"...de er, "som" jomfruer".
Hvis taller 144.000 skal tages bogstaveligt må alt være bogstaveligt også:
Åb. 14:1:
"..Lammet stod på Zions Bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind,"
Åb. 14:1:
"...som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander."
Åb. 14:4:
"Det er dem som ikke har besmittet sig med kvinder; ja, de er jomfruer ...."
Åb. 14:5:
"og i deres mund er der ikke fundet løgn; de er dadelfri"
Nå, nu bliver det vist forvirrende, for i virkeligheden er der jo så ikke een eneste på jorden der passer til ovennævnte beskrivelse.
Er Gud forvirringens Gud? - Nej vel!
Næste spørgsmål er så, hvis vi har så mange indikationer der siger at det er symbolsk:
Tolv forskellige stammer - alle symbolske
Skal kunne indificeres på stammen - symbolsk
Skal stå på Zions Bjerg - symbolsk
Skal have lammets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander - symbolsk
Ingen af dem må have været gift - symbolsk
Må ikke have besmittet sig med kvinder - symbolsk
Må ikke være kvinder - symbolsk
Skal være dadelfri - symbolsk
Hvordan kan man så tro at tallet 144.000 skal være bogstaveligt - er det logisk?
Jo, men Joh. 10: 16 taler jo om to skarer. - Vi læser det:
"Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, en hyrde."
Når vi tænker på at Jesus taler til Jøderne og siger at der skal være én hjord og én hyrde, antyder det så ikke at denne ene hjord skal være samme sted? Hvordan kan man sige at det er én hjord, hvis den ene del er i himmelen og den anden del er på jorden? Er det ikke mere logisk om det Jesus her har i tankerne er, at budskabet også skulle gå ud til hedningerne og at disse ville blive én hjord sammen med Jøderne? Er det ikke også bemærkelsesværdigt, at han ikke her taler om en lille skare og en stor skare men kun om én hjord og én hyrde? Hvorfor ikke tænke over det en ekstra gang?
Citat slut.
http://www.geocities.com/Heartland/Pointe/8455/spm6.htm
Herefter en tankevækkende udmelding:
Sindets forvandling.
De frelste har ved Helligåndens kraft vundet sejr over Djævelens angreb og vil ved Jesu komme få den legemlige forvandling, som er nødvendig for at kunne følge Frelseren, alle himmelens engle og de frelste til himmelen.
Men hvad med forvandlingen i sindet.
Vil den forvandling først ske, når Jesus kommer igen, eller må den finde sted først? Lad os se, hvad Guds Ord siger om dette: "Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udslettede, for at husvalelsestiderne må komme fra Herrens åsyn." (Ap. G. 3, 19-20). "Peter sagde til dem: `Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.'" (Ap. G. 2, 38). "Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne." (Rom. 12, 1-2). "Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus." (Fil. 2, 5). "Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud." (Matt. 5, 8).
"Hvo kan gå op på Herrens bjerg, og hvo kan stå på hans hellige sted? Den med skyldfri hænder og hjertet rent, som ikke sætter sin hu til løgn og ikke sværger falsk." (Sal. 24, 3-4).
"Og intet urent skal nogen sinde komme ind i den (den himmelske stad), ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn; kun de, der står skrevet i Lammets bog, som er livets bog." (Åb. 21, 27).
Når Jesus kommer tilbage for at hente sine børn, vil der til den tid kun være "en rest" af Guds folk, som stadig lever. (Zef. 3, 12-13 + Åb. 12, 17).
De har ikke taget "dyrets mærke", men fået "Guds segl" i deres pande. De er blevet antaget af Gud for evigt. Bibelen beskriver dem sådan: "Herren sagde til ham (engelen): `Gå midt igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et mærke på de mænds pander, der sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, som øves i dets midte!'" (Ez. 9, 4).
Med Guds kærlighed i deres hjerter, har de sukket og stønnet over alt det frafald, som eksisterede blandt dem, der bekendte sig til at være Guds folk, og de har advaret deres medmennesker imod det. Men der vil kun være "en rest" af Guds folk, der omvender sig og følger Lammet (Kristus), hvor det går.
De er blevet antaget af Gud og har fået Guds anerkendelsesmærke i deres pander. I tro har de taget imod Jesu tilgivelse og retfærdighed, og de har fået kraft af Helligånden til at gøre det rigtige. (1. Joh. 1, 9 + 2, 29).
Johannes fik dem at se i et syn, stående frelste hjemme på Zions bjerg. Han beskriver deres karaktertræk således: "Det er dem, som ikke har besmittet sig med kvinder, (=menigheder, der forkynder ubibelsk lære, 2. Kor. 11, 2), thi de er som jomfruer; det er dem, der følger Lammet (=Kristus, Joh. 1, 29), hvor det går.
De er blevet løskøbt ud af menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og Lammet, og i deres mund blev der ikke fundet løgn; de er dadelfri." (Åb. 14, 1-5).
Alle disse skriftsteder i dette afsnit og mange andre fortæller os, at det er nu forvandlingen i sindet må finde sted.
Dersom forvandlingen i sindet ikke sker, før vi dør eller før Jesu genkomst, vil vi ikke blive frelst, og vi vil ikke kunne tage med Jesus hjem til himmelen.
Det er kun dem, der er "rene af hjertet", der vil kunne tage med ham, når han kommer. Det er "frugten", der vil blive høstet.
Citat slut.
http://www.endtime.net/dansk/KK.htm
Man kunne fristes til at antage den fortolkning, at det drejer sig om retlignethed. Hvordan? Jo, vi omtaler ”menigheden” som Kristi brud og Jesus som brudgommen.
I den sammenhæng må disse, altså ”menigheden” være rene, ubesmittede, "som jomfruer" der ikke har haft samværd med en anden ”brudgom” end deres trolovede efter trolovelsen, i ”sammenfatningen”, altså ”ægteskabet”, ”det juridiske legitime forhold”, i det mindste efter deres ”genfødsel”, tro mod deres ”ægtemand”, deres Brudgom.
Venlig hilsen
Kosmos.