Netdating - kynisme ?

Jeg har nok lige brug for at få mine frustrationer ud....
Er der nogen af jer der har prøvet netdating❓Godt det har jeg.....
Kender i så den her frase "jamen min eks er også sådan og sådan og så gjorde han/hun det og bla bla" på en af de første dates - det er godt nok nedtur.
Jeg har efterhånden prøvet at date med nogle mænd over nettet nogle gange og hold da kæft hvor er der bare mange der flagre rundt derinde og får slet ikke ryddet op i det sidste de havde gang. De når lige at tørrer kinderne af dem de har såret eller på dem selv også videre til den næste....
Ja mænd er jægere og de skal sprede deres sæd siger Karl-Mar, men han har altså ikke ret i alt.
Det er bare min oplevelse at netdating er alt for kynisk....
Før man får set sig om så er han/hun online igen og sidder og skriver med andre, selvom han/hun lige har sagt ja du er helt klart min type så går der 5 minutter fra de kommer ind ad døren og får sat sig til de åbner for skærmen igen.
Hvor meget hjerte er der i det ?

Har lige diskuteret dit indlæg med min mangeårige ven (mand 46), som har dated en del på nettet.
Hans meget straighte bud til dig, udfra hans erfaring og handlinger er, at når mænd fisker drejer det sig oftest om; liderlighed...nichts weiter! Endvidere (hvis man har dyrket netdating gennem længere tid og stadig fisker) er det et klart signal om...at så meget hans type skal man så heller ikke regne med man er - Uagtet hvad hans mund siger, mænd "hader" dybest set at såre kvinder....han forsøger at beskytte dig, hvor misforstået det så kan forekomme een.
Smiger og sager er ikke kun noget kvinder "kan lide" - det virker også på mænd; og har han ikke knyttet dybere bånd med dig - kan andre kvinder meget nemt komme i kontakt med ham...og i hans verden har du ganske enkelt ikke forkøbsret på ham.
Nogle bliver også netafhængige, den temmelig konstante opmærksomhed etc+osv. Det kan ende i noget være lusk og bedrag men men...vil min kilde, det kan også være at du bare skal vise ham at du er villig til at kæmpe lidt for at få ham.
Så langt så godt; vi begge er enige om, at er behovet der, for at tale om sin eks på første date (og specielt da hvis det er negativt) kan der være (ihvertfald 2 muligheder, sikkert mange flere) 1. han er ikke kommet over hende! 2. Fair play - han vil sikrer sig, at du på ingen måde er ligesom hende....disse grunde undskylder dog ikke manglen på empati og indlevelsesevne i daten,,,mener vi!
Kærlig hilsen K & D

Jeg er gift og har ikke brug for netdating. Hvem ved måske får jeg behovet engang, men jeg håber det da ikke. Før mit ægteskab (længe, længe før netdating blev opfundet)havde jeg forskellige forhold og bekendtskaber. Din beskrivelse af folk, der siger et og gør noget andet, er ikke et nyt fænomen. Det eksisterer sandelig også på den "gammel daws" facon. Tidligere mødte jeg ofte mange kvinder, der ævlede og kævlede om deres ekser, der var verdens største røvhuller. En uge efter var de rykket ind hos stodderen. Godt nok kan nettet og dating få skyld for meget skidt, men denne her adfærd er oldgammel, både for mænd og kvinder. Det hele går nok bare meget hurtigere i dag.

for det første havde de profiler overalt.. altså de samme mænd..hm... sådan noget kan man jo slet ikke stole på.. så netdate er heller ikke mig.
Desuden sletter de ikke deres profil selv om de dater i gennem måneder, så holder de lige en dør åben, så kan man jo ikke være seriøs interesseret. Tror også kvinder gør sådan.. lod mærke til at dem som oprettede profil og var i parforhold meget hurtige blev single..hmm kan man kun tænke.. hvorfor mon..
Så jeg er også til den mere gammeldags facon.

