stand til at tilbyde bedre betingelser for kapitalakkumulering til investorerne.
Samme betingelse skal være opfyldt, før man vil betale en person for at tilbringe sit liv med at studere oldgræsk.
Ligeledes skal betingelsen være opfyldt, før man kan bevare den skattefinancierede velfærdsstat.
Menneskerettigheder og konventioner må tilpasse sig kapitalens behov.
Alternativt må man acceptere nationalstatens degeneration til u-land?

Og det er grunden til at enhver som har dette lands interesser på hjerte, bør gøre alt de kan for at modarbejde Fogh´s langsigtede intentioner.
Tak for det indlæg Smilodon.
Lagermann*U*

Det er et grundlæggende maskulint træk det der "solidaritet". Tænk over det. Alle dage har mænd været knyttet sammen af fælles idealer. Det er når vi vælger os selv og vores kvinde fremfor gutterne, at egoismen og grådigheden starter med at gøre os til ringere individer.
Du kan rationalisere nok så meget du vil, men solidaritet var naturligt for dig, dengang du stadig var fri.
I det kapitalistiske, neoliberale samfund, har man retten til at søge lykken og skrabe til sig. Men ikke til at lade være. Ejendomsretten er ikke kun ukrænkelig. Den er lovpligtig.
Du skal have en adresse og en bankkonto for at tjene penge, og du skal tjene penge for at have lov til at være i staten, som styrer samfundet.
Det er lovpligtigt for et selskab at tjene penge til sine investorer. Det vil sige, at virksomhedslederen skal tage sine beslutninger på et økonomisk og ikke idealistisk grundlag. Hvordan kan du støtte det, hvis du søger frihed?

Den nye verdensorden kan ikke standses ved politiske beslutninger i nationalstaten Danmark.
Man kan søge at indstille sig bedst muligt på situationen, så man opnår at blive et højtlønsområde med tilsvarende høj levestandard.
Eller man kan spille sine kort dårligt.
Ingten af disse valgmuligheder indeholder en fremtid, der ikke er neoliberal.

Vær grådig og skid på bæreygtigheden af dine handlinger, for det gør de andre også?

Tendensen må være, at et firmas lønudgifter vil blive uafhængigt af den geografiske placering. Ellers vil firmaer søge mod lavtlønsområderne og forlade højtlønsområderne, der så ikke har noget at leve af.
Kravene til solidaritet mellem mennesker, som den kommer til udtryk i skattebetaling, vil også udjævnes, da dygtige medarbejdere ellers vil søge mod lavskatteområderne og forlade højskatteområderne, hvor firmaer så vil få svært ved at fastholde kvalificeret personale.
Hvis man i et lokalområde som Danmark kæmper imod og modsætter sig disse tendenser, vil man blive et u-land med lav levestandard for alle.
Formodentligt vil det blive svært at omstille samfundet og menneskene til disse nye rammer for tilværelsen. Men det vil blive gjort, hvadenten Socialdemokraterne eller Venstre sidder ved magten.
De øjeblikkelige velfærdsforhandlinger er dermed et spil for galleriet, som her er de mange vælgere, der ikke har gjort sig situationen klart. Velfærdsstaten i dens nuværende skattefinancierede form kan ikke bevares i fremtiden.
Egenfinancieret velfærd vil betyde, at der ikke er høj levestandard for alle. De skønne drømme er forbi.

En persons levestandard vil så også tendere mod at være den samme uafhængigt af personens geografiske placering. Vedkommende vil få den løn, som indsatsen er værd på verdensmarkedet.
En posedame i København vil ikke være bedre stillet end posedamen i Nairobi. Hjælper man hende, kommer flere strømmende. Hvis hjælpen er skattefinancieret, vil Danmark være mindre attraktiv som arbejdsplads end lavskatteområder. Der vil så blive færre arbejdspladser og flere posedamer.
Mængden af posedamer vil være bestemt af verdenskonjunkturerne. Selv har damerne ingen fordel af at flytte andre steder hen, da levestandarden vil være lige lav overalt.
De enkelte geografiske områder kan med fordel jage sådanne uproduktive elementer bort til andre områder, når de er til gene for kapitalakkumuleringen i området. Andre steder er der dog end ikke en moralsk årsag til at tage imod dem, da man blot flytter rundt på et konstant antal posedamer til skade for sig selv.