10tilføjet af

Dr. Love på SOLen

Hej alle SOLbrugere

Imorgen er dagen, hvor Dr. Love træder i aktion. Fra 13.30 og to timer frem imorgen, onsdag og torsdag, vil du kunne få svar fra Dr. Love. Alle dage er de to timer i kærlighedens tegn.
Den svære, genstridige, men jo også søde, varme, hede og dejlige kærlighed.
Hvorfor er det så kompliceret?
Hvordan kurtiseres en kvinde med stil?
Hvad ville Dr. Love give sin kvinde på Valentins dag..om han har en... :-), ja spørgsmål i kærlighedens tegn og navn vil blive besvaret af selveste Dr. Love.
Tag vel imod loverboy: Dr. Love :-)
Hilsner
Evamse og SOLredaktionen
tilføjet af

Gid han må blive så beskæftiget

- at "han" ryger af forsiden.
- Men helt ærlig, som en jokeprofil, var han lidt morsom! Som en redaktionel opfindelse noget af det mest platte I har budt os endnu. Gad vide hvad I egentlig anser os for!
tilføjet af

Hvor findes han henne?

Jeg mener hvilken tråd er han i?
tilføjet af

Må give Dulkis

ret.Jeg håber da virkelig at dette er en joke.....nu er vi lige blevet fri for Carl-Mar Møller og alle hans lede udtalelser.
Skal vi så til at døje med en anden.
Evamse er du venlig at fortælle,hvilken forudsætning denne Dr.Love har.
På forhånd tak.
Kh.Drude
tilføjet af

Dette begynder...

.....at ligne de "gode gamle dage" alt for meget for min smag. Den tid hvor selvprofilering, og ikke debat var i højsædet. Klamme useriøse profiler blev opfundet på stribe, og lykken var at blive valgt til ugen profil.
Hvordan dette skulle være bedre end Cal-Mar, overgår min fantasi.
For guds skyld Evamse, få dog fokus tilbage på debatten! Det trænger den til.
Hilsen Kajsa
tilføjet af

de gode gamle dage

Nu kender jeg ikke de gode gamle dage :-) kunne da virkelig være sjovt at opleve det.
tilføjet af

...tegner til at blive godt :-)

Hej Kajsa med flere

Tak for din henvendelse.
Nu er det en ung og helt ny redaktion, som sidder i sædet i dag, og vi har ikke haft et lignende tiltag med en person, som vil øse ud af sin livsopnåede erfaringer indenfor området kærlighed, (for at svare anden bruger på dette spørgsmål..) tidligere. Ikke de sidste 15 måneder, så gamle dage kender vi ikke meget til.
Vi ser på tingene med friske øjne og ønsker, at andre kan gøre ligeså. Ellers er man jo velkommen til at lade være med at deltage i noget, som man ikke bryder sig om :-)
Det er et tilbud til alle de, som finder det sjovt og givende på den front.
Vi sidder i øjeblikket og arbejder meget på at få nye eksperter til debatten ligesom debattid med kendte kan opstå igen. Men den slags kræver et benarbejde og tager tid, da folk først skal findes, så spørges og derefter sættes i værk, hvis de ønsker at deltage. Enkelte er dog ikke meget for det, da de er bange for at opleve angreb og dure toner, så det tager også lidt tid at forvisse dem om, at solens brugere er positive mennesker, som finder den slags tiltag interessante - også selvom det eventuelt er kendte fra underholdning, musik og lignende og ikke politikere hele bundet, for sidstnævnte arbejder vi på i en seperat periode i efteråret.
Endelig håber vi, at SOLens brugere finder det dejligt, at der er en redaktion, som faktisk har lidt glimt i øjet, mod på at prøve nye ting af og som synes, at det er rart, at der bliver lavet ekstra services i form af temaer om jul, nu valentin og senere OL og halloween med videre. Ellers igen: Så kan man jo lade være at benytte sig af den. Så det er vel ikke underligt, hvis vi gerne vil have lov til at oplyse de af solens brugere som finder det interessant om, hvad vi har lavet. :-)
Skulle nogle brugere trænge til at få lidt sødt i munden, så vil jeg gerne opfordre dem til at prøve den romantiske menu for 2 fabrikeret af kokken Morten Nielsen. Den er lækker - men naturligvis kun hvis man er til jomfuhummer, oksekøb og lakridsis...ellers skal man nok holde sig fra det :-)
Er der andet, så må I skrive ind og vi svarer gerne. Også med forslag til, hvem I gerne vil have ind og debattere. Indtil videre har én benyttet sig af dette, så måske det er udtryk for, at det heller ikke er noget for SOLens brugere? :-)
Til alle de andre, så skriv til Dr. Love i dag, imorgen eller på Valentins dag, hvis det er noget for jer, ellers er der stadig rig mulighed for konstruktive debatter i nogle af de andre kategorier.
Rigtig god og solrig dag til jer alle :-)
Hilsner Evamse
tilføjet af

Eftertanke.

Med de sidste optrædender af visse her på sol, tror jeg ikke det er godt at høre redaktionens mening.
tilføjet af

Gør selv en indsats.

Den optræden i en meget omtalt tråd fra iaftes, var det et forsøg på at få focus tilbage på debatten.
tilføjet af

Og hvilken tråd...

..var så det?
tilføjet af

Hvem er Dr. Love?

Vedkommende profilerer sig med den højeste akademiske grad, og skriver absolut intet i sin profil andet end at kvinder vil finde ham guddommelig hvis han smider bukserne: SIC!!!
Hvad er mandens, jeg forudsætter her, at der er tale om en mand, kompetance til at rådgive i spørgsmål omkring kærlighed, der set herfra ofte kan være et alvorligt anliggende.
Der sidder måske nogle unge debattører, som tager det mere bogstaveligt end et glimt i øjet...
VH jette-
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.