- men faldt over den artikel

Hvor går de ensomme hjerter hen. Tja, de sidste ti år har mange søgt mod The London Review of Books.
»Kærlighed er en underlig størrelse – vent til du ser mine fødder«

»Kvinde på 38 søger mand op til 45. Eller kvinde op til 50. Eller hvem som helst op til 60.«
Af Leonora Christina Skov
David Rose (red.): They Call Me Naughty Lola. The London Review of Books Personal Ads: A Reader. 165 sider, £8.99. Profile Books, over Amazon.co.uk
»Betonfeministisk hadeanmelder, som regel godt lakket til, søger skydeskive M/K, gerne med tydelig afmærkning. Ligner Clint Eastwood (på øjnene). Skriv, hvis du ligner Meryl Streep.« Nu fisker jeg ikke efter en partner. Men hvis jeg havde gjort, havde jeg helt klart indrykket denne uimodståelighed i The London Review of Books, der siden 1998 har lagt spalteplads til kontaktannoncer fra læsere, der er alt andet end k/ærlige og på udkig efter hjemlig hygge, to lys på et bord og traveture hånd i hånd ved skov og strand. Helst til tonerne fra Mozarts klaverkoncert nummer 21.
They Call Me Naughty Lola, hedder deres gravsorte og helt groteske greatest hits, der i mange tilfælde fungerer som deciderede kortprosastykker. Fyldt med twistede historier mellem linjerne om alt, hvad den vestlige verden helst ikke vil røre med en ildtang. Udvalgt af tillæggets redaktør David Rose, der i forordet bider mærke i den afgrundsdybe forskel mellem engelske og amerikanske kontaktannoncer.
Mens de ensomme hjerter i The New York Review of Books mindst ligner Angelina Jolie eller (endelig ikke og) Brad Pitt, foretrækker de engelske at brande sig som tabere med stort T (»i et særligt lys ligner jeg Robert Mitchum. I et særligt lys ligner du Kim Novak. For det meste ligner jeg Shrek. For det meste ligner du stadig Kim Novak«), der egentlig bare vil have sex og »toiletbesøg. Det er her, du kommer ind i billedet« eller alternativt »en kvinde hvis fornavn begynder med S, eller måske F, og rimer på ’chicken’, og hvis efternavn enten er et stednavn i Shropshire eller en titel på et Earth Wind and Fire-nummer fra 1979. Shicken Boogiewonderland, jeg ved, at du læser dette.«
Jeg læste til gengæld tilfældigt om denne antologi i et par sydafrikanske og australske aviser, hvis anmeldere var himmelfaldne over en kvindelig annonceskriver, der reklamerer med at kunne stifte ild med sin PMS. Blot må jeg konstatere, at hendes dårlige (?) reklame for sig selv er peanuts i forhold til de mor-syge mænd og desillusionerede kvinder, der igen og igen excellerer i egen dårligdom.
I førstnævnte tilfælde fornemmer man indimellem, at Mor næppe kandiderer til årets levende svigermor fra helvede. Enten fordi det fremgår direkte (»romantikken er død. Det er min mor også«), eller fordi man har sine bange anelser (»det eneste, der gør mig lykkelig, er at græde foran fjernsynet iført min mors tøj«). I andre tilfælde fornemmer man, at der er vægtige grunde til at holde sig langt væk: »Hvis Mor kunne se mig nu. Heldigvis forhindrer hendes dårlige hofte hende som regel i at bevæge sig op ad trappen. Mand, 36, søger kvinde op til 40, før der bliver ringet efter nogen, der kan lave løfteapparatet.«
I få, men prægnante tilfælde er man til gengæld absolut mest tryg ved, at moren stadig er i live: »De kalder mig Boombastic. Du kan kalde mig Monty. Mit rigtige navn er dog Quentin. Men det er kun Mor, der kalder mig det. Og barnepigen. Monty passer mig godt. Alt andet end Træben.«
Og så er der selvfølgelig kvinderne, der ikke orker flere mænd med morkomplekser – forstå det, hvem der kan: »’Mor, jeg er ked af, at jeg dumpede min lægeeksamen, men selv om jeg ikke er læge, er jeg stadig din søn.’ Træt af partnere, der taler i søvne? Mød søvnløs kvinde (51), som har hørt det hele før. Hvis du sover som et alderdomshjem eller tager masser af medicin efter kl. 22, så skriv til mig, og vi kan begge få noget ro.«
Til de desillusionerede henhører dette eksemplar af kvinderacen, der åbenlyst burde kvitte kontaktannoncerne helt: »Tal ikke, eller du vil ødelægge min allerede ringe mening om dig. Og få så de bukser på. Og parykken.«
Hende her burde vist snarere melde sig til Fremmedlegionen: »Det sidste, jeg orker, når vi gør det forbi, er at mødes på en café og mindes, hvor sjovt vi har haft det – giv mig en skinny mocha latte – men nu må vi videre – og kan jeg også få et stykke wienerbrød, tak. Enten splitter vi op på en kaffebar i Milano – og du betaler regningen (inklusive fly) – eller også splitter vi slet ikke op. F, forventer intet følelsesmæssigt engagement fra dig, så tro ikke, at din mangel på opmærksomhed går mig på endsige din overoptagethed af arbejdet/vennerne/tv’et. Knus mit hjerte og forlad mig – du er ikke spor anderledes end de andre. Fun, fun, fun hos billetmærke 8321.«
Morskaben er også svær at få øje på hos annonceskriverne, der enten indleder med udråb som »skal jeg absolut møde alle mine kvinder i retten?« eller »jeg har ladet mig skille fra bedre mænd end dig.«
Men mest antimorsom lyder trods alt denne invitation: »Jeg har tænkt mig at bruge sommeren på at stene over mine forliste forhold. Du kan være med, hvis du har lyst, men du skal bare vide, at du ikke kan leve op til Sandra, Jackie, Dawn, Helen, Karen eller Peter.«
Så hellere hende her, der i det mindste lover én en tur i høet, inden hun lænser en for formuen: »5. september er årsdagen for min skilsmisse. Det samme er 27. november, 12. januar, 8. marts, 21. juni. Sommermånederne er som regel roligere – benyt det gode vejr og skilsmisseadvokaternes sommerferie til at date utålmodig, pengegrisk PR-kvinde.«
Skal man tro redaktøren, tilhører avisens læsere den intellektuelle (!) veluddannede middelklasse mellem 35 og 55 år. 35 pct. af mændene er undervisere.
Forhåbentlig ikke som ham her: »Mangler fantasi, taler for meget, er ofte fraværende. Se på mig, frøken Webster fra fjerde år. Historieprofessor, 56. Mangler fantasi, taler for meget og er ofte fraværende. Søger kvinde. Billetmærke 8025«.
28 pct. af kvinderne arbejder i forlagsbranchen. Af dem angiver hele 83 pct., at de er overspændte og ulykkelige à la hende her: »Forlagsredaktør (28) søger en hvilken som helst form for glæde på denne kolde, trøstesløse klode med alt for mange Nick Hornby boganbefalinger at indsamle. Kunne være lesbisk for den rette kvinde.«
De homoseksuelle er ellers så godt som fraværende fra annoncerne, når man ser bort fra überkræsne typer (»ikke alle bibliotekarer er lesbiske og hedder Susan. Jeg er dog, og jeg vil gerne møde en kvinde op til 35, der ikke er bibliotekar, og som hedder enten Polly, Kate eller Demeter,« ikke-udsprungne typer (»min idealkvinde er en mand. Undskyld mor«) eller tvivlstilfælde (»som ovenstående, men bedre uddannet og mere belæst. Også større bryster. Mand, 38, Watford.«)
I tvivl er man til gengæld ikke om graden af desperation efter en partner hos flere annonceskrivere. Det gælder i suspekt grad denne mand: »At jeg skriver denne annonce, betyder ikke, at jeg er desperat. At jeg tilbyder alle svarpersoner et gavekort på femten pund til bøger, betyder til gengæld, at jeg er. Mand, 37, tilbyder alle svarpersoner et gavekort på femten pund til bøger (medsend fuldt CV, sygejournal og bevis på, at du er brunette med samme fornavn som min mor.«
Så hellere hende her, der i hvert fald ikke skal beskyldes for at diskriminere i væsentlig grad: »Kvinde på 38 søger mand op til 45. Eller kvinde op til 50. Eller hvem som helst op til 60.«
Har ingen af de foregående annoncer ramt Dem lige i hjertekulen, har jeg gemt de to bedste til sidst.
For hvem kan stå for ham her: »At skrive denne annonce har givet mig den største tilfredsstillelse, jeg har oplevet, siden det lykkedes mig at stryge mine bukser (14. juni 1998). Billetmærke 2473« eller hende her: »Sidste gang, jeg havde det så skægt, var jeg på fyrre piller om dagen. Det går kun ned ad bakke fra nu af, så skriv til ustabil kvinde, 36, før morskaben forsvinder og recepten løber ud. Billetmærke 4312.«
Man er jo helt ked af, at billetmærkerne ikke længere fungerer.

er som det du beskriver der. Jeg havde selv en net dating profil, men slettede den ret umiddelbart efter at jeg begyndte at have noget kørende med en sød pige. Men du har sikker ret i at de fleste beholder deres profil... det var også mit indtryk.

Lige i det her tilfælde blev vi vist enige om at det ikke fungerede. Ja, også finder jeg ud af at han allerede har gang i anden og muligvis også har haft det mens jeg datede ham....Tak skæbne.......

for at du er gift........jeg er fandme træt af at være single og netdating....
Og nej det er ikke alle man kan stole på, men jeg tror bare det er nemmere at kører dobbelt løb over nettet......

Hvad er det, der gør at man ikke kan møde folk på "normal" vis, hvorfor skal al kontakt foregå via nettet ?
Jeg spørger fordi jeg ikke aner et klap om det, så bær lige over med mig.

Nettet kan rumme mange forskellige slags mennesker.....
F.eks. hvis du er gift eller har en kæreste så er chancen for at blive opdaget lidt mindre...når du finder en elskerinde inde på nettet....
Når man møder folk uden om nettet så er det min erfaring at de oftest er mere velovervejet og ved hvad de søger...det kræver også noget is i maven at møde op uden at kende en levende sjæl.....

"Dejligt" at se dine oplevelser! Altså, at der er andre der også har haft DÅRLIGE erfaringer med netdating..
Nuvel, nu er jeg godtnok mand, men har/får samme TURNOFF som dig mht. fx. Ex'er jeg/vi skal fortææææælles om i halve og hele timer!
Og tanken om at hun var sammen med en anden for 2 dage siden, og 5 dage siden og....., og computeren snurrende og bibbende inde på værelset, samt en mobiltelefon der knurrer og bibber med SMS'r fra ræve i (jagt)marken... Rigtigt "flagrende" som du nævner, og useriøst. Og aldeles utrygt!
JEG er i hvert fald for følsom og varm til dét "klima" alias kolde kødmarked, hvor alt går ud på fucking "data", uddannelse, p**størrelse, og "type" - faktisk var det mig der oprettede indlægget http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=929669#929669 en dag efter fyraften, hvor varme, kærlighed og længsel kogte...... men vidste også at netdating ikke kunne "løse problemet"..
Spørger mig selv - og jer, om man kan "kræve" at slette sine respektive profiler efter kontakt er skabt, dog desværre stadig usikker og uvidende om hvorledes den anden blot laver én til i junglen. El. flere. Én gang netdater - altid netdater?!.......
Jeg skal høre og se en person, opleve vedkommende og derved "spare" mig/os for en masse irrelevant tågeskriverer frem og tilbage, stadig intetanende om vi virkelig synes om hinanden IRL!
Håber at du fanny også må møde nogle dejlige mænd ude i virkligheden, selvom nettet vist ubevidst har "overtaget en stor del af kontaktfladen". - Du kender nu en lidelsesfælde, der dog stadg tror på en rar og dejlig person findes derude :-))

Jeg læser dine indlæg og kommentarer som om du, syntes nettet er for overfladisk og useriøst. Så der er vel ikke noget i vejen med at møde velovervejede mennesker udenfor nettet. Eller hvad ?

Tak for dit inlæg. Ja du har fat i noget der. Især hvem har de været på date med sidste gang og hvorlang tid er det siden. Næ nej jeg har brug for at sidde ansigt til ansigt med et andet menneske for at få en helt klar fornemmelse af hvem vedkommende er.
Det var rigtig rart at hører din mening om det og ja det er også min mening at det er meget utrygt for mig at lede efter en kæreste på den måde....derfor leder jeg andre steder nu.... ;o)

Hey - tak for dit indlæg. Jeg forstår ikke helt hvad det er der har gjort det bedre at du nu leder efter en kvinde på udenlandske dating sider ?
Det lyder godt at du i det mindste har anført i din profil at du var optaget....det er der bare ikke mange, der gør....
Han var nok bare en fuser ham jeg mødtes med, men netdating er stadigvæk ikke noget for mig.....
Det er efter min mening klart at man også bliver nød til at være opsøgende når man netdater. Det kan godt være at det dermed også er svært for jer fyre.
Jeg kan da sige så meget at tit er jeg gået ud med mænd som til at starte med kontaktede mig.....og jeg behøvede ikke opsøge dem så meget på de dating sider jeg var på.....
Men der er også min erfaring at i singleklubber og lignende så mangler der altid kvinder til arrangementet så i mænd er nok mere "aggressive" i jeres søgning.....

At kvinderne får det, de fortjener lyder lidt som en domsafsigelse, men helt forkert er det ikke. Jeg har netdatet uden succes - hvis man som mand ikke skriver at man er festens centrum og en satans karl, ja så er det min erfaring, at man ikke engang skal forvente at få svar på sine breve. Kvinderne SIGER de gerne vil møde én med begge ben på jorden, men de GÅR efter dem, der er store i slaget.
Vi er alle sammen fanget i nogle kønsroller. Måske kan vi abstrahere i ord og tanker, men voes adfærd afslører os - og det gælder også jer kvinder!

Jeg ved ikke om der er et sterotypisk billede af mænd og kvinder....
Det er der vel på en måde prøv bare at se hvad vi ser i reklamerne, men det er mere møntet på udseende.....
Dit indlæg bekræfter mig blot i endnu engang at folk bare ikke er særlig velovervejet når de starter på netdating. For de ville jo ikke gå lige efter det modsatte af hvad de inderst inde ønsker, hvis de var bevidste om deres ønsker og behov....
Derfor tror det er vigtigt at gøre sig helt klart hvad det er man vil have og hvad kan man give en partner....

det er rigtig at det er min oplevelse at netdating er alt for overfladisk....
Jeps jeg tror folk er lidt mere velovervejet i singleklubber og ligende....

mændenes oplevelser kan man jo ikke sådan lige ændre og jeg tror på dem når de siger som de gør....at jeg så mener, at du Fanny, har fat i den lange ende ved at fokusere på hvad man egentlig vil med sig selv og en kæreste...jeg tror nemlig at en verden af fantasi kan løbe af m. selv den bedste...der i ly af skærmens lokkende distance intimitet.
Hvor hjertet er henne i det? Vi har jo alle, ihvertfald, vores eget med hver eneste gang vi mødes...om så det banker hurtigere ell. langsommere, om vi vælger at sætte det på spil..afgøres vel udelukkende af den enkelte selv og oplevelsen og forbindelsen m. den anden.

Hejsa,
Ja, det er nok alm kendt at mange fyre går ud på engen og "spreder" sine frustrationer når et forhold knækker - og kvinderne går hjemme og heler sårene et par måneder. Det er nok også kendt at mange indadvendte fyre forsøger at være udadvendte igennem netdating (og sender breve i bunkevis).
Netdating,
Jeg har prøvet det af 2 omgange. 1 gang for længe siden som et sted hvor jeg skulle sprede mine frustrationer og have noget plaster-sex :-) og 1 gang hvor jeg ville finde en kæreste eller flirt.
MEN pigen jeg så endte med at date, hun fortalte at når hun loggede på siden, ville hun efter ca. 30 minutter have over 100 breve fra interesserede fyre !!!!!!!!
Det var dér jeg besluttede mig for at sige - fuck it! Nede på den lokale bar/café (eller på et tilfældigt museum) kan jeg se pigen live, jeg kan se hendes påklædning, hendes venner (typer), jeg kan se ud fra valg af bar/cafe om geografi, samfundslag osv om hun måske "passer".
Og her kommer det bedste: Uanset hvor propfuld baren er, så vil der ALDRIG være mere end 2-3 mand der har kurtiseret hende på en time.
Oddsne er bare super gode for dig når du kontakter hende!
M+K:
Husk at dating er et "numbers game" hvor antallet af forsøg x din charme = resultatet.
Det betyder at man jo som mand er VANDT til at skulle have gang i ca. 100 piger for at være sikker på at møde én (jf min ovennævnte statistik) og så ved man end ikke om hun er "rigtig".
Derfor sidder fyrene jo lige og tjekker de 99 andre forsøg for sæt nu PIGEN siger "arrrj ellers tak". Så skal man ikke takke nej til en date ud af 100 inden man ved om det er noget, vel?

man får et bredere indtryk når man mødes med folk i virkeligheden istedet for at mødes med nogle fra nettet.....
Jeg synes bare ikke det er specielt charmerende at have gang i 100 andre piger på nettet, det er klart et turn off for mig......

Det er jo det.......at være selvbevidst, men det er der nok ikke mange der er på nettet...
Det går hurtigt, det er nemt og så videre......
Det er også min oplevelse at nettet det også rummer mennesker, der er enormt usikre og søger rigtig meget bekræftelse....
Desværre fordi hvordan kan man elske andre, når man ikke elsker sig selv ?
Det bliver jo bare en kronisk utilfredshed som gør at man tror man bare skal have mere og mere.......
Og jo alt efter hvem man er og det anden afgør hvor hurtigt hjertet banker.....men hvad hvis det bare banker hurtigt hver gang.......og stopper brat.......

Han har vel ikke gang i 100 andre bare fordi han har skrevet 100 x et brev hvor der bare står "Du ser sød ud og lyder interessant - skal vi mødes?".
HVis statistikken holder, så er der én-fem stykker der vil se ham "live" og måske endda aldrig nogen sinde igen? Så længe man ikke har tandbørster stående hos 100 kvinder :-D

ja hvordan kan du se at han er online med det samme igen , medmindre du selv er online også ?

jeg selvfølgelig gik derind med det formål for at se om han var online og ikke for at snakke med andre........